fredag den 29. december 2023

Avisen Danmark m.fl. kronik med Klimaministeren og Fødevareministeren - Mindre madspild i julen er godt for klimaet

af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen (V) og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 8. december 2023 -


I Danmark ender ca. 800.000 tons mad hvert år som madspild. Særligt julen, der nærmer sig hastigt, er en ægte “madspildshøjtid”.

Ifølge Landbrug & Fødevarer smider vi mad ud for 1,1 mia. kr. i december måned i Danmark. Det svarer til 676 kroner per familie i gennemsnit. Det er både dårligt for klimaregnskabet og for husholdningsregnskabet. Zoomer vi ud på verdensplan, står verdens madspild og fødevaretab ifølge FN for 8-10 procent af verdens totale CO2-udledning.

Rigtig mange danskere bekymrer sig om klimaet, og mange ønsker at være en aktiv del af klimakampen og gøre en forskel. Kampen mod madspild er heldigvis et sted, hvor man nemt kan deltage og gøre en forskel i hverdagen. Når man mindsker madspild, gør man mindst tre gode ting. Man er med til at bekæmpe klimaforandringerne, man bidrager til mindre belastning af naturen, og man sparer penge.

Julen er lig med hygge og samvær, og sådan skal det være. Men måske kan vi også være sammen om at give hinanden gode råd til, hvordan vi alle kan blive bedre til at undgå madspild.

Den ene af os er dygtig og et forbillede, når det kommer til at reducere sit madspild. De to andre er blevet væsentlig bedre med årene, og smider mindre mad ud end tidligere. På trods af vores forskelligheder er vi dog enige om vigtigheden af at spilde mindre mad. Derfor ønsker vi at dele nogle gode råd op til jul, som er simple, men som kan gøre en forskel.

Et godt råd er, at du inden jul bruger nogle uger på at “spise op” af den mad, som du allerede har i dit køleskab og i din fryser. Så har du god plads til at gemme overskudsmaden fra juledagene. I januar er det for eksempel lækkert, når der er “bonusmad” til overs fra julen, som du kan varme, når hverdagen igen er i gang. Så kan du spare en ekstra tur i supermarkedet. 

Derudover er det altid godt – også udenfor julemåneden - at få spist alle UFO’er i fryseren - altså alle de “Uidentificerede Frosne Objekter” som har ophobet sig. Så ender maden ikke med at blive for gammel, for til sidst blot at blive kasseret og ende i skraldespanden.

Planlægning er et godt værktøj i december. Både for at få kalenderen til at gå op med alle juletraditionerne, men også for at undgå madspild. Når du går og glæder dig til jul, kan du med fordel lave en madplan, alt efter hvor mange gæster du forventer til en julefrokost eller middag, frem for blot et slag på tasken. Det er godt at huske på, når du køber ind, da vi ofte ender med at købe for meget mad, når vi skal have gæster – især til jul.

Det kunne også være, at det måske er i år, at de plantebaserede retter finder vej til julefrokostbordet, afhængig af hvad man kan lide. Det kan i hvert fald næppe komme bag på nogen, at kød – især det røde af slagsen – har et højere klimaaftryk, end plantebaseret mad. Så hvis det er klimaet, du ønsker at gøre en forskel for, så søg mod de plantebaserede opskrifter i juledagene. Der er masser af inspiration at finde på internettet, uanset om du vil eksperimentere med nøddepostej eller quinoa-frikadeller.

Under og efter julen er der rig mulighed for at gemme juleresterne, for en rest and kan senere bruges i en andesalat eller i en andesandwich. Både kartofler og en rest flæskesteg kan bruges til en biksemad. Risalamande kan for eksempel bruges som fyld i en kage. Rester af rødvin kan fryses i isterningbakker som ekstra skud smag, når man laver sauce. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.

Når man skruer ned for madspildet og op for julehyggen giver det god mening – både for klimaet og for pengepungen. Velbekomme og rigtig glædelig jul! 

Dagligvarehandlen - Sammen mod madspild - til julehjælp og til hverdag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Julen nærmer sig med hastige skridt - og dermed også detailkædernes og fødevareproducenternes årlige juleuddelinger af overskudsmad til udsatte. Flere detailkæder og fødevareproducenter er ved at planlægge deres årlige juleuddelinger netop nu.

