torsdag den 2. april 2020

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Sådan får du din mad til at strække længere

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 30. marts 2020 -
https://sn.dk/Debat-/Saadan-faar-du-din-mad-til-at-straekke-laengere/artikel/928857


Den 12. marts vågnede Danmark op til en ny virkelighed som følge af den hastigt voksende Coronavirus (COVID-19). Ifølge statsministerens og regeringens anbefalinger skal danskerne for at inddæmme virusset i videst muligt omfang holde sig hjemme.

I krisetider er det vigtigt at have et godt og stærkt immunforsvar, spise sundt og derudover passe godt på sine madvarer. Det er for eksempel en god idé at lave madplaner, så man får ro og overblik. At udnytte sine madvarer og resterne optimalt samt at få sin mad til at vare længere vil også skabe en lettere hverdag.

Derfor har jeg samlet en guide til, hvordan du får din mad til at strække længere. Klip den ud af avisen og hæng den op på køleskabet.

Vigtig mærkning
Datomærkningen »sidste anvendelsesdato« bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling m.m. - maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb. »Mindst holdbar til« eller »bedst før« bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, m.m. Fødevarestyrelsen siger, at du sagtens kan spise maden efter udløb af »mindst holdbar til/bedst før«-dato. Er du i tvivl, så se, lugt og smag på maden. »Bedst før« betyder med andre ord ikke »giftigt efter«.

Ved at blive ven med din fryser og holde orden i den kan du og din familie få stor glæde af jeres mad gennem lang tid. Husk dog regelmæssigt at spise op af det, der er i din fryser. Statens Husholdningsråd har lavet en god guide til madens holdbarhed i fryseren:
  • Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren
  • Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen 
  • Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder
  • Pølser: 2-3 måneder
  • Fedt svinekød: Cirka 3 måneder
  • Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, fars kun kan holde sig i 2 måneder
  • Røget kød: 4-6 måneder
  • Magert svinekød: cirka 6 måneder
  • Kylling: 8-10 måneder
  • Oksekød: Ca. 10 måneder.
  • Lammekød: Ca. 10 måneder
  • Røget fisk: Ca. 3 uger
  • Fiskefars: 1-2 måneder
  • Fed fisk: 2-3 måneder
  • Mager fisk: 3-6 måneder
Portionsberegning er vigtigt, især for en børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole spiser en voksen ca. 500-700 gram mad per måltid inkl. brød. Børn spiser generelt mindre end voksne. Generelt spiser børn i alderen fire til 10 år ca. halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, dvs. 250-350 gram. Et barn under tre år spiser lidt mindre, ca. 200-300 gram. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som en voksent menneske.

Velbekomme, og pas godt på Jer selv.

mandag den 23. marts 2020

Dansk Handelsblad - Over halvdelen af danskerne ønsker madspildsprodukter på hylderne

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Kampen mod madspild er ved at blive big business - godt, for der er også skabt et marked for det. Forbrugere er klar.

Supper og pastasaucer, som er fremstillet af "grimme" overskudstomater fra gartnerier. Brødchips, som er lavet ud af daggammelt brød fra bagerierne. Frugtbarer, der er fremstillet af 2. sorterings frugt. "Grimme" tomater og "skæve" agurker. Ketchup, som er lavet af overmodne tomater. Æblejuice, presset af æbler fra danskernes haver.

Blandt danske forbrugere ses en tydelig interesse i at købe disse produkter. En undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad med støtte fra Tuborgfondet viser, at 55 pct. af danskerne faktisk ville fortrække fødevareprodukter, hvor produktet bidrager til mindre madspild - fremfor at købe et tilsvarende produkt, som gør det.

De tre største årsager til, at danskerne vil fortrække at købe fødevareprodukter, som modarbejder madspild, er: 1) fordi danskerne vil støtte, at producenten gør en aktiv indsats mod madspild (53%) 2) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til mindre madspild (43%) og 3) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til større omtanke for verdens ressourcer (34%).

