Selina Juul - madspild og fødevarepolitik

LandbrugsAvisen - Mindre spild - ikke mindre vækst

2012-02-24T03:03:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i LandbrugsAvisen den 24. februar 2012 -
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2012/2/24/Mindrespildikkemindrevaekst.htm

Nye tal fra EU viser, at det nuværende madspild i EU topper 89 mio. ton årligt og svarer til ca. 179 kg per indbygger i gennemsnit. Allerede i 2020 bliver det til 126 mio. ton svarende til en stigning på 40 procent. Heldigvis har Europa-Parlamentet i januar vedtaget en resolution mod madspild, som forpligter EU til at halvere madspildet i 2025. Stop Spild Af Mad har medvirket til processen forud for resolutionen, og vi er spændte på at opleve EU løfte opgaven.

Mindre madspild er ikke ensbetydende med mindre vækst. Men væksten skal være mere grøn, hvis det står til fødevareminister Mette Gjerskov, som jeg holdt møde med i begyndelsen af januar. De årlige 16 mia. kr., som Danmarks madspild udgør, kan formindskes, hvis alle aktører i branchen gør en indsats. Det handler om at tænke i Lean baner, så vi optimerer hele værdikæden og derved minimerer spildet.

En detailkæde kan f.eks. overveje den engelske detailkæde Tescos model og sælge fødevarer, som er ved at nærme sig udløbsdatoen, til nedsatte priser placeret på bestemte steder i supermarkedet. Dette vil både spare renovationsomkostninger, give butikken øget indtjening samt være økonomisk fordelagtigt for kunderne, som skal bruge og spise maden samme dag.

Minimering af spild kan på verdensplan bliver en af fremtidens afgørende faktorer. Overforbrug var en af de store temaer på den tyske regerings konference "3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012" - en optakt til FN's Rio+20 konferencen - som jeg talte på for nylig. Fremtidens udfordringer ligger ikke i Vestens overforbrug alene, men i BRIC-landenes stigende forbrug som følger i Vestens fodspor. Den nye FN-rapport viser, at hvis tendensen fortsætter, får jordens befolkning blot om 20 år brug for mindst 50 procent mere mad, 45 procent mere energi og 30 procent mere vand.

Derfor bør industrien allerede i dag begynde at omstille sig til grønne løsninger. Det ovennævnte dystre fremtidsbillede kan ændres til det bedre bl.a. ved brug af ny teknologi, bedre infrastruktur, optimering af hele værdikæden og minimering af spild. I dag udsmides der eksempelvis mad i verden, som ellers kunne havde brødfødt tre mia. mennesker. Opgaven skal løftes fra alle sider - og ikke mindst fra forbrugernes side. Derfor har Stop Spild Af Mad indledt et samarbejde med Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer om en omfattende national kampagne mod madspild i 2012, som bliver rettet mod forbrugere.

Arla.dk - Fra madspild til omtanke

2012-02-21T06:58:00.004-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Arla.dk den 21. februar 2012 -
http://arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Omtanker/Dato/2012/Fra-madspild-til-omtanke/

Hvad er det, der gør, at vi forbrugere er forargede over at se butikkernes overfyldte affaldscontainere – men når vi selv køber ind, tager vi altid den bagerste mælk i køledisken, selvom vi skal bruge al mælken samme dag? Når man peger fingre af andre, skal man huske, at tre fingre peger på een selv.

Alle har et medansvar

Den grønne tænketank CONCITOs nyeste undersøgelse peger på, at vi forbrugere er blevet bedre til at undgå madspild, og vi er blevet mere opmærksomme på at mindske madspild - hele 10% i forhold til 2011. Det er en god start. Men mindre madspild skal ej heller være en flygtig trend, som igen forsvinder med tiden, når andet stjæler vores opmærksomhed.

At undgå madspild forekom helt naturligt for vores bedsteforældres generation. Mens de yngre generationer ifølge undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer ikke er gode til at tænke over madspild. I bund og grund handler det ikke om madspild alene – det handler om omtanke. Omtanke til vores natur, vores klima, vores planet og de dyr, som måtte lade livet for bare at havne i skraldespanden. Vi ved hvor galt, det står til med klimaet. Al Gore har gentagne gange åbnet vores øjne for, hvad vi gør med vores planet, og hvilke konsekvenser vores forbrug og overforbrug forårsager. Da jeg for nylig talte om madspild på en tysk regeringskonference i Bonn, snakkede jeg med folk fra både Kenya og Ghana, som berettede om, hvor omfattende deres lande er påvirket af voksende klimaforandringer.

Vi er nødt til at handle

Madspild bidrager til 14% af verdens CO2-udslip – så her kan vi som forbrugere bidrage til at gøre en forskel på CO2-regnestykket. Det handler ikke om at spise fordærvet mad, være hellig, flytte ud på landet og lade håret gro under armene. Det handler om en smule mere omtanke i hverdagen, en omtanke som kan føre til årlige besparelser på op til 10.000 kr.

Vi kan ikke betale os fra mindre madspild med et månedligt girokort – for her skal vi selv yde en aktiv indsats. Og indsatsen er hverken svær, tidskrævende eller kompliceret. En smule mere omtanke og en smule mere handling i hverdagen kan føre til store resultater for os selv og vores omgivelser.

Altinget.dk | Fødevarer - Mindre madspild og mere grøn vækst

2012-02-20T14:40:00.005-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 20. februar 2012 -

http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/mindre-madspild-og-mere-groen-vaekst

Meget var der at fejre, da Europa-Parlamentet fornylig vedtog en resolution om at forpligte EU til en halvering af madspildet inden år 2025. Stop Spild Af Mad medunderskrev i 2010 den internationale erklæring "Joint Declaration Against Food Waste", som blev overdraget til EU og FN. Erklæringen ville forpligte bl.a. EU til at halvere af madspildet inden år 2025, og derfor er det en ekstra glæde for os at se, at EU er begyndt at gøre noget ved sagen.

Alt peger på grøn omstilling

Grøn vækst og mindre madspild var på dagsordenen under mit møde med fødevareminister Mette Gjerskov i begyndelsen af januar. Heldigvis ser man flere og flere eksempler på virksomheder og institutioner, der seriøst er begyndt at arbejde med grøn omstilling.

Grøn omstilling versus overforbrug var også temaet på den tyske regerings konference "3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012" - en optakt til FN's Rio+20 konferencen - som jeg talte på sidst i januar.

Når man betragter fremtidsudsigterne i det store perspektiv, er de ret dystre, medmindre vi snart gør noget. Dilemmaet består i Vestens overforbrug, som allerede i 2030 vil kræve ressourcer svarende til to jordkloder. Med BRIC-landenes voksende overforbrug oveni, som følger i Vestens fodspor, er vi på vej ind i en fremtid med voldsom mangel på ressourcer. Den nye FN rapport viser, at om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand.

En håndgribelig løsning

At finde løsningen på dette globale problem er ikke nemt. Der er mange interesser på spil - ikke mindst de økonomiske. Og omstillingen vil tage lang tid - det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Men et håndgribeligt indsatsområde, som allerede kan implementeres i dag, er at minimere madspild. Nye tal fra EU viser, at det nuværende madspild i EU udgør 89 mio. ton. Allerede i 2020 forventes det at nå 126 mio ton, svarende til en stigning på 40%, hvis ikke vi handler i tide.

Mindre madspild betyder ikke mindre vækst. Tværimod skal væksten fortsætte, men den skal helst være grøn. En detailkæde, der årligt smider tonsvis af god mad ud, kan overveje den engelske kæde Tesco's model og sælge fødevarer, som udløber samme dag, til nedsatte priser. Derved begrænses madspildet, renovationsomkostninger spares, og butikken sikres en ekstra indtjening.

Et paradigmeskift

Men forbrugere må også tage et medansvar i dette nye paradigmeskift. Skal man bruge mælken samme dag, behøver man ikke at tage mælken med den længste holdbarhed på butikkens bagerste hylde. Har man tendens til altid at øse for meget op på tallerkenen i kantinen, bør man overveje at øse mindre op - og hellere gå to gange op til buffeten. Og så videre.

Forbrugere er en vigtig brik i kampen mod madspild, og derfor har Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet indgået et samarbejde om en omfattende national kampagne om mindre madspild i 2012 rettet mod forbrugere. Arbejdet er allerede i fuld gang.

Arla.dk - Madspild - et af fremtidens vigtigste fokusområder

2012-02-11T07:40:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Arla.dk den 10. februar 2012 -
http://arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Omtanker/Dato/2012/Madspild---et-af-fremtidens-vigtigste-fokusomrader/

Madspild, som årligt koster danskerne 16 mia. kr., har i dag opnået permanent plads i befolkningens bevidsthed. I løbet af de sidste 3,5 år har vi været vidne til et stort mentalt ryk på området. Fra et usynlig problem til et hot tema på mediernes og den politiske dagsorden. Vores frivillige organisation Stop Spild Af Mad har bidraget til mange af disse resultater – det seneste er vedtagelse af Europa-Parlamentetes nye resolution om madspild, som forpligter EU til at halvere madspildet inden år 2025. Vi underskrev ”Joint Declaration Against Food Waste” erklæringen i Bruxelles i 2010, som efterfølgende udgjorde inspirationen til EU’s nylige resolution. Denne nye EU-beslutning om at sætte fokus på madspild kan give den danske regering mange nye muligheder i kampen mod madspild under det danske EU-formandskab.

Et paradigmeskift

Mindre madspild er en del af et aktuelt paradigmeskift, som for alvor har fået fat i forbrugerne. Både unge og ældre, mennesker med høj, mellem- og lav indkomst samt såvel etniske danskere som indvandrere er begyndt at interessere sig for at minimere madspild. Den nye økonomiske dagsorden, Post-Growth Economy, som den kaldes i FN, medvirker naturligvis til større økonomisk bevidsthed blandt forbrugere og dermed til et mere bevist forbrug. Og lad mig i den forbindelse slå fast: vi ønsker ikke at dyrke en fattigdomskultur eller at afskaffe trygge rammer. Det handler kun om forhindre spild – ikke om at skrue ned for væksten.

Overforbrug var et af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conferenceon International Development Policy 2012” – en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på i den forrige uge. Verdens dilemma er, at overforbrugs-kulturen, som kender alt til i Vesten, nu også er ved at få fat i BRIC-landene med deres voksende økonomier og nye forbrugsmønstre. Og fremtidsperspektiverne er dystre: allerede i 2030 skal vi have i størrelsesorden to kloder til at understøtte Vestens overforbrug. I fremtiden vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at dække alle menneskers forbrug, og slet ikke hvis BRIC-landene følger i de vestlige fodspor, som det er tilfældet i dag.

På verdensplan bliver der smidt mad ud, som ellers kunne brødføde 3 mia. mennesker – og i en verden hvor omkring 1 mia. sulter. Med andre ord er der faktisk mad nok til alle – men ressourcefordeling og infrastruktur forhindrer alle i at blive mætte.

Bæredygtig forbrug

Fremtidens løsninger ligger i bedre infrastruktur i hele værdikæden og et mere bæredygtigt forbrug – men ikke mindst i en aktiv rolle fra forbrugeren selv. ”Opbrug frem for forbrug” bliver den nye dagsorden. Og allerede nu, 3,5 år efter opstarten af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, kan vi se, at paradigmeskiftet er ved at ske. Flere og flere forbrugere er begyndt at anvende madplaner og indkøbssedler – og flere og flere forbrugere er begyndt at lave restemad. Nye tal fra CONCITO viser en stigning på ca. 10% i forhold til 2011 i antallet af danskere, som er begyndt at reducere deres madspild.

Men forbrugere alene kan ikke løfte opgaven. Og det er derfor positivt at se, de store drenge i fødevareindustrien som Arla (som sammen med Stop Spild Af Mad er medunderskriver på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild) for alvor begynde at gå ind i kampen mod madspild – både i kraft af samarbejde om en fælles oplysningskampagne til forbrugere, fokus på bedre fødevareemballage samt udvikling af biogasløsninger. Når vi løfter i samlet flok, kan vi nå langt.

Madspild er også i fokus i vores regering. På mit møde med hende i januar oplyste Fødevareminister Mette Gjerskov, at der vil blive sat større fokus på økologi og madspild i den kommende tid. Det skal hun have stor ros for.

Jyllands-Posten - Bør bevidst madspild bruges som underholdning?

2012-02-08T04:35:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 8. februar 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/02/08/madspild-som-underholdning/

God, frisk mad, som intet fejler, smadres for åben skæm i diverse underholdningsprogrammer og i TV-reklamer. Altimens fokus på madspild vokser både herhjemme og i udlandet, signalerer nogle TV reklamer og underholdningsprogrammer, at det er helt i orden og morsomt at smide mad ud. Gennem flere år har medlemmer af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet os og klaget over at være vidner til den ovennævnte tendens. Og måske er det på tide at rejse spørgsmålet: Bør bevidst madspild bruges som lavkomisk underholdning?

Tomaten, som ellers intet fejler, bliver nødt til at lade livet i en ny TV-reklame for Føtex, da den ikke var ”god nok til Føtex”. Et bord med en overflod af mad, eksploderer i takt med klassiske musiktoner i Nutriletts TV-reklame, kendisser udkæmper food fight i TV3’s realityprogram Masterchef, masser af gode madvarer eksploderer i en ny TV-reklame for Pringles og masser af fødevarer skulle lade livet i TV 2’s daværende program Bingo Banko. Når man først begynder at tænke over det, er listen lang.

Og lad mig slå fast: dette er ikke noget surt opstød, da hverken jeg eller vores organisation ønsker at agere ”madspildspoliti” - og man kan naturligvis ikke forbyde TV producenter og reklameproducenter at udvikle koncepter, som lader den gode mad blive smadret for åben skærm. Men det er altså et lidt underlig signal at sende, især i disse tider med knaphed på ressourcer og voksende fokus på madspild.

I Stop Spild Af Mad er vi mennesker, som har stor omtanke og kærlighed for mad – og det gør naturligvis ondt at se den gode mad bevidst at gå til spilde. Man skal have respekt for mad. Uanset om man smider meget eller lidt mad ud er det altså grundlæggende madspild. Jeg har for nylig talt om madspild på en stor tysk regerings konference i Bonn, hvor jeg kom i dialog med flere folk fra bl.a. Ghana og Kenya. For dem er mad en meget værdifuld ressource, som der opstår større og støre mangel på.

Vi skal ikke engang til Afrika for at finde mennesker, som lider af madfattigdom: de seneste tal fra EU viser at der i EU er 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen – dvs. over 15% af EU borgere.

Landbrug & Fødevarer Food & Culture - Mindre madspild og det nye paradigmeskift

2012-02-06T06:53:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Landbrug & Fødevarer Food & Culture den 6. februar 2012 -

http://www.foodculture.dk/Debat/2012/februar/Mindre_madspild_og_det_nye_paradigmeskift.aspx#.Ty_qEouhJBk

Som FoodCulture.dk har skrevet, er EU's supertanker begyndt sejle i retningen mod mindre madspild. Også FN har for alvor sat madspild på dagsordenen, og dermed ser det ud til, at et paradigmeskifte er over os. Post-Growth Economy vil måske få verden til at skrue ned for overforbruget, men kan verden nå at blive reddet i tide – og findes der en løsning på problemet, når der allerede om 30 år er brug for mindst 2 jordkloder for at understøtte menneskenes forbrug?

I sidste uge var jeg taler på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012", hvor madspild var et omdiskuteret emne. Jeg fik dermed lejlighed til at gøre opmærksom på alarmerende nye tal fra FN, som viser, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Jordens befolkning om blot 20 år få behov for mindst 50 pct. mere mad, 45 pct. mere energi og 30 pct. mere vand end i dag, og at vestens overforbrug alene bidrager til 40 pct. af den globale udledning af CO2. Men BRIC-landene er snart godt med, da deres forbrug begynder at kopiere Vestens model. Fremtidsudsigterne er derfor ret dystre: i fremtiden vil der ikke være være ressourcer nok til at understøtte denne type forbrug.

Så medmindre vi begynder at kolonisere rummet og udtømme andre planeter for de kostbare ressourcer, bør vi for alvor kigge på løsninger til efterspørgslen på det globale forbrug - bl.a. ved at fokusere på madspild. Mindre spild betyder ikke mindre vækst. Fremtidens grønne løsninger bør indtænkes i hele værdikæden – herunder nye teknologier, mindre spild og optimering af infrastrukturen. Alene i EU i dag smides der mad væk, som måler 89 millioner ton årligt. Og verdens madspild vil årligt kunne brødføde 3 mia. mennesker. Derfor glæder det mig, at EU, blandt andet med input fra Stop Spild Af Mad, er begyndt at rykke sig.

Naturligvis kan EU-direktiver ikke presses ovenfra på os forbrugere – men hvis alle løfter i samlet flok: både industrien, detailhandlen, producenterne og forbrugere, kan vi nå langt. Men der skal mange kærlige skub til, og derfor sætter Stop Spild Af Mad i samarbejde med Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer snart gang i en omfattende national kampagne i værk for at få sat yderligere fokus på en reduktion af madspildet hos forbrugerne. Arbejdet er allerede i fuld gang, og vi kan glæde os til de første resultater.

Jyllands-Posten - Bæredygtig forbrugsfest eller verdens undergang?

2012-02-06T02:51:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 6. februar 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/02/06/forbrugsfest/

Der opstår snart behov for to jordkloder målt i ressourcer til at følge med verdensbefolkningens forbrug. De mest ressourcekrævende forbrugere finder man i den vestlige verden, hvor vi forbrugere bidrager til 40% af den globale udledning af drivhusgasser. Men snart er BRIC-landene også godt med: når de voksende økonomier og de voksende middelklasser i lande som for eks. Indien og Kina begynder at gå i de vestlige landes fodspor og kopiere de vestlige forbrugsmønstre, opstår der ikke bare en umulig mangel på ressourcer, men også en sikker vej til en fremtid, som vi ikke ønsker for vores kommende generationer - altså medmindre vi begynder at kolonisere andre planeter i vores solsystem og udtømme deres ressourcer…

Overforbrug var en af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012” - en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på i sidste uge. Den store udfordring ligger i, at vores klode ikke kan rumme alle de nødvendige ressourcer, som der skal til for at understøtte vores forbrug og det voksende overforbrug, som begynder i BRIC-landene. Og naturligvis skal de have lov til at have adgang til alle de ekstra materielle goder, når vi i Vesten har haft adgang til frås og brug-og-smid-væk kultur igennem så mange årtier. Skal man forbyde en indisk familie at have to biler, når det er standard i vesten? Hvorfor bør de ikke også afholde forbrugsfest i samme skala som vores?

Men hvad er fremtidsperspektivet? Jo, flere forskere på Bonn konferencen fremviste talrige satellitfotos med kilometervis af ødelagt natur og fældede regnskove forårsaget af en voksende industriel udvikling. Flere deltagere fra Kenya og Ghana, som jeg talte med på konferencen, oplever klimaforandringer på ganske tæt hold - klimaforandringer som især påvirker deres landes allerede meget følsomme landbrug.

Konferencen i Bonn fastslog, at det ikke er en ønskelig model for fremtidens forbrug at gå ned i forbrugsstandarder eller at afskaffe tryghedsrammer, men derimod at sætte fokus på nye og anderledes forbrugsmønstre og systemer. Forbrugsfesten kan sagtens være bæredygtig.

Mindre spild er ikke ensbetydende med mindre vækst. Både innovative virksomheder og ansvarsbevidste forbrugere kan bidrage meget til denne løsning. Løsningen er at skabe et globalt bæredygtigt forbrug gennem hele værdikæden – lige fra bæredygtig optimering af ressourcer og produktion, til grøn omstilling og grøn energi, mindre madspild, mere genbrug, udvikling af nye teknologier og ikke mindst en ændret mental indstilling hos forbrugere. Og måske kan Post-Growth Economy, som verdens nye økonomi kaldes i FN, også medvirke til at skubbe tingene i den rigtige retning.

Hertil kommer, at den rigtige oplysning til forbrugere spiller en stor rolle. Kampagner om bæredygtighed må eksekveres i nye og mere spiselige former, som for eks. renovationsselskabet Renosyd, der har sat sig for at gøre affaldssortering, opbrug og genbrug mere sexet. Mindre spild er også i fokus i vores regering. Fødevareminister Mette Gjerskov har på mit møde med hende i januar oplyst, at der vil blive sat større fokus på økologi og madspild i den kommende tid.

Naturligvis kan udfordringerne ved verdens overforbrug ikke løses fra een dag til den anden, og heller ikke på den kommende Rio+20 konference (Gud forbyde at den ender i COP15’s fodspor…). For der er mange faktorer og interesser på spil, ikke mindst de økonomiske. Og det er muligt, at de måske kommende UN Millenium Consumption Goals, der ivrigt blev diskuteret på Bonn konferencen, ej heller bliver den rigtige løsning.

Og måske skal vi forbrugere slet ikke vente på, at alverdens politikere og beslutningstagere handler for os – måske skal vi i stedet selv gøre en forskel med det, vi kan og hvor vi kan.

IABC Belgium - Food waste: a global tragedy

2012-01-23T04:30:00.000-08:00

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark

published on IABC Belgium on January 23rd 2012 -
http://be-iabc.ning.com/profiles/blogs/food-waste-a-global-tragedy-future-thinking-series

What is the clearest indication that there is something fundamentally wrong with our society? Food waste.

Fighting food waste does matter

Perhaps most consumers cannot connect all the dots. Perhaps throwing away good leftovers or fresh food doesn’t really matter to them, because they can always buy more food. And, well, as long as you always can buy more food, it doesn’t really matter whether you trash it or not. Does it?

It does.

The planet’s population has just reached 7 billion, of which almost 1 billion are starving. Yet, FAO estimates that more than 30% of the world's food production ends up as garbage. That puts the annual food waste at a staggering 1.3 billion tons - or enough to feed 3 billion people. As we look at the climate perspective, it is estimated that 14% of the world's CO2 emissions are caused by food waste alone.

By 2050, the world’s population will reach 9 billion. To meet the demand food production must increase by an estimated 70%. Therefore food waste, which today still seems to be an invisible problem, must become one of the main focus areas in the future.

What consumers can do

While the food waste in the developing countries is caused by post harvest food losses, food waste in the developed countries is mainly caused by retailers and consumers.

As a consumer, you can do a great deal to fight food waste. By doing so, you can both contribute to lesser CO2 emissions and save your money – a win-win situation. First of all, you have to remember that as a consumer, you have a great power: you have the power over the retailers - they do not have the power over you. While most of the retailers want to force their customers to buy more food than they actually need, the consumers have the power to buy only what they actually need. Planning, shopping lists, cooking of leftovers, sharing food with neighbors are some examples of good tools against food waste. The most important is to buy only what you actually need – and use what you have bought.

What retailers can do

As a retailer, you can take several measures against food waste. For example, the British retail chain Tesco started selling last minute food by offering large discounts. Many consumers buy and cook food the very same day, and thus both food waste and money loss is avoided. The Danish retail chain Rema 1000, inspired by the work of our Stop Wasting Food movement, dropped all quantity discounts in the chain’s all 200+ Danish stores and thereby contributes to less food waste. Many single people don’t need large quantity discounts and family-size portions. By not forcing them to buy more than they actually need, large amount of food waste can be avoided.

Good edible food, which for legal reasons can no longer be sold in the stores, can be donated to shelters and refugee centers. This summer, Stop Wasting Food movement coordinated the donation of 14 tons of good surplus food - 26 pallets with 38,842 tins of red kidney beans and corn - to three Danish Red Cross refugee centers in Denmark. It’s a drop in the ocean, but it still matters. All retailers can get in contact with a shelter or a refugee center nearby and donate good surplus food. You don’t have to be a charity organization to do it. Thereby, good food can help the ones in need – and food waste will be avoided.

What the packaging industry can do

Food packaging, although it’s a great tool to prevent food waste, also contributes to a great deal of food waste. Sometimes up to 25% of food is wasted because it is stuck in the food packaging. I was one of the speakers at FAO’s congress SAVE FOOD at Interpack Düsseldorf and it was my pleasure to learn that intelligent food packaging is now being developed, along with a focus on nanotechnology. The Danish Arla Foods is now developing a yoghurt packaging that will prevent the loss of yoghurt.

Food packaging that can be opened and reopened could also be a good solution. We need to remember that over-excessive packaging is bad for the environment, yet the Swedish scientists say that the environmental impact of food waste is much larger than the environmental impact of food packaging. If a right balance can be achieved, the food packaging can be a significant tool against food waste.

What the canteens and restaurants can do

Canteens and restaurants, both in private and public sector, contribute to large amounts of food waste. The latest survey from Danish Diet & Nutrition Association reveals that 95% of restaurant managers indicate that food waste occurs mostly outside the kitchen door by the restaurant and canteen clients.

Many canteens and restaurants in Denmark are already fighting food waste. Some have introduced doggy bags. Others have introduced plates of smaller sizes, which encourage the canteen guests to fill up their plates with only amount of food they can eat. Some canteens sell leftovers at cheaper prizes. One restaurant has even introduced fines for wasting buffet food, and the money from the fines is donated to food charities.

What the food industry can do

The food industry and farmers in developed countries are usually quite good in avoiding food losses and food waste. However, there will always be a degree of unavoidable food waste that cannot be prevented. That unavoidable food waste can be of a good use for biogas. More and more biogas plants are being developed in Europe – and one day the retailers and farmers will no longer need to send the food waste to landfill, but will send it to biogas plants.

That, however, needs a solid infrastructure and financial support from the governments. The biogas industry also has a great potential of creating thousand of new jobs, which is quite valuable especially in the times of financial crisis.

We must act

So, the message is clear: let’s all stop wasting food! Let’s turn the global tragedy of food waste into a new global potential. Less food waste can save millions of Euros and bring big economic profits. It can create thousands of new jobs, it can contribute to lesser CO2 emissions - and in the long run, it can revolutionize the entire food industry.

So, ladies and gentlemen, what are we waiting for?

Jyllands-Posten - Vi vil ikke længere være detailhandlens nyttige idioter

2012-01-17T04:40:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 17. januar 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/01/17/vi-vil-ikke-laengere-vaere-detailhandlens-nyttige-idioter/

Har I nogensinde tænkt over, at supermarkeder er indrettet på en måde, hvorpå forbrugeren lokkes til at købe mere, end forbrugeren egentligt har brug for? Varer, der ikke stod på vores indkøbsseddel, placeret på taktisk rigtige steder, lokker os til impulskøb. Indskøbsvogne, der stedse bliver større og større, nærmest hypnotiserer os til at fylde dem op, fordi det alternativt nærmest er pinligt lidt indhold, hvis alene en pakke smør og en flaske kildevand står og råber til hinanden i den store indkøbs-ladvogn.

Og ikke alene indkøbsvognene men også portionerne er blevet større. Det kan godt være at en storfamilie kan gøre nytte af en 2 kilo tung hakkekødspakke – men det kan en enlig ikke. Og det er ikke alle enlige, der har store kummefrysere til at opbevare al maden i.

Køb-3-betal-for-2-tilbud er gode, hvis man får brugt al maden. Men det er et regulært tilbudstyranni, som lokker forbrugeren til at købe mere end nødvendigt, hvis man alligevel ikke når at få spist alle 3. Og kun een butikskæde herhjemme er seriøst begyndt at arbejde med denne problematik.

Det næste problem er så, at befolkningen bliver mere og mere overvægtig. De amerikanske standarder med junkfood kultur og Super Size portioner er også så småt ved at vise sit ansigt i Danmark. Sundhedsstyrelsen påpeger, at svær overvægt er et stigende problem, og 47% af den voksne befolkning er overvægtige, og omkring 13% af befolkningen er svært overvægtige.

Heldigvis er vi inde i en paradigmeskift, hvor flere og flere forbrugere ikke længere vil finde sig i at være detailhandlens nyttige idioter. Undersøgelser viser at mange vil bestemme selv og selv have kontrol over deres forbrug og deres indkøb. Og dette er en meget positiv udvikling, som med tiden vil indtage scenen og sætte dagsordenen hos den nye tids forbruger. En dagsorden, som butikker og detailkæder skal lære at tilpasse sig efter.

Og måske handler det dybest set om, at vi forbrugere er blevet klogere. Vi vil passe bedre på vores kroppe, vores penge og vores omgivelser. Og vi vil ikke som bevidstløse lemminger lade os lokke med mændgetilbud eller farvede reklamer.

