tirsdag den 12. juni 2018

Altinget.dk - Sådan får du mest ud af Djøfstortion: Lobbyistens guide til Folkemødet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Folkemødet – årets Roskilde Festival for politikere, journalister, opinionsdannere, magteliten og organisationsfolk, a.k.a. Djøfstortion – står for døren. Hvad enten det er dit første Folkemøde, eller du er en garvet Folkemøde-gænger, er det altid rart med et par gode og nyttige råd. Måske du kan lade dig inspirere lidt til, hvordan du kommer helskindet gennem den bornholmske meningsmaraton. Og for lige at sætte scenen: Mine erfaringer er høstet in active combat: I år er det mit syvende Folkemøde. På de sidste seks Folkemøder har jeg i Stop Spild Af Mad-embede talt i 43 paneldebatter i selskab med diverse ministre, EU-kommissærer og tunge organisationsfolk. På årets Folkemøde har jeg yderligere ti debatter linet op. Og for 25 år siden kunne jeg ikke tale et ord dansk.

”Godt at se dig!”
Du kan lige så godt vænne dig til, at dit mest benyttede udtryk på Folkemødet bliver ”Godt at se dig!”. Uanset om du mener det eller ej – eller om de andre mener det eller ej – er ”godt at se dig” et udsagn, du kommer til at bruge igen og igen.

Vær praktisk
Du kommer til at gå en del på Folkemødet. En hel del. Husk derfor praktisk tøj og sko, som du kan gå i over flere dage. Det behøver ikke just at være joggingsko – du kan stadig være smart – men tynde stiletter er ikke helt så praktiske, når du skal løbe igennem Allinges støvede gader eller langs havnen.

Fætter-kusine-fest
Det er måske en slidt kliché, men Folkemødet er en gigantisk fætter-kusine-fest. Det er de selvsamme mennesker, som du ellers møder på konferencer, i ministerier og styrelser, hos DI og DE, på Axelborg og på Borgen eller til møder i Bruxelles. Du vil møde, tale til og høre på præcis de samme mennesker, som du møder i hverdagen.

Vigtige dage
Torsdag er mest en Djøfstortion-dag, hvor du primært taler foran og med de selvsamme lobbyister, politikere og organisationsfolk, som du også til hverdag taler med. Eneste forskel er, at hele cirkusset er flyttet fra København til Bornholm, at I har solskoldet ansigt, og at jakkesæt er udskiftet med et mere casualt look. Om fredagen ankommer dem, som det i virkeligheden alt sammen burde handle om: vælgerne, medlemmerne, den menige dansker, borgeren. Lørdagen er ensbetydende med fuldt hus, hvor danske borgere for alvor begynder at indfinde sig i den politiske zoo. Om søndagen er du sikkert selv rejst hjem – magteliten tager hjem lørdag eftermiddag/aften. Og du kan jo forsøge at tigge dig til et lift mod København.

Husk mad og drikke
Folkemødet kan være hæsblæsende, og selvom Folkemødet i år har samlet alle madboder et sted (og også i år har Folkemødet igen fokus på madspild, hurra!) kan du stadig ikke nå at få spist. Husk derfor vandflaske og energibarer i tasken, så du ikke går sukkerkold midt i en paneldebat.

Samtalestatister
Før eller siden bliver du på Folkemødet til en samtalestatist – eller også tildeler du selv nogen den lidet attraktive rolle. Det sker således: Mens en person står i en større flok mennesker og snakker med dig, anvender vedkommende dig i virkeligheden som samtalestatist: Mens vedkommende taler med dig, scanner hans/hendes blik nærområdet for mennesker højere oppe i hierarkiet – gerne en departementschef eller en minister eller lignende. Når vedkommende har spottet en sådan, slutter han/hun hurtigt samtalen af med et ”Det var godt at se dig!” og bevæger sig videre til sit næste offer. Og så står man der – vraget til fordel for én med mere indflydelse eller højere kendis-værdi.

