mandag den 25. juli 2016

The Huffington Post - When We Waste Food We Waste Love

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark 


Image a little small piglet. Or a lamb. Or a cute chick or a rabbit. Imagine looking those animals straight in their eyes and telling them that they will grow up with a sole purpose of being slaughtered and tossed in the trash. What a terrible waste of lives.

Unfortunately, this is happening every day across the globe.

According to UN FAO, 20% of the annual global meat production is either lost or wasted - this is equivalent to 75 million cows.

Respect for food
Food waste is not only that piece of uneaten hamburger on your plate. It’s also gigantic a waste of resources behind the scenes, when you really take a look at your hamburger and see its story unfold: Animal lives, land, farmer’s work, fertilizers, animal feed, water, gas, energy, transportation, packaging, storing. According to the Worldwatch Institute, 51% of annual worldwide greenhouse gas emissions are caused by animal agriculture.

And all of that - and much more - is going to waste when we waste food.

Now, I don’t want to sound like a hippie, but in the world of escalating climate change, political instability, shootings, conflicts and repetitive terror attacks all over the world, we really need to talk about something positive. We need to talk about love. Yes, love.

Because when we waste food we waste love.

This year I have participated in 11 panel debates at the Danish political festival Folkemødet. Among the participants were the Landbokvinder - the Farmers Wives Association. They love growing food. When they and their families grow their own food in their farms, they would never waste it. To them, food must be treated with respect.

To the Farmers Wives, respect for food is self-evident, since they have helped growning the animals and the crops, which later becomes food. All that huge work is not to be wasted - a waste of food is the lack of respect for the food and the lack of respect for oneself - it corresponds to denigrate one’s own work.

I am not lobbying for all of you to become farmers. Neither am I implying that all farmers are growing their food with love.

But the Farmers Wives’s message is simple: Treat the food with respect, treat the food with love.

Any perhaps many of us would treat food with more respect and love, if we can become aware of the gigantic journey of the food getting from farm to our plates.

When your loved one has prepared a delicious home-cooked meal for you, that is a declaration of love. When you have grown your food in your garden with care and efforts, that is love. You don’t waste love.

What can be measured can be managed
In my most recent TEDx Talk, I address many food waste traps, which we encounter on our journey from the trip to the supermarket to the depths of our fridge. Fortunately, people are becoming more aware of how not to feed their garbage bins.

The progress in the fight against food waste is now seen almost all over the world.

Lately, the global Food Loss & Waste Protocol measurement standard, created by many international parties, myself included, was launched at the Global Green Growth Forum 3GF in Copenhagen. What can be measured can be managed - especially if we are to achieve the new UN Sustainable Development Goal 12.3 (By 2030, halve per capita global food waste at the retail and consumer levels and reduce food losses along production and supply chains, including post-harvest losses).

Become a Stop Wasting Food activist
A couple of days ago, The Guardian proclaimed Denmark becoming a leader in the food waste revolution. Not only because Denmark has achieved a national food waste reduction by 25% in 5 years, but because we are the country in the world with the fastest growing amount of food waste prevention and reduction initiatives. To put it simply, we Danes started to hate wasting food. And because perhaps we Danes started to treat the food with more love and respect.

We can all become Stop Wasting Food activists, no mater the race, color, nationality, religion, country, sexual or political orientation. All you need to do is start caring for your food. Caring where it’s come from - and caring where it ends - and stop wasting it.

The solution is not to move out to the country and grow our own food. No, the solution lies in a change of mindset: Food is love. You don’t throw love away.

When we live with care and respect for our food - and our other consumer goods as well - we will create a positive effect on our society, the resources and ultimately the nature - where all the resources come from.

Quite simply, it is about treating the nature and our planet, that gives us so much, with love and respect - and not throwing the love away.

onsdag den 6. juli 2016

Dagbladet Information - Man smider da ikke kærlighed ud

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 6. juli 2016 -
https://www.information.dk/indland/2016/07/smider-kaerlighed


I bund og grund handler det om at kunne se en ko eller en gris i øjnene og forsikre den om, at den ikke skal leve forgæves og bare ende i skraldespanden.

