fredag den 28. september 2012

Jyllands-Posten - Flokdyr på madindkøb i Nordkorea

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 28. september 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/09/28/nordkorea/


Hvem er disse usynlige kræfter, disse forbruger-hyrder, som får os forbrugere til at slukke for vores hjerner, ligeså snart vi træder ind i butikken. Fra at være selvstændigt tænkende individer bliver vi forvandlet til flokdyr, der i ulvetimen med tomme blikke bevæger sig mellem butikshylderne som jaget vildt. Selvom at det her er ikke Nordkorea, opfører vi forbrugere os tit, som om der i dette land var mangel på mad.

Danske forbrugere elsker at hamstre, også selvom vi ikke skal bruge den indkøbte mad. Ih, hvor vi elsker at gøre et godt køb og udnytte et godt tilbud. Og nu er det blevet bevist at eksperterne: vores nye madspildsrapport udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer viser at ca. hver anden dansker – hvis han/hun får tilbuddet – vil vælge at benytte et tilbud om at købe tre varer for to varers pris. Også selvom han/hun reelt kun skal bruge en enkelt af den pågældende vare.

”Danske forbrugere benytter sig i stor stil af mængderabatter – for efterfølgende at kyle maden lige lukt i skraldespanden,” udtalte CBS-lektor Marcus Schmidt til flere medier i starten af året.

Sagt med andre ord frygter vi nærmest at få stemplet ”jeg gik glip af et kanon-tilbud” i panden, hvis vi nu ikke gungrer bissende af sted med flokken og køber tre varer for to varers pris, når tilbuddet nu er der. Om man derhjemme så bruger maden eller ej, kommer i anden rækkefølge – det vigtigste er tilsyneladende at komme hjem med den vare, som alle de andre dresserede indkøbs-flokdyr faldt for fristelsen til at købe. Ja, jeg er også med i flokken. Muuuh!

Men det ER altså os, der bestemmer over vores indkøb - det er ikke vores indkøb, der bestemmer over os, som jeg fornyligt har sagt i min TEDx Talk på TEDxCopenhagen. Det ER os, der betaler for maden, slæber den hjem op på 5. sal og efterfølgende smider maden i skraldespanden. Vi vil vel ikke også have ”nyttige idiot” skrevet i panden.

fredag den 14. september 2012

Jyllands-Posten - Den sidste rest fra emballagedjævlen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 14. september 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/09/14/emballage/


Du kender det alt for godt: en flaske ketchup, en tube remoulade, en karton yoghurt eller en tube creme er ved at dø, og du kan ikke få de sidste rester ud. Tilsyneladende er der ikke mere indhold, og du kyler hele molevitten ud. Men måske er du alligevel nysgerrig, finder saksen frem og klipper emballagen op. Og til din store overraskelse sidder der op imod en femtedel af indholdet tilbage.

Ifølge Politikens analyse går op til 20% af indholdet til spilde på grund af emballagen. Faktisk lovede vores tidl. fødevareminister Henrik Høegh at gøre noget ved problemet. For det er vel urimeligt, at vi betaler for varerene, ofte i dyre domme, for blot at smide op mod en femtedel af dem direkte i skraldespanden. Det har vi ikke råd til og slet ikke nu under finanskrisen.

Imidlertid er langt fra alle i stand til at klippe deres remouladeflasker op – eksempelvis vil en ældre dame med gigtplagede fingre have problemer med det.

Måske er der hjælp at hente i fremtiden, da flere emballageproducenter er begyndt at forske i nye emballageløsninger, som vil gøre det lettere at få al indholdet ud. Og nu vi snakker emballage, er det værd at tage op til overvejelse at vi stedse også søger at minimere emballagen.

Tag f.eks. en pakke kiks, som er pakket i en farverig plastemballage. Åbner man pakken, finder man mere emballage: 3 kiks ad gangen er pakket ind i små plastikpakker. Køber man vatrondeller på tilbud, er disse ofte pakket ind i yderligere en plastikforpakning. Een af mine læsere, Ulrik Jensen fra Espergærde, har gentagne gange opfordret mig at sætte fokus på emballageproblematikken.

Emballageindustrien siger selv, at emballage fører til mindre spild, hvilket naturligvis er logisk, da emballagen forhindrer tab af fødevarer, og fordi maden holder sig længere og dermed bliver beskyttet. Både svenske universitetsforskere og Nordisk Ministerråd har fastslået, at hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har.

Meeen vi skal ej heller drukne i plastik, som er skadelig for vores natur.

Emballagedjævlen kan vi ikke leve uden, selvom vi ved, at vi bør undgå den. Men vi forbrugere kan gøre meget for at tage kampen op: både at klippe vores emballage op for at få de sidste rester ud, sørge for at genbruge emballage (rengjorte kartoffelsalatbøtter kan for eks. være udmærkede beholdere til søm og skruer), huske at bruge genanvendelige bæreposer når vi køber ind og meget mere.

Men industrien skal også ind i kampen og tænke emballageoptimering og minimering, for vi forbrugere kan ikke trække hele læsset alene.