Vi vil bestemme selv.

DenOffentligeSektor.dk - Mindre madspild kan skabe tusindvis af nye jobs i Danmark

2012-01-06T07:01:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 6. januar 2012 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/mindre-madspild-kan-skabe-tusindvis-af-nye-jobs-i-danmark

Enig, Fru Statsminister, i din nytårstale: vi skal have gang i væksten og gang i mange nye jobs i Danmark. Vi står på tærsklen til et paradigmeskift af dimensioner.

Mindre madspild har stor potentiale til at skabe mange tusinde nye jobs i Danmark og samtidig give det danske samfund besparelser for over 16 mia. kr. om året.

Madspild på skoleskemaet

Den anderkendte kok Bo Jacobsen har i en artikel sammen med mig for nylig påpeget, at husholdning skal tilbage på skoleskemaet. Danskerne har glemt, hvordan man holder hus. Danske børn har ingen fornemmelse for madlavning. Ifølge Landbrug & Fødevarer er børn og unge de største madspildere. Husholdning og dannelse om forebygning af madspild i skolerne har potentiale til at skabe nye jobs.

Mindre madspild på hospitalerne

Årlig madspild i storkøkkener skønnes til 15.750 tons. Dette sker bl.a. på hospitaler, hvor det skønnes, at 40% af indholdet på tallerkenen smides ud, fordi portionerne ikke er tilpasset den enkeltes appetit. Patienterne får i dag maden serveret af sygeplejersker eller rengøringsassistenter, som ikke opfatter servering af mad som deres primære opgave.

Hvis man dermod ansætter folk, som har til deres hovedopgave at servere maden og sørge for at patienterne spiser op, vil man både skabe nye arbejdspladser samt mindske penge- og ressourcespildet.

Mindre madspild i detailhandlen

Det årlige madspild i den danske detailhandel skønnes at være 46.000 tons. Meget af det madspild bliver sendt på forbrændingen, da det er for besværligt for butikkerne at pakke maden ud af emballagen og sende det til biogas-anlægget. Men hvis man derimod skaber nye arbejdspladser og ansætter mennesker til at tage det dårlige mad ud af emballagen og køre madspildet til biogasanlæg, vil man bidrage til bedre udnyttelse af ressourcer samt skabe nye jobs.

Fra madspild til velgørenhed

I Østrig findes der sociale supermarkeder, som fra landbrug, fødevareproducenter og detailhandelen indsamler og videresælger gode overskudsfødevarer, der ellers skulle destrueres. Salget sker til en tredjedel af den oprindelige pris, således at det ikke er ren velgørenhedsforretning. I takt med stigende fattigdom i Danmark kan disse sociale supermarkeder også være opagte muligheder - og bidrage til bekæmpelse af fattigdom.

Der er mange muligheder i de grønne jobs - der er mange jobmuligheder i mindre madspild. Men der er brug for vilje, engagement og samarbejde fra alle sider.

Og tiden er nu.

Jyllands-Posten - Hysteri om datomærkning

2011-12-27T07:32:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 27. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/27/hysteri-om-datomaerkning/

Mange af os kender til problemet: madvaren er gået et par dage over mindst holdbar til-datoen, og vi kan ikke lige huske, om det stadig er OK at spise madvaren. Så maden ryger i skraldespanden for en sikkerheds skyld.

Fødevareproducenterne fastsætter holdbarhedsdatoen på fødevaren ud fra flere sundhedsmæssige kriterier. Men ifølge flere kyndige fødevareeksperter kan der opstå en vis spekulation i disse holdbarhedsdatoer. For jo kortere dato-fristen er, desto hurtigere skal forbrugeren i butikken og købe noget nyt.

Undersøgelser viser, at mange forbrugere ikke kender forskel på betegnelserne ”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Dette forhold bidrager til en del madspild, da folk kommer til at smide mad ud, som i realiteten stadig godt kunne spises.

Fødevarestyrelsen oplyser, at “sidste anvendelsesdato” bruges for fødevarer, som mikrobiologisk er let fordærvelige – eksempelvis kød og æg – og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. ”Mindst holdbar til” er derimod den dato, som bruges for fødevarer som eksempelvis kornprodukter, dåsemad, ris og pasta, hvortil producenten står inde for, at fødevaren har den rette kvalitet. Den dato-angivelse er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, hvornår varen ikke længere er egnet til at spise.

Den daværende VK-regering appellerede i sommer til salg af fødevarer såsom pasta, ris, konserves mm., selvom disse har overskredet ”mindst holdbar til” datoen. I alle de andre europæiske lande er dette tilladt. Forslaget blev stemt ned af både fødevareproducenter og detailhandlen, som forståeligt nok var og er bekymret for, hvorvidt forbrugere selv er i stand til at vurdere, om maden er for gammel eller ej.

Men der findes en noget nemmere løsning på det. I Norge har flere fødevareproducenter forlænget datoen og for at mindske forvirringen erstattet betegnelsen ”mindst holdbar til” med en ny og mere international og forståelig definition: nemlig ”bedst før”. Dette har medvirket til en del mindre madspild, eftersom betegnelsen ”mindst holdbar til” i manges menneskers øjne er lig med ”giftigt efter”.

Flere relevante aktører herhjemme samt mange medlemmer af vores forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad synes godt om tiltaget. Derfor bør det undersøges nærmere, om den norske model også kan introduceres i Danmark.

Uanset hvordan sagen lander, skal vi altid huske på, at forbrugere har en stor magt – også på dette punkt. Jeg appellerer naturligvis på INGEN måde til, at folk skal spise fordærvet mad. Men det er altså ikke forbudt at bruge sine sanser og smage på og lugte til fødevaren. I dagens samfund har mange tabt fornemmelsen for mad og stoler kun blindt på, hvad der står skrevet på emballagen. Nogle mennesker har endda for vane at smide maden ud et par dage inden maden har passeret holdbarhedsdatoen.

Folk er hjerteligt velkomme til at gøre som de vil, men man skal samtidig huske på, at man ikke dør af at spise knækbrød, som er en uge for gammel. Smag, lugt og sans – det er ganske tilladt!

Jyllands-Posten - Vi har stadig overskud

2011-12-21T00:10:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 21. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/21/vi-har-stadig-overskud/

Soveposer, varmt tøj, huer, handsker og fire store paller med god overskudsmad blev i sidste uge kørt ud til Københavns hjemløse. Aktionen var blevet planlagt i månedsvis forinden og kulminerede i en tre timers velsmurt maskine af transport, logistik, frivillige og masser af velvilje. 3×34 Transport indsamlede sammen med os alle goderne og kørte det hele ud til Dansk Røde Kors’ herberg De Hjemløses Hus på Nørrebro i København.

Især i denne tid har mange hjemløse hårdt brug for varmt tøj, mad og soveposer. Forskellige sponsorer samt Johnny Reimar donerede maden og alt det øvrige. Jeg oplevede mange mennesker og virksomheder, der uden tøven tilbød at bidrage til arrangementet. Tak til jer!

I det hele taget oplever jeg (hvis jeg bare leder en smule) vilje til omstilling, vilje til at hjælpe vores medmennesker, vilje til at dele og vilje til at udnytte de ressourcer, som vi i forvejen har. Dette oplever jeg i mange samfundslag – alt fra unge studerende til ældre Hellerup-fruer. For nok ville nogle mene, at verden går under om præcis et år, den 21. december 2012 - men måske dét, der i virkeligheden går under, er vores forældede tankemønstre, som er fastlåste af egoistiske mekanismer og den udbredte stå-sig-selv-nærmest-attitude.

En dråbe i havet

Vores aktion var naturligvis kun en dråbe i havet, men ikke desto mindre gjorde netop dén dråbe så i det mindste en forskel for nogle af de socialt udsatte. Det er ikke første gang vi laver denne slags aktioner, og de spreder sig som ringe i vandet og har forårsaget flere donationer til danske herberger og varmestuer fra folk og firmaer, som har hørt eller læst om vores arbejde. Fordi velgørenhed faktisk virker selvforstærkende og inspirerende. Og den slags skal i øvrigt ikke nødvendigvis kun finde sted i Julen, og man behøver ikke at være en organisation for at gøre sådan noget - alle kan gøre en forskel for de svage.

Nogle vil sikkert mene, at myndighederne bør tage sig af de udsatte, når nu alle vi andre betaler de høje skatter som tilfældet er i Danmark. Og naturligvis kan man ikke tvinge sine medborgere at hjælpe deres medmennesker, da alle skal have lov til at gøre, hvad de har lyst til. Men heldigvis ER der tegn på mentalt, menneskeligt og socialt overskud i Danmark - også på trods af krisen. Overskud, som hvis det bliver brugt rigtigt, kan komme mange til gode.

Omstilling er i gang

Jeg tror, at en slags madrevolution er under opsejling. I den engelske Tesco-kædes butikker har man indført specielle afdelinger for fødevarer, som skal sælges samme dag, og som man kan købe til nedsat pris. I de lokale svenske ICA supermarkeder indsamler de overskudsmad til herberger og varmestuer. Og i København formidler Københavns Fødevarefællesskab gode økologiske fødevarer i alle størrelser til lave priser. Og flere sociale hjælpeorganisationer er ved at starte op.

For selvom verden pt. ligger hårdt underdrejet i en økonomisk krise af dommedags-dimensioner, selvom klimaforandringer og voksende global usikkerhed truer, og på trods af Mig Mig Mig Generationen, ER der en ny bevidsthed på vej. En ny mentalitet med plads til hjertevarme, omsorg og omtanke. Eller rettere: Man har da i hvert fald lov til at håbe på det.

Og selv gøre lidt for at hjælpe det hele lidt på vej.

Rigtig glædelig Jul!

Jyllands-Posten - Mig Mig Mig Generationen

2011-12-19T06:23:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 19. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/19/mig-mig-mig-generationen/

En ældre dame, måske 65, går på en overfyldt gade i Indre By, ulvetimen er på vej. Julegaveshopping sætter dagsordenen, folk med vilde blikke, tunge indkøbsposer, hyldest til overforbrug, materialismens ligegyldighed, stress, ingen overskud. En yngre mand tager hastige skridt og tackler den ældre dame. Hun protesterer. Og med rette. Men han er allerede på vej væk, dog vender han sig om og skælder hende ud. Højlydt. To gange. I hans optik var der hende, der gik i vejen. I hans optik har han ret til at gå ind i hende, da hun er bare en statist i hans tilværelse, en langsom brik, ligelyldig og ubetydelig.

Jeg observerer hele scenarie, da jeg er på vej hjem fra et møde. Pludselig skammer jeg mig. Over de væsener, som jeg er en del af. Over mennesker.

Det kan ikke være meningen, at vi mennesker, som er højintelligente og højt udviklede væsener, ikke kan finde ud af at behandle hinanden ordentligt. Det kan ikke være meningen, at vi fører krige med hinanden og forpester vores egen planet. Det kan ikke være meningen, at vi er så afstumpede og respektløse overfor vores ældre.

Men mangel på empati og hjertevarme dominerer samfundet. Hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-mentaliteten blomstrer. Og Mig Mig Mig Generationen afspejler sig i efterhånden alle samfundslag. De, som regnes for at være ”de seje” i dagens samfund, er ikke nødvendigvis dem, som prøver at forandre verden til det bedre. Og de, som uselvisk bidrager til at verden bliver et bedre sted, bliver latterliggjort og stemplet som ”de hellige” og ”de frelste”.

Da jeg var barn, var min første oplevelse med menneskets destruktive natur oplevet gennem en TV skærm. En nyhedsudsendelse om et olieudlip. Billeder viste strande, som var badet i olie. Fugle, indsmurt i olie, som langsomt døde. Fisk, som blev skyllet op på de sorte strande. Jeg blev ved med at betragte billederne, og med tårer i øjnene slog det mig: hvad ER det for en planet, jeg er havnet på? Hvorfor er her så megen ulykke? Hvorfor mishandler mennesker hinanden og naturen?

Så tror da pokker, at ingen tilnærmelsesvis intelligente, udenomjordiske livsformer (hvis de findes) har besøgt Jorden endnu. For hvis de i farten overså de store lysende ”DON’T GO THERE!”-neonskilte på vej mod Jorden og landede her, ville vi mennesker straks forvente, at de skulle være vores intergalaktiske skraldemænd og klare alle vores jordiske ulykker. Måske venter de med at besøge os, til vi selv har løst vores egne problemer.

…

Rumvæsen: ”Goddag, mennesker. Take me to your Leader.”

Mennesker: ”Velkommen til planeten Jorden. Vi mennesker er nogle destuktive væsener, som udtømmer planetens ressourcer, fører krige og er onde ved hinanden, går op i ligegyldige egocentrerede ting som status og materialisme, overbefolker planeten, smider god mad ud mens vores medmennesker sulter, står sig selv nærmest og forpester naturen. Har I øvrigt noget teknologi, som vi kan få? Kan I redde os? Har jeres planet mange ressourcer?”

Rumvæsen: ”Øhhh… ellers tak. Vi flyver igen. Farvel.”

Jyllands-Posten - En forbrugerrevolution er i gang

2011-12-13T09:03:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 13. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/13/en-forbrugerrevolution-er-i-gang/

I virkeligheden er det simpel logik: Jo mere mad vi forbrugere smider ud, desto flere penge skal vi bruge på mad, desto mere mad skal vi ud og købe i supermarkederne, og desto mere mad skal fødevareproducenterne fremstille. Det er en ond cirkel af uhensigtsmæssige forhold.

Men hvorfor er der egentligt vigtigt at undgå madspild? Hvorfor kan vi ikke bare fortsætte med at smide mad ud, som vi plejer – og især her i Julen, hvor vi har knoklet hele året og vil have lov til at frådse? Hvorfor skal der altid være nogen, der skal fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv? Sådan lød reaktionerne på min sidste blogindlæg, som skabte en del debat og sågar blev citeret i andre aviser.

Og lad mig slå een ting fast: vores frivillige interesseorganisation Stop Spild Af Mad er ikke noget selvbestaltet madspildspoliti. Vi appellerer til større omtanke – ikke til løftede pegefingre eller dyrkelse af smålighed og fattigdomskultur. Folk skal selvsagt leve deres liv, som de har lyst – og hvis nogle mennesker har en brændende trang til at smide mad (og derved deres egne penge) i skraldespanden – så værsgo!

Undersøgelser viser at der er flere og flere mennesker, som gennem de sidste tre år er blevet opmærksomme på madspild. Stedse flere er begyndt at indse konsekvenserne ved at smide god mad ud. Mange er begyndt aktivt at mindske deres madspild – nationalt såvel som i udlandet giver vores organisations arbejde genlyd.

Madspild er først og fremmest spild af gode ressourcer. Dyr, som dør til ingen verdens nytte. Skovarealer, som bliver fældet for at efterleve det store behov, som madspildet skaber. Landbrugets arbejde, som går til spilde. Enorme mængder emballage, som smides ud. Klimaet, som bliver påvirket ved øget CO2-udslip pga. påvirkning fra produktionen, transporten og madens bortskaffelse. Alle de mange tal og fakta på madspild kan man finde her - det er interessant læsning, hvis man ønsker at blive klogere på enmet, før man drager sine egne konklusioner.

Som forbruger har man en enorm magt til at forandre dette. Som forbruger har man magt til at købe kun dét, man har brug for – og bruge dét, man køber. Som forbruger har man lov til at tænke selv – i stedet for at blive jaget rundt i manegen mellem supermarkedernes overfyldte hylder med farverige reklamer og mængdetilbud.

Flere og flere forbrugere vågner op og indser dette. En forbrugerrevolution er i gang. Og den er ustoppelig.

Husk det er DIG, der har kontrol over dine indkøb – det er ikke dine indkøb, der har kontrol over dig. Du bestemmer selv.

Jyllands-Posten - Julens madsvin og forkrampede traditioner

2011-12-08T03:19:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 7. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/07/hoejsaeson-for-julens-madsvin/

Julen. Sæson for overtrukne konti. Sæson for gaveræset, stress, for mange drinks til julefrokosten, for mange kilo på sidebenene, for meget tid med svigermor og for store indkøbsvogne. Sæson for madspild. Landbrug & Fødevarer siger, at danske husholdninger i december smider mad ud for 1,53 mia. kr. – eller ca. 1.000 kr per gennemsnitsfamilie. Vi madsviner i Julen, og vi skylder skylden på traditionerne. For det er Jul, det er cool – og nu skal der godt nok frådses.

Men hvorfor? Hvorfor køber vi os i armod i overdådig julemad, som vi alligevel ender med at smide ud? Hvorfor skal julebordet bugne af flæskesteg, sylte og sild i alle afskygninger, når vi alligevel ender med ikke at spise det op? Hvorfor skal vi leve op til de urealistiske forventinger, at der absolut skal være mindst fem slags sild og otte slags ost? Hvorfor skal vi absolut vise, at vi har mad nok, selvom at denne tradition hører til efterkrigstiden og ikke i et samfund anno 2011? Hvorfor skal vi absolut frådse – i stedet for at nøjes?

En af mine gode blog-læsere, Rita Simonsen fra 7362 Hampen, skrev for nylig:

”Har lige været til julefrokost - og sikke da en madspild. Jo, der blev en hel sort sæk fyldt med sild og div. tilbehør, steg, and, flæskesteg med tilbehør, risengrødsaftsovs, frugt og div. - alt i en hel sort sæk. Tænkte da godt nok at der kunne da godt have gået noget med hjem til vi andre, men nej.”

I denne højsæson for madfrådseri lancerede vores organisation i mandags oplysningskampagnen ”Undgå madspild i Julen” i samarbejde med Suhrs Madakademiet. Kampagnen har fået positiv modtagelse i landsdækkende aviser, radio og blandt befolkningen. Mange har fået øjnene op for Julens madfrådseri.

Vores vigtigste budskaber er: Lig ikke under for traditionens forventninger – dit julebord behøver ikke ligne et overflødighedshorn. Lad være med at stille al julemaden frem på bordet på een gang. Køb hellere kvalitet frem for kvantitet. Planlæg Julens mad – og brug resterne i dagene efter Julen.

Julen er tiden, hvor forventningerne er skuet op, præsset er enormt, og traditionen påbyder frådseri. Men bør vi leve med det? Er det traditionen, der bestemmer over os – eller er det egentligt os, der bør bestemme over traditionen?

Jyllands-Posten - Forkælede opkæftere i Julens slaraffenland: kom op af sofaen

2011-12-05T14:04:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 5. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/05/forkaelede-opkaeftere-i-julens-slaraffenland-kom-op-ad-sofaen/

I sommer igangsatte jeg en aktion, hvor 14 tons god overskudsmad blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre. Sidste uge var jeg i TV med opråb om at folk og firmaer bør donere overskudsmad og tøj til varmestuer og herberger. Lige nu arbejder jeg med planlægning af en større juleaktion, hvor en del frivillige og undertegnede hjælper Københavns hjemløse. Arbejdet er selvsagt frivilligt - fordi jeg mener, at man som menneske har en forpligtelse til at hjælpe de svagt stillede.

På det seneste er fattigdomsdebatten og hvorvidt er der fattige eller ej i Danmark eksploderet - til stor ærgrelse for mange hjælpeorganisationer, som især i juletiden har hårdt brug for hjælp og donationer. Men i mine øjne er det at sløre fokus, når politikere skændes om, hvorvidt der er fattige eller ej i Danmark. Problemet er ikke, at man kun kan defineres som ”fattig”, hvis man opfylder OECDs kriterier eller diverse fattigdomsbetegnelser. Sagen handler ikke om, hvorvidt Danmarks fattige kan sammenlignes med fattige i andre lande eller ej. Diskussionen er ikke et slagsmål mellem højreorienteret og venstreorienteret optik.

Det handler derimod om, at der findes så mange forkælede opkæftere i Julens slaraffenland, som sidder i deres varme hjem bag computerskærmen og bare kæfter op om problemet. På den ene og på den anden side. Bla, blah, blah. Men uden selv at gøre eller være parat til at gøre noget som helst aktivt for at hjælpe de socialt udsatte. Og altimens er der fattige og hjemløse i Danmark, med hver deres behov for hjælp, hver deres problemer og hver deres menneskelige ulykke.

På Stop Spild Af Mad’s hjemmeside oprettede vi for tre år siden en liste over varmestuer, herberger, kvindehjem og forsorgshjem for de socialt udsatte med henblik på donationer af overskudsmad og andre gode sager. Denne oversigt bliver benyttet flittigt af borgere såvel som firmaer og organisationer. Og alle kan være med til at hjælpe.

Jeg ved godt, at førnævnte 14 tons overskudsmad til tre asylcentre er kun er en dråbe i havet. Men det er en vigtig dråbe. Jeg ved også, at der er fattige folk i Danmark som for eks. Jørgen Tønnesen, en af brugerne af varmestuen i Næstved, som tidligere var nødt til at finde mad i affaldscontaineren. Og jeg ved, at man kan gøre en positiv forskel for dem.

Derfor opfordrer jeg til at man lægger fattigdomsdebattens akademiske, videnskabelige, intellektuelle og teoretiske sniksnak til side for en stund.

Og i stedet kommer op af sofaen, samler nogle gode overskudsting sammen, kontakter det nærmeste herberg og begynder at hjælpe de udsatte med dét, man nu kan. For opkæftning og tom snak hjælper dem ikke. Det eneste, der hjælper, er reel handling.

Jyllands-Posten - Forbrugerzombier i livets Hamsterhjul

2011-12-01T03:25:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 1. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/01/forbrugerzombier-i-livets-hamstehjul/

Lad os for en stund stoppe op og rette røntgenblikket mod vores eget liv. Eller rettere sagt: lad os se på Hamsterhjulet. Allerede fra fødslen af bliver vi indoktrineret med glæden ved at få dækket de materialistiske behov, ved store julegaver og ved alverdens designer-legetøj. I skolen og gymnasiet begynder statusræset for alvor, hvor de unge er nødt til at være med på forbrugersamfundets seneste trends og imponere klassekammeraterne med de nyeste iPhones og Burberry bling-bling.

Vi fortsætter i Hamsterhjulet i det voksne liv, hvor vi ikke alene er storforbrugere af ting men også af mennesker. Netdating-junkies skifter nye bekendskaber oftere end Helle Thorning erstatter sine håndtasker, og net-generationen har ikke længere tid til at fordybe sig, da man bare kan få en ny ven på Facebook og sætte den gamle på ”skjul” listen.

Fordybelse. Det har vi ikke længere tid til i dag. Vi har ikke tid til at lytte – vi afventer derimod at det bliver vores tur at snakke igen. Og således fortsætter livets Hamsterhjul med statusræs, designerbørn, madspild, shopping, wellness, samtalekøkkener, alverdens designer-grydelapper, designer-hundekurve og designer-toiletbrætter mens materialismens brug-og-smid-væk mantra hvisker i baghovedet: forbrug, forbrug, forbruuuuuug! Og hvad kan man ellers forvente når selveste vores hovedstad hedder KØBENhavn?

Selvsagt er jeg tilhænger af de frie markedskræfter og af balanceret og ansvarlig kapitalisme. Og jeg anerkender, at det – i et velfungerende, oplyst og socialt fintmasket demokrati som vores – jo i yderste konsekvens netop er individets ret at bruge sin penge, som han/hun lyster. Og at det følgelig også er vores grundlovssikrede ret og fundamentale, personlige frihed at afholde forbrugsfest i statussymboler.

Men det er altså ikke forbudt at standse op i ny og næ og spørge sig selv om man nu også har brug for alle de forbrugsgoder. Eller om man isoleret set bliver et lykkeligere menneske af at shoppe.

Lad mig i al venlighed foreslå en forbrugerrevolution.

Nemlig at vi sætter OPbrug på dagsordenen i stedet for FORbrug. At vi indser, at vi alle - uanset social status – har et ansvar overfor denne planet. Så derfor: Forbrug – så længe du bruger tingene op. Køb nyt tøj – så længe du afleverer dit gamle til genbrug. Vær rig – så længe du ikke frådser. Køb kvalitet - frem for kvantitet.

For vækst i samfundet er godt – og nødvendigt – sålænge det er en sund vækst med plads til omtanke.

I min fælles kronik med daværende Miljøminister Karen Ellemann (V), påpeger jeg - og det vil jeg gøre igen her - at vi har alle et ansvar, et ansvar som ”de andre” ikke kan klare for os. Det er vores egen personlige ansvar at vågne op og revidere vores liv og vores forbrug. For vi mennesker er skabt til noget større, end at være passive forbrugerzombier i livets evindelige Hamsterhjul.

Jyllands-Posten - Vi benægter vores madspild

2011-11-29T04:05:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 29. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/29/vi-benaegter-vores-madspild/

Om end de fleste danskerne støtter tankegangen om ikke at smide god mad i skraldespanden, vil de færreste af os indrømme, at vi smider mad ud. Ifølge Landbrug & Fødevarer madspilder vi danske forbrugere for 16 mia. kr. om året. Alligevel svarer 48% af os, at vi næsten intet mad smider ud. Dette misforhold tyder på, at mange af os ikke ser os selv som madspildere. Og denne problematik gør det sværere for folk at undgå madspild, da der mangler basal viden om, hvad madspild er.

Da jeg for nylig med en række fagfolk deltog i et større møde omhandlende madspild, levnede mange deltagere efter frokosten en del gode madrester på deres tallerkener. Da jeg venligt gjorde opmærksom på det lidt ironiske forhold, svarede de fleste, at de ikke opfattede det som madspild at levne endeskiver af brød, skiver af grøn peber, salatblade, karse og persille.

Straks efter kastede jeg og vores organisation os ud i en ny kampagne, Madspild.net, hvori vores madekspert og kogebogsforfatter Nethe Plenge, oplyser hvad madspild egentligt er. Kampagnen har fået god modtagelse i pressen og blandt befolkningen, og mange er blevet klogere på, hvad madspild er. Men hvad er det, der gør, at vi ikke opfatter de yderste salatblade og enden af agurken som madspild, selvom begge intet fejler, når vi smider dem ud? Og hvorfor har vi en tendens til at åbne den nyeste yoghurt først, selvom vi allerede har een åben bagerst i køleskabet?

Problemet har generelt rødder i både brug-og-smid-væk-kulturen, vores madkultur, opdragelsen og et par generationskløfter. De ældre mennesker smider generelt mindre mad ud end de unge. Bymennesker smider mere mad ud end dem, som bor på landet. Og jyder har – ifølge erfaringer fra vores organisation – en tendens til at være mere sparsommelige end københavnere.

I min kronik med den fhv. fødevareminister Henrik Høegh (V) påpeger vi, at ansvaret ligger ikke kun hos forbrugere, men også hos produktionen, detailhandlen og landbruget. Men forbrugere, som er slutbrugere i madspilds-kæden, spiller også en afgørende rolle.

I udlandet ser man eksempler på bevist madspild forårsaget af forbrugernes vaner: på min ferie i Portugal ”spionerede” jeg rundt i supermarkederne og fandt en del brød på hylderne, som sælges uden skorpe. Efter en snak med lokale portugisere fandt jeg ud af, at problemet ligger i deres madkultur - de færreste af dem gider at spise skorpen. Mange brødproducenter smider derfor skorpen ud – uden så meget som at overveje, om den kunne anvendes i eksempelvis dyrefoder. Et ærgerligt madspild i et ellers fattigt land.

Vi snyder kun os selv og vores pengepung ved ikke at være opmærksomme en ekstra gang, inden vi kyler endeskiven af brødet i skraldespanden eller åbner den nyeste mælk uden først at opbruge den ældste. Med andre ord handler det om vanetænkning og brug-og-smid-væk-mentalitet, som vi som forbrugere bør arbejde med.

Politiken - Hvorfor er madspild ikke på COP17's dagsorden?

2011-11-28T07:14:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 28. november 2011 -
http://politiken.dk/debat/ECE1463348/hvorfor-er-madspild-ikke-paa-cop17s-dagsorden/

Madspild bidrager til 14 procent af den globale opvarmning, fylder stedse mere og mere i den offentlige debat og er en af de centrale brikker i spillet om fremtidens fordeling af Jordens ressourser.

Dog eksisterer madspild ikke som emne på COP17’s menu.

Dengang i det tilsneede København i slutningen af 2009, blandt kampklædte politikorps, blankpolerede Sercet Service biler, håbefulde demonstranter, hjerteskærende klimasange og alverdens presseøjne rettet mod vores lille andedam – dengang var der håb.