Tænk over, hvor mange kræfter der går til produktion af vores mad. Hvor meget arbejde der går forud for, at fødevaren lander på vores tallerken. Tænk, hvor mange ressourcer der er lagt i andre ting i vores husholdning og liv: tøj, biler, elektronik, bohave og andre materielle ting, vi ejer (eller som til tide ejer os).

Når vi smider ud, smider vi med andre ord også en masse tilblivelsesprocesser i skraldespanden. En halv tallerken udsmidt mad har en meget lang historie, der har involveret naturen, marken, landmanden, gødningen, dyrene, transporten, energien og mange andre ressourcer, som bidrog til, at vi let og ligetil kunne vælge og vrage mellem de forskellige madvarer i supermarkedet.

Og den påskønnelsesværdige rejse ender så bare på vores hospicehylde i køleskabet, som glemte ufo’er (uidentificerede frosne objekter) i fryseren – og til sidst i skraldespanden. Det er da mangel på respekt. Sjovt nok er der da næsten heller ingen dokumentarfilm, der viser os alle de alt for mange dyr, som fødes, lever og slagtes direkte til madspild – ude af øje, ude af sind.

Det siges, at man ikke er i stand til at elske andre, hvis man ikke elsker sig selv. Er brug-og-smid-væk-samfundet så i virkeligheden udtryk for, at vi ikke elsker os selv? Og har denne mangel på kærlighed egentlig udviklet sig i takt med industrialiseringen, som gjorde det så nemt at smide ud?

Lovgivning ikke vejen frem
Da jeg deltog og talte på Global Green Growth Forum, 3GF, i juni, var jeg i en workshop med en konferencedeltager fra Ghana. Han berettede, at jo mere industrialiseringen tager fart, og middelklassen vokser i Afrika, desto mere affald og spild bliver der genereret i husholdningerne.

Hvor man i Afrika tidligere primært så fødevaretab på markerne pga. manglende infrastruktur i de afrikanske landbrug, ser man i dag stigende madspild i de afrikanske husholdninger. Med andre ord forekommer der nu både fødevaretab og spild på samme tid.

Nogle lande – f.eks. Frankrig – er begyndt at lovgive imod madspild. Den tendens diskuterede vi ved de mange paneldebatter på Folkemødet i år, og vi var overvejende enige: I Danmark er lovgivning og straf ikke vejen frem, eftersom lovgivningen kvæler gode, frivillige bevægelser.

Vi skal sætte ind et helt andet sted – vi skal ændre i mentaliteten. Vi smider mad og ting ud, fordi vi kan. Fordi det er nemt. Fordi vi ikke tænker os om.

Hvis vi bliver opmærksomme på den gigantiske produktionsproces, der ligger bag fremstilling af mad og forbrugsgoder, vil vi få en ganske anden tilgang til spild. Når vi indser, hvilket kæmpestort forløb, der er gået forud for flæskestegen, æggekagen og kyllingelåret landede på vores tallerken – ja, så vil vi højere grad påskønne, respektere og nyde vores mad. Og man smider altså ikke ting ud, man holder af.

Organisationen Landbokvinder, som også var til stede under vores paneldebatter på Folkemødet, mener, at mad skal behandles med respekt. For Landbokvinder er respekten for mad en selvfølgelighed, eftersom de har været med til at producere de dyr og afgrøder, som senere bliver til vores mad. Det smider man ikke ud – det er mangel på respekt for én selv og svarer til at nedgøre ens eget arbejde.

Løsningen er ikke, at vi allesammen flytter på landet og dyrker vores egen mad. Nej, løsningen består i en mentalitetsændring: Mad er kærlighed. Kærlighed smider man ikke ud.

