mandag den 23. april 2012

Jyllands-Posten - Fru Jensens aflagte leverpostej

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 23. april 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/04/23/leverpostej/


Madspild er noget, der gang på gang bringer vores temperament i kog og som efterhånden er blevet et buzzword i det danske sprog. Det er naturligvis nemt for medierne at dæmonisere dem, der ligger nærmest ved højrebenet – nemlig detailhandlen. Billeder af butikkernes overfyldte affaldscontainere og de farvestrålende Skraldere skaber altid gode overskrifter og giver pressemæssigt gode billeder. Men fokusset på problemet bør udvides, da madspildets aktører både er detailhandlen, fødevareproducenterne, kantiner, restauranter, fødevareemballageproducenter og ikke mindst os selv – forbrugerne.

I sidste uge talte jeg på den finske regerings konference hos MTT Agrifood Research Finland i Helsinki i forbindelse med lancering af deres nye Foodspill projekt. Her viste de nye tal, at Finlands årlige madspild udgør ca. 400 mio. kilo, hvoraf husholdningerne har ansvaret for den største andel. Også de nye tal på det europæiske madspild fra Europa-Parlamantet viser, at fødevareproducenterne står for 39%, detailhandlen for 5%, restaurant- og cateringsektoren for 14% - og husholdninger for hele 42%. Med andre ord tegner dét madspild, som frivilligt eller ufrivilligt foregår hjemme hos os selv, sig for den største andel. Det er blot mindre interessant for medierne, da man hellere vil filme butikkernes bugnende affaldscontainere end Fru Jensens aflagte leverpostej.

Dét, jeg vil frem til, er, at medier og opinionsdannere (inklusiv undertengede) bør stræbe efter at udvide horisonten. Det næste er så at finde frem til de konstruktive løsninger. Jeg fornemmer på nuværende tidspunkt, at de fleste danskere – efter Stop Spild Af Mads små fire års intensive viften med madspilds-flaget – ved, at madspildet årligt koster Danmark 16 mia. kr. og udgør 63 kg pr. person. Og vi er alle i mere eller mindre grad bekendte med de omfattende fakta og problemets omfang. Yessir – been there, done that.

Dét, der er behov for nu, er reelle tiltag og konstruktive løsninger.

Løsninger som for eks. AgroTech, der har sparet Vestas 250.000 kr i madspild. Løsninger som madspildsprojektet på Rigshospitalet i 2011, der betød besparelser for knap 1 mio. kroner i råvareindkøb. Løsninger som doggybags på restauranterne i Albertslund kommune. Løsninger som Rema 1000s tiltag med styk-rabatter, køb-per-vægt grønt og specielle hylder til datovarer. Løsninger som udgivelsen af Stop Spild Af Mad’s reste-kogebog og vores kommende undervisningskampagne.

Fokus på madspild er godt, da det flytter holdninger og kalder til handling. Men det er også på tide med reelle og konstruktive tiltag, som i sidste ende sparer samfundet for milliarder.

Ganske snart lancerer Stop Spild Af Mad sammen med Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet en omfattende kampagne mod madspild, rettet mod Hr og Fru Danmark. Vi har udarbejdet mange konstruktive tiltag og værktøjer, som bedre udnytter maden og dermed afstedkommer besparelser i husholdningen.

Madrevolutionen er begyndt.

torsdag den 12. april 2012

Jyllands-Posten - Sexet affald og pervers genbrugsglæde

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. april 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/04/12/genbrug/


Ordsproget siger, at jo flere ting, man ejer desto flere ting ejer een. Jeg hører nok til den slags mennesker, for hvem et besøg på genbrugsstationen bringer en - nærmest pervers - glæde. Det er en næsten euforisk følelse at vide, at ens gamle mobiltelefon eller elkedel bliver skildt ad og herefter vil leve videre i nye produkter.

Derfor er processen at skille sig af med sit gamle materielle shit ikke alene er godt for den almindelige orden i hjemmet, men også godt for psyken. Massevis af mennesker opmagasinerer og hober tingene op derhjemme i årevis – og vel at mærke ting, de hverken ser eller bruger længere, og som derfor med fordel kunne gå videre til glæde for andre.

Undersøgelser viser, at hver dansker er årsag til et ressourceforbrug på hele 70 tons om året, men dette enorme omfang kan mindskes, hvis vi får større fokus på genbrug. Og hertil kommer, at dét at skille sig af med sine gamle ting som en ekstra gevinst også skaber både fysisk og mental fornyelse på det personlige plan. Og det er altså en herlig bonus oveni ressourcebesparelsen at vide, at ens gamle ting lever videre til nytte for andre mennesker.

Genbrugsstationer i Danmark er meget velfungerende, og de venlige ansatte står klar til at hjælpe, hvis man ikke lige kan finde den rigtige container til sin gamle toaster. Genbrugsstationernes faste besøgende er i dag ikke kun gør-det-selv-folket med Brenderup-trailer men i stigende grad mennesker fra alle samfundslag, da undersøgelserne viser at flere danskere er blevet opmærksomme på affaldsforebyggelse og genbrug.

Flere tiltag har gjort det nærmest sexet at genanvende affaldet, som for eks. TerraCycle, der laver affaldsindsamlinger. Flere producenter er sågar begyndt at genanvende affald til at fremstille nye varer, som for eks. modetasker.

Ordet ”genbrug” er vel i virkeligheden ét af tidens plusord - og der er ligefrem (sagt med et glimt i øjet) ”penge i lortet”, når først man ser det hele i større sammenhænge og i lyset af regeringens grønne, økonomiske dagsorden.

Men nobody is perfect og selvfølgelig ej heller undertegnede – der er altid plads til forbedringer.