Detailkæderne har netop meget mad i overskud om aftenen Lillejuleaften den 23. december, for når Hr. og Fru Danmark har købt al julemaden ind, orker de ikke at kigge på mere julemad. 

Projekt startede en bevægelse

Allerede siden 2011 lavede Stop Spild Af Mad diverse uddelinger af overskudsmad sammen med vores samarbejdspartnere, som tæller alt fra REMA 1000 til Hjemmeværnet til Unilever, til Hørkram og endda til Roskilde Festival - i alt var over 300 tons god overskudsmad blev videreformidlet til udsatte og hjemløse siden 2011. Personligt brugte jeg alle de penge som jeg fik fra mine priser og anerkendelser, bl.a. fra Svend Auken prisen, ALT for damernes Kvindepris og Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum, på at købe en masse soveposer til hjemløse, så jeg kunne spæde ind til disse uddelinger.

Bevægelsen om at uddele god overskudsmad direkte fra detailkæderne den 23. december startede helt tilbage i 2015 med et 3-årigt projekt Juleoverskud - et fælles samarbejde af REMA 1000, Stop Spild Af Mad og Dansk Folkehjælp, som har sammen med købmændene og frivillige uddelt god overskudsmad til 500 udsatte familier den 23. december 2015.

I 2016 var projekt Juleoverskud dengang Danmarks hidtil største indsats, hvor på én dag var madspild blevet omdannet til julehjælp til udsatte familier. Ca. 30 tons god gratis overskudsmad og diverse gratis non-food produkter (med bidrag fra bl.a. REMA 1000, DLF Dagligvareleverandørerne, DSB, m.fl.) til værdi af ca. 4 mio. kr. blev formidlet til ca. 10.000 danske udsatte børn og voksne af over 500 frivillige fra Dansk Folkehjælp og Stop Spild Af Mad fra 245 REMA 1000 butikker fordelt på hele Danmark.

Også daværende Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen medvirkede som frivillig.

Desuden fik Juleoverskud økonomisk indsprøjtning i form af 281.970 kr. som ekstra hjælp til de trængte familier gennem en velgørenhedsmiddag, som blev afholdt i Børsen den 23. november 2016 af Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, Stop Spild Af Mad og Dansk Folkehjælp med kongelig deltagelse af H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie samt 180 prominente gæster.

I 2017 blev projekt Juleoverskud igen Danmarks daværende største landsdækkende uddeling af overskudsmad i Julen. Rundt regnet modtog 8.365 udsatte god overskudsmad. Hele 30 tons juleoverskudsmad til en værdi af 3 mio. kr.. blev uddelt til udsatte og afviste julehjælpsansøgere - og mere end 900 frivillige fra Dansk Folkehjælp og Stop Spild Af Mad var med til at dele juleoverskudsmaden ud den 23. december 2017.

Projekt Juleoverskud startede en bevægelse. Flere organisationer, grupper og initiativer blev inspireret af projekt Juleoverskud og startede deres egne uddelinger af overskudsmad rundt omkring i landet i samarbejde med flere detailkæder. Bevægelsen er fortsat i gang i dag og fanen bæres højt af mange grupper og madspildsorganisationer. 

Vi skal også huske - og anerkende - projekt Juleoverskuds mange frivillige og REMA 1000 købmænd og ansatte, som brugte deres lillejuleaftener på at uddele overskudsmad til udsatte i hele Danmark. Det er deres skuldre, at overskudsmad bevægelsen står på i dag.

GratisMad.dk - fra madspild til madhjælp  

Vi skal i den grad også huske på, at de udsatte har brug for madhjælp hver eneste dag året rundt, og ikke kun til helligdagene. 

I år et det 10 år siden jeg modtog Nordisk Råds Natur- og miljøpris i Operahuset i Oslo. Det var nok en af de mest mindeværdige dage i mit liv - og noget, som blev en ægte gamechanger i mit arbejde med Stop Spild Af Mad og for hele kampen mod madspild.

Allerede dengang havde jeg en plan for hvad Nordisk Råds Natur- og miljøprisen skulle bl.a. bidrage til - og jeg lovede dengang på scenen i Operahuset i Oslo til danske og internationale medier at lave en landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad.