Lever man med respekt og omtanke for maden og øvrige forbrugsgoder, får det en positiv afsmittende effekt på vores samfund, ressourcer og i sidste ende naturen – der hvor alle ressourcerne kommer fra. Helt enkelt handler det om at holde af vores natur og planet, som giver os så meget – og om ikke at smide kærlighed ud.

torsdag den 26. maj 2016

Dansk Handelsblad - Systematisk symptombehandlingsindustri

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 27. maj 2016 -
http://www.dhblad.dk


Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s nye bæredygtighedsmål Sustainable Development Goals – og herunder især delmål 12.3, at halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Ikke desto mindre er symptombehandling i alverdens afskygninger hvad vores opfindsomhed rækker til. Systematisk symptombehandling fremfor intelligent forebyggelse. Trist og uambitiøst.

Selv med de efterhånden mange og gratis madspildsforebyggende værktøjer, som man kan implementere i landets kantiner, hører man af og til fra kantinerne, at det er for besværligt og for tidskrævende at igangsætte selve omdannelsesprocessen til at forebygge spildet. Hvorimod at løsningen er mere ligetil, hurtigere og mere håndgribelig, hvis kan man omdanne kantinens madrester til biogas.

Når en lokal fødevarevirksomhed donerer overskudsmad, som den ikke kan få afsat, til det lokale asylcenter, skaber det langt større overskrifter i lokalavisen, end hvis virksomheden har optimeret sin produktion til i stedet helt at forhindre spildet.

Med andre ord fylder systematisk symptombehandling stedse mere i den grønne omstilling og skaber derved falske billeder af, hvorvidt problemerne er løst eller ej.

Husk at tage fat ved problemets rod
Hvor sympatisk og vigtigt det end er at en Brugsen giver overskudsgrønt til den lokale landmands husdyr, eller en producent formidler fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod.

Men det skaber gode overskrifter og gode billeder i det lokal TV og i lokalavisen. Og en masse sympati på de sociale medier, hvor glade folk roser initiativerne – for nu er madspildet, ifølge medieomtalen, stoppet.

Ja, måske er det stoppet på den korte bane. Men problemet er ikke løst ved roden. Der er stadig overproduktion og dermed spild.

Den systematiske symptombehandling er nærmest blevet en industri og dermed en sovepude for den grønne omstilling. For medierne og befolkningen vil helle se billeder af glade bespiste asylcentre end læse om de nyeste madspildsforebyggende værktøjer, som på lang sigt sparer fødevarevirksomheden for madspild til en værdi af en halv million kr.

Og diverse puljer og fonde kaster med glæde penge efter diverse grønne symptombehandlingsprojekter - men i mindre grad efter løsninger med langsigtet fokus.

Dermed være ikke sagt, at hverken biogas indsatsen skal mindskes, eller man skal holde op med at videreformidle god overskudsmad til udsatte. Det er fortsat vigtigt.

Men der mangler et større fokus på forebyggelse, når vi taler om den grønne omstilling. Det mener både John Wagner, Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd samt Niels Jensen, Adm. Direktør i DLF Dagligvareleverandørerne i deres offentlige ytringer på Twitter - senest Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked. Og jeg er helt enig med dem.

I virkeligheden skal alle de grønne initiativer og ildsjæle, mig selv inklusiv, arbejde på at gøre os selv overflødige. For når man adresserer problemet ved roden, vil man på lang sigt også udrydde problemet.

Større fokus på forebyggelse
Men måske er forebyggelse så vanskelig, fordi den ikke er håndgribelig og ikke genererer øjeblikkelige resultater. Og måske er det netop derfor, at de ovennævnte kantiner tøver med at implementere brug af gratis madspildsforebyggende værktøj. Fordi indsatsen og tiden, det kræver at omstille sig, føles tungere end de fremtidige gevinster ved at kunne spare mange tons madspild til en værdi at flere hundrede tusind kroner. Hvad der sker i fremtiden virker naturligt nok ganske uhåndgribeligt og diffust.

Men al omstilling og forandring er svær. Det kræver en stor indsats. Det kræver langsigtet fokus. Men resultaterne af selve omstillingen vil opveje den arbejdsindsats, det kræver at få omstillingen til at ske.