Bed om tilgivelse på forhånd
Før, under og efter Folkemødet vil dine Twitter-følgere på et tidspunkt få nok af dine #dkpol- #fmdk- og #fmdk18-tweets og -opslag på sociale medier. Man bliver en pest for sine omgivelser – især dem, der ikke er på Folkemødet. Bed dem om tilgivelse på forhånd.

Kend din besøgelsestid
Det er selvsagt interessant og vigtigt at få en sludder med en minister, departementschef eller direktør for en stor interesseorganisation. Men kend din besøgelsestid – hurtigt ind, hurtigt ud. De har ikke tid til at stå og snakke med dig i timevis, og det har du heller ikke selv. Marker dig, plant dit budskab, og kom hurtigt videre.

Folk lytter ikke
Folk lytter ikke – de venter blot på, at det bliver deres tur til at tale igen. Oftest handler Folkemødet, især hvis du er blandt lobbyister, politikere, organisationsfolk eller lignende, desværre ikke om dialog, men om lange monologer, hvor talerne blot på skift venter på, at det bliver deres tur til at snakke. For mange handler Folkemøder ikke om at lytte og blive klogere – men om at blive set.

Fester skal bruges til fester
Måske er du blevet inviteret til en fest hos Rud Pedersen eller Primetime, men undlad at bruge festerne til at få landet møder eller aftaler. Aftaler og møder skal landes i ædru tilstand og ikke til en fest ud på de sene nattetimer, hvor folk har glemt, hvad de selv hedder.

Planlægning starter et år inden
Planlægning til næste års Folkemøde starter allerede lige efter årets Folkemøde. Allerede der skal du have styr på et sted at bo til næste års Folkemøde. Planlægning til paneldebatterne begynder allerede i slutningen af efteråret, og helst i slutningen af februar skal du begynde at få det hele på plads. Og i marts begynder ministre og top-organisationsfolk at lukke deres kalendere. Husk også at købe fly- eller færgebilletter i god tid inden.

Husk at følge op
På Folkemødet vil du møde hundredvis af relevante mennesker, få nye engangsvenner og lave spændende aftaler og møder. Husk en notesblok eller handheld til en følge-op-liste, og husk at skrive ned, hvad og hvem du skal følge op på efter Folkemødet. Følge-op-lister er en glimrende hjælp til både en travl hverdag samt på Folkemødet, hvor alt kører med 120 kilometer i timen. Så undgår du at stresse over at skulle huske, hvad du har aftalt med hvem og hvornår.

Sladdercentralen: What happens at Folkemødet doesn’t stay at Folkemødet
Vær opmærksom på, at Folkemødet er én stor sladdercentral. Har du en hemmelighed, der ikke er tænkt til bredere kredse, skal du holde din mund. Omvendt, har du en nyhed, som du gerne vil ud med, er Folkemødet netop stedet, hvor man kan få budskabet ud.

Gem lanceringer til agurketiden
Chancen for at komme i tv under Folkemødet, især hvis du har et godt budskab eller sag, er hæderlig. Men din News-optræden vil drukne i alle de andres. Folkemødet er med andre ord ikke et sted, hvor man skal lave store presselanceringer, da de vil drukne i al den larm, som alle de andre også laver. Vent til agurketiden efter Folkemødet – så får du hele sendefladen for dig selv.

Tal med måde
At tale på 13 paneldebatter på tre dage er måske lige i overkanten – og jeg taler af erfaring. Hvis du har så mange paneldebatter, er der risiko for, at du ikke længere kan huske, hvad du har sagt til hvem og hvornår. Og så ender du med at gentage præcis det samme, som du har sagt på dine tre seneste paneldebatter. Seks-syv paneldebatter på tre dage på Folkemødet er efter min mening lige tilpas. Så får du nemlig også mulighed for at netværke.