I dag, 10 år efter, efter en del tilløb og en del forarbejde, er den landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk i fuld gang.

Portalen GratisMad.dk består af en lettilgængelig gratis digital portal på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom - det vil sige fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte - at få nem og hurtig adgang til gratis lokal overskudsmad, over hele landet og på en værdig måde.

Portalen GratisMad.dk bruges også til, at flere lokale donorer af overskudsmad, for eksempel fødevareproducenter, supermarkeder, grossister og lignende, let kan komme i direkte kontakt med lokale aftagere, såsom væresteder, herberger, velgørende organisationer, lokale madspildsgrupper og andre lokale initiativer mod madspild. Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere.

Portalen GratisMad.dk er udviklet af Stop Spild Af Mad og NORION (fhv. PlanMiljø) med støtte fra Lemvigh-Müller Fonden. I skivende stund er der 689 modtagerorganisationer på portalen GratisMad.dk og portalen har allerede opnået over 400.000 besøg - og bruges flittigt at modtagere og donorer.

Når diverse detailkæder og fødevareproducenter er ved at planlægge deres årlige juleuddelinger netop nu, kan de snildt gøre sig brug af vores landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk så de netop kan komme i kontakt med deres lokale aftagere, såsom væresteder, herberger, velgørende organisationer, lokale madspildsgrupper og andre lokale initiativer mod madspild og planlægge juleuddelingerne. Det nytter ikke at transportere f.eks. en kvart palle overskudsmad fra en landsdel til en anden, hvorimod det nemmere kan gøres lokalt. 

Portalen GratisMad.dk sørger automatisk også for, at overskudsmaden bliver jævnt fordelt ud til alle på en demokratisk og retfærdig måde, så alle lokale modtagerorganisationer og initiativer - også dem som måske ikke er helt så gode til at gøre opmærksomme på sig selv i medierne - får samme mulighed for at modtage overskudsmad som de store og de mediekendte.

Da mange udsatte danske er fortsat ramt af inflationsbølger, vil portalen GratisMad.dk er også være en ekstra hjælp til julehjælp, da den forstærker de eksisterende julehjælpsordninger. Flere danske nødhjælpsorganisationer har allerede tilkendegivet, at de vil henvise deres afviste julehjælpsansøgere til GratisMad.dk.

Gør det ikke for omtalens skyld

Som jeg allerede har skrevet i Dagligvarehandlen tidligere på året, skaber kampen mod madspild ikke længere de store overskrifter i medierne og TV. Kurver over presseklip, hvor ordet “madspild” er nævnt, er nedadgående hos både Infomedia og Retriever.

Da diverse aktører kunne for 5-6 år siden nemt komme i TV AVISEN eller TV 2 NEWS og blive hyldet for deres indsats i kampen mod madspild og for at hjælpe de udsatte, er medierne i dag ret mere tilbageholdende og noget metaltrætte af at bringe historier om madspild. Også fordi der er mange andre presserende dagsordener i dag - og derudover er danske forbrugere metaltrætte, når det kommer til bæredygtighed, fremgår det af Epinions nyeste forbrugeradfærdsanalyse for APPLiA Danmark.

Man skal huske på, at ansvarlighed handler altså ikke om, hvor mange presseklip, man kan opnå. Måske bør diverse detailkæder, fødevareproducenter og andre aktører også tage bestik af situationen i forbindelse med de kommende juleuddelinger af overskudsmad i december. Det er vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne - og kun når TV-kameraer ruller. 

Avisen Danmark m.fl. - Sammen mod madspild - fra Madspildsdag til madspildshverdag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 29. september 2023 -


Fredag den 29. september fejrer vi National Madspildsdag i Danmark – og internationalt over hele verden fejres FN’s Internationale Madspildsdag, United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste (IDAFLW).

Danskerne er heldigvis på rette vej. Den seneste gallupundersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad i forbindelse med Stop Spild Af Mad bevægelsens 15-års jubilæum i juli viste, at hele 94 procent af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad var de første organisationer, som i nyere tid satte fokus på madspild. I 2006 foretog Landbrug & Fødevarer de første beregninger på husholdningernes madspild. I 2008, inspireret af beregninger fra Landbrug & Fødevarer, blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad igangsat. I slutningen af 2008 afskaffede detailkæden REMA 1000 Danmark, med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, mængderabatter og indførte stykrabatter i alle kædens danske butikker. Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser.

