fredag den 12. september 2014

Genbrug og Affald - Tænketank skal skabe handling mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Genbrug og Affald den 12. september 2014 -


Ikke alene Danmarks første – men verdens første tænketank mod madspild. Al faglig viden til at reducere madspild og fødevaretab – på tværs af landegrænser, nationaliteter, politiske overbevisninger og organisationer. Dette er visionen med verdens første tænketank mod madspild, som igangsættes i Danmark. Flere tunge danske og internationale aktører i fødevarebranchen har allerede tilkendegivet deres interesse i at være med i madspildstænketanken. Arbejdet er i fuld gang. 

Viden om reduktion af madspild er efterhånden enorm. Flere og flere madspildsreducerende initiativer skaber allerede solide resultater i Danmark og i udlandet. - Og dog mangler der i verden en central bro, vidensdelingsbank og et bindeled mellem alle de gode initiativer, som vil kunne drage nytte af hinanden.

Deling af viden begrænser madspild globalt
For at kunne skabe en resultatorienteret og vedvarende forandring gennem hele værdikæden, hvor der på verdensplanen går ca. 1/3 af al mad til spilde, skal der international vidensdeling til, som vil resultere i reel handling. Viden fra et dansk hospitals madspildsreduktion med 45% kan være guld værd for et hospital i Kina. Erfaringer fra en norsk hotelkædes madspildsværktøj kan have en stor betydning for en hotelkæde i Indien. Viden fra en tysk tomatproducents udnyttelse af ”skæve” tomater i nye produkter kan give nye vækstmuligheder for en tomatproducent i Brasilien. Mulighederne er enorme.

Systematiseret kamp mod madspild
Madspilds-området er stadig en jungle i dag, hvor der desværre også foregår symptomhandlinger, symbolpolitik og endda greenwashing. Mange foretager madspildsreducerende initiativer i dag uden reelt at vide, om disse skaber det overordnede effekt. Mange steder er tal og fakta om madspild mangelfulde eller forældede. Et centralt organ, der systematiserer kampen mod madspild, kvalificerer viden og indsatsen – og skaber solide handlingsplaner. En madspildstænketank skal bidrage til solid reduktion af madspild. Og tiden er knap.

Madspildsbegrænsning er en vigtig brik
Når verdens befolkning rammer 11 mia. i udgangen af dette århundrede, skal al viden om ressourceoptimering af fødevareproduktionen samt minimering af spild implementeres og tages i brug. De globale klimaforandringer giver fødevareproduktionen store udfordringer allerede i dag. Og når der i dag produceres 30% af verdens mad til skraldespanden, kan dette scenarie ikke holde til de fremtidsudfordringer, som menneskesamfund får i løbet af dette århundrede.

Med andre ord, kan reduktionen af globale fødevaretab og spild, samt optimering af det globale fødevareproduktion have en afgørende betydning for fremtidig overlevelse af vores civilisation.

Altinget.dk | Fødevarer - Verdens første tænketank mod madspild skal blive en handletank

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 12. september 2014 -


Det lykkedes. Debatten om madspild er eksploderet. Næsten hver uge er der fokus på madspild i medierne, diverse aktiviteter, debatter og events mod madspild, flere ”stop madspild” mærkater på supermarkedernes datovarer og madspild på Fødevareministerens og politikernes menu. Det er dejligt for sagen, at kampen mod madspild er for alvor blevet mainstream. Andre lande i EU er nu begyndt at kigge efter danske løsninger. En systemforandring er for alvor i gang. 

Madspild bliver politisk
Når en sag bliver folkelig, er der også fare for at sagen bliver politisk. Alle vil i dag have en bid af madspilds-kagen. Om folk bruger kampen mod madspild for idealismens og sagens skyld – eller om man bruger det til at pynte på sin politisk dagsorden, skal man efterhånden være en ekspert til at gennemskue.

