tirsdag den 31. maj 2011

Altinget.dk | Fødevarer - Det skjulte madspild og de blankpolerede glorier

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 30. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/det-skjulte-madspild-og-de-blankpolerede-glorier



Fødevareminister Henrik Høegh og den grønne tænketank CONCITO har bidraget til den voksende debat om madspild. Og én ting står klart: Der skal sættes større fokus på madspild end hidtil. Men kan man stole på troværdigheden af diverse indsatser mod madspild - eller er forebyggelse af madspild bare virksomhedernes selvgode, men luftige glorie?

Det er sket et stort ryk på madspilds-området. Rigtigt stort. Madspild er ikke længere et usynligt problem. Madspild er et alvorligt problem på højde med klimaforandringer og stigende global mangel på fødevarer.

På fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj fremlagde den grønne tænketank CONCITO sin nyeste undersøgelse, som viser, at verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så megen udledning af drivhusgas som hele verdens transportsektor.

Mange løsninger på madspild
På 'Det skjulte madspild'-konferencen blev der fremlagt de oplagte løsninger på minimering af madspild; udover vedvarende informationskampagner og større fokus på madspild var der forslag til at:

  • Opbløde lovgivningen på salg af fødevarer med "mindst holdbar til" datoen
  • Indføre af køb-per-vægt på frugt og grønt i detailhandlen
  • Indføre styk-rabatter i supermarkederne
  • Indføre mindre fødevarepakninger i detailhandlen, så der tages hensyn til Danmarks 1,5 millioner singler
  • Etablere flere fødevarebanker og organisationer, som videreformidler god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte
  • Skabe større muligheder for at gøre det økonomisk fordelagtigt for detailhandlen at omsætte madspild til biogas
  • Få restauranter og storkøkkener til bedre planlægning med henblik på at udnytte al maden.

Men det er ikke kun forbrugerne, der har ansvar for madspild, selvom Miljøstyrelsens undersøgelse har opgjort, at de danske husholdninger står for 89 procent af det samlede madspild i Danmark.

Der skal også kigges på detailhandlen, hvis årlige madspild er estimeret til 45.000 tons, fødevareproducenter og gartnerier, hvor mellem 20 og 40 procent af al frugt og grønt bliver kasseret, inden det overhovedet kommer i nærheden af forbrugerne, restaurant- og storkøkkensektoren samt fødevareemballageproducenterne.

I fødevareminister Henrik Høeghs og min fælles kronik i Jyllands-Posten forleden påpeger vi, at alle har et ansvar for at minimere madspild, og at det ikke kun er politikernes ansvar at minde befolkningen om ikke at smide mad ud.

De blankpolerede glorier
Men minimering af madspild må ikke blot blive virksomhedernes nye fikse CSR-idé til oppudsning af branding-glorierne. Hvis eksempelvis en detailkæde udviser gode intentioner til at få skabt fokus og indsats mod madspild, er det er ikke nok at få lavet en flot analyse eller en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man så atter vender tilbage til den gamle væremåde - men siger udadtil, at man har gjort en indsats.

Minimering af madspild handler om forpligtende handlinger. Det handler om madspild, ikke andet. Det handler om at forpligte sig til en indsats - og føre denne ud i livet. Et forpligtende indsats, som detailkæden REMA 1000 har gjort for tre år siden ved at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 danske butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for.

Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden, ikke desto mindre holder REMA 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Der er mange andre aktører i fødevarebranchen, som også har seriøst arbejdet med mindskning af madspild gennem mange år og har skabt gode resultater, hvilket er en positiv tendens.

Ingen af os er fejlfri, ej heller jeg selv - da vi er alle en del af problemet. Men vi er også heldigvis allesammen en del af løsningen. Så hvis vi alle - forbrugere, detailhandlen, fødevareproducenter, storkøkkener, osv. - uden at snyde os selv eller vores omgivelser - oprigtigt begynder at minimere vores madspild, skabe resultater og forsøge at gøre det bedre og bedre hver dag, vil vi nå vedvarende resultater.

torsdag den 26. maj 2011

Altinget.dk | Fødevarer - Danske Stop Spild Af Mad i ny FN-rapport om madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 23. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/danske-stop-spild-af-mad-i-ny-fn-rapport-om-madspild



FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) nævner Stop Spild Af Mad i ny rapport om madspild. Stop Spild Af Mad talte på FAO’s kongres og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild. Men der er ingen tid at fejre, for de nye FN tal på madspild er alarmerende.