Hvis en landmand ender med at generere ny indtjening på at sælge sin produktion af ”skæve” rodfrugter fremfor at pløje dem ned i markerne, vil tiden og ressourcerne, han brugte på omstillingsprocessen give mening.

Hvis en stor kantine kan spare 1,2 mio. kr. på at mindske madspild og derved f.eks. får råd til at indføre flere økologiske råvarer, er investeringen i omstilling givet godt ud.

Den nyeste rapport, som AgroTech på Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen, viser, at storkøkkener kan spare penge ved at bruge 2. sorterings grøntsager - altså grøntsager, som normalt bliver kasseret hos industrien, fordi de for ser mindre pæne ud i overfladen og derfor ikke kan sælges til forbrugerne. Men professionelle storkøkkener kan sagtens anvende grøntsagerne og hjælper derved landmændene til at få solgt de grøntsager, som de tidligere ikke kunne komme af med. Her taler vi ikke kun om klog og grøn forebyggelse - men også om økonomisk vækst.

Men det kræver en kollektiv indsats og fælles forståelse, hvis klog forebyggelse skal erstatte kortsigtet symptombehandling. Og vi har alle et ansvar i den proces – både landbruget, producenter, detailhandlen, organisationer, medier og borgere må bidrage til, at det bliver forebyggelse, der skaber de langsigtede og vedvarende resultater indenfor det grønne områder.

tirsdag den 17. maj 2016

Dagbladet Information - Den grønne sovepude

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 18. maj 2016 -
https://www.information.dk/udland/2016/05/groenne-sovepude


Hvor sympatisk det end er, når en producent donerer fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod – overproduktion. Systematisk symptombehandling er blevet en grøn sovepude.

Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s nye bæredygtighedsmål, Sustainable Development Goals – og herunder især delmål 12.3: At halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Ikke desto mindre rækker vores opfindsomhed primært til symptombehandling i alverdens afskygninger. Selv med de efterhånden mange gratis madspildsforebyggende værktøjer, som man kan implementere i landets kantiner, hører man af og til fra kantinerne, at det er for besværligt og for tidskrævende at igangsætte selve omdannelsesprocessen til at forebygge spildet. Så er det nemmere og hurtigere at omdanne kantinens madrester til biogas.

Når en producent formidler fem paller småkager, som den ikke kan få afsat, til det lokale asylcenter, skaber det langt større overskrifter i lokalavisen, end hvis virksomheden havde optimeret sin produktion til helt at forhindre spildet.

Det skaber gode billeder på lokal-tv og sympati på de sociale medier, hvor glade folk roser initiativerne – for nu er madspildet, ifølge medieomtalen, stoppet.

Ja, måske er det stoppet på den korte bane. Men problemet er ikke løst ved roden. Der er stadig overproduktion og dermed spild.

Hellere symptombehandling
Den systematiske symptombehandling er nærmest blevet en industri og dermed en sovepude for den grønne omstilling. Folk vil hellere høre om glade bespiste asylcentre end læse om de nyeste madspildsforebyggende værktøjer, som på sigt kan spare fødevarevirksomheden for madspild for en halv million kr.

Puljer og fonde kaster med glæde penge efter grønne symptombehandlingsprojekter – men i mindre grad efter løsninger med langsigtet fokus.

Biogas-indsatsen og god overskudsmad til udsatte er fortsat vigtige initiativer, men der mangler et større fokus på forebyggelse i den grønne omstilling. I virkeligheden skal alle de grønne initiativer, mit eget inklusiv, arbejde på at gøre sig selv overflødigt ved at adressere – og udrydde – problemet ved roden.

Forebyggelse er vanskelig, fordi den er mindre håndgribelig og først skaber resultater på sigt. Måske er det derfor, at de ovennævnte kantiner tøver med at implementere brug af gratis madspildsforebyggende værktøj. Den indsats og tid, det kræver at omstille sig, føles måske for tung her og nu i forhold til de fremtidige gevinster ved at spare tonsvis af madspild. Det kræver langsigtet fokus. Men resultaterne af omstillingen vil opveje den arbejdsindsats.