Der var ingen Planet B. Der var vilje til at redde skibet Jorden, som var - og er - ved at synke mellem de smeltende isbjerge. Langsomt blev håbet taget fra os, og luften fra det varme klimaballon sev ud.

Enden på COP15 – Copenhagen Accord – var ét stort antiklimaks. God tur hjem.

Selv talte jeg på de to største konferencer i forbindelse med COP15, og det gennemgående tema, jeg observerede, var 'uenighed'. Det eneste, folk var enige om, var, at noget måtte gøres, inden det blev for sent, inden Shit Hits The Fan.

To år er gået. Selv Danmark er begyndt at mærke klimaforandringerne – alene sommerens monsterskybrud forårsagede 61.000 skadesanmeldelser. Australiens landbrug lider under klimaforandringerne, Thailand oplever massive oversvømmelser, og Østafrikas tørke endte i den værste sultkatastrofe i 60 år.

Det International Energiagentur's (IEA) nye rapport peger på, at vi skal handle hurtigt, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under 2 grader.

Og det pynter ikke på billedet, når EU opgiver at få USA og Kina m.fl. til at udlede færre drivhusgasser før 2020 for at tage hensyn til globaliseringen og den økonomiske vækst i fx. BRIK-landene.

Forskere mener, at denne udsættelse vil medføre alvorlige konsekvenser for klimaforandringerne. Set i dén optik bliver COP17 blot en symptombehandling på en uhelbredelig sygdom.

Én ting står klart: hvis alverdens politikere ikke bliver enige om handling, må vi, borgerne, handle. Vi har ikke tid til at vente på COP17, COP18, COP19 osv. og på, at 'de andre' tager sig af det. Derfor opstår der flere og flere NGO’er, borgerinitiativer og bevægelser, som for alvor begynder at arbejde med klimaproblemerne.

At undgå madspild spiller ikke en afgørende rolle i mindskning af den globale opvarmning – men det spiller en rolle. Det fører til større ansvarsbevisthed. Det er med til at få folk til at indse, at vores handlinger påvirker verden, og at vi har magt til at forandre tingene.

En forandring er i gang, men ikke på grund af diverse Klimatopmøder eller regeringens løftede pegefingre. Der sker en mentalitetsforandring. En forandring, som bl.a. rodfæster sig i opgør mod brug-og-smid-væk kulturen, øget afstandtagen fra blind jagt på materialisme, større ønske om at bidrage til en bedre planet samt forargelsen over at være vidne til det store madspild i verden, hvor så mange mangler mad.

En forandring, som giver genklang i alle samfundets lag. En forbrugerrevolution, som er begyndt.

Jyllands-Posten - Sejr i kampen mod udsmid af fisk

2011-11-24T03:41:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 23. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/23/sejr-i-kampen-mod-udsmid-af-fisk/

Både Jyllands-Posten, Greenpeace, den engelske kok Hugh Fearnley-Whittingstall samt vores organisation har slået hårdt og længe på tromme: det skal være slut med det omfattende udsmid af fisk i de europæiske farvande.

Problemet ligger i EU’s fiskeripolitik: det skønnes, at fiskerne i Europa smider op til 60% af fangsterne tilbage i havet alt efter arten af fiskeriet. Det skyldes for eksempel, at fiskerne er løbet tør for kvoter, eller at fiskene er under EU’s mindstemål. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil nu for alvor sætte en stopper for dette store spild og planlægger sammen med sine nordiske kollegaer et forbud mod udsmid af fisk i Skagerrak.

Det er en god start - og det er på tide.

Alene i Nordsøen estimeres det, at der hvert år bliver smidt omkring 500.000 ton fisk tilbage i havet, hvoraf de færreste overlever. EU selv anslår, at omkring 70% af de europæiske fiskebestande er overfisket i øjeblikket.

Ironisk nok: EU’s fiskeripolitik tvinger fiskerne til at smide de fisk ud igen, som er for små, eller som ikke lige opfylder kravene. Nogle fiskere overmaler endda spiselige fisk med maling og omdanner dem til minkfoder for at holde priserne nede og sikre sig en minimumsindtægt på lønkontoen.

Det store udsmid af fisk er ikke alene spid af god mad, men medvirker også til ødelæggelsen af havets biodiversitet, flora og fauna. Og nu når EU for alvor skal til at begynde at kæmpe mod madspild, er det simpelthen ikke nok kun at lave en farverig EU-kampagne mod madspild og tvære ansvaret over på forbrugerne.

Ja, vi forbrugere har absolut i dén grad også et ansvar overfor det store madspild - men problematikken skal angribes fra alle sider - og horisonten bør derfor udvides. Derfor hilser vores organisation Fødevareminister Mette Gjerskovs nye tiltag velkommen. Vi håber, at det vil medvirke til at få hele EU-appareret skubbet i den rigtige retning.

Når det så er sagt, bør der også kigges på hele markedsstrukturen, som tvinger os danskere, som er en fiskerination med masser af egne fisk, til at importere fisk fra f.eks. Vietnam eller Sydafrika. Men det er en hel anden snak.

Jyllands-Posten - 7 milliarder munde at mætte

2011-11-21T02:41:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 21. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/21/7-milliarder-munde-at-maette/

Lige om lidt slår Klimatopmødet COP17 dørene op i Durban i Sydafrika. Diskussionerne vil omhandle klodens tilstand og hvordan vi kan redde skibet Jorden, der er godt på vej til at synke blandt de smeltende isbjerge. Madspild - som bidrager til den globale opvarmning og spiller en af de afgørende roller i kampen om fremtidens fødevareforsyning - ser ikke ud til at være på COP17s menu.

Vi er lige blevet 7 mia. mennesker på Jorden. På FN’s konference SAVE FOOD, som jeg talte på i Düsseldorf i maj, blev der lagt nye fakta på bordet: ca. 1 mia. ud af de 7 mia. mennesker sulter – men alligevel bliver der kloden rundt produceret madspild, som kunne brødføde 3 mia. mennesker. Men hvad mere tankevækkende er: i det sultende Afrika sker der madspild, som alternativt kunne brødføde 48 mio. mennesker – vel og mærke bl.a. korn, som på grund af mangel på infrastruktur, rådner op på markene. Med andre ord: mens der i de vestlige lande forekommer madspild primært i detailhandlen og hos forbrugere – ja, så spilder udviklingslandene mad i produktionsledet og lige efter høsten.

Min søde bedstemor sagde altid, at jeg skulle spise op og tænke på de sultne børn i Afrika. En sympatisk tanke, jo – men vi kan reelt ikke sende vores madrester til Afrika. Hvad vi derimod kan gøre er at appellere til og bidrage til infrastrukturændringer i u-landene og tilskynde dem til at være selvforsynende - men det er en større kabale, som skal gå op. I 2050 bliver vi 9 mia. mennesker på Jorden. Hvis alle munde skal mættes til den tid, skal der produceres 70% mere mad, end der gør i dag. Så medmindre at verden vil skære drastisk ned på det globale madspild og vi lærer at udnytte den mad, som allerede er produceret - eller at der kommer højteknologiske løsninger på den stigende fødevaremangel, så er vi med andre ord fucked. FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon påpegede fornyligt at hvis vi ikke gør noget drastisk, kan det betyde en katastrofe for kloden.

Nogle eksperter påpeger, at djævlen ikke lurer i befolknings-problematikken, men derimod i overforbruget i de udviklede lande. En rapport fra PLoS ONE og forskeren Paul Murtaugh fra Oregon State University siger at hvert nyt barn, der fødes i dag i USA, gennem generationerne vil afsætte et CO2-aftryk, som er 7 gange større end et nyfødt barn i Kina, 55 gange større end et nyt indisk barn og 86 gange større end et nyfødt nigeriansk barn. I selvsamme land er madspild per indbygger steget med 50% siden 1974. Sagt med andre ord, kan vestlige landes (over)forbrug, hvis udviklingen vender, i teorien bidrage til bedre fordeling af jordens ressourcer overfor udviklingslandene. Men igen er det en kabale, der skal gå op. For hvad med alle de mange jobs i u-landene, som bliver berørt af den vestlige nedskæring på forbruget? Hvad gør en fattig fisker i Sydafrika, hvis de europæiske forbrugere pludeslig vågner op og begynder kun at købe de europæiske fisk? Og hvad nu hvis vi begynder at plukke vores egne danske æbler, i stedet for at købe æbler fra Chile? Eller begynder at reparere vores fjernsyn i stedet for at købe nye?

Og måske er det for sent at vende udvilkingen. Måske står vi overfor et ”Shit Hits The Fan”-fremtidsscenarie med global mangel på fødevarer, klimaforandringer i dommedagsproportioner, omtaffende økonomiske kriser og mangel på ressourcer.

Og måske er COP17, COP18, COP19, osv, blot en symptombehandling på en uhelbredelig sygdom.

Jyllands-Posten - Enlige straffes med madspild

2011-11-18T04:03:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 17. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/17/enlige-straffes-med-madspild/

Forleden kom vores nabo, en sød enlig, ældre dame og bankede på vores dør. Hun skulle ud og rejse og takket være hendes indbyggede stop-spild-af-mad tankegang og snusfornuft ville hun ikke lade gode brød, ost, tomater og agurker gå til spilde. Jeg tog med glæde imod, og siden hen har vi etableret en dele-ordning – laver min kæreste og jeg en stor kage, får hun et godt stykke, og vi overtager hendes madvarer, hvis hun har købt mere, end hun kan nå at få spist.

Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer estimerer, at singler smider 100 kg spiselig mad ud på et år. Det er en udfordring at være en del af Danmarks 1,5 mio. singler og enlige, da de fleste forpakninger, størrelser og tilbud i butikkerne er rettet mod storfamilier (bortset fra Rema 1000, som for 3 år siden, med inspiration fra vores organisation Stop Spild Af Mad, indførte styk-rabatter). Hvis man ikke tænker sig godt om og ikke er vant til at portionsopdele og fryse, kan man som enlig risikere et stort madspild. Med andre ord, bliver man nærmest straffet som enlig. Og dette er en problematik, som den danske detailhandel har et ansvar for at tage op.

Føromtale Rema 1000 har fornylig indført vægtafregning på udvalgte grøntsager - noget, der fik en positiv modtagelse blandt mange enlige. Hvis man ikke har brug for et stort selleri, kan man nu nøjes med et lille, og vægten bestemmer prisen. I de fleste andre lande i Europa køber man frugt og grønt efter vægt og ikke efter styk. Kun i dansk detailhandel har man uskrevne regler om, at et salathoved skal veje 350 gram og et æble skal være 7,5 cm i diameter. Naturen kan ikke automatisk følge med, for man ikke bare kan trykke på en knap på marken, hvorefter alle grøntsager og frugter får en given størrelse. De samme uskrevne regler dikterer, at supermarkederne kun sælger lige agurker, selvom EU’s udskældte forbud mod at sælge krumme agurker blev afskaffet for en del år siden.

Naturligvis er der praktiske foranstaltninger at tage hensyn til – eksempelvis emballage. Det er nemmere at putte film på agurkerne, når de ikke krummer, og de lige agurker er lettere at pakke og transportere. Og hvad med den ekstra emballage, som kræves, hvis fødevareforpakningerne bliver mindre? Dog påpeger en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, at den samlede miljømæssige belastning mindskes, fordi effekten af mindre madspild langt overgår den miljømæssige belastning fra den øgede mængde emballage. I så fald bør producenterne også kaste blikket på en mere bæredygtig emballage, som evt. kan genlukkes.

Der er med andre ord mange muligheder og mange udfordringer for den danske detailhandel og de danske fødevareproducenter. Og naturligvis skal der være plads til storfamilier, som benytter sig af mængdetilbud og store forpakninger. Men der bør også være plads til 1,5 mio. enlige samt os små husstande i de danske supermarkeder.

Problematikken blev i øvrigt også berørt på ”Bonn2011 Nexus” konferencen i Bonn i går, hvor jeg selv var blandt talerne. Så også EU har fokus på det stigende behov fra enlige, og jeg håber, at dansk detailhandel går aktivt ind i løsningerne på problemet.

Altinget.dk | Fødevarer - Opsæt nationale mål for reduktion af madspild

2011-11-18T03:55:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 16. november 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/opsaet-nationale-maal-for-reduktion-af-madspild

Meget tyder på, at den nye regering ifølge regeringsgrundlaget lægger an til den hidtil største grønne indsats nogensinde. Den kommer til at berøre alt fra industrien, landbruget til økologien og vores madkultur. Men når der på Christiansborg snakkes madkultur, må vi venligt minde også om bjergene af madspild, som årligt løber op i 540.000 tons spiselig mad. De bjerge må og skal formindskes. Danmarks nye fødevareminister Mette Gjerskov har allerede vist god velvilje til at fremme områder som økologi. Nu er det på tide også at få madspild på banen.

Mere struktur, tak

Tidl. miljøminister Karen Ellemann (V) samt tidl. fødevareminister Henrik Høegh (V), som vores organisation begge samarbejdede med, var begyndt at sætte fokus på madspild. Forebyggelse af madspild kom på finansloven, der blev igangsat en kampagne om affaldsforebyggelse og madspild og afholdt en konference, som belyste landbrugets skjulte madspild. Det udgjorde en god start. Men gode intentioner skal også oversættes til handling og handling skal sættes i system. Også EU og FN sætter nu madspild på dagsordenen, og vores organisation har indgået flere internationale alliancer med henblik på fremtidig samarbejde.

Men dét, vi savner på området, er strukturering. Naturligvis gælder alle indsatser mod madspild - store såvel som små. Men alle de gode indsatser mangler en overordnet struktur, en standardisering, som bør gøre det nemmere for fødevareproducenter, detailhandlen, kantiner og storkøkkener, forbrugere og andre aktører at undgå madspild. Om man bør lægge vægt på det økonomiske aspekt, det miljømæssige eller det moralske er ikke det springende punkt - det vigtigste er at etablere en platform eller et system, som gennem formidling, teknologi og andre midler vil hjælpe alle aktører til at mindske madspild.

Flere aspekter og bindende mål

Forbrugerne har ofte tendens til at dæmonisere detailhandlen, som anses for at være den primære skurk i madspildet. Pressemæssigt er detailhandlens madspild en lækkerbidsken, da billeder af overfyldte affaldscontainere altid skaber store overskrifter. Men det er vigtigt at se flere aspekter i madspild, da madspildet ikke kun findes hos detailhandlen - men også hos fødevareproducenter, kantiner og storkøkkener samt i de private husholdninger. Problematikken skal angribes fra flere sider, og horisonten bør derfor udvides.

Det mest optimale vil være at fastsætte nogle bindende nationale mål for reduktion af madspild. Vores nabo Sverige har som mål at reducere den samlede mængde madaffald med 20% inden 2015. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst beregnes til at blive 11-23 mia. SEK. EU pønser nu også på lignende tiltag. Det kunne være flot, om Danmark følger trop og også arbejder på at fastsætte nogle nationale bindende mål på reduktion af madspild.

Vi byder derfor den nye fødevareminister Mette Gjerskov velkommen i din vigtige stol med opfordringen til at sætte stort, vedvarende og forpligtende aftryk på kampen mod madspild - og ikke mindst alle madspildets aspekter. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tilbyder et stærkt samarbejde samt viden og ekspertise inden for området.

Jyllands-Posten - Madspild på menuen

2011-11-14T04:33:00.001-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 14. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/14/madspild-paa-menuen/

Hvordan kan det være at vi, et samfund med så stor bevidsthed om bæredygtighed og vilje til grøn omstilling, har et madspild på 16 mia. kr. om året? Hvordan kan det være, at vi planter frugttræer i haven for at bidrage til et bedre klima, men ikke gider plukke egne æbler - og ender med i butikker at købe æbler, som blev transporteret oftest fra den anden side af kloden? Hvordan kan det være at vores ellers grønne og bæredygtige Danmark har EU-rekord i skrald og ifølge WWF er placeret på 3. pladsen over de mest ressourceforbrugende lande i verden?

De seneste tre år er madspild og opgør mod brug-og-smid-væk kulturen for alvor kommet i fokus. Og ikke mindst på grund af stor indsats fra vores frivillige organisation, Stop Spild Af Mad. Og det er naturligvis fint, at både pressen, politikere og befolkningen er begyndt at sætte madspild på menuen, eftersom debat om madspild skaber fokus på problemet i praksis. Men ord skal føre til handling, og handling skal føre til løsning på problemet. For hvad nytter det, at familien Danmark forarges over TV indslag om supermarkedernes fyldte containere, hvis familien - når TV’et atter slukkes - glemmer at lægge den sidste rest fra aftensmaden i fryseren?

Selvsagt skal ingen af os agere selvudnævnt “madspildspoliti”, eftersom ingen af os er fejlfri - og deriblandt ej heller undertegnede. En sjældent gang må selv jeg, der arbejder så brændende på sagen, smide mad ud, hvis den eksempelvis er brændt på. Men jeg gør alt for at undgå det, fordi det ellers er ressourcespild. Fordi det er penge ud af vinduet. Fordi jeg er for nærig til at smide noget ud, jeg møjsommeligt har betalt for. Og fordi man skal tage sin egen medicin og være den forandring man ønsker at se i verden.

For hvad nytter det at pege fingre af de “andre”, hvis ikke man selv yder en indsats? Mindre madspild kan man ikke “betale sig fra” med et månedligt girokort - her kræves handling. Om man mindsker madspildet for klimaets eller for etikkens skyld er sådan set underordnet - så længe man gør noget aktivt, så længe man forsøger. For i sidste ende er det jo ens egne penge, man smider i skraldespanden.

Madspild kom atter på medie-menuen i ugen, der gik - se eller gense “Spis skraldet” på DR2 med bl.a. Brødrene Price, Thomas Rode og Stop Spild Af Mad. Og EU’s politikere slap heller ikke uden tiltale - jeg talte således på konferencen ‘Combating Food Waste the in EU’ i Bruxelles i sidste uge. Og spredte i øvrigt budskabet til 40 mio. lyttere på BBC News. Jo, fokus på madspild er kommet for at blive.

Altinget.dk | Fødevarer - Gid den nye regering vil fortsætte kampen mod madspild

2011-10-24T13:46:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 24. oktober 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/gid-den-nye-regering-vil-fortsaette-kampen-mod-madspild

Tillykke til den nye regering og de nye ministre. Vi går en spændende tid i møde - at dømme efter regeringsgrundlaget ser det ud til, at Danmark har fået den mest grønne regering nogensinde. Og det er positivt. Vi kan nu forvente øget udvikling af miljørigtig teknologi inden for fødevareproduktion og landbrug samt igangsættelse af ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi på miljøområdet.

Men glem nu ikke ét af de mest omdiskuterede emner i pressen de sidste tre år: madspild.

Madspild, som koster danskerne 16 mia. kr. om året og som udgør 540.000 tons, fortjener et fortsat - og øget - fokus. Både EU, FN og Nordisk Ministerråd har igangsat målrettede initiativer mod madspild - set i lyset af stigende fødevaremangel, den økonomiske krise, klimaforandringer og en voksende verdensbefolkning, som i november runder 7 mia. mennesker. Vi vil derfor appellere til den nye regering: indsatsen mod madspild bør udvides, og en række teknologiske, logistiske, politiske, sociale og kulturelle løsninger bør samtænkes.

Kære Fødevareminister Mette Gjerskov

Det anslås, at 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres 237.000 ton. Selvom fhv. Fødevareminister Henrik Høegh (som Stop Spild Af Mad samarbejdede med) bidrog til at sætte madspild på menuen, skal der gøres mere ved madspild, og der skal i dén grad lægges vægt på forebyggelse frem for helbredelse. Måske var det ikke den rette løsning at tilbyde danskerne at købe fødevarer, som har overskredet "mindst holdbar til", (forslaget afstedkom løftede øjenbryn i befolkningen, i detailhandlen og ikke mindst på Axelborg). Eller at tro, at de ca. 5.000 hjemløse kan aftage al Danmarks madspild. Men det er rigtigt at udvide synsfeltet, at overveje alternative løsninger og at tænke utraditionelt.

Der bør fokuseres på arbejde med forebyggelsen af madspild, der bør tages fat i sagens kerne og findes frem til de egentlige årsager til at madspild opstår. Der bør kigges på optimering af hele jord-til-bord-kæden, der bør undersøges teknologiske løsninger, ses på forbedringer i logistikken og lagerstyringen, igangsættes uddannelser på området samt appelleres til ændring af forbrugeradfærden. Og om end at biogas ikke fremmer mindre madspild, kan biogas afhjælpe ressourcespild. Derfor bør biogas løsninger også opprioriteres. Vi inviterer til samarbejde med den nye Fødevareminister.

Kære Miljøminister Ida Auken

Ca. 14% af klimabelastningen fra fødevareproduktion er forårsaget af madspild. Fhv. Miljøminister Karen Ellemann satte madspild på finansloven, gennemførte affaldsforebyggelseskampagne "Brug mere - spild mindre" samt forpligtede 19 store organisationer til at forebygge madspild med Charter om Mindre Madspild. Det var en start.

Men der skal fortsat holdes fokus på madspild, da befolkningens hukommelse desværre er flygtig. Amagerforbrænding påpeger, at der genereres mindre affald under finanskrisen, men at der atter kommer større affaldsmængder, når et økonomisk opsving igen viser sig. Noget tyder på, at kimen til affaldsforebyggelse ligger i mentalitetsændring. Derfor bør der lægges vægt på vedvarende oplysnings- og undervisningskampagner, på forpligtende mål for reduktion af madspild samt på adressering af alle aktører: både forbrugere, kantiner og storkøkkener, detailhandel, fødevareemballageproducenter samt fødevareproducenterne. Stop Spild Af Mad havde et frugtbart samarbejde med den sidste Miljøminister, og vi håber på og glæder os til et konstruktivt og engageret samarbejde med den nye Miljøminister.

Kære Videnskabsminister Morten Østergaard

Forebyggelse af madspild ligger også i teknologien. Vores organisation er allerede involveret i flere videnskabelige og teknologiske konsortier med flere tunge aktører, som vil fremme udvikling af teknologi, der mindsker madspild. Videnskabsministeren kan bidrage ved at sætte fokus på udvikling af teknologier, som hjælper til mindre madspild. Flere innovative teknologiske løsninger (som eksempelvis AgroTech og Airvention) er allerede ved at blive implementeret. Der kigges nu også på fremstilling af intelligent fødevareemballege, som selv indikerer, hvornår fødevarer er ved at være for gamle.

Kære Sundhedsminister Astrid Krag

Madspild i storkøkkener skønnes til 15.750 ton. Dette sker bl.a. i hospitaler, hvor 40% af indholdet på tallerkenen smides ud, fordi portionerne ikke er tilpasset den enkeltes appetit. Stop Spild Af Mad er i øjeblikket involveret i et madspilds-reducerende projekt på Rigshospitalet. Patienterne får i dag maden serveret af sygeplejersker eller rengøringsassistenter, som ikke opfatter servering af maden som deres primære opgave. Området fortjener en politisk indsats.

Kære Social- og integrationsminister Karen Hækkerup

Nye tal fra finansministeriet viser stigende fattigdom. 333.000 personer i Danmark lever nu under OECDs fattigdomsgrænde, hvilket er en stigning på 53% i perioden 2001-2009. Der bør rettes fokus på oprettelsen af flere sociale projekter, som hjælper med at videreformidle overskudsfødevarer til socialt udsatte. Naturligvis kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse ikke redde detailhandlens årlige 45.000 tons madspild, men det give megen mening at afhjælpe de socialt udsatte med gode overskudsfødevarer, som ellers ville gå til spilde uden grund. Man kan også støtte oprettelsen af sociale supermarkeder, som fra landbrug, fødevareproducenter og detailhandelen indsamler og videresælger friske overskudsfødevarer, der ellers skulle destrueres. Salget sker til en tredjedel af den oprindelige pris, således at det ikke er ren velgørenhedsforretning. Disse organisationer kaldes sociale supermarkeder. I Østrig har 19.000 østrigere købt mad igennem disse butikker i 2007.

Kære Europaminister Nicolai Wammen

Stop Spild Af Mad én af afsenderne bag Joint Declaration Against Food Waste, som opfordrer EU og FN til at forpligte sig til en global reduktion af madspild med mindst 50% inden år 2025. Stop Spild Af Mad er også nævnt i FN's nye rapport om madspild, og vi forventer stigende fokus på madspild i både EU og FN. Derfor er det en god sag at involvere sig i bestræbelserne på at få EU-Komissionen og FN's fødevareorganisation, FAO, til at samarbejde om fælles tiltag.

Kære regering

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er allerede dybt involveret i mange initiativer mod madspild med flere aktører både herhjemme og i udlandet, vi ser frem til spændende udspil fra den nye regering, og vi opfordrer til samarbejde og fælles indsats mod madspild.

Nu skal der ikke blot snakkes men handles. Velkommen i bjerge af spildt mad.

JCI Danmarks JCI Nyt - Så stopper forbrugsfesten!

2011-10-17T08:23:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i JCI Danmark JCI Ny den 16. oktober 2011 -

http://jcinyt.dk/sa-stopper-forbrugsfesten

Surrealistisk. Storartet. Disse ord kunne beskrive min oplevelse med JCI Danmark, da jeg ankom til JCIs Nationalkongres i Holstebro for at modtage JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris. Jeg blev opvartet af JCI efter alle kunstens regler og fik en hjertevarm modtagelse. Det er først og fremmest en stor ære at modtage prisen, som tidligere var uddelt til ankerkendte navne som Bjørn Lomborg, Caroline Wozniacki, Lene Espersen, Ole Bornedal, Outlandish, Christian Stadil, Martin Lindström, Jason Watt og Søren Holmgren. Det er en stor anerkendelse for vores frivillige forbrugerorganisation Stop Spild Af Mad og vores 3 årige arbejde med fokus på madspild, som er begyndt at give genlyd i både medierne og blandt befolkningen.

Kunstneren og aktivisten Nadia Plesner samt SmartGuy.dk stifteren Christian Bjerre Kusk, som begge har min dybeste beundring og respekt, var blandt de nominerede til årets TOYP pris, og der er jeg er beæret at være med i sådan et fornemt selskab. Alle penge fra TOYP prisen vil gå ubeskåret som bidrag til produktionen af en Stop Spild Af Mad undervisningskampagne til skolerne, som vi allerede er begyndt at arbejde på. TOYP prisen er ikke blot en personlig anerkendelse. Det er en anerkendelse af at madspild et et problem, som bør tages yderst alvorligt. Madspild koster danskerne 16 mia. kroner om året, ja selv nu i finanskrise-tiden. Tidligere tiders brug-og-smid-væk kultur er heldigvis ved at vende og noget peger på at OPbrug er begyndt at blive mere trendy end FORbrug.

Men det går stadig langsomt. Alt for langsomt. Selv på trods af vores organisations 3 årige frivillige indsats, på trods af udgivelsen af vores reste-kogebog ”Stop spild af mad” med top-kokke som Camilla Plum og Thomas Rode, på trods af vi har bragt fokus på madspild i over 426 avisartikler, radio og TV, på trods af FN har nævnt os i deres rapport om madspild, på trods af vores medunderskrift på Joint Declaration Against Food Waste erklæringen til EU og FN samt medunderskrift på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild, på trods af vores vedvarende lobbyisme til at få politikere og ministre op ad stolene – så går der stadig langsomt.

I november i år runder tallet på Jordens befolkning 7 milliarder. Ud at de 7 milliarder, sulter 925 millioner mennesker. Ifølge FN’s World Food Programme udgør sulten den største sundhedsrisiko i verden, som overstiger AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. På FAO’s kongres SAVE FOOD, som jeg talte på i Düsseldorf tidligere på året, har FAO afsløret nye tankevækkende tal: en tredjedel af verdens samlede fødevareforsyning kunne spares ved at reducere madspild – eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker! Det er trist at høre at det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året. Især i en verden med hungerkatastrofer som i Afrikas Horn, hvor over 12 millioner mennesker sulter. Men på samme kontinent, Afrika, bliver der spildt korn til en værdi på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.

Nej, vi kan ikke sende vores madrester til de sultne børn i Afrika. Afrika har, udover reel nødhjælp, brug for hjælp til forbedring af deres landbrugsinfrastruktur, så maden når frem til folks maver, i stedet for at rådne op på markene. Det vi almindelige forbrugere kan gøre, er at stoppe madspild. At købe kun det, vi har brug for og bruge det vi har købt. Gemme madrester, i stedet for at smide dem ud. Vise omtanke. Madspild bidrager til 14% af den globale opvarmning, noget som ellers de fleste forbrugere er ikke klare over.