Det er naturligvis positivt, at politikerne har fokus på madspild. Det har Stop Spild Af Mad kæmpet for siden 2008. Men der er også en fare for at kampen mod madspild bliver for parti-politisk. Hvis dette sker, kan man risikere at hvis der kommer regeringsskifte ved folketingsvalget i 2015, vil den nye regering  måske ikke have den samme interesse store for at have reduktion af madspild på menuen. 

Forebyggelse versus symptombehandling
Det er blevet CSR-smart at undgå madspild, og kampen mod madspild, ifølge flere forudsigelser fra diverse paneldebatter på Folkemødet i år, er blevet et konkurrenceparameter. Flere og flere detailkæder og producenter er hoppet med på vognen og gør store og små tiltag for at reducere deres madspild. Men der sker også en del symptombehandling og symbolpolitik, hvor kilden til madspildet ikke altid forebygges.

Hvor i værdikæden batter det reelt at mindske madspild? Vil man reelt mindske madspild ved konkrete tiltag – eller flytter man blot madspildet et andet sted hen? Og skyder man egentligt ikke lidt i mørke?

Og hvad med helhedsbilledet: Hvordan påvirker det grossisterne og producenter, hvis et hospital i Jylland opnår en madspildsreduktion på 50%? Det dette reelt betyde, at hospitalet køber 50% mindre ind – og grossisterne og producenter får 50% mindre omsætning?

Sociale supermarkeder er et yderst sympatisk initiativ – men er det en reel madspildsreduktion at indtroducere 250 sociale supermarkeder i Danmark, der sælger overskudsmad – eller er det blot en symptombehandling? For skal der ikke genereres madspild for netop at holde de 250 sociale supermarkeder i gang?

Tal og fakta på madspild er et kapitel for sig selv. Mange medier refererer efterhånden til modstridende undersøgelser, både nyere og ældre tal samt skøn og estimater. Een dag hører man, at detailhandlen og industrien er de største skurke. En anden dag er det forbrugere. En tredje dag er det kantinernes og restauranternes tur. Forvirringen er total.

En ny dagsorden
Det er brug for en ny dagsorden på området, når det handler om reel, konkret og resultatorienteret kamp mod madspild. Der er brug for at holde fokus på hele værdikæden og for at skabe grundige løsninger, der både optimerer produktionen, mindsker spild og genererer en ny form for bæredygtig vækst. 

Derfor igangsætter jeg nu arbejdet på Danmarks og verdens første tænketank mod maspild og inviterer danske og internationale førende aktører og eksperter på området til at deltage. Flere tunge danske og internationale aktører har allerede tilkendegivet deres opbakning.

På verdensplanen findes der efterhånden en del solid viden om at minimere madspild og fødevaretab, som vil kunne gavne forskellige aktører. Dette vidensbank skal samles et centralt sted. Viden om en islandsk hospitals madspildsreduktion kan blive guld værd for et hospital i Indien. Viden og metoder fra en dansk tomatproducenters ”skæve” tomater i nye produkter såsom ketchup, pesto og supper kan give en kinesisk tomaptroducent nye afsætningsoptioner. Muligheder er enorme.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, i sin kraft som et frivilligt initiativ, har sat madspild massivt på danskernes dagsorden og nået helt ud til EU og FN. Hvis bevægelsen ikke havde igangsat fokusset for seks år siden, ville der nok i dag ikke havde været så mange madspilds-forebyggende initiativer i Danmark.

Men nu er vi nødt til at tænke større.

En ny æra i madspilds-forebyggelse skal påbegynde, hvor en ny og selvstændig organisation skal tage hånd om solid vidensdeling, handlingsforslag til reel reduktion af madspild og samle verdens førende eksperter på området.  

Verdens første tænketank mod madspild skal blive en handletank – hvor der skabes grobund for kvalificeret handling og konkrete resultater.

tirsdag den 2. september 2014

Politiken - Giv de bulede æbler og skæve agurker en chance

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hjemme hylder vi de skæve størrelser, men i supermarkedet går vi som hovedregel efter de perfekte.