Hvis en landmand ender med at generere ny indtjening på at sælge sin produktion af ’skæve’ rodfrugter frem for at pløje dem ned i markerne, vil tiden og ressourcerne, han brugte på omstillingsprocessen, give mening.

Hvis en stor kantine kan spare 1,2 mio. på at mindske madspild og derved f.eks. få råd til at indføre flere økologiske råvarer, er investeringen i omstilling givet godt ud.

Har alle ansvar
Den nyeste rapport, som AgroTech på Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen, viser, at storkøkkener kan spare penge ved at bruge andensorterings grøntsager – altså grøntsager, som normalt bliver kasseret hos industrien, fordi de ser mindre pæne ud på overfladen og derfor ikke kan sælges til forbrugerne. Men professionelle storkøkkener kan sagtens anvende grøntsagerne og hjælper derved landmændene til at få solgt de grøntsager, som de tidligere ikke kunne komme af med. Her taler vi ikke kun om klog og grøn forebyggelse – men også om økonomisk vækst.

Det kræver en kollektiv indsats og fælles forståelse, hvis klog forebyggelse skal erstatte kortsigtet symptombehandling. Vi har alle et ansvar i den proces – både medier, organisationer og borgere.

Bog om Roskilde Festival - Roskilde Festival - fra madspild til madoverskud

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Roskilde Festival sammen Stop Spild Af Mad - som den første festival i verden - har for alvor igangsat kampen mod madspild hos festivalens madsteder. Noget, som giver international genklang og anerkendelse. Men det er mindst ligeså vigtigt at sætte fokus på forebyggelse.

I 2014 fik jeg ideen til at man systematisk bør sætte ind mod madspild på Roskilde Festival og intensivere de nuværende indsats. Samme år fik forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og dens mange frivillige lov til at igangsætte og organisere systemer for, hvordan de mange madboder på Roskilde Festival kan smide mindre mad ud.

I 2014 blev ved hjælp af mange seje frivillige fra Stop Spild Af Mad hele 27 tons god overskudsmad - friske grøntsager, frugt, sandwiches mm. - formidlet gratis videre til Sjællands herberger for hjemløse, krisecentre for voldsramte kvinder, væresteder og varmestuer, døgncentre og centre for psykisk syge, asylcentre og andre hjælpeorganisationer. I 2015 var tallet 35 tons. Det er store mængder, og det er godt for nødlidende og for at mindske madspildet.

I 2015 førte indsatsen til opbyggelsen af en selvstændig organisation, foreningen Det Runde Bord som drives i dag af frivillige ildsjæle og har til formål bl.a. at gribe overskudsmad på Roskilde Festival. Stop Spild Af Mad har været inkubator for indsatsen - og nu flyver projektet videre af sig selv.

Stop Spild Af Mad’s 2014 indsats blev belønnet med den internationale anerkendte festivalpris Green Operations Award ved Eurosonic Festival Awards i Holland, som Stop Spild Af Mad fik sammen med Roskilde Festival.

Senere i 2015 fik foreningen Det Runde Bord Miljøprisen Roskilde Festival 2015.

Men i virkeligheden er indsamling af overskudsmad jo lidt af en symptombehandling.

Jeg så gerne, at Roskilde Festival tog fat, før det bliver nødvendigt at omfordele overskudsmad. Det handler om både planlægning og kommunikation. Det kan være en god idé, at Roskilde Festival i højere grad uddannede de frivillige madboder - oven i de økologiske kurser, de i forvejen får - i at planlægge deres indkøb og produktion, så de ikke på festivalens sidste dage står med så meget mad, at de skal forære det væk.