Flere kantiner og storkøkkener er begyndt at fokusere på madspild. Flere skoler er begyndt at undervise børn i mindre madspild. Revolutionen er så småt begyndt. Men der er brug for acceleration – og der er brug for bidrag fra aktører: både den private og den offentlige sektor, fødevareproducenter og detailhandlen, politikere og interesseorganisationer, kantiner og storkøkkener samt os, almindelige forbrugere.

Vi skal huske på at vi forbrugere har en fantastisk stor magt til at forandre tingene, til at stille krav og til at ændre verden. Lad os derfor stå sammen og sige nej til madspild. Lad os være den forandring, vi ønsker at se i verden.

Landbrug & Fødevarer Food & Culture - Madspild: Forbrugerne har også et ansvar

2011-10-14T07:37:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Landbrug & Fødevarer Food & Culture den 14. oktober 2011 - http://www.foodculture.dk/Debat/2011/Oktober/Madspild_forbrugerne_har_ogsaa_et_ansvar.aspx#.TphI-a76ZBk

Madspild, et emne som på de sidste tre år har tilkæmpet sig stort fokus i medierne og blandt befolkningen, ikke mindst ved hjælp af Landbrug & Fødevarers samt Stop Spild Af Mads vedvarende indsatser, har tendens til at udstille detailhandlen eller fødevareproducenterne som ”skurke”. Vi skal ikke mindst glemme at forbrugerne også har et ansvar. Aarhus Universitet og FØI estimerer nemlig, at husholdninger årligt madspilder 237.000 tons, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer koster 16 mia. kroner om året.

Dertil kommer, at mange forbrugere ikke ser sig selv som ”madspildere” – ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår hele 48 pct., at de næsten aldrig smider mad ud. Mange mennesker ikke regner dét at smide endeskiven af brødet ud, at skære ender af agurken af eller at smide gode rester ud som madspild. Det er også et generationsspørgsmål, da vores bedsteforældre er opdraget til en hel anderledes og mere respektfuld omgang med fødevarer. Det handler også om madkultur og folkeoplysning. Den samme folkeoplysning, som bør lære forbrugere at turde at købe mælken, som er tæt på udløbsdatoen, i stedet for altid at tage den nyeste mælk bagerst i køleskabet med mejeriprodukter. Når forbrugere forarges over detailhandlens massive madspild, skal forbrugere også lære at kigge indad og selv bestræbe sig på at mindske madspild.

Derfor gør Stop Spild Af Mad nu en ekstra indsats for at oplyse, hvad madspild er. Ved hjælp af vores nye kampagneside Madspild.net fortæller vores rådgiverpanelmedlem og kogebogsforfatter Nethe Plenge, hvad madspild egentligt er, og hvad man kan gøre for at undgå det. Kampagnen har allerede givet genlyd i radio, aviserne og i bloggosfæren.

Men formidling er ikke nok. Der er behov for bindende og forpligtende løsninger, der eksempel er skitseret i forbindelse med Miljøministerens Charter om Mindre Madpild, som begge vores organisationer har medunderskrevet. Der er mange nye initiativer og samarbejder på vej i de kommende år – både på det nationale og det europæiske plan. Vores nabo Sverige har som mål at reducere den samlede mængde af madaffald med 20 pct. inden 2015. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst regnes for at blive 11-23 mia. SEK. Det kunne være en tanke, at Danmark også satte nogle nationale mål om reduktion af affald – og ikke mindst madspild. Men vi skal huske på at adressere alle aktører og ikke mindst forbrugerne, som er et af de vigtigste led i kampen mod madspild.

Kost & Ernæringsforbundet - Rester på menukortet kan afhjælpe madspild

2011-10-13T03:25:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Kost & Ernæringsforbundet den 13. oktober 2011 - http://www.kost.dk/netnyt/2011/10/17020111012010

http://www.kost.dk/debat/-/id-309

Debatten om madspild fylder efterhånden godt op i mediebilledet, hvilket er en positiv udvikling. Mange aktører spiller en rolle i problemet med madspild, og blandt disse skønner Miljøstyrelsen, at restauranter, kantiner og storkøkkener bidrager med 15.750 ton spild af mad årligt.

En af ideerne til løsning på mindre madspild i restauranter, kantiner og storkøkkener kom til mig, da min kæreste og jeg var på ferie i Sydfrankrig. Da vi efter en lang dag ankom til en af de små, lokale restauranter i Provence, var klokken allerede mange, og restauranten var ved at afslutte aftenen. Selvom der på menukortet var Coq au vin, var restauranten på daværende tidspunt løbet tør for retten, og min kæreste fik dét, som restauranten ellers havde serveret den aften - nemlig en lammegryde, som smagte ham ganske glimrende. Deraf kom ideen til en metode til mindskning af madspild hos hos restauranter, kantiner og storkøkkener.

En halv time inden lukketid, kan en restaurant eller en kantine ikke altid stille op med alle ingredienser til alle retter på menukortet. Derfor kunne det være oplagt, at de gæster, som ankommer sent, får et prisattraktivt tilbud på dén mad, som man har nu til overs sidst på dagen - som en slags "dagens bonusmenu". Derved vil restauranten/kantinen undgå madspild og få alle råvarer brugt op i stedet for at smide dem ud. Metoden skal naturligvis ikke appellere til, at gæsterne så spekulerer i at ankomme ved lukketiden for at få billigere mad - men det tror jeg nu heller ikke, at størstedelen af publikum vil gøre. Det er vigtigt at denne konstruktion er praktisk tilrettelagt og økonomisk fordelagtigt for både restauranten/kantinen såvel som for gæsterne.

Dagens rester vil give besparelser

Madspild er - udover ressourcespild og ved siden af de klimamæssige og etiske aspekter - først og fremmest spild af penge. Og det må vel alle - og selvsagt også restauranterne og kantinerne - under en finanskrisen ønske at mindske. Kreativ tækning er ofte nødvendig, når vi er under pres. Nogle kantiner er således begyndt at indføre a la carte menu i stedet for en buffet, hvilket sparer en betydelig mængde madspild. Andre er begyndt at servere restemad. Nogle restauranter og kantiner har indført doggybags - Stop Spild Af Mad samarbejder om doggybags kampagner på en del restauranter i både Albertslund og Vanløse. I Frankrig bliver man ofte spurgt på restauranter, hvor stor en portion, man ønsker, og derved får kunden mulighed for at spise op samtidig med, at restauranten servere mad, som bliver brugt. I Spanien serverer de tapas, som også kan være overskudsrester fra andre retter. Og ved at tilbyde dagens rester via den førnævnte "dagens bomusmenu" vil restauranten/kantinen også kunne spare en betydelig sum penge samt afsætte alle de indkøbte råvarer, så de ender i folks maver i stedet for skraldespanden.

Ansvar overfor gæsterne

Ifølge Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse fra 2011 peger 95% af kantineledere på spild af tilberedt mad - altså spild udenfor køkkendøren. Kantinens kokke og personale bærer også et ansvar overfor gæsterne: mindre madspild handler også om folkeopdragelse og ikke mindst appellering til gæsterne om at spise op og ikke tage mere på tallerkenen, end det er nødvendigt. At vænne folk af med at "spise med øjnene". Man skal naturligvis ikke agere "madspilds-politi" med løftede pegefingre, og man behøver ikke at følge strafgebyr-modellen, som for eks. den restaurant i Hjørring, der har indført gebyr på madspild, hvis restaurantens gæster ikke spiser op. Der er mange andre måder at appellere til, at gæsterne ikke madspilder, for eks. synlige kampagner om madspild, mindre størrelser tallerkener og at turde lade et halvtomt fad stå fremme, til gæsterne har spist op, inden den nye fad ruller ind. Der er mange positive eksempler på mindre madspild, for eksempel i kantinen hos Vestas, hvor alt serveres i små skåle. Ordningen kræver mange hænder i køkkenet, men det har betydet en reduktion af madforbruget på 30%.

Stigende fokus på madspild

Der har de seneste tre år hersket stort fokus på madspild blandt befolkningen og i medierne. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har spillet en stor rolle i at sætte fokus på emnet, bl.a. ved at udgive en reste-kogebog, være medudvikler af en fælles erklæring mod madspild til EU og FN og sætte fokus på madspild hos FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO. Fokus på madspild er også vokset hos detailhandlen, hvor butikskæden Rema 1000, med bl.a. inspiration fra Stop Spild Af Mad, har droppet mængderabat i kædens over 200 danske butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Også på den politiske arena fylder madspild en del - på det sidste med Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne "Brug mere - spild mindre", som viste sig at være effektiv: hver tredje af de borgere, der har hørt om kampagnen, har ændret adfærd ved at nedbringe mængden af affald i hverdagen. Tidl. Fødevareminister Henrik Høegh har ligeledes gennemført konferencen "Det skjulte madspild" med fokus på madspild i landbruget og hos det fødevareproducerende sektor. Og tidl. Miljøminister Karen Ellemann har igangsat Charter om Mindre Madspild - en fælles erklæring, som forpligter de underskrivende parter til at frembringe løsninger, der begrænser madspild. Stop Spild Af Mad har sammen med 19 store virksomheder og organisationer skrevet under på erklæringen, og aftalen løber indtil videre frem til udgangen af 2012, hvor alle medunderskrivere skal indberette, hvilke initiativer de er i gang med.

Lige nu samarbejder Stop Spild Af Mad med Rigshospitalets Centralkøkken for at sætte fokus på og nedbringe madspild. Også den århusianske institut AgroTech er i gang med et projekt om forebyggelse af madspild hos kantiner, storkøkkener og catering. Den nye Miljøminister Ida Auken og Fødevareminister Mette Gjerskov ser også ud til at have fortsat fokus på madspild, da en række meget grønne tiltag er under vejs fra den nye regering.

Semiokolog.dk - Madspild hos detailhandlen bør komme hjemløse tilgode

2011-08-27T16:25:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Semiokolog.dk den 27. august 2011 -
http://www.semiokolog.dk/stop-madspild/

Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at 300.000 danskere lever under OECD’s fattigdomsgrænse. Set i det lys, er det uartigt at supermarkederne smider 45.000 tons mad ud – især i en tid med finanskrise, hvor flere herberger er nødlidende pga. stramme økonomiske midler. Flere herberger skriger på hjælp og flere af dem drejer desværre nøglen om.

Selvom Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild ikke kan reddes af de ca. 5.000 hjemløse, ej heller kan detailhandelens 45.000 årlige madspild, er det stadig yderst vigtigt at sætte fokus på at hjælpe hjemløse, især i lyset at det store madspild, som finder sted hos detailhandlen.

Der er heldigvis flere, der handler: flere og flere godgørende initiativer er igangsat og flere nye frivillige organisationer er på vej, som har til formål at formidle gode overskudsfødevarer til fattige og hjemløse. Hele 4 nye organisationer er ved at starte op og Stop Spild Af Mad hilser alle nye initiativer velkommen. Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til at 14 tons mad, som intet fejlede og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland og maden kom værdigt trængende tilgode. Det er en dråbe i havet, men det har alligevel gjort en forskel.

Udover bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring og bedre logistik, er der også andre konkrete løsninger på problemet:
Stop Spild Af Mad er i dialog med Last Minute Market – en italiensk organisation som beskæftiger sig med at formidle god overskudsmad fra supermarkeder til hjemløse. De har en uddannelsesmodel til detailhandelen, hvor man i supermarkeder uddanner en butiksansat i fødevarehygiejne og viden til at sortere den gode mad: for eks. hvis een tomat i kassen er dårlig, men resten fejler intet, tager den uddannede butiksansat resten af gode tomater ud og samler dem et sted, hvorefter en godgørende organisation henter den gode overskudsmad og kører til et herberg.

Butikken sparer en masse renovationsomkostninger og herberger får god og frisk overskudsmad til hjemløse. Last Minute Market har filialer i Brasilien, Argentina, Israel og med vores håb snart i Danmark. Hvis vel og mærke detailhandelen er med på idéen. Indtil videre har vi mødt larmende tavshed.

Efter jeg har talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles sidste år, kan jeg konstatere at flere europæiske lande er meget længere fremme end Danmark. I Frankrig har de organisationen A.N.D.E.S. I England videregiver supermarkedskæder Sainsbury og Marks & Spencer overskudsfødevarer til hjælpeorganisationen FareShare. I Sverige har en lokal ICA butiksbestyrer lavet et køleskab i butikken, hvor alt den gode mad, som ikke kan sælges, anbringes og maden bliver derefter hentet af en medarbejder fra et herberg. Der er mange løsninger.

Vi ønsker derfor at se infrastrukturændring på dette område. Og ikke mindst detailhandelens forpligtende involvering.

DenOffentligeSektor.dk - Stop madspild i det sultende Afrika

2011-08-25T14:00:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 25. august 2011 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/stop-madspild-i-det-sultende-afrika

Lad os kigge på de to modsætninger:

Danmark. Årlig madspild på 540.000 tons. Koster samfundet 16 milliarder kr om året.
Afrikas Horn. Den værste sultkatastrofe i 60 år. Over 12 millioner sulter.

Men hvad med dette:

Værdien af tabt korn under høsten i Afrika syd for Sahara er på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.

Hvabehar..? Sådan reagerede jeg, da jeg hørte tallet under FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD i Düsseldorf, som jeg talte på i foråret. Der er madspild i det sultende Afrika. Stort madspild. I udviklingslandene sker 40% af madspild i produktionsleddet: mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. Mangel på at stoppe andreb fra skadedyrene. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten bliver ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder. I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes madspild til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen.

I Afrika. Hvor folk dagligt dør af sult.

Mens i vestlige lande bliver der spildt i gennemsnittet 60-115 kilo mad ud per person om året, er det årlige madspild i udviklingslandene blot på 6-11 kilo per person. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. Med andre ord, er der mad nok til alle i verden - men på grund af infrastrukturen, som åbenbart er ikke optimal, forekommer der sult i visse dele af verden, mens der er madspild og overflod i de andre. I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en 10. del af den mængde mad, som britiske forbrugere alene smider ud hvert år. Tankevækkende.

Stop Spild Af Mad har forleden medvirket til at 14 tons mad, som intet feljede og som var på vej til destruktion, blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre og endte i folks maver. Da jeg forleden talte med Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl om at kunne gennemføre en lignende aktion med overskudsmad til sultende Somalia, blev jeg klogere på at det ikke kan lade sig gøre: udgifter for flytransporten alene vil overstige omkostninger til maden, som ellers vil kunne skaffes fra et sted tættere på Somalia. Med andre ord, nej vi kan ikke sende vores madrester til Afrika.

Men vi kan begynde at hjælpe det sultende Afrika og ikke mindst sætte fokus på forbedring af deres infrastruktur af fødevareproduktion, så maden ender i folks maver i stedet for at rådne op på markene.

Altinget.dk | Fødevarer - 540.000 tons madspild kan ikke reddes af 5.000 hjemløse

2011-08-16T08:45:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 15. august 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/540000-tons-madspild-kan-ikke-reddes-af-5000-hjemloese

Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til at 14 tons mad, som intet fejlede og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland og maden kom værdigt trængende tilgode. Men kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse aftage de ca. 45.000 tons mad, som årligt bliver genereret hos detailhandlen? Langtfra.

Hvordan redder vi 540.000 tons mad?
De 14 tons mad - 26 paller med 38.842 dåser røde kidneybønner og gourmetmajs - blev i samarbejde med Bonduelle, Rema 1000, Stop Spild Af Mad og Det Glade MadBud reddet fra destruktion og videreformidlet til værdigt trængende i de tre store Dansk Røde Kors asylcentre på Sjælland, som havde forsikret os at al maden vil blive brugt og spist og derudover fordelt internt til de andre asylcentre. Stor ros til fødevarevirksomheden Bonduelle for nytænkning og ros til Rema 1000 for lån af transportmuskler til redningen af de 14 tons mad. Bare der var flere virksomheder, der tænkte i samme baner og donerede god overskudsmad til dem, der virkeligt havde behov for det, i stedet for at smide maden ud. Heldigvis er der nogle, der tænker i dén retning og allerede donerer overskudsmad til hjemløse. Og efter aktionen med redning af de 14 tons mad, blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet af flere aktører, som gerne vil både donere og aftage overskudsmad. Denne udvikling er utrolig positiv, men er stadig en dråbe i havet, hvis vi skal redde de ca. 540.000 tons mad, som ifølge Fødevareministeriet hvert år ender som madspild i Danmark.

Vigtigheden af at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte med donationer af overskudsfødevarer kan ikke understreges nok. Og Stop Spild Af Mad kaster sig gerne ud i lignende mad-redningsaktioner, ligeså snart muligheden byder sig igen. Vi hyler også alle de andre gode frivillige initiativer, som hjælper socialt udsatte med god overskudsmad. Men hverken deres eller vores indsats kan bestemt ikke ses som løsningen, og slet ikke som nok. De ca. 5.000 hjemløse i Danmark kan ikke aftage alle de årlige ca. 45.000 tons mad, som for det meste ender som madspild hos detailhandlen.

Derfor bør man kigge på løsninger til mindskning af madspild ikke kun med ”hjemløse-briller” med også med de andre briller – som bl.a. kan være bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring, bedre logistik, forbedring af fødevareemballage, mulig salg af maden efter udløb af ”mindst holdbar til” datoen, indførelse af mulighed for styk-rabatter samt indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt.

Der er brug for udvidelse af fokus
Medierne har desværre en tendens til at udpege ”skurke” – og det er en anelse trist at være vidne til, at detailhandlen gang på gang står for skud. Ikke fordi detailhandlen er på nogen måder fredet eller hellige, men ved at sætte fokusset kun på detailhandlen (hvilket unægteligt giver gode billeder på TV, affaldscontainere fyldt med god spiselig mad, skraldere, osv) fjerner man fokusset fra de andre medskyldige, ikke mindst fra os selv – forbrugere. Men det er jo altid lettere for os forbrugere at pege fingre ad en ”ond” supermarked og føle os hellige, mens vi glemmer at vi forbrugere genererer madspild for 16 milliarder kroner om året.

Derfor opfordrer jeg hermed politikere og ikke mindst journalister til at udvide fokusset, når det gælder madspild. Ikke altid kun fokusere på detailhandlen som den eneste skurk og hjemløse som den eneste løsning på madspild. Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild kan ikke reddes af de ca. 5.000 hjemløse. Der er mange andre aktører, udover detailhandlen, som også er skyldige i madspild - både fødevareproducenter, det offentlige og det private sektor, restauranter, kantiner og storkøkkener, fødevareemballageproducenter og ikke mindst os, forbrugere. Og der er mange løsninger på madspild, som bl.a. kan findes i Idékataloget i forbindelse med Miljøminister Karen Ellemanns Charter om Mindre Madspild, som 19 store organisationer, deriblandt vores organisation, har udviklet og medunderskrevet på.

Mindskning af madspild skal ikke kunne bruges som undskyldning til at få seertal, til politiske prøveballoner, til CSR-glorier eller andre intentioner. En seriøs og vedvarende forebyggelse af madspild handler om udvidelse af fokusset og adressering af alle medskyldige – og ikke mindst, reel handling.

Debatindlæg med Folketingsmedlem Tage Leegaard (K) - Større fokus på biogas kan medvirke til mindre madspild

2011-07-08T12:49:00.000-07:00

af Tage Leegaard, fødevareordfører, Det Konservative Folkeparti og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Morsø Folkeblad, Horsens Folkeblad, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad og Midtjyllands Avis den 2., 7., 29. juli og 1. august 2011 -
http://www.skivefolkeblad.dk/article/20110729/DEBAT/707299987/-1/RSS

I kampen mod det overforbrug af vores ressourcer, som madspild udgør, er det allervigtigste element forebyggelsesstadiet med en bedre proces fra jord til bord: bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre lagerstyring, bedre logistik og mere håndterlige kvanta, hvor forbrugeren ikke lokkes til at købe mere, end der er behov for.

Men biogas fortjener større opmærksomhed i debatten om madspild. For selvom biogas jo ikke hindrer overproduktion af mad, vil det afhjælpe en del af værdispildet. Men desværre er området plaget af en udbredt misforståelse: at det kræver god, spiselig mad som brændsel og derfor er uetisk.

Men det skal naturligvis være sådan, at kun fordærvede fødevarer anvendes. Vi bakker på den baggrund fuldstændig op om en ny vurdering af potentialet i udnyttelsen af organisk affald fra produktion og detailhandel til biogas i lyset af Energistrategi 2050, eventuelt ved en ændring af afgiftsstrukturen på området.

Ved at øge udbuddet af organisk materiale kan man forbedre den samlede økonomi i biogasproduktionen og dermed også muligheden for at nå regeringens målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til energi.

Og ved fortsat at udvikle enzymer som en metode til at skille det organiske husholdningsaffald fra resten, som for eksempel Dong har gjort det på Amagerforbrændingen, så kommer vi også uden om de generende parallelindsamlingssystemer.

Dansk Handelsblad - Dansk madspild i fokus hos FN

2011-07-01T08:38:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 17. juni 2011 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2011/24/danskhandelsblad2011_uge24_s15.pdf

Dansk madspild er kommet på verdenskortet, idet vores organisation Stop Spild Af Mad er nævnt i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ som eksempel på et
initiativ, der øger fokus på madspild. Stop Spild Af Mad er derudover medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild, og FN anerkender, at vi danskere er blevet mere bevidste om madspild. Men er Danmark - med vores årlige madspild på 16 mia. kr. så et forgangsland på området?

Dystre tal på madspild
Madspild bør tages seriøst. På FAO’s kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf, hvorpå jeg for nylig talte, blev der præsenteret nye dramatiske tal på madspild: 1/3 af verdens fødevarer årligt ryger i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Da Jordens befolkning i år 2050 runder 9 mia. mennesker, og verdens fødevareproduktion til den tid skal øges med 70% for at efterkomme behovet, er reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad centrale forudsætninger for at vi klarer øvelsen.

Også i Danmark er der kommet større fokus på emnet, takket være Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference ’Det skjulte madspild’. På konferencen blev der fremlagt ny viden – bl.a. at global udledning af drivhusgasser fra madspild er på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.

Flere udfordringer
Der var gode intentioner og løsningsforslag til madspild på både Fødevareministerens konference samt FAO-kongressen. Madspild er et hot emne, som alle kan engagere sig i, men bliver det ved snakken? Hvad med handling? Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår 48% af de adspurgte hårdnakket, at de næsten intet smider ud. Hvordan får man synliggjort madspild blandt disse mennesker? Og hvordan får vi fødevareproducenter og detailhandlen til at minimere madspild, når de samtidig lever af at sælge så mange fødevarer som muligt? Og hvordan får vi børn og unge til at ændre deres adfærdsmønstre, når de fleste af dem ikke skænker madspild en tanke?

Forpligtende handling versus CSR-glorier
Løsninger til mindskning af madspild er mange: oplysningskampagner, stykrabatter, indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt, indførelse af de ”uperfekte” frugt og grønt i detailhandlen, biogas, overskudsmad til hjemløse, mindre fødevarepakninger, udvikling af bedre fødevareemballage, fokus på madspild i det offentlige sektor, mm. Mange er allerede i gang med forpligtende handlinger, såsom Rema 1000, som for 3 år siden fjernede mændgerabatter fra kædes alle butikker for at mindske madspild. FAO har på kongressen antydet, at mindskning af madspild kan spille en afgørende rolle i fremtidens fødevarepolitik. Men det er ikke nok med gode intentioner, for der skal handling til. Forpligtende handling med vedvarende resultater – ikke bare en fiks CSR-idé til at pudse branding-glorierne i.

Ecoprofile.dk - Blankpolerede CSR-glorier giver ikke mindre madspild

2011-06-21T08:00:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Ecoprofile.dk den 21. juni 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2361-Blankpolerede-CSR-glorier-giver-ikke-mindre-madspild.html

Der er skrevet et stykke Danmarks madspilds-historie. Miljøminister Karen Ellemann har nedsat Initiativgruppe imod madspild, hvilket er forleden kulmineret med Charter om Mindre Madspild - en fælles erklæring som forpligter alle medunderskrivere til at at begrænse madspild og indberette deres initiativer offentligt. Aftalen løber frem til udgangen af 2012.

Det var også Karen Ellemanns fortjeneste, som sørgede for at madspild kom på finansloven 2011. Også fødevareminister Henrik Høegh, som sammen med den grønne tænketank CONCITO havde igangsat konferencen "Det skjulte madspild" i maj, er medunderskriver på erklæringen. Blandt erklæringens medunderskrivere er der 19 store virksomheder og organisationer, deriblandt vores frivillige organisation Stop Spild Af Mad, samt andre aktører i fødevarebranchen. Mange af aktørerne har allerede arbejdet med fuld fokus på madspild i mange år og har opnået gode resultater. Det fortjener opbakning.

Men madspild, noget som i dén grad høster opmærksomhed og presseomtale, skal ikke kunne bruges til at polere virksomhedernes CSR-glorier. Det er ikke nok hvis en virksomhed eller en detailkæde igangsætter en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man vender tilbage til at gøre som man plejer. Kunderne er ikke dumme og de kan gennemskue, hvor det handler om en virkelig indsats - og hvor det handler om blankpolerede CSR-glorier udadtil.

Da jeg i år gennemførte Copenhagen Marathon for andet år i træk, var der folk, der kom til mig og sagde "jeg overvejer også at gennemføre en Copenhagen Marathon". Wow, flot! Det får man altså ikke point for. Man får ikke point for at overveje det, man får ikke point for måske at ville gøre det. Man får point for at GØRE det og GENNEMFØRE det.

Kære virksomheder. Kom ind i kampen. Hvis I virkeligt er med på at mindske madspild, må I forpligte jer og gennemføre det. Forpligte jer, som for eks. Rema 1000 har forpligtet sig ved for snart 3 år siden at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for. Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden. Ikke desto mindre holder Rema 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Dermed påstår jeg ikke, at Rema 1000 er hellige, for det er ingen af os, der er. Men de har trods alt forpligtet sig.

Blankpolerede CSR-glorier hjælper ikke på mindre madspild. Det eneste, der hjælper, er forpligtende løsninger.

PackMarkedet - Emballage kan modvirke madspild

2011-06-17T07:18:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet PackMarkedet den 16. juni 2011 - http://packm.dk/artikler/emballage-kan-modvirke-madspild

Fødevareemballage, noget som ellers normalt får meget kritik af både miljøorganisationer og klimapolitikere, fik en positiv modtagelse på FAO kongressen SAVE FOOD, som blev afholdt i Düsseldorf i forbindelse med Interpack 2011

Stop Spild Af Mad i ny FN rapport
Bevægelsen har meget at fejre for tiden. Senest er Stop Spild Af Mad nævnt i FN’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ og er medunderskriver på FAO’s erklæring om madspild. Det ser ud til den internationale erklæring om madspild, som vi sidste år bidrog til i EU-Parlamentet i Bruxelles, har båret frugt. FN har fået fokus på madspild - og Stop Spild Af Mad fik taletid på FAO’s kongres SAVE FOOD. Men der er ingen tid til at fejre, da nye FAO-tal sender os hurtigt i arbejdstøjet.

Madspild er et alvorligt problem
Den nye FAO-rapport afslører at 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Det er mad nok til at brødføde 3 mia. mennesker – i en verden, hvor næsten 1 mia. mennesker sulter. I 2050 runder Jordens befolkning 9 mia. mennesker og til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale fremtidsforudsætninger.

I udviklingslandene som for eks. Bangladesh sker tab af fødevarer tit på grund af dårlig infrastruktur og mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter. FAO-rapporten sætter fokus på at udviklingslandene bør hjælpes med investeringer i infrastruktur, transport, fødevareindustrien samt emballageindustrien.

Fødevareemballage mindsker madspild
Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, har påpeget under FAO-kongressen at emballage er en af de centrale hjælpemidler til at mindske madspild. Forestil for et øjeblik en verden uden fødevareemballage. Forestil hvor hurtigt vil maden blive fordærvet uden emballagens beskyttende skal. Emballage betyder mindre madspild. Skadedyr kan ikke nå til korn eller bønner, når de sælges i forseglede plastikposer. Bagværk holder sig frisk i dage eller endog uger. Derfor understreg Julian Carroll at udviklingslandene bør hjælpes at udvikle deres emballageinfrastruktur, som kan på længere sigt være med til at generere større mængder tilgængelig mad til befolkningen, som i dag går tabt.

