tirsdag den 12. juni 2018

Altinget.dk - Sådan får du mest ud af Djøfstortion: Lobbyistens guide til Folkemødet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Folkemødet – årets Roskilde Festival for politikere, journalister, opinionsdannere, magteliten og organisationsfolk, a.k.a. Djøfstortion – står for døren. Hvad enten det er dit første Folkemøde, eller du er en garvet Folkemøde-gænger, er det altid rart med et par gode og nyttige råd. Måske du kan lade dig inspirere lidt til, hvordan du kommer helskindet gennem den bornholmske meningsmaraton. Og for lige at sætte scenen: Mine erfaringer er høstet in active combat: I år er det mit syvende Folkemøde. På de sidste seks Folkemøder har jeg i Stop Spild Af Mad-embede talt i 43 paneldebatter i selskab med diverse ministre, EU-kommissærer og tunge organisationsfolk. På årets Folkemøde har jeg yderligere ti debatter linet op. Og for 25 år siden kunne jeg ikke tale et ord dansk.

”Godt at se dig!”
Du kan lige så godt vænne dig til, at dit mest benyttede udtryk på Folkemødet bliver ”Godt at se dig!”. Uanset om du mener det eller ej – eller om de andre mener det eller ej – er ”godt at se dig” et udsagn, du kommer til at bruge igen og igen.

Vær praktisk
Du kommer til at gå en del på Folkemødet. En hel del. Husk derfor praktisk tøj og sko, som du kan gå i over flere dage. Det behøver ikke just at være joggingsko – du kan stadig være smart – men tynde stiletter er ikke helt så praktiske, når du skal løbe igennem Allinges støvede gader eller langs havnen.

Fætter-kusine-fest
Det er måske en slidt kliché, men Folkemødet er en gigantisk fætter-kusine-fest. Det er de selvsamme mennesker, som du ellers møder på konferencer, i ministerier og styrelser, hos DI og DE, på Axelborg og på Borgen eller til møder i Bruxelles. Du vil møde, tale til og høre på præcis de samme mennesker, som du møder i hverdagen.

Vigtige dage
Torsdag er mest en Djøfstortion-dag, hvor du primært taler foran og med de selvsamme lobbyister, politikere og organisationsfolk, som du også til hverdag taler med. Eneste forskel er, at hele cirkusset er flyttet fra København til Bornholm, at I har solskoldet ansigt, og at jakkesæt er udskiftet med et mere casualt look. Om fredagen ankommer dem, som det i virkeligheden alt sammen burde handle om: vælgerne, medlemmerne, den menige dansker, borgeren. Lørdagen er ensbetydende med fuldt hus, hvor danske borgere for alvor begynder at indfinde sig i den politiske zoo. Om søndagen er du sikkert selv rejst hjem – magteliten tager hjem lørdag eftermiddag/aften. Og du kan jo forsøge at tigge dig til et lift mod København.

Husk mad og drikke
Folkemødet kan være hæsblæsende, og selvom Folkemødet i år har samlet alle madboder et sted (og også i år har Folkemødet igen fokus på madspild, hurra!) kan du stadig ikke nå at få spist. Husk derfor vandflaske og energibarer i tasken, så du ikke går sukkerkold midt i en paneldebat.

Samtalestatister
Før eller siden bliver du på Folkemødet til en samtalestatist – eller også tildeler du selv nogen den lidet attraktive rolle. Det sker således: Mens en person står i en større flok mennesker og snakker med dig, anvender vedkommende dig i virkeligheden som samtalestatist: Mens vedkommende taler med dig, scanner hans/hendes blik nærområdet for mennesker højere oppe i hierarkiet – gerne en departementschef eller en minister eller lignende. Når vedkommende har spottet en sådan, slutter han/hun hurtigt samtalen af med et ”Det var godt at se dig!” og bevæger sig videre til sit næste offer. Og så står man der – vraget til fordel for én med mere indflydelse eller højere kendis-værdi.

Bed om tilgivelse på forhånd
Før, under og efter Folkemødet vil dine Twitter-følgere på et tidspunkt få nok af dine #dkpol- #fmdk- og #fmdk18-tweets og -opslag på sociale medier. Man bliver en pest for sine omgivelser – især dem, der ikke er på Folkemødet. Bed dem om tilgivelse på forhånd.