Samtidig er det måske ikke nødvendigt, at madboderne kan tilbyde alt på menuen, når vi når afslutningen på festivalen. Den enkelte festivalgæst skal vænne sig til, at kunne købe reducerede måltider til reduceret pris og også være gode til at være opmærksomme på, om madboder har fokus på madspild. Det behøver ikke at gøre noget, at boderne på sidste dag har lige så mange retter eller bruger lige så mange ingredienser i deres mad, som de gør de første dage.

Det handler selvfølgelig om kommunikation, og der vil ligge et meget langt og sejt træk fra Roskilde Festivals side for at få dette til at lykkes. Men på langt sigt vil det gøre mere end “bare” at reducere madspild på Roskilde Festival. Man planter et frø i bevidstheden på alle deltagere og i øvrigt forhåbentlig også andre internationale festivaler, som igen kan påvirke deres deltagere og interessenter.

Derved vil man begynde at skabe god og vedvarende forandring i den positive retning, også en dag når kampen mod madspild ikke længere kan høste så meget medieopmærksomhed og diverse ministre ikke længere finder sagen aktuel.

På et tidspunkt bliver det forhåbentlig sådan, at festivalen i stedet for at bruge store mængder videregivet overskudsmad som succeskriterie, stræber efter små tal.

En dag vil man måske kunne sige “I år har vi kun haft brug for at fordele 3 tons overskudsmad”.

Det ville virkelig være en god og fremsynet ambition.

tirsdag den 19. april 2016

Dagbladet Information - Kan vi forbrugere ikke tænke selv?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 20. april 2016 -
https://www.information.dk/indland/2016/04/kan-forbrugere-taenke


Forbrugere skal myndiggøres, ikke tales ned til af eksperter og organisationer.

»Vi tænker, før du handler,« lyder sloganet fra den ellers gode organisation Forbrugerrådet Tænk. En række velmenende tv-programmer og avisartikler fortæller os, hvordan vi stakkels forbrugere kan få styr på vores liv og vores forbrug.

’Læn Dem bare tilbage, parkér hjernen i garderoben – og så skal vi kloge hoveder nok fortælle, hvordan verden hænger sammen’. At hjælpe de dumme forbrugere er blevet en industri i sig selv. Tv-programmer, magasiner, organisationer, eksperter og smagsdommere står i kø for at fortælle de dumme forbrugere, hvordan de klarer sig gennem livet. Flere fonde og adskillige puljeordninger støtter mangeårige symptombehandlingsprojekter, der handler om at hjælpe de dumme forbrugere. Og medierne fastholder de dumme forbrugere i den hjælpeløse rolle, eftersom diverse tv-programmer om forbrug og privatøkonomi fremviser familier og par, som overhovedet ikke har styr på deres liv.

Tilbage står indtrykket af de dumme forbrugere, som ikke kan finde ud af noget som helst selv … eller kan de? Har vi virkelig brug for, at nogen tænker for os og fortæller os, hvordan verden hænger sammen?

Har vi fejlet?
I den nye digitale tidsalder kan man som privatperson, som borger og som menigt medlem af civilsamfundet finde svar på næsten alle spørgsmål – løsningen er ofte blot et par klik væk. Men kvaliteten af de svar, man får, afhænger af kvaliteten af de spørgsmål, man stiller.

Med andre ord skal man være god til at manøvrere i den digitale skov af informationer. Og der er naturligvis brug for både organisationer og eksperter til at kvalificere diverse løsninger, så forbrugeren bliver guidet til den bedst mulige og den mest brugbare løsning.

Men organisationer og eksperter, mig selv inkluderet, skal huske på, at forbrugerne i dag har adgang til en fantastisk stor viden, og de har ikke brug for, at nogen ’tænker for dem’ – de har brug for at finde svarene selv. Så længe svarene er de bedste og de mest kvalificerede.

Det andelsejede energiselskab SEAS-NVE’s nye Gallup-undersøgelse viser, at mange danskere ikke ved, hvad den grønne omstilling handler om. Selv på trods af det mangeårige fokus som mange kampagner, organisationer og medier, ikke mindst nærværende avis, har haft på præcis grøn omstilling.