Men fødevareemballage vænner desværre også forbrugerne til at smide mad ud. Mange fødevarer, som stadig er iført emballage, bliver smidt ud, da mange forbrugere ikke kan skelne mellem ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Der er hjælp at hente, da nye typer intelligent emballage er ved at blive udviklet i Skotland – bl.a. emballage, som skifter farve og derved afslører fødevarens tilstand.

Emballageoptimering og emballageminimering
Naturligvis skal vi have det i baghovedet, at SAVE FOOD kongressen var medarrangeret af Interpack, hvilket var med til at sætte emballage i et måske mere positivt lys, end normalt. Men det er tankevækkende, at bedre fødevareemballage-infrastruktur kan på længere sigt medvirke til mindre madspild hos udviklingslandene. Og set i lyset af FAO’s nye tal, bør emballageindustrien måske rette fokus mod udviklingslandene.

Udfordringen er både at tænke i emballageoptimering – såsom udvikling af emballage, hvor man kan få al maden ud, samt emballageminimering – så man ikke producerer mere emballage, end det er nødvendigt, ad hensyn til klimaet. Der er derfor mange hensyn at tage og det ser ud til at fødevareemballageindustrien står overfor mange nye udfordringer.

Altinget.dk | Fødevarer - Det skjulte madspild og de blankpolerede glorier

2011-05-31T08:04:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 30. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/det-skjulte-madspild-og-de-blankpolerede-glorier

Fødevareminister Henrik Høegh og den grønne tænketank CONCITO har bidraget til den voksende debat om madspild. Og én ting står klart: Der skal sættes større fokus på madspild end hidtil. Men kan man stole på troværdigheden af diverse indsatser mod madspild - eller er forebyggelse af madspild bare virksomhedernes selvgode, men luftige glorie?

Det er sket et stort ryk på madspilds-området. Rigtigt stort. Madspild er ikke længere et usynligt problem. Madspild er et alvorligt problem på højde med klimaforandringer og stigende global mangel på fødevarer.

På fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj fremlagde den grønne tænketank CONCITO sin nyeste undersøgelse, som viser, at verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så megen udledning af drivhusgas som hele verdens transportsektor.

Mange løsninger på madspild
På 'Det skjulte madspild'-konferencen blev der fremlagt de oplagte løsninger på minimering af madspild; udover vedvarende informationskampagner og større fokus på madspild var der forslag til at:

Opbløde lovgivningen på salg af fødevarer med "mindst holdbar til" datoen
Indføre af køb-per-vægt på frugt og grønt i detailhandlen
Indføre styk-rabatter i supermarkederne
Indføre mindre fødevarepakninger i detailhandlen, så der tages hensyn til Danmarks 1,5 millioner singler
Etablere flere fødevarebanker og organisationer, som videreformidler god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte
Skabe større muligheder for at gøre det økonomisk fordelagtigt for detailhandlen at omsætte madspild til biogas
Få restauranter og storkøkkener til bedre planlægning med henblik på at udnytte al maden.

Men det er ikke kun forbrugerne, der har ansvar for madspild, selvom Miljøstyrelsens undersøgelse har opgjort, at de danske husholdninger står for 89 procent af det samlede madspild i Danmark.

Der skal også kigges på detailhandlen, hvis årlige madspild er estimeret til 45.000 tons, fødevareproducenter og gartnerier, hvor mellem 20 og 40 procent af al frugt og grønt bliver kasseret, inden det overhovedet kommer i nærheden af forbrugerne, restaurant- og storkøkkensektoren samt fødevareemballageproducenterne.

I fødevareminister Henrik Høeghs og min fælles kronik i Jyllands-Posten forleden påpeger vi, at alle har et ansvar for at minimere madspild, og at det ikke kun er politikernes ansvar at minde befolkningen om ikke at smide mad ud.

De blankpolerede glorier
Men minimering af madspild må ikke blot blive virksomhedernes nye fikse CSR-idé til oppudsning af branding-glorierne. Hvis eksempelvis en detailkæde udviser gode intentioner til at få skabt fokus og indsats mod madspild, er det er ikke nok at få lavet en flot analyse eller en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man så atter vender tilbage til den gamle væremåde - men siger udadtil, at man har gjort en indsats.

Minimering af madspild handler om forpligtende handlinger. Det handler om madspild, ikke andet. Det handler om at forpligte sig til en indsats - og føre denne ud i livet. Et forpligtende indsats, som detailkæden REMA 1000 har gjort for tre år siden ved at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 danske butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for.

Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden, ikke desto mindre holder REMA 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Der er mange andre aktører i fødevarebranchen, som også har seriøst arbejdet med mindskning af madspild gennem mange år og har skabt gode resultater, hvilket er en positiv tendens.

Ingen af os er fejlfri, ej heller jeg selv - da vi er alle en del af problemet. Men vi er også heldigvis allesammen en del af løsningen. Så hvis vi alle - forbrugere, detailhandlen, fødevareproducenter, storkøkkener, osv. - uden at snyde os selv eller vores omgivelser - oprigtigt begynder at minimere vores madspild, skabe resultater og forsøge at gøre det bedre og bedre hver dag, vil vi nå vedvarende resultater.

Altinget.dk | Fødevarer - Danske Stop Spild Af Mad i ny FN-rapport om madspild

2011-05-26T11:58:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 23. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/danske-stop-spild-af-mad-i-ny-fn-rapport-om-madspild

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) nævner Stop Spild Af Mad i ny rapport om madspild. Stop Spild Af Mad talte på FAO’s kongres og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild. Men der er ingen tid at fejre, for de nye FN tal på madspild er alarmerende.

Danmarks kamp mod madspild er sat i positivt lys i hos FN. Men FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) rapport 'Global Food Losses and Food Waste', der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK) i forbindelse med FAO's SAVE FOOD kongres i Düsseldorf i samarbejde med Interpack 2011, afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning.

Hovedbudskaberne fra kongressen er:

● 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden - svarende til 1,3 mia. ton.

● I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.

● Fokus på madspild bør tages lige så alvorligt som fokus på klimaforandringer.

● Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.

● Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.

● Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.

Internationalt fokus på dansk forebygning af madspild
Omsider har FN fået sat fokus på madspild. På SAVE FOOD-kongressen herskede der blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at den internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.

Blandt kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO's landbrugsområdes viceadministrerende direktør Modibo Tiémoko Traoré, den tyske fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidligere miljøminister Klaus Töpfer.

FAO-rapporten nævner Stop Spild Af Mad som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne. Vi er ret stolte af at sætte et dansk aftryk på FAO-rapporten samt erklæringen. Det er et bevis på, at vores kampagne bærer frugt og det er en stor blåstempling for vores frivillige organisation, som vi har tænkt os at bruge til at opnå nye mål. Vi har allerede stiftet mange internationale kontakter under kongressen, som vil bringe vores budskab udover danske landegrænser.

Der er lang vej endnu
Men vi skal huske på, at der er lang vej endnu, og danske forbrugere alene har et årligt madspild på 16 mia. kroner. Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITO's konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj har sat nyt perspektiv på madspild samt på mulige løsninger til at forebygge madspild. Det er positivt at se, at madspild er omsider i fokus hos de danske og internationale politikere og beslutningstagere.

Kampen mod madspild skal iværksættes på alle niveauer - alt fra Folketinget, EU-Parlamentet og FN til detailhandlen, fødevareproducenter, emballageindustrien, storkøkkener, NGO'er og forbrugere. Men uden moralisering eller løftede pegefingre - der er brug for konstruktive tiltag og positive vedvarende løsninger.

Vigtigheden af minimering af madspild hos alle led kan ikke understreges nok, især i lyset af de nye tal fra FN. Verdens regeringer kan måske ikke blive enige på COP15, COP16, COP17, osv. - men minimering af madspild er noget, alle kan blive enige om. Og vi må handle.

Ecoprofile.dk - FN nævner Stop Spild Af Mad i ny rapport om madspild

2011-05-23T03:44:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Ecoprofile.dk den 19. maj 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2334-FN-navner-Stop-Spild-Af-Mad-i-ny-rapport-om-madspild.html

”En tredjedel af alle verdens fødevarer produceres direkte til skraldespanden. Og i takt med stigende befolkningstilvækst skal forebyggelse af madspild sættes højt på dagsordenen.”

Sådan lød budskabet på FN’s netop afholdte Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf. Stop Spild Af Mad, der talte på kongressen, er nævnt i FAO’s nye internationale rapport om madspild ”Global Food Losses and Food Waste” og er medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild.

FAO-rapporten ”Global Food Losses and Food Waste”, der er lavet i samarbejde med det Svenske Levnedsmiddelinstitut (SiK), afslører dramatiske tal på madspild i lyset af stigende verdensbefolkning. Hovedbudskaberne fra SAVE FOOD kongressen er:

- 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er centrale forudsætninger herfor.

- Fokus på madspild bør tages ligeså alvorligt som fokus på klimaforandringer.

- Udviklingslandene bør hjælpes til at optimere løsninger på deres infrastruktur, fødevareemballage samt lagringsmuligheder, som i dag spiller en stor rolle i landenes tab af fødevarer.

- Der skal sættes ligeså stort fokus på det skjulte madspild hos fødevareproducenter og forbrugerne som på at øge fødevareproduktionen.

- Det skal søsættes oplysnings- og undervisningskampagner, der hjælper forbrugere til at reducere madspild.

FAO’s rapport ”Global Food Losses and Food Waste” nævner danske Stop Spild Af Mad (som på engelsk hedder Stop Wasting Food) som et godt eksempel på et initiativ som øger fokus på madspild blandt forbrugerne.

Vi er lidt stolte af, at vores frivillige initiativ nu står i en FAO-rapport – FN anerkender, at vi danskere er blevet bevidste om madspild. Det var en stor ære at sætte Danmark i et positivt lys og tale på konferencen foran toppen af FAO’s fagfolk, politikere og tunge, internationale beslutningstagere i fødevarebranchen. Der hersker blandt politikere, fødevareproducenter, forskere og industri et stort ønske om handling. Vi har knyttet mange nye kontakter, som vil bringe vores budskab ud over de danske grænser. Det glæder os, at FN sætter fokus på madspild, og at dén internationale erklæring om madspild, som Stop Spild Af Mad sidste år bidrog til i Europa-Parlamentet i Bruxelles, nu er ved at gå i opfyldelse.

Blandt SAVE FOOD kongressens talere og medunderskrivere af FAO-erklæringen om madspild var FAO’s Landbrugsområdets Viceadministrerende Direktø Modibo Tiémoko Traoré, den tyske Fødevareminister Ilse Aigner samt Tysklands tidl. Miljøminister Klaus Töpfer.

Jyllands-Posten kronik med Fødevareministeren - Græd bare over spildt mælk

2011-05-13T09:40:00.000-07:00

af Henrik Høegh, Fødevareminister (V) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. maj 2011 -
http://jp.dk/opinion/kronik/article2428216.ece
http://www.fvm.dk/nyhedsvisning.aspx?ID=43634&PID=399880&year=undefined&NewsID=6519

Mellem 30 og 50 pct. af verdens fødevarer ender som affald, og ansvaret ligger ikke hos forbrugerne alene. Det ligger også hos producenterne, i forarbejdningsvirksomhederne, i butikkerne, på restauranterne og hos myndighederne. Det er et fælles projekt at komme madspild til livs.

Man skal ikke græde over spildt mælk, siger et gammelt ordsprog, men det kan godt være svært at lade være, når vi ved, at danskere årligt spilder mælkeprodukter og anden mad til en værdi af mindst seks mia. kr. Og så er det ellers at tørre øjnene og gribe til handling. De seks mia. kr. er nemlig alene værdien af den mad, der bliver smidt ud fra husholdningerne. Før forbrugerne overhovedet når frem til kasseapparatet med de daglige indkøb af mælk, ost, æbler, rugbrød, gulerødder og hakket kød, er der gået tonsvis af mad og gode råvarer til spilde.

Det sker i kæden fra jord til butik. Vi kalder det for ”det skjulte madspild”, fordi det hidtil ikke har fået særlig opmærksomhed, og fordi vi ikke kender omfanget af dette madspild i Danmark. Men vi ved, at det foregår. Det sandsynliggør tal fra udlandet, og det viser en undersøgelse, som den grønne tænketank Concito netop har udført med støtte fra Fødevareministeriet.

Æbler bliver hængende på træerne, fordi de er for små eller har en plet. Kål bliver pløjet ned, fordi høsten simpelthen blev for god - eller fordi supermarkedet fik et bedre tilbud fra Polen. Brød ender som svinefoder, fordi der alligevel ikke blev solgt så meget om tirsdagen, som man troede om mandagen, og ferske kødprodukter fordærves og må kasseres. Sidst - men ikke mindst - kasseres store mængder brød, gryn, mælk, mel, ris og færdigretter m.m. fordi de nærmer sig mindst holdbar til-datoen.

Mange af os spiser dagligt i en kantine og indimellem på restaurant. Vi forventer rigelige mængder og et bredt udbud. Det får vi, men prisen er blandt andet, at kolossale mængder god mad kasseres hver eneste dag. Det er både den mad, vi ikke spiser op, den mad, der aldrig bliver solgt, og det, der går til spilde under tilberedningen. Alene i vores offentlige kantiner - på arbejdspladser og hospitaler m.v. - serveres dagligt en halv million måltider, og beregninger anslår, at madspildet derfra løber op over 22.000 tons om året. Det er svært at forholde sig til så store mængder, men det svarer til vægten af 4.500 store elefanter eller 40.000 køer, og det er immervæk en del. Og så er madspildet fra private kantiner og restauranter slet ikke talt med.

Det store madspild er ikke bare spild af penge. Det er også spild af ressourcer i form af vand, brændstof og gødning, og det belaster miljø og klima. Godt 30 pct. af de drivhusgasser, der udledes i verden, stammer fra produktion og forbrug af fødevarer, og når så vi ved, at mindst en tredjedel af dem ender i containere eller affaldsspande, så vil det sige, at mindst 10 pct. af den samlede udledning af skadelige drivhusgasser ikke har gavnet nogen eller noget - tværtimod.

Det kolossale spild af ressourcer er især alarmerende i lyset af de voksende problemer med at brødføde Jordens befolkning. I dag sulter over én milliard af verdens 6,9 milliarder mennesker, og i 2050 vil befolkningen være vokset til ni milliarder. Mere end to milliarder flere mennesker, der skal have mad hver dag. I en tid, hvor klimaforandringer skaber tørkeproblemer i større og større dele af verden og oversvømmelser med især saltvand i andre. Begge dele er en kæmpeudfordring for verdens fødevareproduktion. Det er rystende viden, at omkring en tredjedel af verdens fødevarer ender som affald i den fattige såvel som i den rige del af verden.

I fattige lande er selve fattigdommen ofte skyld i store dele af madspildet. Afgrøden bliver ædt af skadedyr, og maden bliver fordærvet blandt andet på grund af dårlige muligheder for opbevaring og manglende nedkøling under transport. I vores del af verden, hænger madspild ofte sammen med en overflod, der gør det muligt at stille krav om bestemte størrelser på æbler og salathoveder og som betyder, at det bedre kan betale sig at lade kål stå på marken end at sælge den. Vi køber ind i større mængder, end vi kan nå at spise, vi rynker på næsen ad brød fra i går, og vi forventer, at supermarkedet helt op til lukketid bugner af friske varer - som bagefter kasseres, fordi de ikke blev solgt.

Arbejdet med at komme madspild og misbrug af ressourcer til livs er både international og lokal. Overflod er en dårlig undskyldning for spild af mad, og heldigvis ser vi flere initiativer, der trækker i den rigtige retning.

Herhjemme har Hvidovre Hospital omlagt køkkendriften med det resultat, at madspildet er nedbragt med 40 tons om året, svarende til en tredjedel. Den frivillige organisation FødevareBanken indsamler overskudsvarer fra fødevareproducenter og supermarkeder, som de fordeler til organisationer for socialt udsatte. Et andet frivilligt initiativ, Det Glade MadBud, videreformidler god overskudsmad fra storkøkkener, restauranter og kantiner til hjemløse, nogle supermarkeder har droppet mængderabatter og arbejder med ny teknologi, der kan forbedre holdbarheden af ferske madvarer. Det er blot nogle af de aktuelle eksempler.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har samlet over 8.000 medlemmer og er aktivt med til at bevidstgøre danskere om nødvendigheden af at begrænse madspild. Senest med udgivelsen af ”Stop spild af mad - en kogebog med mere” - en restekogebog med kendte danske madpersonligheder og som medunderskriver af en international erklæring til EU og FN, hvor syv europæiske organisationer opfordrer til global reduktion af madspild med mindst 50 pct. inden år 2025.

Fødevareministeriet er i færd med at finde ud af, hvordan madspild kan begrænses ved at ændre reglerne for mad, der er mærket med en mindst holdbar til-dato. ”Mindst holdbar til” betyder, at producenten indestår for fødevarens optimale kvalitet indtil denne dato, men det betyder ikke, at varen er dårlig eller sundhedsskadelig, så snart datoen er overskredet. I Danmark har vi en særregel, der forbyder salg af fødevarer efter udløb af ”mindst holdbar til”, ja de må ikke engang foræres væk til for eksempel FødevareBanken, der har trængende aftagere. Resultatet er, at mange fødevarer kasseres i detailhandlen, selv om de intet fejler. Forbrugerne fravælger varer, der nærmer sig mindst holdbar til-datoen, og i mange hjem bliver der sikkert smidt mælk, yoghurt, æg, pasta osv. ud, når datoen er overskredet - selv om varerne ofte kan holde sig meget længere.

Det er meget ærgerligt, så derfor ser Fødevareministeriet nu på, hvordan der kan ændres på reglerne for denne mærkning uden, at fødevaresikkerheden bliver sat på spil. Det kan lade sig gøre i de andre EU-lande - så det bør det også kunne i Danmark.

Men der skal meget mere til. Bedre planlægning i kæden fra jord til butik, større bevidsthed om rationel udnyttelse af ressourcerne, bedre samarbejde og større loyalitet mellem avler og aftager, bedre lagerstyring, bedre emballage, øget viden om fødevarernes holdbarhed hos forbrugeren. Og som forbrugere skal vi måske holde op med at forvente fuldt varesortiment i butikker og kantiner helt til lukketid.

Det er rigtigt, at en stor del af danskernes madspild - som danske forskere har opgjort til 142 kg om året pr. voksen dansker - finder sted hjemme i køkkenet. Men fødevareerhvervet kan hjælpe forbrugerne med at begrænse madspildet gennem bedre emballering, mulighed for at købe mindre portioner, afskaffelse af flerstyksrabatter, mere rådgivning om anvendelse og opbevaring af maden m.v.. Og myndighederne kan se på, om der er regler, der skal fjernes eller ændres for at forhindre, at gode madvarer smides ud.

Om alt dette handler en konference, som Concito og Fødevareministeriet i dag holder på Axelborg i København. På konferencen deltager repræsentanter fra alle led i fødevarekæden fra jord til butik, restaurant, forbruger og bæredygtig udnyttelse af madaffald. Vi håber, den kan være med til at sætte gang i endnu flere initiativer til begrænsning af madspildet.

DenOffentligeSektor.dk - Hvem har skyld i madspild?

2011-05-06T03:12:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 6. maj 2011 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/hvem-har-skyld-i-madspild

Madspildspolitiet ville nok havde givet mig en bøde. Jeg har smidt en rest leverpostej ud forleden. Det var rester af rester af rester, som eller var omhyggeligt frosset ned, tøet op, bagt og brugt næsten helt op. Da min bedre halvdel er den eneste herhjemme, der spiser kød, var det hans pligt at skulle spise leverpostejen op. Og det gik godt, næsten da. Alligevel røg der en rest ud. Forståeligt nok, selv den mindste leverpostej i butikken er beregnet til storfamilier - men hvad med de 1,5 millioner danske singler og småhusstande, som for eks. min kæreste og jeg, der ikke har brug for store forpakninger?

60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen – og det er især kød, grøntsager og pålæg, hvor pakkerne er for store, skrev Samvirke og FDB Analyse i 2010. Alligevel er der ikke sket nye fremkridt på området fra hverken fødevareproducenters eller fødevareemballage producenters side. Og hvad med remoulade eller mayonnaise, hvor man ikke kan få det sidste ud? Alle vi har prøvet at stå med en tom tube og få sig noget af en overraskelse, hvis man klipper tuben op og opdager at en god potion mad sidder stadig tilbage.

Det oplevede jeg forleden, da jeg under en af mine sædvanlige nat-skriverier skulle have en rejemad med mayonnaise. I den ellers (troede jeg!) tomme mayonnaisetube, sad der næsten 40% mayo tilbage, efter tuben fik en tur med saksen. Jeg har da for søren ovenikøbet selv betalt for mayonnaisen, som jeg nu var tvunget til at smide ud, hvis jeg ikke tænkte mig bedre om.

Hvis skyld er det? Fødevareproducenternes? Detailhandlens? Eller er det os, forbrugere, der ikke længere stiller krav til dem, som leverer mad på vores borde? Er vi i virkeligheden blevet så forvent med supermarkedernes mangfoldige udbud og reklamemediernes konstante påvirkning, at vi ikke længere stiller spørgsmål til tilværelsen? Naturligvis har mormor-generationen det på rygraden: de genbruger alt fra mad til mademballage og indkøbsposer. Og nogle gange ville jeg ønske mig at der kunne være en hjemmeservice, hvor man kunne leje en mormor til at give ens familie de grundlæggende husholdningslektioner - en viden, som ellers hører fortiden til.

Heldigvis har vi genoplivet lidt af den gamle mormor-viden med vores ellers meget medieomtalte reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Suhrs Madakademiet samt 22 toppolitikere, som udkom på Gyldendal i marts. Bogen har allerede skabt en positiv bølge, hvor alene i bloggosfæren er der flere og flere, der er begyndt at lave restemad. Flere lærere er begyndt at bruge bogen i undervisningen og flere elever er begyndt at lave opgaver om madspild. Flere folk er begyndt at få øjnene op for madspild. Det er en god start. Det har rykket noget.

Hele to ministre er også begyndt at sætte madspild på dagsordenen. Miljøminister Karen Ellemann har startet Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGOer og forskere. Blandt mange eksperter, sidder Stop Spild Af Mad også i Initiativgruppen og målet er at udarbejde forpligtende indsats mod madspild.

Altimens er Fødevareminister Henrik Høegh også begyndt at blive aktiv på området og sammen med Danmarks grønne tænketank CONCITO arrangerer han konferencen ”Det skjulte madspild” den 12. maj, hvor der sættes bl.a. fokus på madspild hos fødevareproducenterne. Stop Spild Af Mad er en af konferencens paneldeltagerne blandt andre opinionsdannere, eksperter og beslutningstagere på området. Både den ovennævnte leverpostej og mayonnaisetube - og andre former for fødevarer, som bidrager til madspild, vil blive vendt på de to nævnte initiativer. Og måske vil det på lang sigt lykkedes at få mindre forpakninger, samt mademballage som kan tømmes helt. Samt flere andre gode - og forpligtende - tiltag mod madspild.

For sagen er jo indlysende: det danske samfund kan årligt spare 16 milliarder kroner. Dette er en betydelig sum penge i en tid med besparelser, finanskrise og nye reformer - og en udødvendig udgift, som eller kunne havde være brugt på noget fornuftigt. Derudover er der ingen, der kan være uenig med udsagnet: vi skal gøre noget ved madspild. Men vi skal hverken lege madspildspoliti eller indføre løftede pegefingre.

For vi er allesammen en del af problemet - men heldigvis er vi også allesammen en del af løsningen.

Ecoprofile.dk - Danmark skal have verdens mindste madspild

2011-04-26T08:00:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Ecoprofile.dk den 26. april 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2305-Danmark-skal-have-verdens-mindste-madspild.html

Madspild er kommet på alles læber. Politikernes, mediernes, beslutningstagernes, detailhandlens, fødevareproducenternes, studerendes og forbrugernes læber. Fokus på madspild i dag er enorm i forhold til 3 år siden. Men tør vi at tage det næste skridt? Tør vi at blive til dét land i verden, som har mindst madspild?

Forbrug er yt – opbrug er in
Hvad skal der til, før Danmark kan blive dét land i verden som har mindst madspild? Vi er stolte leverandører af verdens bedste restaurant Noma, verdens bedste kok Rasmus Kofoed og verdens bedste tennisspiller Caroline Wozniacki. Hvorfor kan Danmark så ikke blive verdens bedste land til at minimere madspild? Ifølge statistikker er vi langtfra at være verdens bedste – faktisk halter Danmark så meget efter, at vi ifølge Eurostat har Europas rekord i skrald, hvilket svarer til 802 kilo skrald per indbygger om året. Og selv på trods af finanskrisen, ryger der mad ud i de danske skraldespande svarende til et helt års efterløn – nemlig 16 milliarder kroner om året.

Men noget tyder på at udviklingen er ved at vende. Politiken skrev for nyligt at nøjsomhed, sparsommelighed og respekt for naturens ressourcer er den nye trend. Den kommende generation af forbrugere bliver kaldt for OPbrugere, da genbrug og madrester er ikke længere forbeholdt mormor-generationen, men er også ved at slå igennem hos de danske familier. Avisen 24timer havde også bragt en forsidehistorie om at danskerne er begyndt at tænke over madspild og flere retter med madrester finder vej til de danske spiseborde. I Påsken bragte Danmarks Radio P4 den glædelige nyhed på P4 Midt og Vest samt på P4 Levende Lørdag, hvor en voxpop fra den lokale supermarked viste, at flere danske forbrugere er begyndt at bruge maden op og forsøger at undgå madspild. Om det er finanskrisen, stigende fødevarepriser eller voksende bevidsthed om madspild, der gør sig gældende hos de danske forbrugere, er det unægtelig fakta, at en større bølge er sat i gang. Den danske befolkning er begyndt at gøre oprør mod brug-og-smid-væk kulturen.

Madspild på den politiske arena
Flere danske politikere i næsten hele det partipolitiske spektrum har fået øjnene op for madspild. Mange prominente politikere kontakter vores organisation med ønske om at blive bevægelsens officielle venner og supportere – og flere har givet udtryk for, at madspild vil snart komme på deres politiske dagsorden.

I 2010 sad Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgav herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild. I år deltager Stop Spild Af Mad i Miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGOer og forskere. Målet er at udarbejde forpligtende indsats mod madspild. Gruppens første møde var utrolig spændende og inspirerende og vores organisation fik knyttet mange nye kontakter med henblik på fremtidig indsats mod madspild.

Også Fødevareminister Henrik Høegh er begyndt at blive aktiv på området. På Henrik Høeghs fødselsdag den 25. februar mødtes vores organisation med ham og blev inviteret til at bidrage med et fælles fokus på madspild. Det sker blandt andet gennem deltagelse på en konference om ”Det skjulte madspild” den 12. maj, hvor Stop Spild Af Mad er en af paneldeltagerne blandt andre opinionsdannere, eksperter og beslutningstagere på området. Konferencen er arrangeret af Danmarks grønne tænketank CONCITO i samarbejde med Fødevareministeriet.

Vi ser frem til resultatet af begge ministres initiativer, hvilket først og fremmest vil betyde forøget fokus på madspild i Danmark.

Flere gode resultater i kampen mod madspild
Der er noget, der tyder på at fokus på madspild er kommet for at blive, og det ikke er bare en flygtig trend, som går over ligeså snart den økonomiske krise har vendt sig. Flere og flere initiativer mod madspild skyder frem og ser dagens lys. Et af dem er Det Glade MadBud, et initiativ af Christina R. Larsen, som er professionel uddannet kok. Det Glade MadBud formidler god overskudsmad til fattige og hjemløse og stifter Christina R. Larsen kører selv ud og afleverer overskudsmaden til diverse herberger – vel og mærket ulønnet og frivilligt. Christina R. Larsens vision er at stifte en landsdækkende organisation i samtlige danske byer. Stop Spild Af Mad bakker op om Det Glade MadBud, og vi er meget imponerede over Christina R. Larsens store indsats.

Mange nye initiativer er på vej med frivillige organisationer, som har til formål at formidle gode overskudsfødevarer til fattige og hjemløse. Hele fire nye organisationer og initiativer er ved at starte op og Stop Spild Af Mad hilser alle nye initiativer velkommen og vi bistår med dialog, kontakter, sparring og gode råd.