Det er især kvinder og yngre danskere i alderen fra 18 til 34 år, der ifølge undersøgelsen har interesse for fødevareprodukter, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Sådan nogle "madspildsprodukter" vil både sikre øget indtjening i fødevareklyngen ved at flere fødevareproducenter anvender overskudsprodukter, som ellers ville blive kasseret - og dermed bidrage til forankring af cirkulær omstilling i samfundet. Og cirkulær økonomi er netop noget, som vores nuværende regering har stor fokus på, især når det handler om regeringens klimamål om 70 % CO2-reduktion inden 2030.

Madspildsprodukterne vil også være med til at markedsføre fødevareproducenter og detailkæder, som aktivt tager ansvar. Samtidigt vil de gøre det nemmere for forbrugere (som ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er fødevareværdikædens største madspildere) at træffe nemme og aktive valg og samtidig bidrage til mindre madspild. Til sidst vil de også udgøre en daglig reminder i køleskabet om at spise produktet op.

370 tons "grimme" grøntsager reddet fra madspildsdøden 
Ifølge Nordisk Ministerråds rapport "Food losses and waste in primary production - Data collection in the Nordic countries" udgør estimeret årligt madspild af grøntsager i dansk primærproduktion 33.000 tons. Med andre ord er det 33.000 tons grøntsager, som man faktisk kan sætte i produktion og få solgt.

Der er allerede et erhvervspartnerskab, som allerede har medvirket til at mindske dette madspild og skabe mere vækst. 370 tons "grimme" grøntsager har danskerne er reddet fra madspildsdøden på de seneste to år, viser en nylig opgørelse fra Alfred Pedersen & Søn ApS.

Bag det succesfulde landsdækkende initiativ står Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS i samarbejde med Gartneriet Østervang Sjælland, salgsorganisationerne GASA Odense og GASA Nord Grønt AmbA samt detailkæderne REMA 1000 og Salling Group.

I sommeren 2018 tog det fart. Der var der en stor overproduktion af tomater på grund af ualmindeligt varmt vejr. Siden har både REMA 1000, føtex og Bilka solgt overskudstomater, de for skæve agurker og "grimme" pebre. Disse "grimme" grøntsager blev solgt hhv. i bakker samt som en "madspildsketchup", som er fremstillet af overskudstomater. For hver solgt enhed går der også donation til at støtte foreningen Stop Spild Af Mad's arbejde mod madspild. Produkterne sælges til en reduceret pris i forhold til 1. klasses produkter. Og det går som varmt brød, toneangivende danske og internationale medier har berettet om samarbejdet - og det gode samarbejde fortsætter i år.

Der er stor potentiale for fødevareproducenter og detailkæder i at sætte sådan nogle madspildsprodukter på markedet. Sådan nogle madspildsprodukter vil også være med til at bidrage at forbrugere kan mindske madspild på den lettest tænkelige måde. Forbrugere skal bare spise maden op.

onsdag den 26. februar 2020

Berlingske - En tredjedel af alle fødevarer i verden går til spilde: Nu får regeringen 10 anbefalinger til at mindske madspild

af Flemming Besenbacher, Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Bestyrelsesformand for Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD, Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Bestyrelsesmedlem i Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD , m.fl.


Vi kender det alle. Resterne fra aftensmaden, der ikke blev spist, før de blev for gamle. Mælken, der stod lidt for længe i køleskabet. Frugter, som bliver lige lidt for slatne i frugtskålen. Mad, som vi har glemt i fryseren i flere år. Det hele ender i skraldespanden.

Hvert år spilder vi 700.000 tons fødevarer alene i Danmark. Og på verdensplan spildes ca. en tredjedel af alle fødevarer ifølge FNs Fødevareorganisation FAO. Det er ikke kun resterne fra vores egne køleskabe og køkkenskuffer. Spildet sker i hele fødevarens lange rejse fra landmandens marker via supermarkedet til forbrugerens tallerken.