Har vi fejlet? Eller er forbrugerne virkelig dumme, hjælpeløse og ignorante? Betyder det, at vi virkelig skal tænke for de dumme forbrugere, fordi de ikke kan tænke selv?

Nej, forbrugerne kan skam godt tænke selv, og selvsagt kan de selv finde løsninger. Løsningerne skal blot være kvalificerede, implementerbare og nemme at finde.

Empowerment
I coachingverdenen opererer man med begrebet ’empowerment’ – at give magt til individet og lade individet indse, at han/hun selv har magt til at forandre tingene. Princippet handler om, at folk ikke har brug for, at nogen pådutter dem præfabrikerede holdninger til, hvordan livet hænger sammen – folk kan og vil selv.

Og netop denne empowerment skal diverse organisationer, eksperter og lignende gøre brug af. Det handler om at inspirere forbrugeren til en positiv adfærdsændring i hverdagen og give vedkommende nemme værktøjer og redskaber til selv at kunne forandre sit liv.

Til at begejstre forbrugeren og skabe en så smittende begejstring, så han/hun selv gerne vil skabe en positiv omstilling i sit eget liv.

Man skal vise vejen og døren – men forbrugeren skal selv ville gå igennem den dør.

Og så skal man ikke tale ned til forbrugeren og ej heller fastholde forbrugeren i en ’du er en dum og hjælpeløs og ignorant forbruger’-rolle. Mennesker kan tænke selv. Borgere vil handle selv. Forbrugere har blot brug for en kvalificeret guide til at foretage de bedste handlinger.

Den kloge forbrugers tidsalder er kommet – og vi forbrugere kan tænke selv.

The Huffington Post - Will Denmark Win The Global Race Against Food Waste?

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark 

published on The Huffington Post on April 19th 2016 -
http://www.huffingtonpost.com/selina-juul/will-denmark-become-a-wor_b_9703260.html


If Carlsberg is known as probably the best beer in the world, then Denmark can soon be known as probably the world leading country in the fight against food waste. With national reduction in food waste by 25% within the last five years, a national movement against food waste, a food waste restaurant, a food waste supermarket, the government’s Partnership against Food Waste, giant focus on food waste in the media and new food waste reduction initiatives and startups popping up almost every month, Denmark can be proud of its great achievements in the fight against food waste. Denmark is already a home to one of the world’s best restaurants, Noma - and perhaps it’s time to win the global race against food waste.

Perhaps the France and soon Italy are the first countries in the world to introduce national laws against food waste, but they are definitely not the first countries in the fight against food waste.

A global shame
Denmark is a relatively small country populated by 5,7 million people - yet Denmark’s national food waste reaches up to 700.000 tons of good edible food per year. Largest part of the country’s food waste is generated by the households - and most of the food the Danes are throwing away is fruits, vegetables, bread, dairy products and leftovers from meals. This is by the way a very typical picture for the Western households.

While in the countries of Sub-Saharan Africa most of the food is lost during the farming, post-harvesting and processing stages, the tremendous amounts of food waste in the Western countries happen at the consumers’ homes. The new report from the Danish EPA in collaboration with the Danish government, to which I have been contributing, shows that most of the Danes’ food waste happens at homes, especially in the refrigerators, where people are forgetting to use up all the food. The food gets forgotten in the back of the fridge and gradually goes bad. Confusion about the date labeling and the lack of knowledge of using the leftovers are also quite common food waste traps.

The most recent numbers from the EU FUSIONS project, where I participate as one of the Partners, show that every year EU generates 88 million tons of food waste - estimated to roughly 143 billion Euros per year. If we look at the entire planet, the numbers from the UN FAO show that one-third of the world’s food is either lost or wasted, making the food waste a global shame on the face of human civilization, especially when almost a billion humans on this planet are either starving or undernourished.

Thus, there is no time to waste: all countries in the world must enter the race against food losses and waste.