Jo flere vi er om at bekæmpe madspild, jo bedre. Mange kantiner og cateringselskaber er også begyndt at blive opmærksomme på madspild og være mere omhyggelige med at bruge al maden op, så den ikke ender i skraldespandene. Flere studerende er også begyndt at lave opgaver om madspild – alt fra journalistiske afhandlinger til designopgaver og filmprojekter. Denne tendens er meget positiv, da madspild ifølge Landbrug og Fødevarer er størst især hos de unge mennesker.

Restekogebog på gaden
Stop Spild Af Mad udkom i marts med en reste-kogebog, som blev omtalt i rigtigt mange danske medier. Bag bogen 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' ligger der enorm ulønnet og frivillig arbejdsindsats leveret af landets førende kokke Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, dygtige lærere og elever fra Suhrs Madakademiet samt undertegnende.

Det er meget livsbekræftende at landets førende madpersonligheder samt landets største forlag Gyldendal gik med til at blåstemple vores organisation Stop Spild Af Mad samt alvoren og vigtigheden af vores sag. Ikke mindst fik vores sag en blåstempling fra de 22 toppolitikere, deriblandt Fødevareminister Henrk Høegh, som har bidraget med deres gode råd om forebygning af madspild til vores bog. Den andel af et evt. overskud på bogen, som tilfalder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, vil 100% gå til yderligere informationsarbejder - og der planlægges allerede en større oplysningskampagne mod madspild senere på året. Vores reste-kogebog er derudover også tilgængelig på Gyldendal Uddannelse, hvor lærerne henter undervisningsmaterialerne til skoler og gymnasier. Flere lærere har allerede taget bogen i brug.

Men der er lang vej endnu. Der er lang vej til at blive dét land i verden, som har mindst madspild. Vejen er lang, men ikke umulig. Og ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske meget hurtigere.

Altinget.dk | Fødevarer - Kampen mod madspild fortjener central plads i vores fødevarepolitik

2011-04-05T10:13:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 5. april 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/kampen-mod-madspild-fortjener-central-plads-i-vores-foedevarepolitik

Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild det danske samfund 16 mia. kr. om året. Eller 10.000 kr. årligt pr. gennemsnitsfamilie. Vi kan ikke gemme os bag et bæredygtigt COP15-image, samtidig med at vi ifølge Eurostat har EU-rekord i skrald og årligt smider 802 kg ud pr. indbygger. Fokus på madspild må nu for alvor på politikernes dagsorden og ind i vores fødevarepolitik.

Danmark skal have mindst madspild
Min vision for Danmark er, at vores land skal være dét land i verden, som har mindst madspild. Det nytter ikke, at vi danskere årligt smider mad ud for 16 mia. kr., mens vi samtidig brokker os over påtvungne skatter og stigende fødevarepriser.

Det nytter ikke, at vi forsøger at være grønne, økologiske og bæredygtige, mens vi samtidig lukker øjnene for madspild. Mindre madspild er alles ansvar: borgernes, politikernes, detailhandlens, fødevareproducenternes og restaurationsbranchens. Her kan man ikke læne sig tilbage og betale et månedligt girokort til en godgørende organisation - her kræves aktiv indsats.

Begyndende politisk fokus på madspild
Mindre madspild bør ikke være en trend, som går over, lige så snart den økonomiske krise har vendt sig, og danske skraldespande ikke længere lever på sultegrænsen.

Det er vigtigt at skabe en positiv og ikke mindst vedvarende forandring gennem oplysningskampagner, undervisningsmaterialer, debatter og politiske initiativer. Og indsatsen er sat i gang.

Den 21. marts deltog jeg i det første møde hos miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGO'er og forskere, der har til formål at skabe forpligtende indsats mod madspild.

Og den 25. februar mødtes Stop Spild Af Mad med fødevareminister Henrik Høegh og drøftede en kommende fælles indsats mod madspild og fødevareministerens kommende konference om madspild i maj.

Også i EU er der begyndende fokus på madspild, og Stop Spild Af Mad er sammen med vores europæiske søsterorganisationer medafsender på den internationale "Fælles Erklæring Mod Madspild" til EU og FN, der sigter mod at reducere det globale madspild med mindst 50 procent inden 2025.

Sidste år deltog Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som satte fokus på madspild. Efterfølgende fik miljøminister Karen Elleman sat forebyggelse af madspild på finansloven for 2011. Og for nylig har Fødevarestyrelsen fremsat forslag vedr. fødevarers holdbarhedsdato, hvilket kan føre til betydelig reduktion af madspild i detailhandlen.

Madspild er begyndt at indtage den politiske arena.

Massiv medieopmærksomhed på madspld
Siden 2008 har Stop Spild Af Mad næsten ugentligt medvirket til at bringe fokus på madspild i medierne. Det har inspireret butikskæden Rema 1000 til at droppe mængderabatter i alle kædens over 200 danske butikker.

Tilsvarende har det ført til diverse samarbejder om alt fra doggybag-kampagner til løbende dialog med flere nye initiativer mod madspild, skoleopgaver og nye NGO'er, som donerer overskudsmad til hjemløse og studerende.

Og den 7. marts udkom Stop Spild Af Mad på Gyldendal med en reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet samt 22 danske toppolitikere. Bogens udgivelse har medført omfattende presseomtale i en lang række medier.

Det er en god start. Men der skal en større og vedvarende indsats til fra alle parter for at stoppe madspild. Derfor opfordrer vi alle aktører til at bidrage til at gøre Danmark til dét land i verden, der smider mindst mad ud.

DenOffentligeSektor.dk - Et blik ind i en fremtid vi endnu kan undgå

2011-02-17T13:52:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 17. februar 2011 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/et-blik-ind-i-en-fremtid-vi-endnu-kan-undga

Lad os forestille os at året er 2025. Der er sket mange forandringer. Mange begivenheder. Ting, som ville ske alligevel. Ting, som måske kunne forhindres. Dette er et fiktivt fremtidsindblik i året 2025, ren fiktion og rent gætværk. For at få dig til at tænke, for at plante nogle frø, for at grundlægge nogle handlinger. Det er ren fiktion, men som vi alle ved: der er noget sandhed i vores fiktion - og noget fiktion i vores sandhed.

ÅRET ER 2025. Tiden for stor innovation og teknologiske fremskridt. Tiden for store forandringer. Forandringer, som vi kunne havde undgået, hvis vores befolkninger og vores regeringer havde handlet i tide. Forandringer, som ikke behøvede at ske.

Der er over 9 milliarder mennesker på planeten i dag. Langtfra alle kan blive mætte - på trods af det kunstige kød, som dyrkes i kar. På trods af en ny og stærk mutation af influenza A (H1N1), som ofrede over 8% af jordens befolkning i de fattige dele af verden, samt utallige naturkatastrofer, er Jorden stadig overbefolket og 2/3 dele af jordens befolkning sulter.

Klimaforandringerne har accelereret og bidraget til dårlig høst i store dele af verden. Massive solstorme i 2012 samt ustabilitet i Jordens magnetiske poler har bidraget med yderligere forringelse af den dyrkbare jord. EUs og FNs forsøg på global begrænsning i madspild og omfordeling af globale fødevareressourcer blev overhalet af den stærkt voksende verdensbefolkning, så EU og FN omdirigerede fokus til udvikling af landbrugs-nanoteknologi og kunstige fødevarer.

Oversvømmelser, jordskælv, tsunamier, sinkholes og det ekstreme vejr og klimaforandringer er blevet en del af hverdagen. På trods af at den daværende miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) har brugt 3 milliarder på en ydre ring af diger, som skulle sikre København mod vandmasserne som følge af ekstrem regn og stigende havvandstand, var planen slået fejl. Yderligere 5 milliarder er tilført projektet i samarbejde med Københavns nye overborgmester Pia Allerslev (V) og Miljøminister Dan Jørgensen (S). Alligevel skulle flere danske familier genhuses, hvilket skabte stor social uro. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde ved flere lejligheder forsøgt at løse problemet ved at love alle familier bedre boliger, men der var endnu ikke kommet en endelig løsning på problemet.

Den amerikanske Dollar kollapsede i midten af i 2011, efterfulgt af utallige bank- og børskollaps i store dele af den vestlige verden, hvilket førte til økonomisk kaos, som varede i over 8 måneder. Det resulterede i en ny global valuta, Monero, som er stærkt domineret af de finansstærke BRIC-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Også USA, som ikke længere er supermagt, fik lov til at tilslutte sig den nye verdensvaluta, men ikke længere som en hovedaktør. Kort efter var der forslag til stiftelse af en Fælles Verdensregering, med hovedkontoret hos FN i New York. Den Fælles Verdensregering konventionen er stadig ikke trådt i kraft og under udarbejdelse den dag i dag, på grund af de massive folkelige protester i mange lande. Ruslands præsident Vladimir Putin og USAs præsident Chelsea Clinton viser forsat stor opbakning til dannelsen af en Fælles Verdensregering.

En ny form for terrorisme, "Cyberterrorism" kom som modreaktion på det uopklarede mord på WikiLeaks stifteren Julian Assange. Mange hjemlige statslige, offentlige og kommercielle hjemmesider og virksomheder blev saboteret og hacket, deriblandt store danske netaviser og nyhedsmedier. Også resten af Europa samt USA led store tab. Dette resulterede i forstærket kontrol over Internettet, samt indførelse af GoogleChip, som 6,8 milliarder mennesker har implanteret under huden i dag. GoogleChip, udover at være det seneste teknologiske fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme, giver direkte adgang til Internettet, nyheder, mail, netbank, GPS positionering og mange andre online tjenester uden at man behøver at tænde sin computer. Det konkurrerende firma Apple, har for nyligt introduceret iChip, der også giver adgang til deres nyeste 3D iCinema og 3D iGaming teknologi, som mange teenagere har allerede taget til sig.

BPs olieudslip i Den Mexicanske Golf tilbage i 2010, var en større naturkatastrofe end antaget. Da resten af olien sank til havbunden i slutningen af 2010, var der allerede gjort massiv skade på havets flora og fauna og det resulterede i en global ubalance, efterfulgt af udryddelse af over 60% af alle havets dyr og flora. På trods af den nanoteknologiske oprydningsindsats på havbunden, kunne ingen ikke stoppe udviklingen i tide. Men hvad ingen havde forudset var den underjordiske gaslomme i Den Mexicanske Golf. Et jordskælv i Haiti på 9,8 på Richterskalaen i 2012 forårsagede en større underjordisk eksplosion, der bredte sig langs Mississippi floden og har efterladt dyb kløft ved at dele det nordamerikanske kontinent i to. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser for det hårdt pressede USA var enorme.

Altimens lykkedes det for Nordkorea, med Kim Jong Un i spidsen, at detonere en mindre atombombe med planer om at likvidere store dele af Sydkorea. Planen var slået fejl og atombomben nåede aldrig til Sydkorea og blev detoneret på den Nordkoreanske territorium. Landet har lidt gigantiske tab, men har afvist hjælp fra det internationale samfund.

NASAs store begejstring over at havde fundet liv på Mars, fik en rolig modtagelse fra verdenssamfundet, muligvis på grund af selve fundet, som blot indeholdt bakterier og ikke intelligent liv. Men muligheden for at kolonisere andre planeter har affødt nye teknologiske fremskridt og projekter, især efter pressekonferencen med verdens førende forskere og videndskabsmænd, som har annonceret en "udløbsdato" for Jorden - omkring året 3000, som følge af voksende CO2-udslip, den globale opvarmning samt stigende verdenstemperaturer. Til den tid, vil Jorden være ubeboelig.

Konflikter i Israel, Iran, Afganistan og Mellemøsten blev erstattet af nye, på grund af de massive problemer med klimaflygtninge, mangel på rent drikkevand og medicin samt bekæmpelsen af nye sygdomme. Milliarder af Monero var allerede brugt på et kunstigt flydende kontinent, Atlantis 2, som skulle indvies i år 2030.

Når man kigger tilbage i tiden, til lad os sige året 2011, vil man undre sig. Vil man kunne have undgået dette fremtidsscenarie? Kunne man have ændret historiens gang? Vil man kunne påvirke fremtiden? Og måske vil man kunne det. Måske kunne historien være påvirket i en mere positiv retning. Måske havde vi tid til at ændre begivenhederne.

Men man skal ikke græde over spildt mælk.

For året er 2025.

Og nu er det for sent.

Børsen - Madspild koster 16 mia om året

2011-02-03T08:44:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Børsen den 1. februar 2011 -
http://borsen.dk/soeg.html?query=madspild&x=0&y=0

Madspild koster årligt danskerne 16 mia. kr. og Miljøstyrelsen estimerer, at dansk detailhandels madspild ligger på min. 43.700 tons om året. Indtil videre har kun detailkæden Rema 1000 A/S som den eneste i Danmark - bl.a. inspireret af Stop Spild Af Mad - fjernet mændgerabatter i 164 butikker. Det medfører mindre madspild og optimerer privatøkonomien - bl.a. hos de 1,5 mio. danske singler, der ikke har gavn af mængderabatter typisk rettet mod familier.

Men der er andre aspekter af madspild. I en ideel verden er det optimalt, hvis den sidste kunde i butikken får det sidste salathoved fra hylden. Det er paradoksalt, at meget mad i butikkerne bevist kun er ”til pynt” og aldrig når forbrugernes maver, fordi der indkøbs-psykologisk skal være flere varer på hylderne, end der er behov for.

Kun noget af den usolgte mad bliver udnyttet i butikkerne: fisk bliver til fiskefrikadeller, kød bliver til fars osv. Men set i lyset af stigende fødevarepriser og økonomisk krise er det perverst ikke at udnytte eller sælge al maden. Og i alle led af fødevarernes liv fra produktion til indkøbskurv – i detailhandel og hos fødevareproducenter – eksisterer komplekse statistik-modeller og avancerede beregninger, som nøje kan forudse kundernes efterspørgsel. Alligevel finder der omfattende madspild sted hos detailhandelen – kun fordi ”der må aldrig være tomme hylder i butikken”.

Bedre planlægning
FN’s Fødevareorganisation FAO forudser store prisstigninger på fødevarer de kommede år. Madspild er et indiskutabelt etik-, miljø- og samfundsproblem. Men det ser ikke ud til, at detailhandlen - bortset fra Rema 1000 - har planer om at sætte fokus på madspild. Flere butikskæder fremviser stolt kampagner om bæredygtighed og globalt medansvar, men ordet ”madspild” fremkommer ikke på deres hjemmesider. Derfor opfordrer vores organisation dansk detailhandel til at arbejde med mulige løsninger til forebyggelse af madspild. Disse kan være:

Bedre logistik og planlægning som fremmer salg af kun de fødevarer, der reelt er behov for.
Styk-rabatter til singler sideløbende med mængderabatter til familier.
Fremme af fødevareemballage, som bidrager til mindre madspild og fremme af gennemsigtig emballage (op til 25% af mad går til spilde pga. fødevareemballage. Kilde: Politiken og 24timer).
Fremme af fødevareforpakninger med mindre indhold pr. pakke (60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandleniflg. Kilde: FDB Analyse).
Viderefomidling af friske overskudsfødevarer fra supermarkeder til lokale herberger, folkekøkkener o.lign.

Stop Spild Af Mad har netop sammen med europæiske søsterorganisationer været medafsender på den internationale Joint Declaration against Food Waste, som er blevet overdraget til EU og FN. Erklæringen foreslår bl.a. en global reduktion af madspild med mindst 50% inden 2025. Derudover udgiver Stop Spild Af Mad en restekogebog med danske top madfolk på Gyldendal i starten af marts.

Debatten om madspild er kun lige begyndt.

Miljøsk kronik - Mindre madspild vil reducere global opvarmning

2011-02-03T08:27:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet Miljøsk den 14. januar 2011 -
http://noah.dk/miljoesk/

Hvorfor smider vi danskere - på trods af finanskrise, nedskæringer og regeringens spareplaner - mad ud, som svarer til 16 milliarder kroner om året? En gennemsnitsfamilie smider ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer god og spiselig mad ud for 10.000 kroner om året. Og Danmark ligger ifølge Verdensnaturfonden WWF’s rapport ’Living Planet Report’ på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal. Samtidig begynder alvoren af klimaforandringerne at blive klare. I sommeren 2010 oversvømmede massive regnskyl i Danmark Lyngby-motorvejen samt forårsagede store vandskader i over 370 huse. Forskere på Niels Bohr Instituttet har beregninger, som viser, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Plankton i havene forsvinder på grund af stigende temperaturer, og polare isflager begynder at knække. I Sibirien medvirker global opvarmning til, at permafrost er ved at tø op. Det er med til at accelererer den globale opvarmning, fordi det frigiver metan, som er 20 gange mere effektiv drivhusgas end CO2. En række forskere mener oven i købet, at fremtiden ser sortere ud, end hvad FN’s klimapanel IPCC fremlægger i sine rapporter. Selv skeptikeren Bjørn Lomborg har udtalt sig, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer. Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give Solen hele skylden, eller kan man vælge at tro, at verden alligevel går under i december 2012. Men man kan ikke benægte, at klimaet forandrer sig, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.

Dobbeltmoral
Hvordan kan så mange fødevareproducenter og supermarkeder stolt fremvise kampagner om bæredygtighed, klima og globalt medansvar og samtidig bruge mængderabat til at lokke kunderne til at købe mere mad, end de har brug for? Hvordan kan det være, at fødevareproducenter stolt fremviser den bæredygtige og selvgode glorie udadtil, mens de ikke skænker deres fødevareemballage en tanke – fødevareemballage, som bidrager til, at op til 25 procent af indholdet går til spilde? Hvordan kan det være, at en stor COP15 klimademonstration under temaet bæredygtighed efterlader sig et langt spor af affald på vej gennem byen? Hvordan kan det være, at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december 2009, har EU-rekord i skrald?

En del af løsningen
Vi pynter os med lånte fjer. Danmark er hverken så bæredygtig eller ansvarsbevidst, som vi går og bilder os ind. Ja, vi er blevet lidt grønnere. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Er begyndt at købe mere fornuftigt ind. Men takket være finanskrisen har danskere ikke længere råd til at frådse, fortæller Dansk Statistik - i alt køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for tre år siden.

Vil vi så vende tilbage til vores frådseri, når der kommer et økonomisk opsving? Amagerforbrænding kalder det et sandsynligt scenarie - de kan registrere, at affaldsmængderne stiger i takt med, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Mindre madspild er ikke løsningen til at mindske den globale opvarmning. Men det er en del af løsningen. Det er en håndgribelig og relativ simpel løsning, der hverken kræver store anstrengelser eller ressourcer. Tristram Stuart, verdens førende ekspert på madspild og forfatter af bogen WASTE - Uncovering The Global Food Scandal har estimeret at 10 procent af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist. Ved at mindske madspild kan vi altså bidrage til 10 procent mindre CO2-udslip.

Tænk over, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på for eksempel en bøf fra Sydamerika. Først skal regnskoven fældes til fordel for kvægdrift, så slagtes kvæget, transporteres hele vejen til Danmark for så at smide halvdelen af bøffen i skraldespanden.

Mange har ansvar
Madspild har mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. mange ansvarlige – forbrugere er kun en del af det. Fødevareproducenter producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen tvinger folk til at købe mere mad, end de har brug for. Fødevareemballage forhindrer at man kan få de sidste rester ud – nogle gange op til 25 procent af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, det private og det offentlige sektor smider tonsvis af god mad ud. Imens venter vi på, at politikere og beslutningstagere begynder at gøre noget. Men vi glemmer, at her kan vi alle gøre en forskel, og det kræver hverken penge eller store anstrengelser. Vi er faktisk selv en del af løsningen på problemet.

I forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som jeg stiftede 2008, vil vi give folk værktøjer og redskaber til at komme madspild til livs. Det er gratis at være med, og bevægelsen tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Jan Hurtigkarl. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og medvirket til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens 164 butikker for at minimere madspild. Også regeringen er begyndt at interessere sig for sagen - for eksempel indgår Stop Spild Af Mad i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 ’Brug mere - spild mindre’.

Politiske mål
I oktober i år var jeg inviteret som gæstetaler på EU’s fødevarekonference ’How to Transform Food Waste Into a Ressource’ i Europa-Parlamentet i Bruxelles. På konferencen deltog organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa- Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGO’er for at diskutere og fremlægge løsninger på madspild.

Konferencen sluttede med at der blev fremlagt et fælles dokument, som skal udarbejdes af alle deltagende parter og videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50 procent inden år 2025. For eksempel foreslår dokumentet, at mindre madspild bør blive en ny UN Millennium Development Goal.

Spørgsmålet er, om der kommer handling ud af konferencen? Vil EU og FN forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50 procent inden året 2025? Eller vil konferencens gode intentioner, taler og forslag drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme? For vi har ikke tid til at vente – vi skal handle.

Global omlægning
Der er kræfter i EU, der arbejder på et mål, der hedder 30 procent frem for 20 procents reduktion af CO2-udslippet i 2020. Men er det nok? Og hvad nytter det, at EU reducerer sit CO2-udslip, hvis andre industrilande fortsætter med at gøre, som de plejer? Der er brug for en global omlægning - alt andet er symptombehandling.

En global omlægning skal ikke påduttes os fra politikere, beslutningstagere, kommercielle aktører eller forskere. En global omlægning starter med os - almindelige mennesker. Vi skal begynde at handle. Gå ind i kampen. Begynde at ændre os selv. Begynde at ændre systemet. Vi kan ikke kræve, at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke selv ændrer os selv.

Forandringen starter i det daglige og handler om at have en smule omtanke i hverdagen. Ikke smide resten af den gode og friske mad ud, fordi man er for doven til at sætte den i fryseren. Bruge remouladen helt op, inden man åbner en ny. Huske en genanvendelig indkøbspose til indkøb i stedet for at købe nye plastikposer hver gang. Kun købe det, som man har brug for – og bruge det, som man har købt.

Forbrugernes magt er meget større, end vi tror. Med vores daglige handlinger kan vi ændre hele systemet og sætte en kædereaktion i gang, som i sidste ende vil påvirke detailhandlen, fødevareproducenterne, politikere og beslutningstagere.

Men vi er nødt til at gøre noget - tage et globalt medansvar. Og vi skal gøre det nu.

DenOffentligeSektor.dk - Lad os fyre forbrugerzombierne

2011-01-06T05:28:00.000-08:00

tekst og illustration af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 6. januar 2011 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/lad-os-fyre-forbrugerzombierne

"Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger i sin Nytårstale at efterlønnen koster danskere 16 milliarder kroner hvert år. Jeg siger, at madspild koster danskere 16 milliarder kroner hvert år – så lad os også kigge på det!

Nå, men det tager regeringen sig af. På næste års finanslov er der afsat 2 millioner kr. til en kampagne, der skal afskaffe madspild - og så er det problem heldigvis løst.” ....sådan læste jeg på en tilfældig blog, som reagerede på, at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.

Ahhh ansvar.
Det gider vi helst ikke tage.
Ansvar er noget, som de andre må tage sig af.
Politikere.
NGOer.
Lobbyister.
Andre.
Bare ikke os.

Hm. Hvornår lærer vi, at hvis vi gerne vil se forandringer i verden, så nytter det ikke at have det-må-de-andre-tage-sig-af holdning. Vi sidder dybest set allesammen på en gren, som stille og roligt er ved at knække, og alligevel peger vi på, at "de andre" skal tage sig af det, "de andre" skal redde os. Set i lyset af stigende madspild, accelererende verdenshunger, stigende CO2-udslip, klimaforandringer i dommedags-proportioner og den uundgåelige økonomiske kollaps, sidder vi stadig på vores svækkede gren og håber på, at "de andre" vil klare ærterne for os.

Så tror da pokker at ingen andre tilnærmelsesvis intelligente udenomjordiske livsformer (hvis de findes) har besøgt Jorden endnu. For hvis de alligevel kom forbi de store lysende DON'T GO THERE! neonskilte på vej mod Jorden og landede her, ville vi mennesker straks forvente at de ville være vores intergalaktiske skraldemænd, klare alle vores ulykker og tage al vores skrald (inklusiv den store pøl af plastikaffald på størrelse med to gange delstaten Texas, der flyder rundt i Atlanten lige nu).

"Vi kan bare se på os selv for at vide, hvorfor det intelligente liv kan udvikle sig til noget, som ingen har lyst til at møde," sagde den engelske fysiker Stephen Hawking til BBC.

Tjah, jeg kan selvfølgelig også være ligeglad. Og hvorfor skal jeg så arbejde små 40 timer og ugen - ulønnet og frivilligt - som jeg nu har gjort i de snart sidste 3 år på at kæmpe for at minimere samfundets madspild?
Hvorfor kan jeg ikke læne mig tilbage og passivt se på hvordan vores samfund og planet stille og roligt går under?
Hvorfor kan jeg ikke være ligeglad, ligesom ca. 90% af befolkningen?

Fordi jeg tror på noget.
Fordi jeg tror på, at hver eneste af os har magt til at ændre verden.
Fordi vi mennesker har meget større potentiale, end at være passive forbrugerzombier.
Fordi vi ikke behøver at være politikere, folketingskandidater eller foreningsaktive for at gøre en forskel.
Fordi vi har magten til at ændre alt.
Fordi vi kan tænke selv.

Men kan vi det?
Eller er vores hjerner for længst blevet bedøvet med dagligdagens hamsterhjul, junk food, reality tv, ansvarsløshed, passivitet, egoisme og mangel på handling? Har vi i virkeligheden overdraget ansvaret til "de andre", så "de andre" kan bestemme og beslutte det hele for os? Og kan vi i virkeligheden godt lide at være forbrugerzombier?

Vi sidder på en trægren.
Den er ved at knække.
Vi kan redde os, eller kan vi lade "de andre" redde os - hvis de vil!

Der er kun to valg - men vi bestemmer selv.

DenOffentligeSektor.dk - Madspild skal ind i undervisningen

2010-11-29T05:37:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 29. november 2010 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/madspild-skal-ind-i-undervisningen

"Spis op. Tænk på alle de sultne børn i Afrika." Sådan har mange af vores fornuftige bedstemødre sagt, når vi dengang som børn sad ved middagsbordet. Dem af os, som i dag hører til den mere voksne generation, spiste også op dengang. Men realiteten er helt anderledes i dag.

I dag har mange børn og unge mistet empatien. Ifølge Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, lever mange unge mennesker i dag i en Mig Mig Mig verden. Empati og omtanke for omverdenen regnes for at være utjekket og utrendy og hvor Mig Mig Mig kommer i den allerforreste række.

Også ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer har den unge generation langt større madspild, end den ældre, da de unge har ikke oplevet tider med knaphed og krise. Delvis er respekten for maden også gået tabt, da mange unge i dag ikke har forståelse for hele fremstillingsprocessen bag maden, som ligger på deres tallerkener.

Da jeg for nylig talte om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var der flere, der var enige i mit udtryk: "maden i dag kommer fra en fabrik". Og måske netop den opfattelse betyder, at børn og unge ikke skænker madspild en tanke. For man kan jo bare købe noget nyt.

Der er håb
I november kåerede Miljøminister Karen Ellemann, kokken Maria Gill og jeg vinderne i konkurrencen om de bedste reste-opskrifter under kampagnen "Brug mere - spild mindre" samt ”Den europæiske uge for affaldsforebyggelse”. Blandt vindere var der en klasse - 8.C. fra Sanderumskolen i Odense - som vandt 1. præmien for reste-opskriften "Æggekage". Det var dejligt at se engagerede unge mennesker som gjorde sig tanker og overvejelser omkring madspild. Mange af dem var enige i at den gode spiselige mad ikke skal smides ud - og nogle af eleverne var endda også vandt til at gemme madrester i stedet for at smide ud.

Også gennem mine foredrag og besøg på Suhrs Madakademiet (tidl. Suhrs Husholdningsskole) har jeg erfaret, at mange børn og unge er opmærksomme på madspild. Da vi optog et TV indslag til TV AVISEN på Suhrs Madakademiet tidligere på året, konstaterede jeg, at eleverne ikke alene er opmærksomme på madspild, med også gode til at udnytte medrester.
Havregrynsboller er eksempelvis populært reste-bagværk på Suhrs Madakademiet.