Kend din besøgelsestid
Det er selvsagt interessant og vigtigt at få en sludder med en minister, departementschef eller direktør for en stor interesseorganisation. Men kend din besøgelsestid – hurtigt ind, hurtigt ud. De har ikke tid til at stå og snakke med dig i timevis, og det har du heller ikke selv. Marker dig, plant dit budskab, og kom hurtigt videre.

Folk lytter ikke
Folk lytter ikke – de venter blot på, at det bliver deres tur til at tale igen. Oftest handler Folkemødet, især hvis du er blandt lobbyister, politikere, organisationsfolk eller lignende, desværre ikke om dialog, men om lange monologer, hvor talerne blot på skift venter på, at det bliver deres tur til at snakke. For mange handler Folkemøder ikke om at lytte og blive klogere – men om at blive set.

Fester skal bruges til fester
Måske er du blevet inviteret til en fest hos Rud Pedersen eller Primetime, men undlad at bruge festerne til at få landet møder eller aftaler. Aftaler og møder skal landes i ædru tilstand og ikke til en fest ud på de sene nattetimer, hvor folk har glemt, hvad de selv hedder.

Planlægning starter et år inden
Planlægning til næste års Folkemøde starter allerede lige efter årets Folkemøde. Allerede der skal du have styr på et sted at bo til næste års Folkemøde. Planlægning til paneldebatterne begynder allerede i slutningen af efteråret, og helst i slutningen af februar skal du begynde at få det hele på plads. Og i marts begynder ministre og top-organisationsfolk at lukke deres kalendere. Husk også at købe fly- eller færgebilletter i god tid inden.

Husk at følge op
På Folkemødet vil du møde hundredvis af relevante mennesker, få nye engangsvenner og lave spændende aftaler og møder. Husk en notesblok eller handheld til en følge-op-liste, og husk at skrive ned, hvad og hvem du skal følge op på efter Folkemødet. Følge-op-lister er en glimrende hjælp til både en travl hverdag samt på Folkemødet, hvor alt kører med 120 kilometer i timen. Så undgår du at stresse over at skulle huske, hvad du har aftalt med hvem og hvornår.

Sladdercentralen: What happens at Folkemødet doesn’t stay at Folkemødet
Vær opmærksom på, at Folkemødet er én stor sladdercentral. Har du en hemmelighed, der ikke er tænkt til bredere kredse, skal du holde din mund. Omvendt, har du en nyhed, som du gerne vil ud med, er Folkemødet netop stedet, hvor man kan få budskabet ud.

Gem lanceringer til agurketiden
Chancen for at komme i tv under Folkemødet, især hvis du har et godt budskab eller sag, er hæderlig. Men din News-optræden vil drukne i alle de andres. Folkemødet er med andre ord ikke et sted, hvor man skal lave store presselanceringer, da de vil drukne i al den larm, som alle de andre også laver. Vent til agurketiden efter Folkemødet – så får du hele sendefladen for dig selv.

Tal med måde
At tale på 13 paneldebatter på tre dage er måske lige i overkanten – og jeg taler af erfaring. Hvis du har så mange paneldebatter, er der risiko for, at du ikke længere kan huske, hvad du har sagt til hvem og hvornår. Og så ender du med at gentage præcis det samme, som du har sagt på dine tre seneste paneldebatter. Seks-syv paneldebatter på tre dage på Folkemødet er efter min mening lige tilpas. Så får du nemlig også mulighed for at netværke.

Husk at dokumentere dine paneldebatter og events
Der er stor sandsynlighed for, at de paneldebatter og events, du arrangerer, medarrangerer eller medvirker i, ikke altid er lige velbesøgte. Hvis man er heldig, er teltet fyldt. Hvis man er uheldig, står der ti forkølede mennesker (i ly for regnen), hvor kun tre lytter med, og syv har glemt paneldebatten kort efter. Husk derfor at dokumentere dine paneldebatter og events med enten foto, video eller livestream. Så kan du i det mindste dokumentere, at du har været på Folkemødet og fik dit budskab ud.

Vær markant
Medmindre du er landets statsminister, et news anchor eller en tv-stjerne, er der stor sandsynlighed for, at folk ikke (gen)kender dig – eller kan huske dig. Og det er endnu sværere på Folkemødet, eftersom folk bliver eksponeret for flere tusinde mennesker hver dag, og man drukner i mængden. Vær markant (og iklæd dig eventuelt noget nemt genkendeligt, så folk kan huske dig) – derved bliver det også nemmere for folk at huske dine budskaber.