Der er ingen tvivl om, at madspild og fødevaretab medvirker i stort omfang til den klimakrise, som ikke bare Danmark, men hele verden står over for. Den amerikanske tænketank World Resources Institute har på baggrund af tallene fra FNs Fødevareorganisation, FAO, beregnet, at CO2 udledningerne fra spildet af fødevarer, svarer til ca. otte pct. af verdens udledning af CO2. Skulle madspild være et land, ville det ifølge FN være verdens tredjestørste klimaforurenende land næstefter USA og Kina. Med andre ord når man taler om klimasyndere: USA, Kina, Madspild.

Når vi spilder fødevarer, bruger og påvirker vi Jordens ressourcer på en måde, der i sig selv kun bidrager til mere affald. De 700.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Hvis vi gerne vil gøre noget godt for vores jord, er reduktion af madspild og fødevaretab absolut et godt sted at starte. Flere undersøgelser viser nemlig, at mindre madspild er et af vores nemmeste bidrag til at mindske klimaforandringer, og »mindre madspild« ligger blandt de mest populære personlige tiltag for at hjælpe klimaet og leve mere bæredygtigt.

Faktisk er indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger. Det er derfor ikke uden grund, at madspild har sit eget delmål i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er ambitionen, at det globale madspild inden 2030 skal halveres på både detail- og forbrugerniveau, ligesom fødevaretab i produktions- og forsyningskæder skal reduceres. I gang, det skal vi – hellere i dag end i morgen.

Derfor afleverer bestyrelsen for Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, ONE\THIRD, i dag for første gang ti anbefalinger til tiltag til regeringen, som vil kunne hjælpe regeringen med at levere resultater på madspildsområdet. Tænketanken samler aktører fra hele fødevareværdikæden fra jord til bord, relevante myndigheder og forskere for at skabe et solidt grundlag for samarbejde på tværs af fødevarernes værdikæde om at løse madspildsudfordringerne. Det er således det fundament, anbefalingerne bygger på.

Det er vores håb, at regeringen vil lytte til og indfri anbefalingerne – og ikke mindst drage nytte af det forum for et stærkt samarbejde, der allerede er etableret i regi af tænketanken.

Engagér danskerne
Lad os starte der, hvor du, jeg og alle andre kan gøre en forskel. Danskernes engagement spiller en helt central rolle i kampen mod madspild og den grønne omstilling. De private hjem eller husholdningerne er en af de allerstørste »madspildere«, hvis vi tager alle kategorier af spild af mad fra jord til bord med. Derved har husholdningerne også det største potentiale til at gøre noget aktivt ved problemet. Og faktisk gennem et relativt enkelt greb – nemlig mere bæredygtig omtanke i forhold til madvarerne i vores egne køkkener.

Tænketanken foreslår i den forbindelse regeringen at lancere en national madspildsdag, som har fokus på madspildets CO2-udslip og klimakrisen fra jord til bord. En national madspildsdag som samlingspunkt kan bidrage til at sikre endnu flere danskeres engagement i kampen mod madspild. Særligt bør regeringen have fokus på fremtidens forbrugere, nemlig børn og unge, og især den gruppe af unge, som flytter hjemmefra og for første gang skal i gang med indkøb og madlavning. Det kan fx ske ved at forankre temaet i undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Samtidig bør regeringen overveje at øge bevidstheden hos danskerne om madspildets bidrag til klimakrisen ved at igangsætte en landsdækkende borgerrettet kampagne, som evt. kan bygge på erfaringer fra tidligere kampagner om madspild. Hånden på hjertet, så kan de fleste af os nok blive lidt bedre til at undgå madspild gennem lidt mere omtanke og brugen af vores sunde fornuft.

Opstil et reduktionsmål
Regeringen har sat sig et ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. I vores optik er det afgørende at inddrage virkemidler til forebyggelse af spild af fødevarer i regeringens kommende klimahandlingsplan. Emnet bør også være en væsentlig del af agendaen i regeringens nyetablerede klimapartnerskaber.