Husk at dokumentere dine paneldebatter og events
Der er stor sandsynlighed for, at de paneldebatter og events, du arrangerer, medarrangerer eller medvirker i, ikke altid er lige velbesøgte. Hvis man er heldig, er teltet fyldt. Hvis man er uheldig, står der ti forkølede mennesker (i ly for regnen), hvor kun tre lytter med, og syv har glemt paneldebatten kort efter. Husk derfor at dokumentere dine paneldebatter og events med enten foto, video eller livestream. Så kan du i det mindste dokumentere, at du har været på Folkemødet og fik dit budskab ud.

Vær markant
Medmindre du er landets statsminister, et news anchor eller en tv-stjerne, er der stor sandsynlighed for, at folk ikke (gen)kender dig – eller kan huske dig. Og det er endnu sværere på Folkemødet, eftersom folk bliver eksponeret for flere tusinde mennesker hver dag, og man drukner i mængden. Vær markant (og iklæd dig eventuelt noget nemt genkendeligt, så folk kan huske dig) – derved bliver det også nemmere for folk at huske dine budskaber.

Tiden går hurtigt
Husk, at tiden går ekstremt hurtigt på Folkemødet. Nogle gange tager det op til tre kvarter at komme fra SuperBrugsen i Allinge frem til Danchells Anlæg – enten på grund af menneskemængder eller på grund af alle dem, som du skal stoppe op for at snakke med undervejs. Læg derfor rigelig tid ind mellem dine arrangementer, så du kan nå at komme frem.

Netværksfrokoster og netværksmiddage
Sørg for at blive inviteret til netværksfrokoster og netværksmiddage. De er langt vigtigere end fester – og det er der, du vil få adgang til netop dem, du gerne vil tale med og lave aftaler med.

Nej, det er ikke Toga Vinstue
Husk, det er Folkemødet – ikke Roskilde Festival eller Toga Vinstue. Det er absolut hverken smart eller professionelt at dukke op med solide tømmermænd og rødsprængte øjne til en vigtig paneldebat med toppolitikere tidligt om formiddagen. Et glas hvidvin eller to til en netværksmiddag går lige an.

Never again…
Efter Folkemødet vil du have det, præcis ligesom du har det, hvis du har gennemført en maraton: ”Jeg gør det aldrig mere,” tænker du, ”Never again!” Du er træt, du har sovet alt for lidt og spist alt for dårligt, og du er mentalt overfyldt. Men efter et par dages hvile synes du egentlig, at det var en ret fed oplevelse. Jo mere du får Folkemødet på afstand, desto mere begynder du at glæde dig til næste års Folkemøde. Og næste år er du der igen. Og igen. Og igen.

Velkommen på Folkemødet. Vi ses derude i Allinge!

fredag den 8. juni 2018

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - 10 år med kamp mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i 
Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge den 8. juni 2018 -
https://sn.dk/Debat-/10-aar-med-kamp-mod-madspild/artikel/752525


I år fejrer Danmarks største bevægelse mod madspild Stop Spild Af Mad 10-års jubilæum. Og det mangeårige arbejde er ikke spildt: Husholdningerne har de seneste seks år mindsket madspild med 14.000 tons.

Bare fordi agurken er krum, betyder det ikke, at den smager dårligt. Det seneste tiltag i kampen mod madspild er salg af “grimme" og “skæve” grøntsager i supermarkederne. Stop Spild Af Mad, REMA 1000, Gartneri Alfred Pedersen & Søn samt gartneri Østervang Sjælland har fra i år igangsat salg af de uperfekte grøntsager.

Og det går faktisk forrygende godt. På grund af den store interesse hos befolkningen og medierne er de “grimme" størrelser udsolgt stort set alle steder - og flere konkurrerende detailkæder har meldt sig på banen til at få de uperfekte grøntsager på hylderne.

Også danskerne har fået større fokus på at reducere madspild. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at husholdningerne de sidste seks år har reduceret madspild med otte procent per dansker. Det er gode fremskridt.

Den nyeste undersøgelse fra KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad viser, at til spørgsmålet om hvilke tiltag mod madspild, som har været fremme de seneste 10 år, der hjælper danskerne mest med at mindske deres eget madspild, svarer over halvdelen (53 procent), at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser.