Danmarks kamp mod madspild er sat i positivt lys i hos FN. Men FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) rapport 'Global Food Losses and Food Waste', der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK) i forbindelse med FAO's SAVE FOOD kongres i Düsseldorf i samarbejde med Interpack 2011, afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning.

Hovedbudskaberne fra kongressen er:

● 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden - svarende til 1,3 mia. ton.

● I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.

● Fokus på madspild bør tages lige så alvorligt som fokus på klimaforandringer.

● Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.

● Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.

● Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.

Internationalt fokus på dansk forebygning af madspild
Omsider har FN fået sat fokus på madspild. På SAVE FOOD-kongressen herskede der blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at den internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.

Blandt kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO's landbrugsområdes viceadministrerende direktør Modibo Tiémoko Traoré, den tyske fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidligere miljøminister Klaus Töpfer.

FAO-rapporten nævner Stop Spild Af Mad som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne. Vi er ret stolte af at sætte et dansk aftryk på FAO-rapporten samt erklæringen. Det er et bevis på, at vores kampagne bærer frugt og det er en stor blåstempling for vores frivillige organisation, som vi har tænkt os at bruge til at opnå nye mål. Vi har allerede stiftet mange internationale kontakter under kongressen, som vil bringe vores budskab udover danske landegrænser.

Der er lang vej endnu
Men vi skal huske på, at der er lang vej endnu, og danske forbrugere alene har et årligt madspild på 16 mia. kroner. Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITO's konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj har sat nyt perspektiv på madspild samt på mulige løsninger til at forebygge madspild. Det er positivt at se, at madspild er omsider i fokus hos de danske og internationale politikere og beslutningstagere.

Kampen mod madspild skal iværksættes på alle niveauer - alt fra Folketinget, EU-Parlamentet og FN til detailhandlen, fødevareproducenter, emballageindustrien, storkøkkener, NGO'er og forbrugere. Men uden moralisering eller løftede pegefingre - der er brug for konstruktive tiltag og positive vedvarende løsninger.

Vigtigheden af minimering af madspild hos alle led kan ikke understreges nok, især i lyset af de nye tal fra FN. Verdens regeringer kan måske ikke blive enige på COP15, COP16, COP17, osv. - men minimering af madspild er noget, alle kan blive enige om. Og vi må handle.

mandag den 23. maj 2011

Ecoprofile.dk - FN nævner Stop Spild Af Mad i ny rapport om madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Ecoprofile.dk den 19. maj 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2334-FN-navner-Stop-Spild-Af-Mad-i-ny-rapport-om-madspild.html



”En tredjedel af alle verdens fødevarer produceres direkte til skraldespanden. Og i takt med stigende befolkningstilvækst skal forebyggelse af madspild sættes højt på dagsordenen.”

Sådan lød budskabet på FN’s netop afholdte Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf. Stop Spild Af Mad, der talte på kongressen, er nævnt i FAO’s nye internationale rapport om madspild ”Global Food Losses and Food Waste” og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild.

FAO-rapporten ”Global Food Losses and Food Waste”, der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK), afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning. Hovedbudskaberne fra SAVE FOOD kongressen er:

- 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.

- Fokus på madspild bør tages ligeså alvorligt som fokus på klimaforandringer.

- Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.

- Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.

- Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.


FAO’s rapport ”Global Food Losses and Food Waste” nævner danske Stop Spild Af Mad (som på engelsk hedder Stop Wasting Food) som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne.

Vi er lidt stolte af, at vores frivillige initiativ nu står i en FAO-rapport – FN anerkender, at vi danskere er blevet bevidste om madspild. Det var en stor ære at sætte Danmark i et positivt lys og tale på konferencen foran toppen af FAO’s fagfolk, politikere og tunge, internationale beslutningstagere i fødevarebranchen. Der hersker blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Vi har knyttet mange nye kontakter, som vil bringe vores budskab ud over de danske grænser. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at dén internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.

