søndag den 23. februar 2014

Politiken - Nordkoreanske tilstande indtager danskernes madvaner

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Mange af os kender situationen: Man er på hotel og betragter en dansk famille med to voksne og to børn, som alle indtager den overdådige morgenmadsbuffet. Alle typer mad bliver afprøvet– og bjerge af tallerkener med uspiste madrester hober sig op på familiens bord. Ofte bliver der spist ganske lidt af retten, mens der allerede smages på en ny ret - og en ny og en ny. 

Man skulle næsten tro, at familien ikke kom fra Danmark men fra Nordkorea – og dette var deres første bekendtskab med den vestlige overflod. Især er buffeten en stor udfordring, har en direktør fra Hotel Scandic fortalt mig for nylig, eftersom netop buffeten gør folk til madsvin. For pludselig i dén situation er det helt i orden at gå amok i mad. Som man aldrig ville have gjort det, hvis man havde bestilt og betalt for én ret ad gangen.

Vi bor i et land, hvor ingen i modsætning til lande med hungersnød heldigvis dør af sult. Alligevel slår vores hamster-gen til, når vi skal foretage madindkøb til for eks. Påsken. Og det endda til trods for den liberaliserede lukkelov – for uha, vi må jo sikre os, at der også er mad nok i morgen!

Dengang før Facebook, Internettet, NSA, TV, el-biler, fast food, samtalekøkkener, Zumba og industrialiseringen – dengang for bare et par hundrede år siden – knoklede vores forfædre hårdt på markerne fra solen stod op til solen gik ned. Dengang var livet surt og hårdt, og menneskerne havde brug for ekstra sul på kroppen og en solid kost med store portioner for at kunne klare det hårde fysiske arbejde.

Meget er sket på de par hundrede år, og mennesket lever i dag ved hjælp af og igennem Internettet, og er blevet til en e-generation af facebookere, og hvad der ellers hører til. Vi tilbringer det meste af vores tid – enten på kontorstolen, ved køkkenbordet eller på toilettet – klistret til en computerskærm, en iPad eller en smartphone. Med andre ord træller vi ikke hårdt i marken, som vores forfædre gjorde.

Og dog er vores appetit ikke mindsket – nej, tværtimod spiser vi igennem. Og dette kan også ses på fødevareprodukterne i supermarkederne, hvor den amerikanske Super Size kultur langsomt er ved at snige sig ind på Danmark.

For bare 5-8 år siden skulle man bære butikkernes indkøbskurve, hvor de fleste indkøbskurve i dag har hjul. Og de fleste indkøbsvogne er blevet større, så vi forbrugere er tilbøjelige til at købe lige lidt mere, end vi egentligt har brug for.

Og det stopper ikke her. En stikprøve-spørgerunde blandt mine mange facebookvenner afslører nogle interessante observationer (og tak for dem, venner). Sjovt nok er det primært de usunde fødevarer, der har fået vokseværk:

Sodavandsflaskerne er blevet større – fra 0,25 liter til senere 0,33 liter, ½ liter, 1 liter – og nu 2 liters flasker. Slik- og chipsposer og ispinde er blevet større. Der er kommet flere buffet restauranter. Flere mertilbud – eksempelvis tre croissanter i stedet for een. 2 liters sodavand og gigantiske popcornsbægrer i biograffen, velbekomme. Større størrelser tallerkener. Flere king-size burgere i junk food kæderne. Slik og chips sektionerne i butikkerne bliver bare større og større. Flere familiepakker med for eks. frossen lasagne. Chokoladebarer i forpakninger med to i stedet for een. Og listen fortsætter.

Men også menneskerne er blevet større – Skejby Sygehus skriftede for nogle år siden sengene ud til et nummer større. Selv kisterne leveres i dag i større og bredere størrelser. Og flere flyselskaber har introduceret større størrelser flysæder.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er forekomsten af overvægt i Danmark steget inden for de seneste årtier: 47 % af den voksne befolkning er overvægtige, og omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige.

Mjah, er vi kollektivt ved at udvikle en madsvin-kultur? Er på vej mod de amerikanske tilstande, hvor man til morgenmand får serveret 12 pandekager og køber mayonnaise i to liters dunke? Og har vi glemt, at vi kommer fra Danmark og ikke fra Nordkorea, når vi angriber restauranternes og kantinernes buffeter?

Undgå madspild – spis på NOMA, jokede een af mine venner forleden. Tjo, det handler vel ikke om at lægge hele sit buget på den smarte toprestaurant (og jeg er sikker på, at det ikke bliver en vedvarende fornøjelse), men det handler i bund og grund om mådehold. Og så handler det om vores egen sundhed og helbred.

Hvorfor tage et bjerg af mad på tallerkenen, når man kan gå to gange til buffeten. Hvorfor købe tre wienerbrød, når man ved, at man kun kan få spist eet. Hvorfor tage en stor indkøbsvogn, når man kan nøjes med en mindre.