Har du i egen have æbler, som du selv har groet, spiser du dem med glæde – uanset pletter, buler eller en sjove former. Men ser du et mindre heldig skabt æble henne i supermarkedet, vil du som regel vælge det fra og gå efter det pæneste. Det er forskel på, hvad vi forbrugere siger hjemme i privaten og gør ude i virkeligheden.

Det er blevet nærmest politisk korrekt at gå efter de uperfekte frugter og grøntsager, efter singlebananer og efter datovarer og andre skæve størrelser i supermarkedet, så de derved undgår at havne i affaldscontaineren. Finanskrisen samt stort fokus på madspild gennem de seneste år har medvirket til, at flere forbrugere går ind i kampen for at redde maden. 

Også flere supermarkeder sælger datovarer, skæve gulerødder samt køb-per-vægt grøntsager. Og hvis vi kigger mod udlandet, har den franske supermarkedskæde Intermaché allerede stor succes med deres ”Inglorious Fruits and Vegetables” kampagne for øget salg af skæv frugt og grønt. Og herhjemme planlægger Folkekirkens Nødhjælp at åbne landets første sociale supermarked med ”uperfekte fødevarer”.

Men udgør disse tendenser vedvarende handlingsmønstre, eller er de blot flygtige trends til højkonjunkturerne atter er over os og vi ikke længere behøver at spare på madbudgettet?

Stedse flere forbrugere går stadig efter de pæneste og perfekte fødevarer, for sådan er vores forbrugerpsykologi skuret sammen: vi vil have kun det allerbedste til familien. Det er nemmere at skrælle en gulerod, som er lige. Det er pænere i skålen på bordet at have bananer, som ingen pletter har. Den krumme agurk fylder for meget i grøntsagsskuffen. Og mælken skal have den længste holdbarhed, også selvom vi drikker den op på to dage. Tja, den allerstørste konkurrent til anti-madspildsbevægelsen er vel altid skraldespanden.

Men hvem opdrager egentligt hvem? Vi forbrugere er ikke alene om at opretholde efterspørgslen efter de perfekte fødevarer. Faktisk starter det noget længere nede i værdikæden.

Ifølge Niels Jensen, direktør i Dagligvareleverandørerne, har for eks. fødevarebranchen, herunder grossister og detailhandlen, en standard omkring krav til restholdbarhed på fødevarerne. Det betyder, at detailkæder kræver, at et produkt har 2/3 restholdbarhed tilbage, når detailkæder modtager produktet. Dette betyder, at detailkæderne kan afvise gode varer, der måske stadig har 8 måneders restholdbarhed også selv om, de måske normalt vil sælge varerne inden for 4-6 uger. I denne forsyningskædekultur kan god mad, som stadig har 8 måneder til udløb, snildt betragtes som “næsten usælgeligt”.

Derfor bør restholdbarhed altid være en individuel vurdering, der naturligvis sikrer forbrugerne friske varer.

Skæve gulerødder og agurker er en kærkommen tanke, men mange producenter finder det nemmere at pakke og transportere gulerødder og agurker, som er lige. Flere frugt og grønt skal tilpasses emballagestørrelsen og er udvalgt nøje efter det.

Hele dette system er mere komplekst, end man umiddelbart tror – og der findes ikke een enkelt, gylden mirakelløsning, for der skal et samarbejde til på tværs af hele værdikæden, hvis man vil tage hånd om de uperfekte varer og de skæve størrelser.

Men een ting står klar: kan vi spise vores egne hjemmegroede bulede æbler fra haven, så kan vi altså også godt tåle de ujævne frugter nede i supermarkedet. De smager mindst lige så godt – måske endda bedre, fordi de er nødt til at gøre sig lidt mere umage end alle deres helt perfekte frugt-kollegaer.