Samtidig opfordrer vi regeringen til at gå i dialog med branchen om at opstille et ambitiøst reduktionsmål for madspild i alle brancheled. Herunder hos landmænd, i industrien og i supermarkederne. Ligesom regeringen bør opstille et reduktionsmål for husholdningerne. Reduktionsmål i hele værdikæden kan danne rammen om nye både statslige og kommunale virkemidler, der kan understøtte danskernes engagement i den grønne omstilling og samtidig være et forbillede for andre lande i deres indsats mod madspild. Flere europæiske lande er allerede godt i gang, så vi har travlt, hvis vi skal leve op til Danmarks ambition om at være grønt foregangsland.

Udgangspunktet for dialogen om reduktionsmål bør være FNs Verdensmål 12.3 om at halvere det globale madspild inden 2030. Men den endelige fastsættelse af et reduktionsmål bør naturligvis basere sig på solide faglige vurderinger. Tænketanken har blandt andet de relevante brancheorganisationer og større fødevarevirksomheder og detailkæder som medlemmer og vil være et oplagt forum for regeringens dialog med brancherne om et reduktionsmål. Tænketanken har også til opgave at drive en frivillig aftale med branchen om reduktion af madspild kaldet »Danmark mod Madspild«, hvor parterne forpligter sig til at opgøre og rapportere deres madspild. For kan vi måle effektivt, kan vi også reducere effektivt. Tænketanken opfordrer alle relevante virksomheder til at bakke op om den frivillige aftale.

Inddrag madspild
Hvis FNs verdensmål skal indfries, er det klart, at der skal en global indsats til. Derfor anbefaler tænketanken regeringen at gøre en særlig indsats for at mobilisere de lande, som har det største klimaaftryk, og lande som har udfordringer med forsyningssikkerhed. Vi ved, at indsatser, der har til formål at reducere fødevaretab i udviklingslande, har både klima- og miljømæssige gevinster og bidrager til at støtte den lokale vækst samt øge indtjeningen hos småbønder i lande, hvor sult stadig er en stor udfordring.

Derfor mener vi, at regeringens kommende udviklingspolitiske strategi bør inddrage indsatser med fokus på fødevaretab og bedre forsyningssikkerhed.

Der er med andre ord nok at tage fat på. Med tænketankens anbefalinger inviterer vi nu regeringen til at påtage sig denne opgave. Slutdestinationen er måske ikke så enkel, som FNs verdensmål formulerer den. Men den er på verdenskortet og ved fælles indsats tror vi på, at vi kan nå målet.

tirsdag den 10. december 2019

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Mindre madspild i julen skaber mere overskud

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 7. december 2019 -
https://sn.dk/Debat-/Mindre-madspild-i-julen-skaber-mere-overskud/artikel/894862


Julen nærmer sig - og vi smider julemad ud i julemåneden for svimlende 1,4 mia. kroner, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Yvonne Luff Gottfredsen, madekspert, forfatter og frivillig ambassadør for Stop Spild Af Mad, har lavet en ny nem femtrins guide til at hjælpe danskerne med at undgå madspild i julen.

1. Planlæg og få planlægningen til at gå op.
Planlæg at få tømt fryseren og køleskabet inden julens mange julefrokoster, så du får plads til resterne. Planlæg, hvor mange personer der skal handles mad ind til. Beregn i gennemsnit cirka 500-700 gram mad per person afhængig af, om det er frokost eller aftensmad. Suppler med ekstra brød, hvis du er bange for, at der ikke er nok mad. Planlæg juleretterne, så de også kan indgå i andre retter imellem julefrokosterne eller på anden-, tredje- og fjerdedagen. For eksempel kan en mørbrad med bløde løg indgå i en gryderet og medisterpølsen i en svensk pølseret.

2. Undgå at sætte al maden ind på julebuffeten på samme tid.
Præsenter juleretterne for dine gæster, eller lav en synlig kuvertliste, så gæsterne ved, hvad der serveres i løbet af julefrokosten/middagen. På den måde er der flow i maden, som du efterhånden sætter ind på bordet og ligeledes tager ud fra bordet og straks herefter sætter på køl igen.