Blandt SAVE FOOD kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO’s Landbrugsområdets Viceadministrerende Direktø Modibo Tiémoko Traoré, den tyske Fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidl. Miljøminister Klaus Töpfer.

fredag den 13. maj 2011

Jyllands-Posten kronik med Fødevareministeren - Græd bare over spildt mælk

af Henrik Høegh, Fødevareminister (V) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. maj 2011 -
http://jp.dk/opinion/kronik/article2428216.ece
http://www.fvm.dk/nyhedsvisning.aspx?ID=43634&PID=399880&year=undefined&NewsID=6519



Mellem 30 og 50 pct. af verdens fødevarer ender som affald, og ansvaret ligger ikke hos forbrugerne alene. Det ligger også hos producenterne, i forarbejdningsvirksomhederne, i butikkerne, på restauranterne og hos myndighederne. Det er et fælles projekt at komme madspild til livs.

Man skal ikke græde over spildt mælk, siger et gammelt ordsprog, men det kan godt være svært at lade være, når vi ved, at danskere årligt spilder mælkeprodukter og anden mad til en værdi af mindst seks mia. kr. Og så er det ellers at tørre øjnene og gribe til handling. De seks mia. kr. er nemlig alene værdien af den mad, der bliver smidt ud fra husholdningerne. Før forbrugerne overhovedet når frem til kasseapparatet med de daglige indkøb af mælk, ost, æbler, rugbrød, gulerødder og hakket kød, er der gået tonsvis af mad og gode råvarer til spilde.

Det sker i kæden fra jord til butik. Vi kalder det for ”det skjulte madspild”, fordi det hidtil ikke har fået særlig opmærksomhed, og fordi vi ikke kender omfanget af dette madspild i Danmark. Men vi ved, at det foregår. Det sandsynliggør tal fra udlandet, og det viser en undersøgelse, som den grønne tænketank Concito netop har udført med støtte fra Fødevareministeriet.

Æbler bliver hængende på træerne, fordi de er for små eller har en plet. Kål bliver pløjet ned, fordi høsten simpelthen blev for god - eller fordi supermarkedet fik et bedre tilbud fra Polen. Brød ender som svinefoder, fordi der alligevel ikke blev solgt så meget om tirsdagen, som man troede om mandagen, og ferske kødprodukter fordærves og må kasseres. Sidst - men ikke mindst - kasseres store mængder brød, gryn, mælk, mel, ris og færdigretter m.m. fordi de nærmer sig mindst holdbar til-datoen.

Mange af os spiser dagligt i en kantine og indimellem på restaurant. Vi forventer rigelige mængder og et bredt udbud. Det får vi, men prisen er blandt andet, at kolossale mængder god mad kasseres hver eneste dag. Det er både den mad, vi ikke spiser op, den mad, der aldrig bliver solgt, og det, der går til spilde under tilberedningen. Alene i vores offentlige kantiner - på arbejdspladser og hospitaler m.v. - serveres dagligt en halv million måltider, og beregninger anslår, at madspildet derfra løber op over 22.000 tons om året. Det er svært at forholde sig til så store mængder, men det svarer til vægten af 4.500 store elefanter eller 40.000 køer, og det er immervæk en del. Og så er madspildet fra private kantiner og restauranter slet ikke talt med.

Det store madspild er ikke bare spild af penge. Det er også spild af ressourcer i form af vand, brændstof og gødning, og det belaster miljø og klima. Godt 30 pct. af de drivhusgasser, der udledes i verden, stammer fra produktion og forbrug af fødevarer, og når så vi ved, at mindst en tredjedel af dem ender i containere eller affaldsspande, så vil det sige, at mindst 10 pct. af den samlede udledning af skadelige drivhusgasser ikke har gavnet nogen eller noget - tværtimod.

Det kolossale spild af ressourcer er især alarmerende i lyset af de voksende problemer med at brødføde Jordens befolkning. I dag sulter over én milliard af verdens 6,9 milliarder mennesker, og i 2050 vil befolkningen være vokset til ni milliarder. Mere end to milliarder flere mennesker, der skal have mad hver dag. I en tid, hvor klimaforandringer skaber tørkeproblemer i større og større dele af verden og oversvømmelser med især saltvand i andre. Begge dele er en kæmpeudfordring for verdens fødevareproduktion. Det er rystende viden, at omkring en tredjedel af verdens fødevarer ender som affald i den fattige såvel som i den rige del af verden.

I fattige lande er selve fattigdommen ofte skyld i store dele af madspildet. Afgrøden bliver ædt af skadedyr, og maden bliver fordærvet blandt andet på grund af dårlige muligheder for opbevaring og manglende nedkøling under transport. I vores del af verden, hænger madspild ofte sammen med en overflod, der gør det muligt at stille krav om bestemte størrelser på æbler og salathoveder og som betyder, at det bedre kan betale sig at lade kål stå på marken end at sælge den. Vi køber ind i større mængder, end vi kan nå at spise, vi rynker på næsen ad brød fra i går, og vi forventer, at supermarkedet helt op til lukketid bugner af friske varer - som bagefter kasseres, fordi de ikke blev solgt.