Flere og flere studerende er begyndt at lave flotte opgaver om madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad får ofte henvendelser fra mange skole- og gymnasieelever samt elever fra højere uddannelser om at bistå med hjælp og viden til opgaver, som sætter fokus på madspild. Vi har mange eksempler på gode skoleopgaver om madspild. Her et par eksempler:
Edgar og David Zakarian fra HTX Euc Syd Teknisk Gymnasium,
journalistopgave fra Simone Martedal Skov fra Syddansk Universitet,
designopgave fra Kamilla Lang Hermansen fra Arkitektskolen Aarhus,
Afgangsopgave fra Signe Bruun fra Designskolen Kolding,
afsluttende BA-projekt fra Martin Ove Christensen og Jakob Frey Ahrentzen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Voksenuddannelser og aftenskoler er også ved at få madspild på skemaet. I februar i år holdt jeg foredrag om mindre madspild på LOF's Idétræf i Svendborg, som er LOF's store årlige inspirationskonference med ca. 175 deltagere, hvor LOF’s bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærere inviteres til en to dages konference med henblik på udvikling af organisationen LOF. I 2011 begynder LOF at få madspild på skemaet med kurser til mindre madspild og bedre udnyttelse af madrester.

Madspild skal på skoleskemaet
Mad er i dag på manges læber, ikke mindst på grund af den omstridte madpakkeordning (som i øvrigt kan bidrage til større madspild, da den serverede mad ikke må sættes tilbage i køleskabet igen, i modsætning til børnenes egne madpakker).

Men mens vi alle har fokus på madpakkeordning, glemmer vi at vi også bør kigge på selve madspildet. Og ikke mindst at madspild bør sættes på skoleskemaet. Det nytter ikke at lave alverdens annoncer og kampagner mod madspild, hvis børn ikke oplyses om madspildets påvirkning på kloden og på vores samfund.

Derfor indeholder vores kommende reste-kogebog, STOP SPILD AF MAD, med danske top madfolk og forlaget Gyldendal, et langt afsnit med pædagogiske informationer om udnyttelser af madrester, opbygning af madplaner, vejledning til indkøb samt bedre husholdning.

Stop Spild Af Mad har allerede taget kontakt til landets skoler og ungdomsinstitutioner med henblik på at bruge vores kommende reste-kogebog som redskab i undervisningen. Børn skal oplyses om madspild. Da børn er vores fremtid og vigtigste guldreserve, skal børn fra en tidlig alder have på rygraden, at det er ikke i orden at smide god mad ud. Børn skal lære om, hvor maden kommer fra, om hvilken stor proces det kræver at få maden på bordet, om dyr som har ladet livet for at ende i supermarkedet - og ikke mindst skal børn lære at have respekt for mad.

Opgør med Mig Mig Mig Generationen
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre op med Mig Mig Mig Generationen - at gribe fat i børnene mens de stadig er nemmest at påvirke, mens de stadig ikke er låst fast i forbrugsmønstre, der låser deres adfærd. Det handler om at lære børn om at vise mere omtanke for Jordens i forvejen knappe ressourcer.

Derfor er det mit og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad's håb at nå ud til skoler, uddannelsesinstitutioner, skolelærere og ledere og medvirke til at sætte fokus på madspild blandt børnene.

Men vi kan ikke gøre det alene.

Vi har brug for jeres hjælp. Alle jer som er offentligt ansatte, skolelærere, forældre - alle jer, som har med børn at gøre: Begynd at sprede budskabet. Begynd at sætte fokus på madspild.

Begynd at lære børn ikke at smide mad ud.

Begynd at handle. Mindre madspild kræver en mentalitetsforandring. De adfærdsændringer vi er ude efter, sker ikke på en nat.

Men ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere.

Ecoprofile.dk - Global reduktion af madspild inden år 2025

2010-11-22T02:13:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Ecoprofile.dk den 21. november 2010 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2119-GLOBAL-REDUKTION-AF-MADSPILD-INDEN-AR-2025.html

Madspild har omsider fået politikernes opmærksomhed. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for, at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Og nu ser det ud til at EU og FN skal forpligtes til en global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025.

Bekæmpelse af madspild en nødvendighed
Det er på tide at indse, at forebyggelse og bekæmpelse af madspild ikke længene bare er en mulighed - det er en nødvendighed. Vi har ikke længere tid til at overveje, hvorvidt vi kan smide den gode og spiselige mad i skraldespanden eller ej - vi er nødt til at handle.

Madspild koster det danske samfund 16 milliarder kroner om året. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitsfamilie mad ud for 10.000 kr om året - også på trods af finanskrisen og den anstrengte økonomi. Og når vi ser globalt, estimerer den engelske forfatter og ekspert på madspild, Tristram Stuart, at 10 % af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.

Derudover skriver The Guardian, at en ny rapport fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation FOA afslører, at fødevarepriserne kan stige 10-20 % i 2011. Og når vi kigger frem i tiden, vurderer Fødevareminister Henrik Høegh, at alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden - og til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem - det er også et ressourceproblem.

Global reduktion af madspild inden år 2025
Jeg har for nyligt talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource". Konferencen var arrangeret af den italienske organisation Last Minute Market med støtte fra EUs Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), og formålet med konferencen var at diskutere og fremlægge løsninger vedrørende madspild. Konferencens deltagere var bl.a. organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt forskere og NGOer.

Ved konferencens afslutning var der fremlagt et fælles dokument, som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplan med mindst 50% inden år 2025.

Efter at havde talt om vores Stop Spild Af Mad-budskab i 45 stive minutter for diverse EU-politikere og andre beslutningstagere, var jeg efterladt med en følelse af usikkerhed: Vil der komme handling ud af konferencen? Vil EU og FN virkeligt forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50% inden året 2025? Eller vil alle de gode intentioner, taler og forslag, som blev fremlagt på konferencen, drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme?

Måske ender COP16 i Mexico heller ikke med en global bindende klimaaftale. Efter at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15 sidste december, har jeg observeret et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer og prominente forskere: Global uenighed. Ikke overraskende endte COP15 med et resultat, som var langt fra det forventede. Vi har ikke tid til at vente – vi skal handle. Vi kan ikke vente på om politikere bliver enige på COP17, COP18, COP19, osv. Der skal handles, for polarisen smelter og den globale opvarmning accelererer.

Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give solen hele skylden eller kan man vælge at tro at verden alligevel går under i december 2012, men man kan ikke benægte at der er en forandring i klimaet. Og uanset om menneskehedens anstrengelser på at rette op på klimaet i sidste ende vil vise sig at være forgæves eller ej, har vi ikke tid til at overveje, hvorvidt vi skal handle. For vi skal handle, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.

Vi handler
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt toppolitikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og tv. Derudover har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirket til mindre madspild.

Også regeringen er begyndt at interessere sig for forbrugerbevægelsen og sagen – og Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010 samt sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver om mindre madspild. Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et storartet arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester. Stop Spild Af Mad har derudover talt på de store konferencer i forbindelse med COP15 sidste år og har derfor også stiftet et internationalt netværk. Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med udvalgte danske top madpersonligheder og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester.

Vær den forandring du ønsker at se i verden
Omsider skete det: Madspild er kommet på finansloven. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Det er stort. Det er historisk. Men det berettiger ikke folk til at læne sig tilbage og tro at "nu er der omsider nogle, der tager sig af madspild". For hverken forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Karen Ellemann eller en reste-kogebog kan stoppe folks madspild. Det er op til folk selv at holde op med at madspilde. Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et månedligt girokort - det kræver en aktiv handling.

I 2010 fik astronomerne en del opmærksomhed, da en ny potentiel beboelig jordlignende planet, Gliese 581c, var opdaget på himlen. Gliese 581c blev relativt kort efter aflivet af de schweiziske forskere, som mente at den ikke fandtes alligevel. Og måske findes den så alligevel og er rent faktisk beboelig, men diverse eksperter har vurderet at det er bedst ikke at offentliggøre nyheden endnu. I så fald, hvis vi leger med tanken, vil den første menneskelige reaktion sandsynligvis være: “Hurra! Endnu en planet, som vi mennesker kan forpeste, forurene og tømme for ressourcer! Hvad venter vi på? Afsted til Gliese 581c!”

Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om den menneskelige natur og den triste tendens, at vi mennesker ikke kan tage os sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra Mig-Mig-Mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed. "Vi kan bare se på os selv for at vide, hvorfor det intelligente liv kan udvikle sig til noget, som ingen har lyst til at møde," sagde den engelske fysiker Stephen Hawking til BBC.

Kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent? Skal der virkeligt blive så slemt her på Jorden, før vi kan indse at vi er nødt til at handle? Vi kigger på politikere, på beslutningstagere og NGOer og venter på at de begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det. Men vi glemmer helt, at lige i denne sag kan vi alle være med til at gøre en forskel. Og det kræver hverken penge eller store anstrengelser, da vi er alle sammen løsningen på dette problem. Vi kan alle sammen bidrage til mindre madspild.

For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for een. Og vi er nødt til at handle, før det er alt for sent.

DenOffentligeSektor.dk - Madspild har regeringens interesse

2010-11-15T05:33:00.000-08:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 15. november 2010 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/madspild-har-regeringens-interesse
http://www.denoffentligesektor.dk/nyheder/ny-blogger-vil-stoppe-madspild
http://www.denoffentligesektor.dk/users/stop-spild-af-mad

Madspild er et usynligt, men ret alvorligt problem i Danmark. Så alvorligt at Landbrug & Fødevarer har opgjort, at madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie smider årligt 10.000 kr i skraldespanden - vel at mærke på trods af finanskrisen. Derudover har Danmark ifølge Eurostat EU-rekord i skrald. Vi ligger på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal, afslører den nye rapport fra WWF.

Det er tankevækkende. Tankevækkende at vi bor i velfærds-Danmark, hvor vi med den ene hånd spilder tonsvis af god spiselig mad, og med den anden betaler ulandshjælp til de sultne børn i Afrika.

Madspild har rødder i brug-og-smid-væk kulturen. Selvom Miljøstyrelsen har undersøgt at husstande står for 89% af madspildet i Danmark, skal man ikke glemme, at der er flere aktører, som er ansvarlige for madspild. Fødevareproducenter, som producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen, som tvinger folk til at købe mere mad, end de har brug for – for ikke at glemme al den gode mad, der ikke kan blive solgt, som butikkerne smider ud hver dag. Fødevareemballage, som forhindrer os i at få de sidste rester ud – nogle gange op til 25% af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, den private og offentlige sektor, som smider tonsvis af god mad ud.

Men nu skal det være slut med madspildet – Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.

Handling
Jeg kommer oprindeligt fra Moskva, Rusland. Dengang under Kommunisme-tiden, var der ikke noget, der hed madspild. Man behandlede maden med stor respekt og omtanke - noget som mangler i Danmark. Da jeg som teenager, under praktik i et dansk bageri, blev beordret til at smide store sække af godt brød ud. Den oplevelse sad dybt i mig, og det fik mig til at handle.

I 2008 stiftede jeg Stop Spild Af Mad - en non-profit forbrugerbevægelse som giver mennesker gratis redskaber til at komme madspild til livs. I dag tæller vi over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Bertel Haarder; top madfolk som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV. Derudover har vi medvirket til at butikskæden Rema 1000 droppede mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Regeringen er også begyndt at sætte fokus på madspild. Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild.

Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et stort arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester.

Spild Af Mad har talt på de største konferencer i forbindelse med Klimatopmødet COP15 sidste år - og i oktober i år, har Stop Spild Af Mad sat fokus på madspild i EU da jeg var gæstetaler på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource" i Europa-Parlamentet i Bruxelles, en konference for medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGOer. Ved konferencens afslutning blev fremlagt et fælles dokument, som er under udarbejdelse af alle deltagende parter og som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025. Dokumentet foreslår bl.a. at reduktion af madspild bliver en ny UN Millennium Development Goal.

Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med danske top madfolk og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester. Et stort skridt fremad.

Alle vores resultater i Stop Spild Af Mad er skabt gennem ulønnet og frivilligt arbejde.

Vær den forandring du ønsker at se i verden
Madspild er kommet på finansloven. Det er stort. Det er historisk. Men det nytter ikke at folk læner sig tilbage og venter på at politikere, NGOer eller beslutningstagere begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det.

Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et girokort, for mindre madspild kræver en aktiv handling.

Vi behøver ikke at gå i gult tøj og slå på tromme eller lænke os til træer for at skabe forandring. Forandringen starter i det daglige. Det kræver blot en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide de gode madrester ud. Omtanke for at klippe mademballagen op for at få det sidste mad ud. At bestemme over sit indkøb, i stedet for at lade sit indkøb bestemme over een. At købe kun dét man har brug for – og bruge dét man har købt. Vi kan ikke kræve at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke ændrer os selv.

Om man gør det for klimaets skyld, for etikkens skyld eller for sin egen pengepungs skyld, er det sådan set underordnet. Bare man gør noget. For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for os.

Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet - Madspild er alles ansvar

2010-09-30T04:40:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet den 29. september 2010 -
http://www.logfmagasinet.dk/pdf/pdf%20til%20september%202010/logf%20september%202010.pdf

Madspild er et usynligt, men ikke desto mindre stort problem i Danmark. Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider vi hvert år omkring 680.000 tons god spiselig mad direkte i skraldespanden.

Op imod en femtedel af den mad, vi køber, ender direkte som affald, hvilket svarer til, at en ud at fem indkøbsposer mad bliver fodret til skraldespanden. For de fleste mennesker står madspild ikke så højt på dagsordenen, for man kan jo bare købe noget nyt. Men hvis vi ser frem i tiden, vil vi se, at madspild både sætter enorme spor på klima og truer Jordens knappe ressourcer. Eksempelvis har den gode bøf en længere historie, man ikke lige tænker over. Historien rummer udryddelse af skove til fordel for landbruget, opdræt og slagtning af kvæg, nedfrysning og transport af kødet til frem til slutbrugerens supermarked på den anden side af Jorden – og alt dette til ingen verdens nytte, hvis bøffen oven i købet bare bliver smidt ud. Det samme gælder for fisk, fjerkræ, mejerivarer, frugt, grønt og – ja, rundt regnet alle typer mad, som bliver behandlet med samme mangel på omtanke og respekt.

Fødevareminister Henrik Høegh har for nylig påpeget, at vi i fremtiden omkring år 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden, og at vi ikke har mad nok til alle disse indbyggere, hvis vi fortsætter med at madspilde, som vi gør i dag. Og allerede i dag er klodens ressourcer blevet knappe, allerede i dag bør vi tænke på den klode, vi efterlader til vores børn og børnebørn. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad blev født i frustration. Frustration over at være vidne til de enorme mængder mad, der bliver smidt ud i Danmark hvert år. Frustration over menneskernes passivitet og mangel på handling. Navnet Stop Spild Af Mad er et opråb – et opgør mod brug-og-smid-væk kulturen.

At tænke sig en lille smule om
I dag, ca. to år efter stiftelsen af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har vi nået store resultater, vi kan være stolte af. Ved hjælp at 2 års ulønnet og frivilligt arbejde, lykkedes det os at få over 5.500 medlemmer i bevægelsen, at få sat madspild på dagsordenen i over 60 medier - landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV - få top politikere og store madpersonligheder til at bakke op om sagen og ikke mindst medvirke til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Den største sejr indtil videre har været, at både miljøminister Karen Ellemann samt fødevareminister Henrik Høegh nu for alvor går i aktion mod madspild. Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 er i fuld forberedelse, med hjælp og rådgivning fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Sideløbende, sætter fødevareminister Henrik Høegh fokus på al den mad, der går til spilde - nogle gange er op til 25 procent - på grund af fødevareemballage.

Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi har mange tiltag, der udkommer i 2010 og 2011, og vi er kun lige begyndt. Men vi skal også huske på at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad ikke kan komme madspild til livs – det er hele befolkningens indsats, der for alvor batter. Og denne gang kan man ikke betale sig fra madspild med et velgørende girokort, for det kræver en aktiv daglig indsats – en indsats, der er hverken kompliceret eller besværlig. Alt det der kræves, er at tænke sig en lille smule om.

En positiv og vedvarende forandring
Man skal ikke begynde at skælde ud eller pege fingre – for vi er alle sammen en del af problemet. Vi er alle sammen skyldige i madspild, men vi er også alle sammen en del af løsningen. Forbrugerne har til opgave at være mere opmærksomme, når de køber mad ind, så de kun køber den mængde mad, de får brugt og spist. Detailhandlen har til opgave ikke at tvinge sine kunder til at købe mere, end de har brug for. Og sørge for at få planlagt bedre og få solgt alle madvarer, så de ikke ender i affaldscontaineren. Fødevareproducenterne har til opgave kun at producere den mængde mad, der er behov for. Fødevareemballage producenter har til opgave at udvikle mere bæredygtig emballage, så forbrugeren får mulighed for at få den sidste rest mad ud af emballagen. Restauranter og kantiner har til opgave at planlægge bedre, så de nemmere kan levere den mængde mad, der er behov for, samt bruge den gode overskudsmad i stedet for at smide den ud. Kogebogsforfattere har til opgave at oplyse i kogebøgerne, hvad man kan gøre ved madrester, så maden ikke går til spilde. Bagerier har til opgave at formidle den gode og friske overskudsmad til hjemløse. Politikere og myndighederne har til opgave vedvarende at informere befolkningen om det store madspild, der fi nder sted – og give folk værktøjer til at komme madspild til livs. Og skolerne har til opgave at lære eleverne, allerede fra en tidlig alder, at have respekt for mad.

Det handler om en mentalitetsændring - det handler om en positiv og vedvarende forandring. Det handler om globalt medansvar. Og vi kan ikke undgå det, for alt sammen peger på, at det at mindske vores madspild er ikke et valg, men en nødvendighed. Om vi vil gøre det for at spare penge, for et bedre klima, for vores kommende generationer eller for at få bedre samvittighed overfor alle de mange mennesker i verden som sulter, er underordnet. Bare vi gør noget. Bare vi går i gang. Og det er nu, vi skal gøre det. Ikke i morgen. Ikke om ti år. Men nu - for tiden er ved at løbe ud.

Jyllands-Posten - Menneskeheden har måske en udløbsdato

2010-09-20T04:32:00.001-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 20. september 2010 -
http://jp.dk/opinion/breve/article2188612.ece
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/jyllandspostendebat.jpg

Hvordan kan det være, at så mange af os mennesker er blevet til flokdyr, som forventer, at ”de andre” vil løse verdens problemer - alt fra at mindske madspild til at minimere CO2-udslip - for os?

Hvor er vores civilisation på vej hen? Vi fører krige, vi udsletter hinanden, og vi ødelægger naturen og klimaet, alt imens vi lever i en farverig selvbedøvelse og lykkelig illusion om, at “de andre” vil klare ærterne for os. Vi tænker ikke langsigtet.

Vi tænker ikke på, hvordan vores handlinger påvirker naturen og omgivelserne. Vi er blevet bedre - jo, lidt bedre. Er blevet mere bæredygtige ifølge Danmarks Statistik. Er begyndt at smide mindre mad ud. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Men er det på grund af finanskrisen og den økonomiske nedtur, at vi er blevet mere påpasselige og sparsommelige med vores ting og mad? Og vil vi igen smide store mængder god mad ud, så snart det økonomiske opsving atter melder sin ankomst?

Forskere på Niels Bohr Instituttet slog alarm, da deres nyeste beregninger viste, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Bjørn Lomborg har for nylig udtalt, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer.

Og klimaforandringer kommer tættere og tættere på os - alene i sommer var store motorvejsstrækninger i København oversvømmet, og 370 danske huse fik store vandskader på grund af det kraftige regnfald.

Vil endnu et klimatopmøde løse problemerne? Kan vores race virkelig tage sig sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra mig-mig-mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed? Kan vi virkelig blive den forandring, vi ønsker at se i verden? Kan kampagner for større bæredygtighed og mindre madspild virkelig flytte bjerge? Eller er de bare en del af symptombehandlingen, alt imens vi afventer et økonomisk opsving, så vi kan fortsætte, som vi plejer?

Måske har den engelske fysiker Stephen Hawking ret: Måske kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent. Og måske er det heller ikke meningen, at vi skal.

Måske har menneskeheden en udløbsdato.

Danmarks Lærerforening - Forandring og det globale medansvar

2010-08-24T08:14:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Danmarks Lærerforenings portaler ErnaeringogSundhed.dk, Undervisere.dk og Folkeskolen.dk den 24. august 2010 -
http://www.ernaeringogsundhed.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607

Ansvar er typisk noget "de andre" kan tage sig af. Politikere. Beslutningstagere. Opinionsdannere. De andre. Mig-mig-mig-generationen synes, at ansvar er usexet.

Man kan jo betale sig fra ansvaret med et månedligt girokort til en godgørende organisation eller ved at melde sig ind i en velgørende Facebook-gruppe. Så kan man atter igen haste tilbage til den kollektive selvbedøvelse med god samvittighed. Hvis man nu observerer vores race, os mennesker, vil man undre sig. Undre sig over, hvorfor vi mennesker ikke tager et større ansvar og gør noget aktivt i vores planets nuværende tilstand, som fra et andet perspektiv må ligne et skib, der sejler i den forkerte retning. Et skib, hvis besætning og passagerer hverken kan finde ud af at enes eller blot samarbejde.

Klimatopmøde på forkert kurs
I december 2009 gjorde menneskeheden det første globale forsøg på at få rettet skibet op. Klimatopmødet COP15 fyldte alle nyheder og avisforsider, mens Danmarks hovedstad blev forvandlet til noget, der lignede en krigszone; med lavtflyvende helikoptere i døgndrift, omfattende demonstrationer, kampklare betjente, Hjemmeværnet på hvert et gadehjørne og en overflod af sorte præsidentlimousiner og sikkerhedsfolk. Vores lille andedam blev forvandlet til en Hollywood actionfilm med farverige guvernører, tilstrømmende aktivister, hjerteskærende klimasange, imponerende klimakulisser i bybilledet samt alverdens topledere og forhandlere samlet i Bella Center. Det var første gang i verdenshistorien, at så mange regeringschefer var samlet på eet sted. Ironisk nok må alene COP15s bidrag til alverdens CO2-udslippet havde været enormt.

Global ulighed
Efter selv at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15, observerede jeg et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer: nemlig global uenighed. Flere prominente forskere og opinionsdannere havde gode, men meget forskellige tilgange til, hvordan man mindsker global opvarmning. Så forskellige, at en almindelig forbruger måtte føle sig aldeles forvirret og handlingslammet. Tydeligt fremgik det, at vi mangler en fælles standardisering, det kræver at nå til enighed om en retning, som kan redde verdensklimaet. Og så hjalp det naturligvis ej heller på det samlede indtryk, at regeringsledere på stribe kastede håndklædet i ringen og rejste hjem uden rigtigt at havde udkæmpet kampen for klimaet. Det var skuffende at se verdens nationer ikke kunne blive enige om en redningsplan. Tænk om vi i stedet for at fokusere på hinandens forskelle, fokuserede på hinandens ligheder.

Alle skal tage ansvar for verdensklimaet
Ingen tvivl om, at det nye årtis gennemgående tema er bæredygtighed. Vi er alle sammen en del af løsningen - ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at befolkningen også tager aktiv del i at redde verdensklimaet og påtager sig et større medansvar. "De andre" gør det ikke for os. Vi har ikke tid til at vente på, om politikere måske kan blive enige på COP16, COP17, COP18 og så videre. Vi er også nødt til at handle selv. Forskere på blandt andet Niels Bohr Instituttet er begyndt at slå alarm, da deres nyeste beregninger viser, at havene vil stige med op til 1,2 meter i løbet af de næste 100 år på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Jyllands-Posten bragte i foråret en tankevækkende artikel, som giver menneskeheden 10 år tilbage, før nogle naturforandringer for alvor begynder at træde i kraft.

Hvad enten man vælger at lukke øjnene for det, så ændrer det ikke på det faktum, at vores verden er i forandring. Og måske handler det dybest set ikke kun om CO2-udslip. Måske handler det dybest set om at gøre en ende på menneskers globale uansvarlighed. Den uansvarlighed har mange ansigter. Den fås i form af en stor pøl af plastikaffald på størrelse med to gange delstaten Texas, der flyder rundt i Atlanten lige nu. Den viser sig ved at folk efterlader et langt spor af affald på vejen, ironisk nok lige efter en COP15 klimademonstration, som lige netop handlede om bæredygtighed.

Danmark har EU-rekord i skrald
Hvordan kan det for eksempel være at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december sidste år, samtidig har EU-rekord i skrald? De nye tal fra Miljøstyrelsen og Eurostat sætter vores ellers meget bæredygtige land i et noget anderledes perspektiv. Måske kan Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som jeg selv sidder i følgegruppen for, ændre nogle holdninger og bidrage til at bringe skibet på ret kurs. Miljøminister Karen Ellemanns og min fælles kronik i Politiken forleden har markeret starten på indsatsen mod affald og madspild, men en sådan kampagne kan ikke - hvor prisværdig den end er - løse problemerne medmindre at alle - både politikere, beslutningstagere, opinionsdannere og befolkningen - tager aktiv del i at gøre en ende på denne form for ligegyldighed og globalt uansvarlighed.

Blot handler det om at have en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide resten af den gode og friske mad ud, bare fordi man er for doven til at gå hen og sætte den i fryseren. Omtanke for at få shampoo'en brugt helt op, inden man åbner en ny. Omtanke for at bruge en genanvendelig indkøbspose til indkøb, i stedet for købe nye plastikposer hver eneste gang. Og der er mange flere eksempler og visdom at hente, bare spørg repræsentanter fra krigsgenerationen. Små skridt ender med at gøre en stor forskel.

Forbrugerrevolutionen er så småt på vej
Egentligt handler det ikke om knaphed og besparelser, selvom man kunne forledes til at tro det ovenpå finanskrisen. Det handler om respekt og omtanke for jordens resurser. Film som "An Inconvenient Truth", "The Age of Stupid" og "Food, Inc." er, uanset om man er enig eller uenig med dem, vigtige opråb til forbrugere og gode bud på de mange milepæle i den nye bølge, som ikke blot handler om bæredygtighed, men som også appellerer til den globale opvågning. En opvågning, der tvinger menneskeheden til at lære at stille spørgsmål til tilværelsen, til at vågne op fra den kollektive selvbedøvelse og til at begynde at fokusere på det store perspektiv. Lige nu ser det ud til at forbrugerrevolutionen så småt er ved at begynde.

Uanset om den bæredygtige bølge vil gøre det sexet for borgerne at besøge den lokale genbrugsstation, om den udstyrer virksomhedernes CSR-profiler med selvgode glorier udadtil, eller om den rent faktisk vil betyde at flere folk begynder at tænke og handle mere bæredygtigt i hverdagen - ja, så kan man ikke benægte, at der er en bølge i gang.

Forandring er en nødvendighed
I stedet for "hvad kan jeg få ud af det"-mentaliteten, bør vi begynde at tænke i baner af "hvordan kan jeg bidrage til den store helhed". Globalt medansvar starter ikke med "de andre", politikerne eller eksperterne - det starter med een selv. Faktisk er olieudslippet i Den Mexicanske Golf ikke kun BPs skyld. Det er vores allesammens - menneskenes - skyld. Fordi vi kører i biler, som bruger olie. Fordi vi bruger plastic. Fordi vi har en brug-og-smid-væk kultur. Og fordi vi er ukritiske overfor industrien og vi affinder os med nuværende løsninger, i stedet for at kræve bæredygtige alternativer. Derfor er vi nødt til at forandre os. Forandring er ikke bare en mulighed - forandring er en nødvendighed.

Politiken kronik med Miljøministeren - Alt for meget mad går til spilde

2010-06-17T16:01:00.000-07:00

af Karen Ellemann, Miljøminister (V) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 17. juni 2010 -
http://politiken.dk/debat/article997760.ece
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article996793.ece
http://www.mim.dk/Ministeren/Ministerens_debatindlaeg/For_meget_mad_i_affaldsposen.htm

Det sker derhjemme i køkkenet. Det sker efter lukketid i supermarkedet, og det sker på landets mange restauranter og cafeer.

Store mængder af blandt andet grøntsager, brød og kød ryger hver dag direkte i affaldsposen. Årsagen er vores store overforbrug af fødevarer. I privaten og i samfundet generelt.

De præcise mængder af dette madspild er svært at gøre op i Danmark. Vi har ikke pålidelige tal, for vi har ikke undersøgt problemets omfang. Det har de i Storbritannien. Her viser det sig, at hver brite i gennemsnit smider 56 kg mad ud hvert år. Her er ikke medregnet appelsinskræller og kyllingeben, som man selvfølgelig ikke kan spise. Men 56 kilo! Det er meget.