3. Tænk i portionsanretninger.
Lav gerne juletapas retter - en lille portion af hver anretning, og hav tillid til at der er mad nok, selvom du kun anretter et stykke/en portion af hver ret til hver, for eksempel en halv fiskefilet, én tartelet, to minifrikadeller, to små andebryst med tilhørende kål og salater, en skive mørbrad med bløde løg, en lille portionsanrettet dessert eller to skiver/slags ost pr. person. Lidt men godt.

4. Restehylde - »Spises først«.
Det er smart at lave en resthylde i køleskabet med den restmad, du har til overs fra julefrokosten/middagen og madvarer med kortest holdbarhedsdato. Det øger restemadens overlevelse og mulighed for at blive spist først og planlagt ind i en ny ret i morgen eller i overmorgen. Hvis du har meget mad til overs, så overvej at fryse ned i passende portionsstørrelser og gem til aftensmaden i januar. Opbevar helst i en gennemsigtig emballage.

5. Kom sjatterne i en isterningbakke
Sjatter af flydende drikke for eksempel champagne, rødvin, hvidvin, portvin eller en sjat fløde, kan alt sammen fryses ned i isterningebakker og senere bruges i din grøntsagswok, gryderet, suppe, sauce - det giver et ekstra pift til smagen.

Velbekomme og god jul.

Dansk Handelsblad - Selv Vatikanet har fået fokus på madspild - og det forpligter

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Mange ved, hvor travlt jeg har det. Men min november måned var ikke bare travl – men måske en af de travleste måneder i mit liv.

I starten af november udgav jeg bogen “Mad med respekt” med bidrag, forord og opskrifter fra Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, opskrifter fra tv-kokken Timm Vladimir, mad-iværksætteren Anh Lê, de gastronomiske superstjerner Francis Cardenau og Michel Michaud samt kogebogsforfatteren Louisa Lorang. Det tog næsten 3 år at lave vores bog. Dansk Handelsblad var med til bogudgivelsen.

Dagen efter bogudgivelsen var jeg medarrangør på vores årlige Annual International Stop Wasting Food Dinner, i år arrangeret sammen med Sveriges Ambassade - med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie som æresgæst.

Inspiration for Paven
Kort efter var jeg inviteret til at tale i Vatikanet på en international konference om madspild. Ved konferencens afslutning blev der produceret et dokument til Pave Frans, som konferencens 55 deltagere og jeg skulle bidrage til. Dokumentet skal hjælpe med at forankre kampen mod madspild i den katolske kirke samt skal inspirere 1,4 mia. katolikker til mindre madspild.

Jeg boede i selve Vatikanet, faktisk i selvsamme hus, hvor Paven selv bor, Domus Sanctae Marthae. Det var en stor ære og fornøjelse at bidrage til Vatikanets arbejde.

Fokus på madspild står også højt på regeringens dagsorden som en af Statsminister Mette Frederiksens mærkesager. Jeg sidder med i regeringens Tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab og det nyligt nedsatte klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren samt Klimapartnerskab for handel, hvor bekæmpelse af madspild også står højt på agendaen.

Det kører godt for kampen mod madspild. Men det forpligter også.

Fokus på indhold frem for form
Flere og flere journalister og medier er begyndt at være kritiske overfor fødevaresektorens og detailhandlens gode intentioner i kampen mod madspild. Journalister kontakter mig, fordi de undrer sig over detailkædernes store reklamer mod madspild, mens de farverige skraldere samtidig finder tonsvis af tilsyneladende god mad og brugbare nonfood-produkter i de selvsamme detailkæders affaldscontainere.

Flere og flere borgere er begyndt at stille spørgsmål til, hvorfor detailkæder kun donerer overskudsmad til fattige i her julen - og ikke også til hverdag.