Arbejdet med at komme madspild og misbrug af ressourcer til livs er både international og lokal. Overflod er en dårlig undskyldning for spild af mad, og heldigvis ser vi flere initiativer, der trækker i den rigtige retning.

Herhjemme har Hvidovre Hospital omlagt køkkendriften med det resultat, at madspildet er nedbragt med 40 tons om året, svarende til en tredjedel. Den frivillige organisation FødevareBanken indsamler overskudsvarer fra fødevareproducenter og supermarkeder, som de fordeler til organisationer for socialt udsatte. Et andet frivilligt initiativ, Det Glade MadBud, videreformidler god overskudsmad fra storkøkkener, restauranter og kantiner til hjemløse, nogle supermarkeder har droppet mængderabatter og arbejder med ny teknologi, der kan forbedre holdbarheden af ferske madvarer. Det er blot nogle af de aktuelle eksempler.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har samlet over 8.000 medlemmer og er aktivt med til at bevidstgøre danskere om nødvendigheden af at begrænse madspild. Senest med udgivelsen af ”Stop spild af mad - en kogebog med mere” - en restekogebog med kendte danske madpersonligheder og som medunderskriver af en international erklæring til EU og FN, hvor syv europæiske organisationer opfordrer til global reduktion af madspild med mindst 50 pct. inden år 2025.

Fødevareministeriet er i færd med at finde ud af, hvordan madspild kan begrænses ved at ændre reglerne for mad, der er mærket med en mindst holdbar til-dato. ”Mindst holdbar til” betyder, at producenten indestår for fødevarens optimale kvalitet indtil denne dato, men det betyder ikke, at varen er dårlig eller sundhedsskadelig, så snart datoen er overskredet. I Danmark har vi en særregel, der forbyder salg af fødevarer efter udløb af ”mindst holdbar til”, ja de må ikke engang foræres væk til for eksempel FødevareBanken, der har trængende aftagere. Resultatet er, at mange fødevarer kasseres i detailhandlen, selv om de intet fejler. Forbrugerne fravælger varer, der nærmer sig mindst holdbar til-datoen, og i mange hjem bliver der sikkert smidt mælk, yoghurt, æg, pasta osv. ud, når datoen er overskredet - selv om varerne ofte kan holde sig meget længere.

Det er meget ærgerligt, så derfor ser Fødevareministeriet nu på, hvordan der kan ændres på reglerne for denne mærkning uden, at fødevaresikkerheden bliver sat på spil. Det kan lade sig gøre i de andre EU-lande - så det bør det også kunne i Danmark.

Men der skal meget mere til. Bedre planlægning i kæden fra jord til butik, større bevidsthed om rationel udnyttelse af ressourcerne, bedre samarbejde og større loyalitet mellem avler og aftager, bedre lagerstyring, bedre emballage, øget viden om fødevarernes holdbarhed hos forbrugeren. Og som forbrugere skal vi måske holde op med at forvente fuldt varesortiment i butikker og kantiner helt til lukketid.

Det er rigtigt, at en stor del af danskernes madspild - som danske forskere har opgjort til 142 kg om året pr. voksen dansker - finder sted hjemme i køkkenet. Men fødevareerhvervet kan hjælpe forbrugerne med at begrænse madspildet gennem bedre emballering, mulighed for at købe mindre portioner, afskaffelse af flerstyksrabatter, mere rådgivning om anvendelse og opbevaring af maden m.v.. Og myndighederne kan se på, om der er regler, der skal fjernes eller ændres for at forhindre, at gode madvarer smides ud.