Madresterne ryger ud, og køleskabet tømmes, så der er plads til ny og frisk mad. Men de færreste af os er klar over, at vi hermed er med til en ordentlig gang miljøsvineri. Og at der er tale om et spild, som kunne have været undgået. Dette fænomen er ikke noget, der kun findes i Storbritannien. Det foregår også i stor stil her i Danmark.

Vi danskere er blevet gode til at være opmærksomme på, hvad der er i de madvarer, vi putter i munden, og økologi er blevet mere og mere populært. Men når det kommer til den omtanke, vi som forbrugere selv viser maden, spiller klaveret en anden melodi.

Resterne og et par daggamle grøntsager havner i skraldeposen. At vi smider lidt rester ud, kan vel ikke gøre så meget i det store regnskab? Men med den spildte mad går der utrolige mængder af ressourcer til spilde.

I mange år har vi diskuteret, hvordan vi bedst behandler affaldet. Vi har fokuseret på, hvordan vi kan øge genanvendelsen ved f.eks. at sende det organiske affald til kompostering, eller om vi hellere skal brænde affaldet og kun udnytte den energi, det indeholder. Det vil imidlertid være langt at foretrække, hvis vi slet ikke smider mad ud.

For så kan vi spare ressourceforbruget og al den miljøbelastning, der er forbundet med at producere mad – herunder vand- og energiforbruget, landbrugsarealerne, kunstgødningen og sprøjtemidlerne. Forbruget af alt dette kan reduceres, hvis vi undgår madspild.

Derfor er der nye initiativer om madspild på vej fra Miljøministeriet. I den nye affaldsstrategi, som bliver offentliggjort i dag, vil omfanget og karakteren af madspild i Danmark blive undersøgt.

Desuden inddrages alle de parter, der deltager i madspildet – som f.eks. landbruget, fødevareproducenterne, detailhandlen, restauranterne og storkøkkenerne samt forbrugerne – i arbejdet frem mod nye løsninger.

Der går utrolig mange ressourcer til at producere den mad, vi spiser. Når vi så kasserer og smider mad ud, går de ressourcer til spilde, og belastningen af miljøet er sket til ingen verdens nytte. Der er derfor nok af grunde til at undgå, at mad havner i skraldespanden.

Det er på tide, at vi stopper op og ser kritisk på vores køb og smid væk-kultur. Vi kan betale os til ny mad i supermarkedet, men vi kan ikke betale os til at få de ressourcer og den miljøbelastning tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år.

Løsningen af problemet med madspild kræver en personlig indsats og en holdningsændring hos os alle. ’De andre’ klarer ikke ærterne for os. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle: hos forbrugere, politikere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, private virksomheder, den offentlige sektor, producenter af fødevareemballage og mange flere. ’De andre’, som vi som regel håber vil gøre noget, er i stedet blevet til ’os alle sammen’. Os alle sammen, der bærer ansvaret for de store mængder af god, spiselig mad, der bliver smidt ud hvert år.

Løsningerne skal f.eks. ses i sammenhængen mellem detailhandlen og forbrugeren. Styringen af indkøb af især friske madvarer, der ikke kan holde sig særligt længe, kan forbedres både i butikkerne og i den enkelte husholdning. Det er særlig vigtigt, at der udbydes fødevarer i portionsstørrelser, som forbrugeren kan nå at spise. Og detailhandlens udbredte rabatsystemer alene for store mængder mad bør ændres til rabat uanset mængden. Det er simpelthen ikke o.k. at få forbrugerne til at købe mere mad, end de har brug for, og som de derfor må smide ud.

Vi har et miljøproblem, hvor vi alle kan påtage os et ansvar for vores planet. Og forandring starter i det små. Hvorfor tage tre citroner, som supermarkedets ’tag tre betal for to’-tilbud appellerer til – når man nu ved, at den tredje citron som regel ender uspist i skraldespanden?

Det handler om omtanke. Det handler om respekt. Respekt for mennesker, som har bidraget til, at vi får mad på bordet. Respekt for dyr, som har ladet deres liv, for at vi kan få stillet sulten. Respekt for denne fantastiske planet og dens miljø, som vi og vores børn skal leve længe og godt i.

Regeringen ønsker at gøre en aktiv og større indsats mod madspild, og som led i dette vil der nu blive taget initiativ til en analyse af madspild fra husholdningerne i Danmark. Vi vil desuden invitere repræsentanter fra alle de parter, der er involveret i madspild, til at deltage i en ’Aktionsgruppe imod madspild’ for at diskutere, hvordan vi kan bekæmpe madspild.

Og så har Miljøministeriet netop igangsat en landsdækkende oplysningskampagne om at forebygge affald i 2010. Et af elementerne i denne kampagne vil handle om, hvordan borgeren kan komme madspild til livs. Den del af kampagnen er udarbejdet sammen med forbrugerbevægelsen ’Stop Spild af Mad’.

At komme madspild til livs er hverken dyrt, krævende eller kompliceret. Man sparer oven i købet penge ved det. Det eneste, det kræver, er at tænke anderledes – og vise lidt omtanke for den mad, vi bringer ind ad døren.

Iværksætterbloggen - Kristoffer Hjerrild - Vejen til at blive en god iværksætter: nederlag findes ikke

2010-06-16T04:27:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Iværksætterbloggen - Kristoffer Hjerrild den 16. juni 2010 -
http://kristoffer-hjerrild.dk/vejen-til-at-blive-en-god-ivaerksaetter-nederlag-findes-ikke/

Det hele startede med en frustration. Stor, mangeårig frustration over at være vidne til det store madspild, der finder sted i Danmark. Og det står slemt til med madspild: vi danskere har et madspild på 680.000 tons om året. Det svarer til 63 kilo god mad, som hver dansker i gennemsnit hvert år smider ud i skraldespanden i stedet for at spise det. Op til 20% af det mad, som vi køber, ryger i skraldespanden. I slutningen af juli 2008, fik jeg nok og slog ned i bordet. “Stop Spild Af Mad” – som er egentlig et frustrationsudbrud og opråb til at stoppe brug-og-smid-væk kulturen – startede som en lille gruppe på Facebook. En gruppe, som var sat i værks for at inspirere danskere til at komme madspild til livs.

I dag tæller forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad snart 6.000 medlemmer. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har været i over 60 medier – landsdækkende dagblade, radio og TV. Prominente politikere som Fødevareminister Henrik Høegh, SF Formand Villy Søvndal og Danmarks tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, mm, bakker op om Stop Spild Af Mad. Danske top madpersonligheder, som Kong Hans’ Thomas Rode Andersen, Paul Cunningham fra The Paul og ikke mindst køkkenchef og medejer af verdens bedste restaurant Noma, René Redzepi, støtter bevægelsen og kampen mod madspild. Stop Spild Af Mad har talt på flere store konferencer i forbindelse med COP15 i december. Og udover at sætte fokus på madspild i medierne og befolkningen og til at inspirere flere studerende til at lave skoleopgaver om forebygning af madspild, har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild. Ikke mindst har politikerne omsider fået øjnene op for madspild – og jeg af tidl. Miljøminister Troels Lund Poulsen er blevet inviteret til en plads i følgegruppen for Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 “Brug mere – spild mindre” og rådgiver herunder Miljøministeriet om mindre madspild. I efteråret 2010 vil der for alvor komme madspild på talen.

Og dette er kun begyndelsen, da jeg allerede nu kan afsløre at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har flere spændende ting i horisonten. Alt dette er skabt ved hjælp af 100% frivillig og ulønnet arbejdskraft. Arbejdskraft med fortsat og vedvarende fokus og engagement.

Når du overvejer at blive en iværksætter – uanset om det drejer sig om et firma eller en godgørende organisation – skal du først og fremmest sige farvel til dine negative overbevisninger. Negative tanker og overvejelser såsom “hvad nu hvis det ikke går”, “hvad nu hvis det mislykkedes”, “hvad hvad nu hvis jeg løber ind i problemer”, “hvad nu hvis jeg ikke kan” bremser og dræber din kreative proces. Ja, der kommer problemer. Ja, der kommer svære perioder. Men husk på at nederlag findes ikke. Ethvert mislykkedes forsøg er blot endnu et skridt på vejen frem. Hvis du oplever at din strategi ikke lykkedes til at starte med, må du tilpasse den igen og igen, finde nye veje og muligheder – indtil det omsider vil lykkedes for dig at opnå hvad du vil. Du kan enten se på livet som en stor kamp og udfordring, fyldt med negative mennesker og begivenheder – men du kan også se på livet som en stor legeplads, hvor du kan skabe og udfolde, gøre en forskel og få dine drømme til at gå i opfyldelse. Det hele ligger i din overbevisning og dine forestillinger om livet.

Og husk det vigstigste: handling. Lad være med at tænke “jeg bør gøre det i morgen”, “om et par dage vil jeg gøre det”, “jeg bør starte på det i næste uge”. Hvis du undlader at handle, hvis du gør som du altid har gjort – vil du opnå præcis dét, som du altid har opnået. Hvis du gerne vil gøre en forskel, hvis du gerne vil opnå noget, hvis du gerne vil blive til noget her i livet, skal du handle. Du skal ikke vente på at de andre handler for dig eller at du bliver tvunget til at handle.

Og en god motivationsfaktor for at handle er at du skal forestille dig selv som 80-årig og sidde og kigge tilbage på dit liv. Tænk at sidde som 80-årig og kigge tilbage på sit liv og tænke: “Jeg budre også have gjort dét og dét – men det gjorde jeg ikke. Og nu er det for sent.”

___

(Læs mere om forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad her:
http://www.stopspildafmad.dk

Selina Juuls råd til iværksættere er stærkt inspireret fra den anderkendte NLP coach Anthony Robbins og hans bog “Væk din indre gigant” som kan varmt anbefales til alle kommende iværksættere samt mennesker, som gerne vil forbedre sit liv og sine præstationer.)

Jyllands-Posten - Madspild og ulandsbistand

2010-05-09T05:30:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 15. november 2009 -
http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1885263.ece -
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/jyllandsposten.jpg

Tænk engang. Vi bor i et af verdens førende lande inden for velfærd og social sikkerhed og smider årligt pr. person i gennemsnit 63 kilo spiselig mad ud. Imens dør årligt 6 mio. børn af sult i andre dele af verden.

Men disse såkaldte "sultne børn i Afrika" - ja, og såmænd også en række andre sager, der forstyrrer vores idyl, såsom den globale opvarmning og rovdriften på naturens ressourcer - kan man heldigvis betale sig fra via et girokort til en godgørende organisation. Så er det betalt og ude af verden.

Kan ikke klares med et girokort
Bedre balance i den globale fordeling af fødevarer kan dog ikke klares med et girokort. I den nære hverdag kræver det faktisk hverken penge eller hård fysisk indsats at komme madspild til livs. Alt, der behøves, er en smule omtanke. Men hvem har tid til omtanke for madspild, når man skal passe arbejde, familie, venner, status, shopping, Facebook, Twitter og alt det, som man ellers får tiden til at gå med? Og madspild opleves jo ikke som den store katastrofe - vi kan jo bare købe noget nyt.

Verdens sultende børn - og såmænd ofte også deres lige så sultende forældre - er svære at forholde sig til. Alene af den grund, at de er fysisk ganske langt væk fra vores køkkener. Så vi gør, som vi plejer - fortsætter med at smide god og spiselig mad i skraldespanden. Et par generationer tilbage herskede en mere ansvarsbevidst mentalitet - mange mindes sikkert en bedstemor, der bad os spise op med tanke på de førnævnte sultne børn i Afrika. Vi griner lidt af episoden i dag - for man kan jo ikke bare ekspedere de kolde madrester med fly sydpå. Men ikke desto mindre var princippet rigtigt - at det nærmer sig det uartige at smide mad ud, mens andre i verden sulter.

Etisk er det tankevækkende, at vi i velfærds-Danmark med den ene hånd madspilder tonsvis af god spiselig mad og med den anden betaler ulandshjælp. Det er udtryk for dobbeltmoral at donere millioner af kroner til fattige lande, mens vi samtidig smider millioner af tons mad i skraldespanden. Gør vi det, fordi vi er trætte af løftede pegefingre? Eller fordi vi føler afmagt over for verdens problemer? Måske. Vi er end ikke nået til klimatopmødet, men emnerne global opvarmning, drivhuseffekt og CO2-udledning hænger allerede ud af halsen.

Et bidrag
Vi tæppebombes med artikler om smeltende polargletsjere, forsvindende dyrearter eller dramatiske vejrforandringer. Med andre ord er vi blevet immune over for dommedagsprofetier. Og måske forholder det sig ligeså med madspild - vi indser ikke sammenhængen mellem vores hjemlige madvaner og klodens knaphed på ressourcer. Og indrømmet: At komme madspild til livs er ikke løsningen på alverdens klimaudfordringer. Men det er et bidrag til løsningen. Og det er konkret og håndgribeligt - noget, som vi alle kan gøre.

Ansvaret for at komme madspild til livs - og dermed skabe en positiv og vedvarende forandring - er vores eget.

Alt, der behøves, er en smule omtanke.”

Dansk Handelsblad - Madspild og den økologiske dobbeltmoral

2010-05-09T05:27:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 26. marts 2010 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2010/12/DH2010_26.marts_s_12.pdf

Detailhandlens tilbud på økologiske fødevarer egner sig ikke til en million singler og enlige i Danmark. De er for øjeblikket tvunget til madspilde, da forpakningen af de økologiske fødevarer ikke tillader styk-rabatter, og derved falder hele den økologiske og bæredygtige tankegang til jorden, da man som forbruger er fastlåst og nærmest tvunget til madspild.

Det er på tide at få sat fokus på tilbud på de økologiske fødevarer i detailhandlen, for der skal være bæredygtighed i alle led - den økologiske tankegang holder ikke, hvis forbrugerne ender med at smide fødevarer ud. Fordi økologiske fødevarer typisk er pakket sammen i større mængder, foregår der et betydeligt større madspild hos singler, for de kan ikke nå at få maden spist. Man kan for eks. købe de almindelige citroner stykvis, men de økologiske er altid pakkede sammen i større mængder.

Stop Spild Af Mad efterlyser derfor debat på området – og ikke mindst, handling. Kan det lade sig gøre at finde på en ny form for forpakning på økologiske fødevarer, måske en ny form for mærkning? Måske er klistermærker vejen frem. Måske en ny og bæredygtig styk-emballageforpakning. Måske nye måder at få økologiske fødevarer solgt i butikkerne.

Hvis man skal støtte den økologiske og bæredygtige tankegang, skal man også kunne vise, at den holder hele vejen igennem – ikke kun fra landbruget til butikken, men også fra butikken og hele vejen hjem til forbrugeren.

I kampen mod madspild er vi nødt til at skabe en forandring med plads til både storfamilier og singler – og denne forandring
skal være positiv og vedvarende. Det står slemt til med madspild i Danmark. Helt op til 20% af den mad, som danskerne køber, ryger direkte i skraldespanden. Madspild er uetisk overfor de millioner af mennesker i verden, som sulter, og det bidrager også til CO2-udslippet.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har sat sig til opgave at sætte en vedvarende fokus på madspild samt give befolkningen gratis tilgængelige værktøjer til at komme madspild til livs. Bevægelsen er 100% non-profit og i dag tæller forbrugerbevægelsen over 4.400 medlemmer. Udover at sætte madspild på dagsordenen i over 60 medier, aviser, blade, radio og TV, har Stop Spild Af Mad været direkte inspiration til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Debatten om madspild har for alvor taget fat i danskerne, hvor der i dag diskuteres løs på forskellige foraer og blogs. Derudover er flere studerende begyndt at lave opgaver om forebyggelse af madspild. Og nu har madspild omsider fået politikernes opmærksomhed, da jeg af tidl. miljøminister Troels Lund Poulsen er blevet inviteret til en plads i følgegruppen for Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 og herunder skal rådgive Miljøministeriet om mindre madspild. Det er noget, der tyder på, at Stop Spild Af Mad er kommet for at blive.

PackMarkedet - Fødevareemballage og madspild

2010-05-09T05:22:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet PackMarkedet den 26. februar 2010 - http://www.stopspildafmad.dk/artikler/PackMarkedet.pdf

Vi kender det godt alle sammen: Man har en sjat yoghurt stående i køleskabet, men kan ikke få resten ud af kartonen. Eller den sidste rest ketchup sidder uhjælpsomt fast på flaskens inderside. De fleste må opgive kampen mod genstridige fødevareemballager og ender med at smide maden ud. Ny forbrugerbevægelse opfordrer nu emballageindustrien til at påtage sig et større ansvar for at mindske madspild.

Det står slemt til med madspild i Danmark. Faktisk så slemt, at Landbrug & Fødevarer har fundet ud af, at vi danskere har et madspild på 680.000 tons om året - det svarer til 63 kg god, spiselig mad per person, der ryger lige lukt i skraldespanden. Udover at det er uetisk overfor de fattige lande og mennesker, der lige netop mangler mad, er det også spild af jordens i forvejen knappe resurser - for ikke at glemme bidraget til CO2-udslippet. Eller man kan mindske madspild for pengenes skyld - en gennemsnitsfamilie sparer op til 7.000 kr. om året ved at madspilde mindre.

En bølge er sat i gang
Da vi alle sammen bærer ansvaret for madspild, er vi nødt til at indse, at ’de andre’ ikke vil løse problemet for os - for ansvaret for at mindske madspild ligger hos os alle sammen. Derfor har jeg, en helt almindelig og privat forbruger, for snart halvandet år siden stiftet forbrugerbevægelsen Stop spild af mad - i frustration over at være vidne til det enorme madspild, der finder sted i Danmark.

Tiden gik, og forbrugerbevægelsen Stop spild af mad voksede med over 4000 medlemmer. Og det har givet resultater: Detailkæden Rema 1000 har droppet mængderabatter i sine 164 butikker i Danmark. Mange prominente politikere såsom Troels Lund Poulsen, Villy Søvndal, Mariann Fischer Boel, Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs, flere opinionsdannere såsom Gitte Seeberg og Poul Erik Skov Christensen, flere danske madpersonligheder såsom Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Anne Larsen og Jan Hurtigkarl er aktivt begyndt at støtte forbrugerbevægelsen Stop spild af mad og har lagt deres navne og ansigter til forbrugerbevægelsen. Og vi er kun lige begyndt. En bølge er blevet sat i gang.

Netto giver inspiration
I foråret 2009 har avisen 24timer lavet en undersøgelse om fødevareemballage og madspild, som viser, at op til 25 % af mad går til spilde på grund af fødevareemballage. Derfor er det på tide at få sat en debat i gang blandt fødevareemballageproducenter med henblik på fremstilling af fødevareemballage, som vil fremme mindre madspild. Som forbruger kan man allerede i dag købe en del fødevarer i bl.a. detailkæden Netto, hvor fødevareemballagen appellerer til mindre madspild f.eks. pitabrød eller salamipølse, hvis emballage er opdelt i flere sektioner med henblik på at skære den ene sektion fra og gemme de andre til senere brug. Disse og andre eksempler bør inspirere for fremstilling af fødevareemballage, som fremmer mindre madspild.

Single portioner
I dag findes der næsten en million singler i Danmark. En familie på fire mennesker har lettere ved at være præcise i sine indkøb i forhold til sit forbrug. Men fordi pakkerne i supermarkederne er for store, og maden når at bliver dårlig, foregår der væsentlig mere madspild hos singler - uden at de af den grund er mindre ansvarsbevidste end familierne. De kan bare ikke nå at få maden spist. En masse god mad, som bliver kasseret hvert år kunne faktisk anvendes. Hos nogle detailkæder, f.eks. Irma, kan man få de såkaldte ’single portioner’ i fødevareforpakningen som er rettet mod singler.

Design hjælper
Naturligvis skal vi også tænke på CO2-udslippet. For stykrabatter og ’single portioner’ kan eventuelt betyde en del mere emballage, og dette kan være skadeligt for miljøet. Så udfordringen ligger også i at anvende miljøvenlig fødevareemballage og eventuelt lade de dygtige emballagedesignere give bud på de mest miljøvenlige og økonomiske emballager til varer på stykrabat og ’single portioner’. Nanoteknologien kan eventuelt også være vejen frem, da flere producenter af fødevareemballage er begyndt at fremstille nanoteknologiske fødevareemballageoverflader, som sørger for, at man kan få alt indholdet ud. Vi er alle sammen nødt til at skabe en forandring. Derfor opfordrer forbrugerbevægelsen Stop spild af mad alle fødevareemballageproducenter til at begynde at fokusere på fødevareemballage, som fremmer mindre madspild.

Kommunikationsforum - Folk lytter ikke - de venter bare på til det bliver deres tur til at snakke igen

2010-05-09T05:16:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

offentliggjort på Kommunikationsforum den 28. august 2009 - http://www.kommunikationsforum.dk/selina-juul/blog/folk-lytter-ikke-de-venter-bare-paa-til-det-bliver-deres-tur-til-at-snakke-igen-2

Jeg har observeret en stigende tendens i samfundet. En tendens, som befinder sig i alle aldersklasser og i alle samfundslag.

Uden at generalisere, synes jeg at mange folk i dagens samfund lytter ikke. De venter bare på til det bliver deres tur til at snakke igen. Samtalen bliver derved ikke en dialog, men en kamp, hvor begge parter skal tilkæmpe sig pladsen for at sige noget inden den anden tager over.

I dagens samfund er der ikke plads til
empatien
forståelsen
refleksionen
fordybelsen

...dialoget.

Alle skynder sig at tilkæmpe pladsen til at snakke - og mest til at snakke om sig selv. Den, der taler mest, gør sig hurtigt til ordføreren - mens den, der reflekterer, bliver overhalet af talsmanden og skubbet i baggrunden. Derved bliver den moderne samtale en kamp om monologet, hvor folk ikke længere lytter eller reflekterer, men venter på til det bliver deres tur til at snakke igen.

Kommunikationsforum - Man skal ikke noget

2010-05-09T05:05:00.000-07:00

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

offentliggjort på Kommunikationsforum den 15. februar 2008 - http://www.kommunikationsforum.dk/selina-juul/blog/man-skal-ikke-noget

Lige siden du har trådt ind i menneskes samfund for første gang er du blevet eksponeret for det følgende:

At du er grim.
At du er dum.
At du er magtløs.
At du aldrig bliver til noget.

Sådan er du og mange andre som dig er blevet opdraget af samfundet, medierne og vores egne medmennesker. Du er så vandt til den behandlig, at hvis nu nogen begynder at fortælle dig hvor smuk og dejlig du er, begynder du at tvivle og stille spørgsmål ved det med det samme.

Lige siden du er blevet født, er du blevet indoktrineret i frygt. At man skal være bange for Gud, at man skal være man er bange for at komme i Helvede, at man skal være bange at stikke hovedet for højt, at man skal være bange for at blive fattig, at man skal være bange for at være udenfor gruppen, at man skal være bange for at blive tyk, at man skal være bange for at blive forladt, at man skal være bange for at blive syg og dø, og så videre.

Men har du stoppet op og overvejet hvem er det nu den mystiske Man er og hvorfor skal dette mystiske Man diktere den måde du skal leve dit liv på? Var det ikke på tide at du tog en sludder med denne Man?

Kan det virkelig passe at du slet ikke har noget kontrol over dit liv og du vil lade det hele styre af de uskrevne regler som fortæller dig hvordan du skal være og tænke? Vil du virkelig frivilligt afgive kontrol over dit liv uden at skænke det en ekstra tanke?

Medierne vil have dig til at tro at det bedste man kan opnå i samfundet i dag er ved at være et Perfekt Menneske. De Perfekte Mennesker har styr på økonomien, de har et godt job, de er sunde og ser godt ud, de er super forældre, de kender de rigtige mennesker, kommer tilde rigtige fester og kan klare alle ting på én gang. Der er intet der ikke kan klares, fordi alle har så forrygende travlt at det nærmest er blevet en trend. Du er ikke ind i varmen i det moderne samfund hvis du ikke bare forsøger det mindste på at stræbe efter at blive et Perfekt Menneske - at kende de rigtige folk, at have en MySpace og Facebok profil, komme til de rigtige fester, og så videre.

De Perfekte Mennesker er i virkeligheden prototypen på det moderne individ, som er skabt for at få dig til at føle sig stresset, bagud, konkurrenceorienteret og til sidst: ked af det. Ked af det fordi uanset hvad du gør, kan du ikke leve op til det Perfekte Menneske, for der bliver altid flere og flere krav og stigen bliver stejlere og stejlere. Alle racer afsted, men ingen ved hvorfor. De eneste de ved at de har forrygende travlt. Man vil nødig risikere at gå glip af noget.

Men vi glemmer at det Perfekte Menneske findes ikke. Det er en ideal der er skabt af nutidens medier som puster til ilden og som skaber konkurrenceorienteret tilværelse for mennesker og stræben efter at være perfekt. Dette skaber et stort forbrug og forbrug skaber vækst i økonomien og vækst i økonomien gør bankmænderne og politikerne glade. Altsammen fordi du gerne vil leve op til en ideal, som ikke findes.

De Perfekte Menneskers Samfund er en illusion. Hvis man vil beskrive samfundet i dag, vil navnet Frygtens Samfund passe meget bedre. Der er mange i dag, som bygger sit liv på en overbevisning at man forventer at de er perfekte mennesker. De bygger hele deres tilværelse og deres verden på at de skal allesammen have en stor rolle i samfundets præstationsspil og opfylde alle samfundets kriterier for at være det moderne menneske. Og da de møder andre som har det på præcis det samme måde, fastlåser de både sig selv og hinanden i denne overbevisning ved et evigt konkurrenceløb.

Mennesker er så optaget af deres egen store rolle i samfundets præstationsspil, at de fastlåser sig i egen boble af egoet. Da der ikke er plads og tid til fordybelse og simple værdier, bliver energien brugt på et dyrke egoet, som alle er aktive bidragere til det – alle bidrager til den eksponeringssultne konkurrencekultur og dyrkelse af egoet fordi de føler at de er nødt til at leve op til de urealistiske krav og ergo konkurrere med hinanden.

Det er en anerkendt fakta i dag at børn, allerede fra en tidlig alder, vil hellere være kendte end at have det godt. Allerede fra en meget tidlig alder vil børn hellere bruge deres energi på at være smarte, rigtigt klædt på og på forkant med den nye teknologi, end på at være omsorgsfulde og kærlige overfor hinanden. For man skal jo nødig være udenfor.

Der har vi den mystiske Man igen. Han forfølger alle mennesker i alle samfundslag – vi kender jo ham allesammen rigtigt godt, endda så godt at vi lader ham styre vores liv uden at give ham en ekstra tanke. Vi vil hellere lade ham tage ansvaret for os – for hvem har overhovedet tid til at tage ansvarer i dag når alle alligevel har det så travlt me at stræbe efter den perfekte ideal.

Og det er lige præcis dér, hvor vi bidrager til styrkelsen af Frygtens Samfund – når vi slipper ansvaret og kontrollen for vores liv og lader os blive hevet ind i begivenhederne uden at stille spørgsmål til tilværelsen. Dette fænomen er dog ikke nyt, det har mennesker altid gjort i alle tider af historien.

Frygtens Samfund stortrives af dem, der ikke elsker sig selv. Kærlighed i dag er noget man ser på film eller læser om i en bog, men den rigtige, ægte kærlighed har man jo ikke tid til. Man kan bare finde en kæreste på Nettet, men det hele skal gå stærk og man når ikke at fordybe sig i mennesket, for udvalget er stort, og man skal nødig gå glip af noget.

Mennesker i dag tror at de elsker sig selv ved at dyrke deres ego og foregive sig i den materielle verden, og når de møder andre mennesker, der også er i fuld gang med at dyrke deres eget ego, opstår der konkurrence og dyrkelsen af egoet bliver hermed forstærket. Da børnene ser deres forældre dyrke egoet, begynder de at efterligne dem og hermed påvirke andre børn i det samme retning. Hermed bliver Frygtens Samfund fastlåst af alle parter – fordi allesammen har spændet ben for sig selv.

Hvor er vi så på vej hen? Det er jo os, der er i sidste ende skaber Frygtens Samfund - med vores tanker og handlinger. Og vores "man skal" tankegang.

Måske er det fordi vi er bange for at stikke hoveder udenfor Platos hule og se at i virkeligheden skal man ikke noget.

Men I skal ikke tage mine ord for noget. Jeg er bare en dum illustrator.