Med andre ord er der nye boller på madspilds-suppen. Folk og journalister og medier er begyndt at forvente handling. Det er ikke længere nok at spise kunderne af med et pænt “vi kæmper mod madspild” skilt – uden reelt at gøre noget.

Kampen mod madspild er blevet en gigantisk trend, måske en af tidens største. Alene i Dansk Handelsblad optræder ordet “madspild” i næsten hver eneste udgave. Medierne leverer ca. 10-20 historier om ugen om diverse madspildsinitiativer landet rundt. Flere undersøgelser viser, at dét at undgå madspild er blandt de mest populære tiltag i kampen mod klimaforandringer, hvis man spørger danskerne om deres personlige indsats.

Når der opstår en trend, opstår der også voksende krav. Forbrugere er blevet mere intelligente i kampen mod madspild. De er begyndt at kræve handling. Snakke om det på sociale medier. Optage videoer. Demonstrere. Skrive til politikerne. Skabe shitstorme. Med andre ord: handle selv.

Derfor ville det være klogt, hvis hele fødevarebranchen og detailkæderne kan blive mere opmærksomme på at fokusere noget mere på indholdet – og ikke kun på formen. På at gøre noget reelt, i stedet for at kæmpe om at komme i TV-Avisen den 23. december med en historie om deres paller med overskudsmad doneret til hjemløse og fattige.

Når regeringen, Kongehuset - og nu også Vatikanet - har fået fokus på madspild, forpligter det også. Kampen mod madspild er ikke for sjov. Det er ramme alvor.

lørdag den 5. oktober 2019

Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis - Mindre madspild er din nemmeste indsats i klimakampen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis den 4. oktober 2019 -
https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/ad36b9bc-5871-46ef-84c0-084e6227e369/


Fokus på klimaet fylder mere og mere i vores hverdag, og klimaforandringerne er efterhånden umulige at overse. Mange danskere føler sig usikre på, hvad vi selv skal gøre for at mindske CO2-udslippet. Heldigvis er dét at stoppe madspild, blandt de mest lavthængende frugter.

Den globale produktion af fødevarer er, ifølge FN, verdens tredjestørste CO2-udleder. Og en tredjedel af al verdens mad går, ifølge FN, til spilde - mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte. Vi kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, ressourcerne og kloden ved at mindske vores madspild.

Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Husk de tre tre-taller:

• Den globale produktion af fødevarer er verdens tredje-største CO2-udleder

• En trejedel af al verdens mad går til spilde

• Mindre madspild ligger på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger

Heldigvis går tingene i Danmark i den rigtige regning. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har eksisteret i over 11 år, og det glæder os, at vores arbejde bærer frugt. Men der er lang vej endnu.

For eksempel er æblesæsonen i gang.

Har du lyst til at blive millionær og tjene 50 millioner kroner? Så find på en god forretningsidé til at udnytte æbler og pærer fra danske private haver.

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer anslår nemlig, at der produceres årligt omkring 10 millioner kilo pærer og æbler i danskernes private haver - og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten - svarende til en værdi af 50 millioner kroner omsat til priser hos dansk detailhandel - går til spilde.

Helt til spilde går æbler og pærer dog ikke. Havens dyr og fugle nyder godt af nedfaldsfrugter, og det hjælper dem med til at stå imod kulden om vinteren.

Med andre ord kan æble- og pære-spild ikke rigtigt sammenlignes, når en detailkæde smider frugterne, som ovenikøbet kan være fløjet fra den anden side af jorden, ud.

Alligevel bør der være mad nok til alle, og det er sund fornuft at udnytte sine frugter i haven, når de nu alligevel hænger der.

Mange køber økologiske æbler i supermarkedet. Fordi vi håber, de er lidt sundere, og fordi vi dermed håber at gøre kloden, klimaet og miljøet en grøn tjeneste. Men ofte ser vi kun økologi-mærket og overser resten af emballagen, hvorved vi ikke opdager, at æblerne måske kommer hele vejen fra New Zealand, Chile eller Argentina.