Det handler om at blive en klog og opmærksom forbruger og ikke lade sig jage rundt i manegen. Vi er selvstændigt tænkende væsner bag indkøbsvognen, ikke forbruger-zombier spændt for vognen.

Det er dig, der fylder din tallerken op ved buffeten – tjeneren står ikke med en pistol rettet mod dig og truer dig til at fylde op. Det er dig, der bestemmer om du skal have een eller tre croissanter – og ikke 7-11-ekspedient. Det er dig, der kan bede om en mindre sodavand i biograffen end den på to liter. Det er absolut ikke forbudt at tænke selv.

Du bestemmer over dine madvaner – ikke omvendt.

Madkulturen - Mere madkundskab, mere madglæde og mindre madspild på skoleskemaet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


For ikke så lang tid siden er jeg blevet gjort til ambassadør for Foreningen for madkundskab (tidl. Hjemkundskabslærerforeningen). Det er en stor ære og jeg er rigtigt glad for det. Det er vigtigt at danske børn og unge lærer om madkundskab samt bedre og sundere madvaner, for dette kan det kan også være med til at påvirke forældrene.

Når det handler om maddannelse, så halter danskerne bagud. Godtnok er Danmark et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Nyt Nordisk Mad, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad der ellers følger med. Men dette når ikke ud til de brede masser: vi danskere gider ikke at bruge vores penge på ordentligt mad. Vi spiser alt for dårlig og for ussel mad.

Stort behov for maddannelse
Flere store danske madpersonligheder som Bo Jacobsen og Francis Cardenau nikker allerede genkendende til det. Den nyeste rapport fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - leverer endda videnskabelig opbakning dertil: i 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.

Hver anden dansker har det seneste år mindsket deres madspild - og det er især småbørnsfamilier, der har mindsket deres madspild mest, viser vores undersøgelse fra Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer. Noget tyder på, at alle de mange kampagner mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i befolkningen.

Men vores nye undersøgelse viser også, at størstedelen af danskerne vil mindske madspild, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Økologi og fødevarer af bedre kvalitet kommer i sidste række.

Lad os være realistiske: Ikke alle danskerne, og slet ikke her under finanskrisen, har råd til at handle i Torvehallerne, tid og overskud til at bage hjemmelavet speltbrød eller mulighed for at plukke hjemmegroede ramsløg. Og mange, rigtigt mange danskere, vælger den nemme og hurtige løsning med færdiglavede fryseretter til aftensmad (med eller uden hestekød) eller junkfood-takeaway.

Maddannelse og husholdning på Finansloven
Hvis vi skal have fat i danskernes madvaner, kan en af løsninger være at kigge på skolerne. Mere madlavning på skoleskemaet, maddannelse, husholdning, respekt for mad samt mindre madspild kan ikke bare lære børnene bedre madvaner. Nej, det kan også være med til at påvirke forældrene og sætte fokus på bedre madvaner derhjemme.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er allerede i gang og vi har lanceret vores første undervisningskampagne til skolerne, Stop Madspild (http://www.stopmadspild.dk), i samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening. Men der skal mere til end bare en NGO-indsats.

Hjemkundskab har i dag et meget nedprioriteret budget på skolerne. En hjemkundskabslærer fortalte til mig forleden, at budgettet pr. elev på deres skole ligger på 9 kroner per gang per elev - og det forventes, at der både skal kunne laves hovedret og dessert.

Hvis politikerne er interesseret i at medvirke til bedre madvaner, maddannelse og større folkesundhed, bør politikerne rette blikket mod skolerne. Bakke op om madskoler og hjemkundskabsforeninger, støtte de lokale madinitiativer samt gå aktivt ind i kampagner og formidling om bedre maddannelse. At sætte maddannelse og hjemkundskab på Finansloven er ikke nogen dårlig idé.

Det er muligt at rette op på den danske befolknings madvaner, og her kan og må gøres en indsats. Og hvis alt dette samtidig medvirker til større folkesundhed, bedre oplysning, mindre madspild, oprør mod junkfood samt en bedre bundlinje i butikkerne - ja, så er det vel ikke så ringe endda.

fredag den 7. februar 2014

FoodCulture - Mindre madspild skal skabe jobs - ikke koste jobs

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Mange tror fejlagtigt at mindre madspild skal blive en trend. Dette er en anelse fejlopfattet - da en trend er noget, der på et tidspunkt går over. Mindre madspild skal tværtimod blive til en tendens, noget som skaber positiv og vedvarende forandring i samfundet.

Regeringen har sat grøn omstilling på dagsordenen og dette betyder også, at der er tilført millionbeløb til diverse pengetanker for at støtte nye grønne projekter, herunder mindre fødevarespild.

Og her skal man netop indtænke hele værdikæden. Det nytter ikke at reducere madspild kun i det ene led, hvor i det andet led kommer det til at koste arbejdskraft eller indtjening. 