Detailkæder er med
Flere detailkæder har netop også fået fokus på madspild. Alle fra Coop til REMA 1000 og Dansk supermarked er i gang - og fokus på madspild er for længst blevet et konkurrenceparameter. Vi er på rette vej - men vi er ikke i mål endnu.

EU og Europa-Kommissionens Platform for Madspild og Fødevaretab, som undertegnede er medlem af, agter fra det kommende år at påbegynde malingen at madspild og fødevaretab i alle europæiske lande med henblik på europæisk reduktion af madspild og fødevaretab i tråd med EU’s og FN’s globale mål om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden 2030. Og det er altså om 12 år. Vi har rigtigt travlt.

Det er vigtigt at holde fokus, også når kampen mod madspild ikke længere har mediernes interesse og ikke skaber de store overskrifter. Blot fordi fokus på madspild er væk fra avisernes forsider, betyder det ikke, at spildet er væk.

Om 10 år vil fokus på madspild forhåbentligt blive så forankret og integreret i hele værdikæden fra jord til bord, at vi ikke længere snakker om det, fordi det bliver naturligt at undgå madspild i alle led.

Indtil da har vi stadig fortsat en meget stor opgave foran os - og vi stopper ikke foreløbig.

onsdag den 28. marts 2018

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Undgå madspild i påsken

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i 
Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde og Dagbladet Ringsted den 28. marts 2018 -
https://sn.dk/nordsjaelland


Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 millioner kroner, så selv om Stop Spild Af Mad i år fylder 10 år, er der er fortsat behov for, at kampen mod madspild forankrer sig hos forbrugere, til hverdagen såvel som til højtiderne.

Køleskabsbuffet: Indsats mod madspild i påsken kan allerede begynde inden højtiden. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskud i køleskabet og i fryseren, så der skabes plads til påskens mad.

Undgå hamsterfælden: I dag og påskelørdag forventes som regel at blive blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Du behøver ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. På grund af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder (som har en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr.) gerne åbent i helligdagene.

Bedre mad - ikke mere mad: I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 procent af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag - inklusiv brød. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantitet.

Mindre størrelser fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er dine gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

Opdel maden: For at madrester bedre kan gemmes, skal du vente med at blande enkeltdelene i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, osv.

Rester skal ikke skubbes frem i tiden: Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du skal med det samme have en plan med dem. Har du allerede en plan med rester samme tidspunkt, du sætter dem i køleskabet - for eksempel hvis du beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing i morgen, har du hermed skabt en bedre grund til at bruge dine påskerester.

Velbekomme og god påske!

onsdag den 13. december 2017

Dagbladet Køge m.fl. - Undgå madspild i julen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Køge, Dagbladet Ringsted, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Slagelse, Sjællandske Næstved, Dagbladet Roskilde, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred og Sjællands Nyheder den 9. december 2017 -
https://sn.dk/Debat-/Undgaa-madspild-i-julen/artikel/709061


Årets store "madspilds-højtid", julen, nærmer sig. Den nye undersøgelse af KANTAR Gallup for foreningen Stop Spild Af Mad viser, at danskerne vil mindske madspildet i julen, men planlægningen er en udfordring: Kun en procent af danskerne er ligeglade med at undgå madspild i julen.

Alligevel svarer kun 14 procent, at de er gode til at have styr på planlægningen af julens mad og overskuddet/rester. Samtidig svarer kun 12 procent, at de er gode til at disponere maden til julefrokosten/julemiddagen, så der ikke er noget til overs. Vi lancerer i forlængelse af undersøgelsen nye råd og værktøjer, der kan hjælpe danskerne til at komme julens madspild til livs.

Planlægning vil både spare dig tid, julestress og penge. Er I seks gæster rundt om julebordet, er der ingen grund til at lave mad til ni. Og så pyt med, om der lige mangler én bestemt slags medisterpølse. Køber du bedre, men færre råvarer - og råvarer af bedre kvalitet - har du også større tendens til at bruge dem op.