Vi skal også huske – og anerkende – alle de mange frivillige, madeksperter, kokke og andre mad-ildsjæle, som har båret fanen højt, knoklet dag og nat, i weekender og helligdage, og som er gået forrest i kampen mod madspild de seneste 15 år – også inden det blev hot og trendy. Det er dem, vi skal takke for, at kampen mod madspild høster så stor anerkendelse i dag.

Vi er bestemt ikke i mål endnu. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at danske husholdninger smider 235.000 tons mad årligt. Så vi har stadig et stort arbejde foran os endnu.

For nyligt har Stop Spild Af Mad afgivet input til Fødevareministerens kommende National Madspildsstrategi. Udover at opstille realistiske og målbare mål for forebyggelse og reduktion af madspild synes vi, at det er vigtigt, at kampen mod madspild sættes på finansloven.

De sidste mange år har diverse regeringer sat en del initiativer i gang i kampen mod madspild, og meget er afprøvet: alt fra kampagner til tænketanke til madspildsjægere. Men hvis vi skal komme i mål med for alvor at stoppe madspild, skal kampen mod madspild sættes på finansloven, så alle de efterhånden mange hundreder madspildsaktører, organisationer og initiativer kontinuerligt kan fremtidssikre deres gode arbejde mod madspild. 

Alt for mange velgørende madspildsorganisationer betaler i dag både drift og udgifter af egen lomme, og dette er i længden ikke en holdbar eller bæredygtig løsning.

Hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild om for eksempel 15 år? Madspild skaber ikke længere de store overskrifter i medierne og TV, som emnet gjorde, før COVID-19 pandemien begyndte. Men blot fordi danskerne ikke længere har så stort fokus på madspild, betyder det ikke, at madspild er forsvundet.

I fremtiden vil vi ikke tale så meget om madspild - men vil gøre noget ved problemet i hele værdikæden og derhjemme hos os selv. I fremtiden vil samtlige danske fødevarevirksomheder, foodservice og detailkæder have mindre madspild som en etableret del af deres CSR/ESG strategier. I fremtiden vil mindre madspild blive en konkurrenceparameter. I fremtiden vil fødevareproducenter og detailhandel sælge “frasorterede” fødevarer, “skæve” frugt og grøntsager og andre upcyclede fødevarer.

Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem. Ved at forebygge og reducere madspild er vi med til at løse hele fire problemer på én gang.

Om det er en international, national, lokal eller privat Madspildsdag er sådan set underordnet. Blot vi allesammen gør en lille indsats hver dag for at stoppe madspild - og giver restemad en mere central rolle i vores menuer. Til National Madspildsdag - og til hverdag.

Friends of Europe - From farm to fork, let’s unite against food waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark



The world celebrates its annual United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste on 29 September. And yet, we need to remember that the fight against food waste must be fought every day – and not only one day a year.

Should food waste reduction efforts focus on food production or consumption? And what about prevention efforts? Who is responsible for minimizing food losses and food waste? Why is it so important to prevent and reduce waste?

Let’s serve some facts. Food waste perpetuates ethical, economic and environmental issues. By limiting food waste, we can alleviate four problems at once.

First, it is ethically irresponsible to waste food, given that so many people worldwide are food insecure. According to the UN, around 8.9% of the world’s population – approximately 690 mn people – go to bed on an empty stomach. If current trends continue at pace, this figure will exceed 840 mn people by the year 2030.

Second, food waste is money in the trash. According to Eurostat, in the EU alone, nearly 59 mn tonnes of food waste are generated annually – which amounts to 131kg per inhabitant – with an associated market value estimated at €132 bn. On the global scale, according to the UN, global food losses and waste and waste are estimated at US $750 bn annually.

Third, food waste has a significant carbon footprint. Food waste accounts for an estimated 16% of the EU food system’s total greenhouse gas emissions. Globally, according to the UN, food losses and food waste are responsible for 8% to 10% of the world’s total annual greenhouse gas emissions. To put this into perspective: if food waste represented its own country, it would be the world’s third-largest greenhouse gas emitter, behind only China and the United States.