Tiden går hurtigt
Husk, at tiden går ekstremt hurtigt på Folkemødet. Nogle gange tager det op til tre kvarter at komme fra SuperBrugsen i Allinge frem til Danchells Anlæg – enten på grund af menneskemængder eller på grund af alle dem, som du skal stoppe op for at snakke med undervejs. Læg derfor rigelig tid ind mellem dine arrangementer, så du kan nå at komme frem.

Netværksfrokoster og netværksmiddage
Sørg for at blive inviteret til netværksfrokoster og netværksmiddage. De er langt vigtigere end fester – og det er der, du vil få adgang til netop dem, du gerne vil tale med og lave aftaler med.

Nej, det er ikke Toga Vinstue
Husk, det er Folkemødet – ikke Roskilde Festival eller Toga Vinstue. Det er absolut hverken smart eller professionelt at dukke op med solide tømmermænd og rødsprængte øjne til en vigtig paneldebat med toppolitikere tidligt om formiddagen. Et glas hvidvin eller to til en netværksmiddag går lige an.

Never again…
Efter Folkemødet vil du have det, præcis ligesom du har det, hvis du har gennemført en maraton: ”Jeg gør det aldrig mere,” tænker du, ”Never again!” Du er træt, du har sovet alt for lidt og spist alt for dårligt, og du er mentalt overfyldt. Men efter et par dages hvile synes du egentlig, at det var en ret fed oplevelse. Jo mere du får Folkemødet på afstand, desto mere begynder du at glæde dig til næste års Folkemøde. Og næste år er du der igen. Og igen. Og igen.

Velkommen på Folkemødet. Vi ses derude i Allinge!

fredag den 8. juni 2018

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - 10 år med kamp mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i 
Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge den 8. juni 2018 -
https://sn.dk/Debat-/10-aar-med-kamp-mod-madspild/artikel/752525


I år fejrer Danmarks største bevægelse mod madspild Stop Spild Af Mad 10-års jubilæum. Og det mangeårige arbejde er ikke spildt: Husholdningerne har de seneste seks år mindsket madspild med 14.000 tons.

Bare fordi agurken er krum, betyder det ikke, at den smager dårligt. Det seneste tiltag i kampen mod madspild er salg af “grimme" og “skæve” grøntsager i supermarkederne. Stop Spild Af Mad, REMA 1000, Gartneri Alfred Pedersen & Søn samt gartneri Østervang Sjælland har fra i år igangsat salg af de uperfekte grøntsager.

Og det går faktisk forrygende godt. På grund af den store interesse hos befolkningen og medierne er de “grimme" størrelser udsolgt stort set alle steder - og flere konkurrerende detailkæder har meldt sig på banen til at få de uperfekte grøntsager på hylderne.

Også danskerne har fået større fokus på at reducere madspild. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at husholdningerne de sidste seks år har reduceret madspild med otte procent per dansker. Det er gode fremskridt.

Den nyeste undersøgelse fra KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad viser, at til spørgsmålet om hvilke tiltag mod madspild, som har været fremme de seneste 10 år, der hjælper danskerne mest med at mindske deres eget madspild, svarer over halvdelen (53 procent), at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser.

Detailkæder er med
Flere detailkæder har netop også fået fokus på madspild. Alle fra Coop til REMA 1000 og Dansk supermarked er i gang - og fokus på madspild er for længst blevet et konkurrenceparameter. Vi er på rette vej - men vi er ikke i mål endnu.

EU og Europa-Kommissionens Platform for Madspild og Fødevaretab, som undertegnede er medlem af, agter fra det kommende år at påbegynde malingen at madspild og fødevaretab i alle europæiske lande med henblik på europæisk reduktion af madspild og fødevaretab i tråd med EU’s og FN’s globale mål om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden 2030. Og det er altså om 12 år. Vi har rigtigt travlt.

Det er vigtigt at holde fokus, også når kampen mod madspild ikke længere har mediernes interesse og ikke skaber de store overskrifter. Blot fordi fokus på madspild er væk fra avisernes forsider, betyder det ikke, at spildet er væk.

Om 10 år vil fokus på madspild forhåbentligt blive så forankret og integreret i hele værdikæden fra jord til bord, at vi ikke længere snakker om det, fordi det bliver naturligt at undgå madspild i alle led.

Indtil da har vi stadig fortsat en meget stor opgave foran os - og vi stopper ikke foreløbig.