Åbent i helligdagene
Husk, at på grund af lukkelovens ændring holder de mindre supermarkeder åbent i helligdagene, så der er ingen grund til at hamstre. Skriv dine erfaringer ned fra julen i år, så du ikke begår fejl til næste års jul. Levner din svigermor mad jul efter jul, kan du overveje at servere hende lidt mindre portioner.

Brug fade og tallerkener af lidt mindre størrelse, som vil betyde, at dine gæster ikke bliver overfodret - eller at du overfodrer din skraldespand. Jo større tallerkenen er, jo mere tilbøjelige er vi til at fylde den op - og omvendt. Mange er panisk bange for at servere for lidt julemad til deres gæster. Endte du alligevel med at lave for meget mad, er der hjælp at hente: Stil maden gradvist ind på bordet i takt med, at det bliver spist. Der er ingen grund til, at maden står og "sveder" på bordet i fem timer. Når du gemmer dine madres- ter, så husk at gemme separat - fisk for sig, grøntsager for sig osv. Og ender du med madoverskud efter julefrokost/julemiddag (som stadig er på køl), kan du overveje at give dine gæster hjemmelavede doggy-bags med hjem.

Indtænk rester, allerede inden du skal ud og handle julemad til juledagene: En rest risalamande eller risengrød kan bruges i søde boller og klatkager, en rest and eller flæskesteg kan kommes i wraps, i sandwich eller på en pizza. Det er en god plan at indtænke julens rester, inden de opstår.

Velbekomme og glædelig jul!

tirsdag den 10. oktober 2017

Folkeskolen.dk - Sulten efter viden om madspild

af Esther Kristensen, Miljø- og madspildskonsulent og Vidensansvarlig for Nationalt Videncenter om Madspild og Mads Werge, Seniorkonsulent i PlanMiljø og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Folkeskolen.dk den 10. oktober 2017 -
https://www.folkeskolen.dk/617143/sulten-efter-viden-om-madspild


Fokus på madspild er ikke nyt. Gennem snart 10 år er fokus på madspild vokset fra næsten intet til noget, som både politikerne, medierne og erhvervslivet flittigt nævner og går op i. Både EU og FN har fået madspild på dagsordenen – og i Danmark bruger supermarkeder fokus på madspild som et konkurrenceparameter, og fødevaresektoren skaber vækst gennem bedre udnyttelse af fødevarerne.

Danske forbrugere er efterhånden godt med. Ifølge den seneste undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad går kampen mod madspild i den rigtige retning.

Op mod halvdelen af danskere (44,5%) siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for 1 år siden. Det er især de yngre danskere (i alderen 16 til 29 år), folk med videregående uddannelser, kvinder samt nordjyder der, ifølge undersøgelsen, er optaget af indsatsen mod madspild. 49,9% af danskere har fortsat det samme fokus på madspild i dag som for 1 år siden. Beskedne 2,5% svarer, at de slet ikke har fokus på madspild - og kun 0,3% har mindre fokus på madspild i dag end for 1 år siden.

Madspild på skoleskemaet
De unge er sultne efter at få større viden om madspild – og flere folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser sætter madspild på skoleskemaet. Den gratis undervisningskampagne til folkeskolernes ældste klasser StopMadspild.dk som er igangsat af organisationen Stop Spild Af Mad og støttet af Miljøstyrelsen, er downloadet over 4.900 gange. På YouTube, dukker der jævnligt videoer om madspild op, som er fremstillet af dygtige skole- og gymnasieelever.

Den efterhånden omfattende mængde af viden om madspild kan dog være en uigennemskuelig skov af informationer, især da der ofte forekommer data, tal og rapporter, som måler madspild på forskellige måder.