Om alt dette handler en konference, som Concito og Fødevareministeriet i dag holder på Axelborg i København. På konferencen deltager repræsentanter fra alle led i fødevarekæden fra jord til butik, restaurant, forbruger og bæredygtig udnyttelse af madaffald. Vi håber, den kan være med til at sætte gang i endnu flere initiativer til begrænsning af madspildet.

fredag den 6. maj 2011

DenOffentligeSektor.dk - Hvem har skyld i madspild?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 6. maj 2011 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/hvem-har-skyld-i-madspild



Madspildspolitiet ville nok havde givet mig en bøde. Jeg har smidt en rest leverpostej ud forleden. Det var rester af rester af rester, som eller var omhyggeligt frosset ned, tøet op, bagt og brugt næsten helt op. Da min bedre halvdel er den eneste herhjemme, der spiser kød, var det hans pligt at skulle spise leverpostejen op. Og det gik godt, næsten da. Alligevel røg der en rest ud. Forståeligt nok, selv den mindste leverpostej i butikken er beregnet til storfamilier - men hvad med de 1,5 millioner danske singler og småhusstande, som for eks. min kæreste og jeg, der ikke har brug for store forpakninger?

60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen – og det er især kød, grøntsager og pålæg, hvor pakkerne er for store, skrev Samvirke og FDB Analyse i 2010. Alligevel er der ikke sket nye fremkridt på området fra hverken fødevareproducenters eller fødevareemballage producenters side. Og hvad med remoulade eller mayonnaise, hvor man ikke kan få det sidste ud? Alle vi har prøvet at stå med en tom tube og få sig noget af en overraskelse, hvis man klipper tuben op og opdager at en god potion mad sidder stadig tilbage.

Det oplevede jeg forleden, da jeg under en af mine sædvanlige nat-skriverier skulle have en rejemad med mayonnaise. I den ellers (troede jeg!) tomme mayonnaisetube, sad der næsten 40% mayo tilbage, efter tuben fik en tur med saksen. Jeg har da for søren ovenikøbet selv betalt for mayonnaisen, som jeg nu var tvunget til at smide ud, hvis jeg ikke tænkte mig bedre om.

Hvis skyld er det? Fødevareproducenternes? Detailhandlens? Eller er det os, forbrugere, der ikke længere stiller krav til dem, som leverer mad på vores borde? Er vi i virkeligheden blevet så forvent med supermarkedernes mangfoldige udbud og reklamemediernes konstante påvirkning, at vi ikke længere stiller spørgsmål til tilværelsen? Naturligvis har mormor-generationen det på rygraden: de genbruger alt fra mad til mademballage og indkøbsposer. Og nogle gange ville jeg ønske mig at der kunne være en hjemmeservice, hvor man kunne leje en mormor til at give ens familie de grundlæggende husholdningslektioner - en viden, som ellers hører fortiden til.

Heldigvis har vi genoplivet lidt af den gamle mormor-viden med vores ellers meget medieomtalte reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Suhrs Madakademiet samt 22 toppolitikere, som udkom på Gyldendal i marts. Bogen har allerede skabt en positiv bølge, hvor alene i bloggosfæren er der flere og flere, der er begyndt at lave restemad. Flere lærere er begyndt at bruge bogen i undervisningen og flere elever er begyndt at lave opgaver om madspild. Flere folk er begyndt at få øjnene op for madspild. Det er en god start. Det har rykket noget.

Hele to ministre er også begyndt at sætte madspild på dagsordenen. Miljøminister Karen Ellemann har startet Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGOer og forskere. Blandt mange eksperter, sidder Stop Spild Af Mad også i Initiativgruppen og målet er at udarbejde forpligtende indsats mod madspild.

Altimens er Fødevareminister Henrik Høegh også begyndt at blive aktiv på området og sammen med Danmarks grønne tænketank CONCITO arrangerer han konferencen ”Det skjulte madspild” den 12. maj, hvor der sættes bl.a. fokus på madspild hos fødevareproducenterne. Stop Spild Af Mad er en af konferencens paneldeltagerne blandt andre opinionsdannere, eksperter og beslutningstagere på området. Både den ovennævnte leverpostej og mayonnaisetube - og andre former for fødevarer, som bidrager til madspild, vil blive vendt på de to nævnte initiativer. Og måske vil det på lang sigt lykkedes at få mindre forpakninger, samt mademballage som kan tømmes helt. Samt flere andre gode - og forpligtende - tiltag mod madspild.

For sagen er jo indlysende: det danske samfund kan årligt spare 16 milliarder kroner. Dette er en betydelig sum penge i en tid med besparelser, finanskrise og nye reformer - og en udødvendig udgift, som eller kunne havde være brugt på noget fornuftigt. Derudover er der ingen, der kan være uenig med udsagnet: vi skal gøre noget ved madspild. Men vi skal hverken lege madspildspoliti eller indføre løftede pegefingre.


For vi er allesammen en del af problemet - men heldigvis er vi også allesammen en del af løsningen.