A national movement
Since the foundation of the Stop Wasting movement (Stop Spild Af Mad) eight years ago, the fight against food waste has become a national movement.

Denmark is a country, which takes pride in producing food. The respect for the produced food is growing among the Danes, who gradually start cooking to feed themselves and not their garbage bins.

Today, because of the fight against food waste trend and the consumer pressure, almost every retain chain in Denmark has a food waste prevention strategy. The REMA 1000 retail chain, with the inspiration from the Stop Wasting movement, replaced all their quantity discounts with single item discounts to minimize food waste. This method is now being replicated by the competing retail chains such as Coop, LIDL and many others.

As the single population of Denmark is growing, more single friendly products are being launched on the market: meat and bread in smaller packages as well as butter and yoghurt. The CEO of the Danish Federation of Shopkeepers DSK Mr. John Wagner told in an interview that the fight against food waste is becoming a strong competitive parameter among the Danish supermarkets.

From food waste to big business
A buffet in a restaurant is a huge food waste trap, because the food cannot be reused afterwards due to the food safety issues. The new Danish startup Too Good To Go has solved that problem. With help from this app, you can visit your local restaurant near its closing time, fill up a box of food from the buffet and thus get a very cheap good meal. The restaurant wastes less food, makes more money and you get a good bargain. A win-win scenario, which not only reduces food waste, but helps the restaurant to earn money on the food, which otherwise would have been wasted. A similar initiative, YourLocal, is focusing on the surplus food from the supermarkets.

Another example is the Danish food industry making big business on surplus food. The Irma supermarket chain has launched the Food Waste Chips made of surplus bread. The potato salad industry is starting to use the “ugly” potatoes in the potato salad production. And more and more Danish supermarkets have the “stop food waste areas”, where Danes can buy good food close to its expiration date at very cheap prices. Thus, people get good cheap food and at the same time help avoiding the food waste, while the supermarket gets extra income on the food, which otherwise could have been wasted.

Today, a large amount of Danish hospitals, canteens and restaurants has food waste reduction strategies, which save their businesses large amounts of money. According to Unilever Food Solutions, a medium sized canteen can minimize up to 20% of food waste per year. Many canteens use the money saved by the food waste reduction to buy organic food, boosting the organic agriculture.

The REFOOD label highlights the cafés, restaurants and canteens which joined the fight against food waste, making it attractive to the sustainability-oriented customers.

Many waste companies focus on the recycling and waste sorting campaigns, such as the AVV Nulskrald in Jutland - and actually deliver impressive results. The household waste can actually cut in half, if the households start sorting their waste and recycle.

Several educational food waste campaigns for schools are launched. Universities focus on food waste prevention assignments for students. Projects such as the WeFood food waste supermarket and Rub & Stub food waste restaurant, despite of not addressing the problem at its roots, as they both requite a daily flow of food waste to keep operating, are brilliant initiatives. The growing amount of charity NGOs such as LOFU and PROJECT HOMELESS deliver good surplus food to homeless and socially disadvantaged citizens - and hundreds of food bloggers create mouthwatering recipes to inspire their followers to join the fight against food waste.

And by these all above-mentioned initiatives, I am just scratching the surface.

Keeping the momentum
It is important to keep the momentum in the fight against food waste. According to Danish Agriculture & Food Council, Denmark’s national food waste has been reduced by 25% within the last five years. We have a long way to go, but it’s a good start.

But what will happen, when the fight against food waste doesn’t make the headlines in the media anymore? What will happen, when the food business stakeholders, leaders and politicians move onto a new and trendier agenda? What will happen, when the fight against food waste turns into greenwashing?

The food waste will still be present, despite of the lack of its focus.

It’s important to focus on the prevention.

Nationally and internationally, the food waste symptom treatment is making way more headlines than the prevention of the problem. Yet, the prevention is the most efficient and lasting way to dramatically decrease the mountains of food waste.

Focusing on the prevention and putting the food into good use before the food becomes wasted is the key to solving the global food waste scandal.