Viden om madspild samlet eet sted
Derfor har organisationen Stop Spild Af Mad med støtte fra Metro-Schrøder Fonden i august sidste år lanceret Nationalt Videncenter om Madspild. Videncentret har til formål at samle data, informationer, fakta og initiativer om madspild eet sted. Nationalt Videncenter om Madspild er Nordens første virtuelle videncenter, hvor studerende, undervisere, journalister, madspildsinteresserede og almindelige borgere kan gå ind på videncentrets hjemmeside madspild.dk og indhente viden og data om madspild samt blive klogere på danske og internationale initiativer indenfor forebyggelse og reduktion af madspild.

I år har organisationen Stop Spild Af Mad og konsulenthuset PlanMiljø fået støtte fra Miljøstyrelsen til at undersøge, hvordan Nationalt Videncenter om Madspild kan blive levedygtig, så videncentrets arbejde i det lange løb ikke skal være afhængig af frivillige ildsjæle. Viden, som skal indsluses i Nationalt Videncenter om Madspild, skal kvalitetssikres, så videncentret kun formidler troværdig viden og fakta om madspild.

Allerede i dag bruger mange journalister, undervisere, studerende og almindelige madspildsinteresserede borgere de mange informationer fra Nationalt Videncenter om Madspild. Derfor opfordrer vi flere folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser til aktivt at bruge de mange informationer fra videncentrets hjemmeside madspild.dk, når madspild er på skemaet.

Børn og unge er fremtidens forbrugere – og får de lært fra en tidlig alder om at behandle maden med respekt, vil dette også påvirke dem til at træffe flere bæredygtige valg i deres voksne liv.

fredag den 29. september 2017

The Huffington Post - Creating New Green Growth By Dodging The Landfill

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark and Flemming Besenbacher, Chairman of Carlsberg A /S, The Carlsberg Foundation and The Tuborg Foundation


This article is co-written with Flemming Besenbacher, Chairman of Carlsberg A /S, The Carlsberg Foundation and The Tuborg Foundation.

--

If Carlsberg is known as probably the best beer in the world, Denmark strives to be known as probably one of the greenest countries in the world.

Reduce. Reuse. Recycle. Rethink. Those concepts are not new. In fact, they exist in nature. If we look at nature, we see no waste. Everything in nature is reused and recycled, right down to every tiny bone and every small leaf. Waste is a man-made invention - and in the world with a growing human population and increasing resource scarcity, nature can inspire humans to a more circular thinking. And it is about time.

Goodbye to landfill
Want to ensure your company’s future? Drop the linear thinking. In a world of endless resources, thinking linearly is probably the shortest path to bottom line growth, creation of jobs and improved living standards. It has served us well to think linearly. Economically, it still does. However, business as usual and linear thinking is not a long-term solution.

In the first decade of the 21st century, the human population produced more economic output than in the first nineteen centuries of that era combined. Nature continues to be a generous supporter of our economic output, but it takes nature over a year and a half to restore the resources that the world’s population consumes in just a single year. And in the light of increasing population growth and escalating climate change, thinking linearly is no longer sustainable. It is time to say goodbye to landfill – and to introduce long-term solutions.

The price of resources is destined to rise in the upcoming years and the era of continued economic output will add to the end of human civilization, unless we reconsider the way we consume our resources.

If we keep producing the goods to feed our landfills, we will be cutting the very branch of the tree we are sitting on.

Circular economy
Seen from a company’s perspective, humanity can avoid the imminent dark future by employing circular economy.

The ideas behind circular economy are not new and cannot be traced back to one single date or author. The ideas have existed for a long time, for instance in a 1976 research report to the European Commission named “The Potential for Substituting Manpower for Energy”, which sketched the vision of an economy in loops. Still, it was not until the Ellen MacArthur Foundation commissioned “Towards the Circular Economy: Economic and business rationale for an accelerated transition” in January 2012 that the world really began to take notice of the economic and business opportunities of the restorative, circular model.

The linear “take, make, dispose” economic model relies on large quantities of cheap, easily accessible materials and energy and is reaching its physical limits. The circular economy is an attractive and viable alternative that businesses are already exploring today under the principles “reduce, reuse, recycle and rethink.”

A circular economy is one that is restorative and regenerative by design and aims to keep products, components, and materials at their highest utility and value at all times, while distinguishing between technical and biological cycles.