Tilsvarende glemmer vi, at æblesæsonen i Danmark lige nu faktisk er i fuld gang. Måske står der sågar i ens egen baghave derhjemme smukke æbletræer, som har brugt hele året på netop nu at kunne tilbyde os lækre, saftige og modne, danske æbler.

Men alligevel oplever vi det som nemmere at købe æbler i butikken i stedet. I hvert fald sker det samme år efter år efter år: vi udnytter ikke æbler fra vores egne haver. Og samtidig køber vi pligtskyldigt samme slags æbler i butikkerne - frugt som vel at mærke er fløjet ind fra Langbortistan.

Har man selv ikke tid eller overskud til at få plukket sine æbler, vil man med garanti kunne finde venner og bekendte og andre frivillige til at tage tjansen. Og så kommer man da også hinanden ved.

Flere kommuner er derudover begyndt at udlåne saftpressere til borgerne, så de kan udnytte deres frugt lidt bedre. Flere virksomheder er begyndt at lave cider på danske æbler, og flere mosterier tager imod æbler fra danskernes haver. Der er en god bevægelse i gang, men der er fortsat en del spild.

Derfor er mindre madspild din nemmeste indsats i klimakampen, og den mest lavthængende frugt at plukke. Det gør ikke ondt. Og så sparer du ovenikøbet tid og penge.

Du kan starte med at udnytte æblerne i din egen have.

fredag den 27. september 2019

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Stop madspild og tjen 50 millioner

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 25. september 2019 -
https://sn.dk/Debat-/Stop-madspild-og-tjen-50-mio/artikel/874753


Æblesæsonen er i gang. Har du lyst til at blive millionær og tjene 50 millioner kroner? Så find på en god forretningsidé til at udnytte æbler og pærer fra danske private haver.

Beregning fra Landbrug & Fødevarer anslår nemlig, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i danskernes private haver - og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten - svarende til en værdi af 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel - går til spilde.

Mange køber økologiske æbler i supermarkedet, fordi vi håber, de er lidt sundere, og fordi vi dermed håber at gøre kloden, klimaet og miljøet en grøn tjeneste. Men ofte ser vi kun økologi-mærket og overser resten af emballagen, hvorved vi ikke opdager, at æblerne måske kommer hele vejen fra den anden side af kloden.

Tilsvarende glemmer vi - måske specielt i vores travle hverdag med job, familie, fritidsinteresser og venner, at æblesæsonen i Danmark lige nu faktisk er i fuld gang med gode danske æbler. Måske står der sågar i ens egen baghave derhjemme smukke æbletræer, som har brugt hele året på netop nu at kunne tilbyde os lækre, saftige og modne æbler. Men alligevel oplever vi det som nemmere at købe æbler i butikken i stedet.

Har man selv ikke tid eller overskud til at få plukket sine æbler, vil man med garanti kunne finde venner og bekendte og andre frivillige til at tage tjansen. Og så kommer man da også hinanden ved. Flere kommuner er derudover begyndt at udlåne saftpressere til borgerne, så de kan udnytte deres frugt lidt bedre. Flere virksomheder er begyndt at lave cider på danske æbler, og flere mosterier tager imod æbler fra danskernes haver. Men der er fortsat en del spild.

Dog skal det nævnes, at denne form for frugtspild i private haver ikke er den samme form for madspild, som f.eks. finder sted i detailhandlen, eftersom frugtspildet indgår i naturens kredsløb og er til gavn for havens vilde dyr.

Mads Hansens danske folkevise fra 1868 »Marken er mejet« påpeger klogt: »Riv I marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.« Og det gælder ikke kun i marken men såmænd også under æbletræet. Nedfaldsæbler er vigtige fødekilder for fugle og gnavere - så lad altid en god portion nedfaldsæbler blive liggende.

Alligevel bør der være mad nok til alle - og det er sund fornuft at udnytte sin frugt i haven, når de nu alligevel hænger der.