Finally, food waste drains resources – including water, land, energy, transportation and labour – from farm to table, contributing to unnecessary greenhouse gas emissions, and thereby global warming and climate change. According to the UN, three main socio-economic factors are driving the increasing demand for food: population growth, increasing urbanization and rising incomes. By 2050, the world’s population will reach at least nine billion, with more than 70% expected to live in urban areas, and global food production will need to increase by 70% to meet need. The future of agriculture and the ability to ensure food security for the world’s growing population is closely linked to better management of natural resources. In this regard, the reduction of food waste and efficient utilization of produced food must be key priorities.

A recent Gallup survey, conducted by Kantar Public for the Stop Wasting Food movement (Stop Spild Af Mad) in relation to the movement’s 15th anniversary, revealed that 94% of the Danes – almost the entire Danish population – feel that there is more focus on food waste in Denmark today than 15 years ago.

Today, compared to 15 years ago, almost the entire Danish food value chain from farm to fork is involved in the fight against food waste. From REMA 1000 retail chain’s end of the bulk discounts to selling ‘wonky’ vegetables, the fight against food waste is mostly everywhere in Denmark.

Further action must be taken at scale. In July 2023, the European Commission proposed a legally binding target to reduce food waste by 30% by 2030 across the entire EU. This is indeed an exciting new step.

How can policies on food production and consumption complement one another to address food waste across the entire food value chain? There is no one-size-fits-all solution. Food waste must be tackled in several ways through innovation, technology, legislation and financing. The entire food value chain – from farm to fork, including consumers – holds responsibility for reducing and preventing food losses and food waste. The bottom line is that we need to unite against food waste – every day of every year – by making the act of wasting food socially unacceptable.

Dagligvarehandlen - National Madspildsdag 2023 - er kampen mod madspild ved at nærme sig udløbsdatoen?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Den 29. september fejrer vi National Madspildsdag i Danmark – og internationalt over hele verden fejres FN’s Internationale Madspildsdag, United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste (IDAFLW).

Alt tyder på, at danskerne fortsat har et stort fokus på at undgå madspild. Den seneste gallupundersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad i forbindelse med Stop Spild Af Mad bevægelsens 15 års jubilæum i år viste, at hele 94 pct. af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Men kampen mod madspild skaber ikke længere de store overskrifter i medierne og TV. Kurver over presseklip, hvor ordet “madspild” er nævnt, er nedadgående hos både Infomedia og Retriever.

Debatter om madspild fyldte heller ikke så meget på sommerens mange folkemøder, som tidligere. Netop i denne måned, september, plejede alle madspildsaktører de seneste år at stå i kø for at larme om madspild i medierne - men nu er området blevet noget mere stille.

Det hjælper heller ikke på sagen, at toneangivende madspildsaktører som f.eks. Simple Feast og Eat Grim har drejet nøglen om.

Ved at miste pusten

Også internationalt er kampen mod madspild ved at miste pusten - og globalt er man begyndt at forholde sig til, at man muligvis ikke opnår FN’s Verdensmål 12.3 i året 2030.

Flere landes indsats mod madspild er begyndt at halte eller endda køre baglæns. Det fik vi at vide på det store statusmøde for den globale koalition mod madspild ledet af World Resources Institute, Champions 12.3, som jeg er en del af, som blev for nyligt afholdt i New York i forbindelse med med FN's Generalforsamling (UNGA) og international Madspildsdag. For at spare CO2-udslip og penge, deltog jeg naturligvis kun digitalt.

Hvorfor er kampen mod madspild ved at tabe pusten? Både COVID-19 pandemien, efterfulgt af Ruslands brutale invasion af Ukraine samt usikkerhed i den globale forsyning har forårsaget, at kampen mod madspild ikke længere har en stærk rolle.

Men blot fordi der ikke længere er så stort fokus på madspild, betyder det ikke, at madspild er helt forsvundet. Heldigvis arbejder stort set samtlige danske fødevarevirksomheder, foodservice og detailkæder i dybden med at forebygge og reducere madspild - og fokus på madspild er efterhånden en etableret del af deres CSR/ESG strategier, for det i dén grad også er et konkurrenceparameter.

Der er fortsat en bevægelse i gang. F.eks. har Danmarks største tomatproducent Nordic Greens allerede halveret deres madspild og opnået FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline.

Et af Danmarks største cateringselskaber, Jespers Torvekøkken, har allerede implementeret flere processer, som mindsker madspild med mindst 30 pct. både i deres egen produktionen og hos deres kunder.

Ansvarlighed handler altså ikke om, hvor mange presseklip, man kan opnå.

Mangler vedvarende politisk opbakning

For nyligt har Stop Spild Af Mad afgivet input til Fødevareministerens kommende National Madspildsstrategi. Udover at opstille realistiske og målbare mål for forebyggelse og reduktion af madspild synes vi, at det er vigtigt, at kampen mod madspild sættes på finansloven.

De sidste mange år har diverse regeringer sat en del initiativer i gang i kampen mod madspild, og meget er afprøvet: alt fra kampagner til tænketanke til madspildsjægere. Men hvis vi skal komme i mål med for alvor at stoppe madspild, skal kampen mod madspild sættes på finansloven, så alle de efterhånden mange hundreder madspildsaktører, organisationer og initiativer kontinuerligt kan fremtidssikre deres gode arbejde mod madspild.

Alt for mange velgørende madspildsorganisationer betaler i dag både drift og udgifter af egen lomme, og dette er i længden ikke en holdbar eller bæredygtig løsning. Siden 2018 har Stop Spild Af Mad opfordret politikerne til at sætte kampen mod madspild på finansloven og etablere en statslig Madspildsfond, så kampen mod madspild ikke får en udløbsdato.

Fremtiden for kampen mod madspild

Hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild ud? Måske om 5 til 10 år, arbejder hele fødevareværdikæden dybere og mere struktureret med problemet, men uden at det skaber de store overskrifter i medierne og TV.

Man gør noget ved problemet, i stedet for at snakke om det. Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem.

Ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang. Og det vil stadig være aktuelt også efter året 2030, også dén dag journalister og medier ikke længere sætter fokus på madspild.

Det er rigtigt positivt med en national og international Madspildsdag - men kampen mod madspild bør også ske hver eneste dag, året rundt.

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - National Madspildsdag - hver dag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 23. august 2023 -


29. september fejres der i Danmark og i hele verden den nye nationale og internationale Madspildsdag. Det er positivt at myndighederne, regeringen, EU og FN sætter ekstra fokus på madspild – men vi skal huske på, at det skal ske hver dag, og ikke kun en dag om året.
Stor set alle danskere har i dag et øget fokus på madspild. Ifølge den nyeste undersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad i forbindelse med Stop Spild Af Mad bevægelsens 15 års jubilæum angiver hele 94 % af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Dog viser de seneste tal fra Miljøstyrelsen, at de danske husholdninger smider hele 235.000 tons mad ud om året. Så kampen mod madspild stopper ikke foreløbigt.

Må ikke gå ud over fødevaresikkerheden
Flere frivillige madspildsorganisationer, initiativer og grupper, som kæmper mod madfattigdom og indsamler og uddeler overskudsmad, blomstrer op i landet.

På Stop Spild Af Mad's landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk, som har allerede opnået over 380.000 besøg, findes der over 680 af disse organisationer.

I de kommende måneder vil Fødevarestyrelsen lave stikprøvekontrol af disse madspildsorganistaioner. Det er rigtigt positivt – for de udsatte og de hjemløse skal spise mad af præcis den samme gode kvalitet som dig og mig.

Desuden trænger overskudsmad-området til et grundigt eftersyn, da der findes også i dag initiativer, som uddeler skraldede madvarer. Disse kan ikke få lov til at blive optaget på portalen GratisMad.dk. Kampen mod madspild må ikke gå ud over fødevaresikkerheden og man ved i princippet ikke, om der kan være listeria i de skraldede madvarer. Kampen mod madspild skal udkæmpes inden maden rammer butikkerns affaldscontainer.

15 år frem
Nu, efter 15 års kamp mod madspild, hvordan ser det du om 15 år? Når man fx. FN's målsætning om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden 2030? Mange virksomheder, fødevareproducenter og detailkæder arbejder i dag meget målrettet med at forebygge og reducere madspild – og flere har allerede halveret deres madspild. Om 15 år snakker man ikke om madspild – man gør noget ved det.

Men vi forbrugere, selv på trods af inflationen og høje fødevarepriser, skal også blive bedre til at sætte skraldespanden på slankekur. Både for økonomiens, for klimaets og for fremtidens skyld. Lad os gøre hver dag til en Madspildsdag.

torsdag den 13. juli 2023

Dagligvarehandlen - 15 år mod madspild - og 15 år frem

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I år fejrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad sit 15 års jubilæum. Den allernyeste undersøgelse fra Kantar Gallup for Stop Spild Af Mad afslører at hele 94 pct. af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag, end for 15 år siden. 

Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad var de første organisationer, der i nyere tid satte på madspild. I 2006 gennemførte områdechef i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen de første beregninger om husholdningernes madspild.

I 2008, inspireret af beregninger fra Klaus Jørgensen, igangsatte undertegnede forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. I slutningen af 2008 har discountkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, afskaffet mængderabatter og indført styk-rabatter i alle kædens danske butikker. 

Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Siden hen er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.

Vi er slet ikke i mål
Der har været en fantastisk rejse. Siden 2008 har Stop Spild Af Mad både igangsat, gennemført og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild i hele værdikæden fra jord til bord.

Samarbejde med EU og FN. En kogebog og flere aktiviteter med medvirken af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie. Taler på alverdens topmøder konferencer med tusindvis af tilhørere. To TED Talks. Tale i Vatikanet og bidrag til Vatikanets bog om madspild. En BBC video, som gik viralt på Facebook og fik over 30 millioner visninger verden over. Landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk. Massiv og vedvarende medieomtale i Danmark og i udlandet - fra TV 2 NEWS til The New York Times. Over 125.000 følgere på samlede sociale medier. Priser og anerkendelser. 15 års arbejde kan ikke opsummeres på 15 linjer. 

Men vi er ikke i mål. Ifølge Miljøstyrelsen løber Danmarks årlige totale madspild op på 814.000 tons. Vi har fortsat et stort stykke arbejde foran os. 

Kampen mod madspild om 15 år
Hvordan ser kampen mod madspild ud om 15 år? Først og fremmest, så tror jeg at det bliver socialt uacceptabelt at smide mad ud i alle hele værdikæden fra jord til bord. Og her tænker jeg ikke i, at vi skal alle spise mere, end vi kan - men at det bliver ligeså socialt uacceptabelt at smide mad ud som det er at ryge indendørs.

Jeg har kigget lidt i krystalkuglen - og her er mit bud på, hvordan kampen mod madspild ser ud om 15 år i hele værdikæden og sektorer fra jord til bord:

Primærproduktion og landbrug
• Der indtænkes FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 i stort set alle dele af dansk primærproduktion og landbrug.
• Stort set samtlige danske virksomheder indenfor primærproduktion og landbrug har en strategi for mindre madspild/fødevaretab.
• Frasorteringer og sidestrømme bliver udnyttet mere og mere.
• Der er stort set 0 % madspild/fødevaretab i dansk primærproduktion og landbrug.
• De fleste danske virksomheder indenfor dansk primærproduktion og landbrug har allerede opnået FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030).
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Fødevarevirksomheder
• Flere og flere 2. sorteringer af råvarer bliver nu brugt i nye typer fødevarer, som kommer ud på markedet og upcycling er ved at blive mainstream.
• Stort set samtlige danske fødevarevirksomheder har en strategi for mindre madspild.
• Innovation, tech og forskning med henblik på reduktion af madspild er en stor del af fødevarevirksomhedernes strategi for mindre madspild.
• Fokus på madspild er skrevet ind i alle fødevarevirksomhedernes CSR-rapporter.
• Fødevarevirksomhederne laver forbrugerorienterede kampagner med fokus på madspild.
• Mad af insekter, vertical farming og 3D-printet mad vinder indpas.
• Der opstår flere apps med fokus på at forebygge og reducere madspild.
• De fleste danske fødevarevirksomheder har allerede opnået FN’s verdens-mål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030).
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Restauranter, kantiner og foodservice
• Stort set samtlige danske restauranter, kantiner og foodservice har en strategi for mindre madspild.
• Fortsat inflation og dyre råvarepriser gør, at mindre madspild er ikke længere er “nice to have" - men “need to have”.
• Mindre madspild baner vejen for økologiomlægningen.
• Stort set samtlige danske restauranter og kantiner tilbyder doggybags.
• Buffeter er afskaffet hos 50 pct. af danske restauranter og kantiner.
• “Spis ude - hjemme” løsninger bliver mere og mere udbredte.
• Julefrokoster og påskefrokoster til hjemmelevering bliver mere og mere udbredte.
• Flere danske restauranter, kantiner og foodservice bruger apps og teknologiløsninger til mindre madspild.
• Fokus på madspild er skrevet ind i alle restauranter-, kantiner- og foodser-vice-virksomhedernes CSR-rapporter.
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Detailhandel
• Stort set hele dansk detailhandel har en strategi for mindre madspild.
• Stort set hele dansk detailhandel sælger “frasorterede” fødevarer, “skæve” frugt og grøntsager og andre “frasorterede” upcyclede fødevarer, som er ved at blive mainstream.
• Stort set samtlige danske detailkæder donerer overskudsmad til lokale væresteder, herberger, velgørende madspildsorganisationer og andre lokale initiativer mod madspild.
• Der opstår flere og flere produkter til singler og enlige - dvs. mindre forpakninger, for at hjælpe danskerne med at undgå madspild.
• Flere danske detailkæder afskaffer mængderabatter.
• Fokus på madspild er skrevet ind i alle detailkædernes CSR-rapporter.
• “Køb og hent” og hjemmelevering løsninger bliver mere og mere udbredte.
• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Husholdninger
• Stort set hele dansk befolkning synes, at det er vigtigt at undgå madspild.
• Danskerne er blevet meget bedre til at undgå madspild - også set i lyset af fortsat inflation, usikkerhed i fødevareforsyning og høje fødevarepriser.
• Mindre madspild er noget man gør, ikke blot taler om.
• At undgå madspild er blevet trendy og ansvarligt.
• Danskerne er ikke blege for at købe hverken datovarer eller “skæve” frugt og grøntsager, for det signalerer ansvarlighed.
• Danskerne forventer, at deres lokale supermarkeder, restauranter, fødevareproducenter o.lign. har en strategi for mindre madspild.
• Det bliver socialt uacceptabelt at smide mad ud.

Foreninger og organisationer
• Flere og flere fonde giver tilskud til kampen mod madspild.
•  Der opstår flere og flere velgørende madspildsorganisationer og andre initiativer mod madspild, som videredistribuerer overskudsmad til udsatte.
• Der kommer paraplyorganisationer for velgørende madspildsorganisationer og andre initiativer mod madspild, som videredistribuerer overskudsmad til udsatte.
• Der kommer flere og flere Wefood-butikker og Wefood-lignende butikker.
• Kampen mod madspild er en indkorporeret del af klimakampen.
• Flere miljø- og klimaorganisationer har kampen mod madspild skrevet ind i deres strategier.

Biogas- og affaldsindustrien
• Pga. Ruslands invasion af Ukraine og fortsatte høje energipriser, bliver større og større del af madaffaldet brugt til biogas.

Politikere og myndighederne
• Pga. Ruslands invasion af Ukraine, nye COVID-19 mutationer, nye pandemier og usikkerhed i den global forsyningskæde, opnås der ikke FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030) - men der opstilles nye, mere realistiske FN’s verdensmål.
• Der er oprettet en statslig National National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild for at støtte kampen mod madspild fra jord til bord.
• Fokus på madspild bliver en del af pensum på alle folkeskolerne.
• Hver eneste Miljø- og Fødevareminister har fokus på madspild.

Medierne
• Fokus på madspild skaber ikke længere de store overskrifter, fordi fokus på madspild er blevet mainstream - kampen mod madspild er ikke længere en nyhed, men en mere integreret del af hverdagen.
• Alle madmagasiner har en sektion om madspild.
• Alle kogebogsforfattere har en sektion om madspild i deres kogebøger.
• Der bliver i mainstream TV lavet flere TV-programmer og TV-shows med fokus på at undgå madspild.

For at opsummere, er madspild med andre ord et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem. Ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang. 

Kampen mod madspild er den eneste kamp, hvor alle vinder.