This new economic model seeks to ultimately decouple global economic development from consumption of finite resources. It enables key policy objectives such as generating economic growth, creating jobs and reducing environmental impacts, including carbon emissions.

Cutting the waste and increasing the bottom line
Many SMEs are already applying circular economic models. Food producers such as Snact and Misfit Juicery use “ugly” surplus fruits and vegetables, which would otherwise have been wasted, as raw materials for their innovative food products. Household appliance producers such as Grundig is reusing PET plastic to make new components for their washing machines.

Several supermarket chains use the A.I. particle physics technology originally developed for CERN Large Hadron Collider to create a better forecast and more accurate stock predictions, dramatically reducing food waste (up to 30%), while attracting new customers by ensuring that the items people want are always in stock at the right price and the right time.

These above-mentioned circular economy examples are not hippie romantics and flower power – but LEAN and big business. Going green is the new way to increase your company’s bottom line, and the green circular economy race has just begun.

Denmark leading the way
Back in 1992, Terry L. Anderson and Donald R. Leal argued in “Harvard Journal of Law & Public Policy” that to solve environmental problems, we must recognize that human behavior is much influenced by incentives and low information costs. While business and industry for years have been offended by the tax and regulatory systems of government solutions to environmental problems, the opportunities in a circular economy have a sound underlying profitability, which makes the shift towards the circular economy attractable to everyone.

In Denmark, businesses are driving the shift towards circular economy and recently their efforts were reinforced by the current government, as an Advisory Board for Circular Economy with 12 independent members were established. The aim has been to set a vision for Denmark’s transformation towards a circular economy. The result was five objectives, four overall benchmarks and 27 recommendations for concrete efforts that can strengthen the Danish transformation process.

The first benchmark focuses on turning circular thinking into an integral part of any company’s core business and of the population’s behavior. One tool to do so is for the government to establish a national forum that can bring together industry, government, and universities to drive the transformation process, which in the case of Denmark could be named “Circular Denmark”.

As the Danish business sector consists largely of SMEs - 99% of all enterprises have less than 100 employees - the task force must primarily demonstrate the commercial potential of circular economy to the SMEs and maybe more importantly, assist businesses in the practical implementation of circular business models.

Following the second benchmark, companies must reconsider their design, production, and business models so they can produce quality products that last longer and are easily recycled. The Danish Deposit System for beverage containers is an example of a solution that helps turn waste into new products and materials. Danes excel at returning their empty beer bottles and cans, as more than 90 of bottles and cans are retuned through the system.

The third benchmark urges us to change the way we buy and instead use circular principles. To accelerate the transition in Denmark, the public sector, which accounts for around 25% of production, must be at the forefront. Hence, public procurement and construction works should be based on total life-cycle costs instead of simply purchasing price.

Finally, it is recommended in the report to establish more well-functioning markets for waste and recycling. Denmark has come a long way since the Stop Wasting Food movement was initiated, and in just a few years, Denmark has become one of the leading European countries in the fight against food waste. But to excel in raw material recycling, better regulation and declarations that support recycled waste and raw materials are critical. Increased and better recycling can improve the supply security of raw materials for new production and increase competitiveness, as it reduces spending on raw material procurement and waste management.

Probably the greenest beer in the world
Large companies such as the Carlsberg Group are already adopting circular thinking. Carlsberg’s sustainability ambitions, Together Towards ZERO, are to reach ZERO carbon emissions and ZERO water waste at its breweries by 2030. Among the concrete 2022 targets are a 50% reduction in carbon emissions at its breweries as well as 100% electricity coming from renewable sources.

During the recent New York Climate Week and 72nd Session of the UN General Assembly, the Carlsberg Foundation announced that it has placed 80 million USD in climate-friendly investments such as research in reduction of carbon emissions, research in water protection and research in sustainable food production.

Thinking circular while thinking business is no longer a “nice-to-have” feature – it is a “need to have”. All countries will be forced to undergo this transformation. