tirsdag den 15. april 2014

Politiken - Påsken bringer vores indre hamster frem

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Påsken står for døren, og onsdagen før Påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag forventes at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Vi er blevet bedre til at undgå madspild, men selv med den liberaliserede lukkelov (mindre supermarkeder, der har en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr. må gerne holde åbent på helligdage), falder vores indre hamster gang på gang i madspildsfælden, når vi skal foretage os de store påskeindkøb til helligdagene. Julen og Påsken er blandt årets madspildshøjtider, og alene i påskemåneden smider det danske samfund ifølge Landbrug & Fødevarer mad ud for 1,4 mia. kr. 

Det er dog ikke kun alle os forbrugere der af os selv snubler i vores indkøbsvaner under Påsken – supermarkederne er skam også med til at piske det kunstige behov op.

I min research til denne artikel tog jeg en snak om vores indre Påske-hamster med sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal fra Food Future. Med hende talte jeg om, hvorfra tendensen udspringer.

Birthe Linddal fortæller, at den primære årsag er vaner: For flere årtier siden var butikkerne lukket gennmem hele Påsken, hvorfor var det ganske naturligt for danskerne at hamstre mad inden helligdagene begyndte – ganske enkelt fordi det ikke var fysisk muligt at købe mad i påskedagene. Dette knaphedssyndrom er dog et fortidslevn, der sidder dybt i mange – især hos den ældre del af befolkningen –  for hvem det stadig er meget vigtigt, at der er mad nok til alle gennem hele Påsken.

Birthe Linddal påpeger, at selvom lukkeloven i dag er blevet liberaliseret, spiller detailhandlen på vores indgroede vaner i deres markedsføringsstrategier og derigennem skaber en kunstig stemning i tilbudsaviser og reklamer: ”husk nu at få købt det hele ind til Påsken”. Og medierne bringer år efter år den samme påskehistorie om Familien Danmark på stor-indkøb inden påskedagene, hvilket også bidrager til at opretholde indtrykket af knaphedskulturen.

Birthe Linddal fortæller dog, at stemningen så småt er ved at vende sig, da  Påsken ikke længere omfatter så mange mad-tunge traditioner som for eks. Julen. Da det primært er den ældre del af befolkningen, som står for familiens påskefrokoster, bruger den yngre del af befolkningen Påsken til for for eks. havearbejde, rejser og ferie. En stigende tendens blandt yngre generationer omhandler ”godt fremfor nok” - store mængder mad bliver erstattet med mindre mængder, som til gengæld er i bedre kvalitet. 

Med tiden bliver flere nok indstillet på ”fra mere til bedre”-mentaliteten og undgår derved at falde i madspildsfælden. Og i Påsken er det specielt en god idé at ruste sig med med et par ekstra redskaber. Jeg har samlet en række nyttige Påske-madråd, som forhåbentligt kan inspirere:

Gør plads til Påsken: Spis dig igennem dit køleskabs- og fryserbeholdning inden Påsken og få tømt dine lagre. Så har du også plads til at gemme den ekstra overskudsmad, der måtte komme under og efter Påsken.

Husk den liberaliserede lukkelov og undgå hamsterfælden: Mindre supermarkeder har faktisk åbent i påskedage. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke overkøber.

Planlæg påskefrokosten: Hvor mange kommer med til påskefrokosten, og hvem er de? Husk, at de unge og fysisk aktive spiser større mængder mad, end børn og ældre. Er der nogle kræsne børn i selskabet, så indtænk det i planlægningen. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusiv brød. 

Ligesom i Julen er mindre størrelser fade og tallerkener stillet frem på bordet et godt trick til ikke at overspise – og ej heller overfordre skraldespanden. Stil maden gradvist ind og frem på bordet – den holder sig længere, når den er i køleskabet.

Før en ”madspildsdagbog” under Påsken, Julen og de store familiemiddage – derved vil du også lære af dine erfaringer til kommede års Påske og blive klogere på ikke at gentage madspildsfælderne.

Hav en plan for rester allerede fra starten af: Hvilke rester vil du fryse, og hvilke rester bruger du til salater, til croutoner, til at indgå i bagværk, til madpakker mm. Husk at rester er bonusmad – ikke en straf.

Sild er altid noget, der bliver tilbage efter Påsken. Undgå at silden langsomt dør i dit køleskab: marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og genopleves i en sildesalat med for eks. mayonnaise/surmælksdressing, tilsat karry og løg. Fiskefileter kan bruges i en sandwich med grøn salat og remoulade. Rester af tilberedt kød og kødpålæg kan altid komme i biksemad eller omelet – eller skæres i små bidder og bruges i grøn salat med god dressing, drysset på med croutoner. 

Tilberedte løg og rodfrugter skæres i tern, fryses og kan senere hen komme i sammenkogte retter, supper eller som fyld i frikadeller. Rester af kogt ris kan bruges som fyld i frikadeller – eller steges på panden og bruges i salater. Overskudsbrød skives og fryses til senere brug. Rester af mælkeprodukter bruges til at komme i bolledej til at lave boller – har du ikke plads til st spise bollerne efter Påsken, så frys dem til senere brug.

Stor tak til madeksperten Nethe Plenge for at have hjulpet mig på ovennævnte råd. 

Velbekomme og glædelig Påske!

Think.Eat.Save - Future Survival of Human Civilization will Depend on Cutting Food Losses and Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark


The debate on food losses and waste is beginning to replace the debate about climate change. The latest IPCC report recently launched in Yokohama, Japan, revealed some rather upsetting details about the future prospects of humanity. Not only the growing climate change, escalating world population growth and lack of resources, but also the growing food scarcity may rewrite the course of our civilization – unless we start acting now.

Global warming contributes to climate change, which makes it more and more difficult to grow food for billions of hungry mouths. Today, the world’s population human counts 7 billion people. In 2050, we will grow to 9 billion and according to recent numbers from UN, in 2100 the human population will reach 11 billion people. FAO estimates, that already in 2050, we need to produce 70% more food comparing to today, in order to be able to feed the entire human population.

The most upsetting part is that we already have all the food that we need – in fact event more than enough.

While the amount of hungry mouths on Earth is growing, the numbers from UNEP reveal that 40% of this planet’s agricultural land is used to produce the food which no one eats. Every hungry child, man and woman in the world can be potentially fed with the enormous food losses and waste being produced on this planet!

In the future, we cannot afford to produce the food to feed our garbage bins. In the future, the very survival of human civilization will depend on cutting the food losses and waste.

IPCC report reveals that as the Earth’s climate gets warmer and warmer, it will affect the global production of food – from farm to sea. The new climate will also require more intensive production of food, which will affect the planet’s nature and biodiversity. And while 1/3 of the world’s food is wasted or lost, it adds up to the global resource scarcity. Not to forget the pressing demand for food from the growing population.

This is not a science fiction scenario - fight against food waste is vital for ensuring the food supply and thus ensuring the future survival of our species.

Soon, I will be speaking at the United Nations FAO’s SAVE FOOD Congress in Düsseldorf – and I am honored to be a speaker among world’s esteemed top politicians and experts on food. When I was speaking at SAVE FOOD Congress back in 2011, everybody was focusing on the problems and numbers of food losses and waste. This year, the focus is on the solutions.

Food waste in not a new issue on the agenda of media and public debate. More and more reports, projects, conferences and assemblies are being held to target the problems of food losses and food waste. The focus generates action, which is positive, yet we must remember to take action – and not just talk about it.

Fortunately, more and more solutions against food losses and waste are being developed – and solutions are indeed the next solid step in the fight against food waste.

There is no One Miracle Solution – we must be all united against food waste, in the entire value chain from farm to fork. Also, we must focus on new green growth: less food waste needs to create new jobs – not cut jobs. I am pleased to see the many good initiatives against food losses and waste in Denmark, Europe and the other parts of the world – initiatives which not only save the enormous amounts of food waste, but also generate new businesses for the industry.

We must be creative, think out of the box and dare to dream the ultimate dream: a food waste free world.

And well, our final goal is simple: to put ourselves out of jobs - when the world finally stops wasting food.

I believe that we can change our future. 
I believe that we can change rewrite the course of our civilization.
I believe that food waste free world can become a reality.

Now, it’s time to act!