tirsdag den 13. december 2016

Dagbladet Information - Flere fattige danskere får gratis mad på Facebook

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvor langt vil du gå, hvis din familie mangler mad på bordet? Vil du banke på en vildt fremmeds dør for at aftage rester fra hans aftensmad?

En ny tendens er eksploderet på Facebook: Opret en gruppe, tiltræk medlemmer og begynd at dele overskudsmad ud til danskere i nød.

Hvor suppekøkkener, madbanker og hjælpeorganisationer i gamle dage formidlede mad til fattige og udsatte danskere, er flere private i dag begyndt at tage sagen i egen hånd – og ikke kun her i juletiden.

Det er et simpelt, men ikke et nyt fænomen. Tidligere har vi set de spontant opståede hjælpegrupper træde til for at koordinere hjælp til flygtninge.

Tøjbyttegrupper har eksisteret længe blandt især småbørnsfamilier. Men måske på grund af kontanthjælpsloftet har disse madbyttegrupper på det seneste fået vind i sejlene.

Nogle borgere gør det af ideologiske årsager for at bekæmpe madspild. Andre gør det af nød.

Men hvor går grænsen? Hvor længe skal ens kolonialvarer have overskredet datoen, før det ikke længere er forsvarligt at uddele dem til udsatte familier?

Kan man garantere, at rester fra ens aftensmad har været forsvarligt opbevaret og håndteret, inden de havner på børnetallerkenen hos en fattig, enlig mor?

Det er sympatisk at hjælpe hinanden, dele maden og kæmpe mod madspild, men det er også vigtigt at huske på fødevaresikkerheden. Børn og voksne, som i forvejen er udsatte, skal ikke spise mad, som de risikerer at blive syge af.

I Danmark er der efterhånden en del organisationer, som både kæmper for mere grøn omstilling og mindre madspild, og som samtidig formidler god, gratis og forsvarligt håndteret overskudsmad til udsatte.

Organisationer som f.eks. Kolding Madhjælp og Projekt Hjemløs er godkendt af Fødevarestyrelsen og gør et godt arbejde.

Det er vigtigt, at de udsatte behandles med værdighed og respekt, så der ikke er anledning til at påstå, at ’andenrangsmennesker får andenrangsmad’. God overskudsmad skal kunne spises af alle. Hverken maden eller mennesker skal forskelsbehandles.

Med fare for selvpromovering vil jeg også nævne et initiativ, som min egen organisation, Stop Spild af Mad, står bag sammen med Dansk Folkehjælp. Her formidler vores frivillige god og gratis julemad fra flere hundrede supermarkeder landet over ud til mange tusinde fattige og udsatte danskere.

Det vigtigste er, at maden ingenting fejler – den kan bare ikke sælges efter jul, fordi folk mister interessen for julemad.

Når man skal hjælpe udsatte mennesker, er det vigtigt at håndtere det professionelt. Der er intet galt i at hjælpe med gode madrester i ens lokalsamfund, men hvis modtagerne bliver syge af maden, gør det større skade end gavn.

Der er en forskel på at dele sine æbler fra æbletræet i baghaven om efteråret og til at dele en rest halvgammel pizza.

I Spanien er ’community fridge’ efterhånden et velkendt fænomen – et offentligt køleskab, hvor man kan sætte sine madrester for at hjælpe andre. Men der er ikke kontrol med madens kvalitet og holdbarhed, og i Danmark ville Fødevarestyrelsen for længst havde lukket initiativet.

Til sidst skal man også tænke over, hvorfor vores samfund har udviklet sig i en retning, så fattige familier i stigende grad overlever ved at bede om gratis madrester gennem Facebook.