Mindre spild og flere jobs
Danmarks årlige ca. halve million tons madspild er ikke en forhindring, men en mulighed: Det handler om at tænke i vækst og nye arbejdspladser. At indtænke overskudsproduktionen i nye muligheder, hvor for eks. skæve frugt og grønt bliver til pesto, chutney, supper eller babygrød. Eller nye netværksprojekter og afsætningsmuligheder, hvor for eks. et hospital kan købe overskudsproduktionen, der ellers ikke er pæn nok til at blive solgt hos detailhandlen. 

GTS-instituttet AgroTech arbejder for eks. i øjeblikket på et netværksprojekt, hvor porrer, som ikke har den rigtige størrelse til at blive solgt i supermarkederne, kan afsættes til foodservice og catering. Dansk fødevaresektor er ved at blive ganske effektiv og mange virksomheder har allerede store fremskridt på området, noget som Danmark med stolthed kan fremvise og videnseksportere til andre lande. 

Nye jobmuligheder kan der komme på tale, når hospitaler, hoteller, kongrescentre, storkøkkener, festivaler og anden form for offentlig bespisning indfører madspildsansvarlige eller madspildskonsulenter, som flere virksomheder er allerede begyndt at gøre brug af. Dette kan endda også skabe behov for en ny form for uddannelse og dermed flere arbejdspladser.

Gammelt madspild på nye tallerkener
Madspild er i dag efterhånden kommet på næsten alles dagsordener: EU, FN, regeringer og store organisationer, store medier samt tunge eksperter og opinionsdannere. Flere og flere protokoller, deklarationer, erklæringer og konferencer finder sted overalt på kloden, herunder hvor jeg selv ivrigt deltager og taler på - og fokusset vokser. Det er positivt, men desværre er der også en del ”gammelt madspild på nye tallerkener” derude i verden – nye rapporter, der koger ny suppe på gamle tal, emner på konferencer, der gentager sig selv år efter år, samt indsatser der ikke altid fører til den store forandring eller effekt.

Hele madspildsområdet skal gentænkes
Det er hverken konstruktivt eller produktivt at diverse madspildsaktivister skælder ”de onde kapitalister” ud i håb om forandring. At pege fingre er heller ikke en løsning, for det flytter blot ansvaret væk fra een selv – og især i en sag, hvor alle bærer sin del af ansvaret til at forandre tingene.

Vil man engagere folk i at arbejde med mindre madspild, skal man gøre det attraktivt. Det skal kunne mærkes på bundlinjen og det skal kunne gøres som en positiv indsats. Når for eks. en hotelkæde kan dokumentere millionbesparelser ved små nemme tiltag som at indføre mindre størrelse tallerkener ved deres buffeter og servere på mindre størrelse fade ved kantinens lukketid, bliver det lige pludseligt meget attraktivt at kæmpe mod madspild. 

Eller når kantine- og storkøkkenmedarbejdere begynder at veje deres madspild for at finde ud af hvor meget de egentligt smider ud. Dette fokus skaber god forandring og stor engagement, hvor folk aktivt selv begynder at tage del i reduktionen af spildet og således bliver en del af løsningen.

Fra madspild til måltider
Det uundgåelige madspild vil der altid forekomme i hele værdikæden, hvorfor er det vigtigt ikke alene at reducere dette, men også at udnytte til for eks. biogas, dyrefoder - eller som hjælp til socialt udsatte.

Flere gode hjælpeorganisationer, såsom Projekt Hjemløs, aftager allerede i dag flere tons gode gratis overskudsfødevarer fra producenter, detailhandlen, catering og lign. og videreformidler disse til hjemløse og socialt udsatte. Det samme gør Kirkens Korshær, Projekt Udenfor, Morgencafeen og mange flere hjælpeorganisationer. Initiativer som disse har enorm socialøkonomisk og samfundsmæssig værdi.

Men initiativer som disse skal sættes i system og blive endnu mere effektive, så der bliver taget hånd om alle Danmarks voksende antal hjemløse, som i dag tæller ca. 6.000 mennesker. Derfor arbejder vi i Stop Spild Af Mad i øjeblikket på et fast system, hvor den gode overskudsmad fra hele fødevarernes værdikæde vil nemt og direkte kunne videreformidles til landets væresteder, herberger, asylcentre, kvindehjem, omsorgshjem og andre boformer for socialt udsatte – uden store behov for ekstern transport, ekstern lager eller logistik.

Initiativet har allerede involveret førende aktører i fødevaresektoren og har økonomisk støtte fra bl.a. Nordisk Råd og EU. Der er allerede interesse for projektet både hos EU, FN samt hos flere organisationer i USA.

Mindre madspild er en mulighed, der ikke bør gå til spilde. Der findes ikke een mirakelløsning på problemet, men mange gode tiltag, som kan tilsammen udgøre løsningen. Det er på tide lave madspild om fra et problem til handling og forandring - og for at knække kurven, skal der i hele værdikæden belyses nye, positive og resultatorienterede tiltag.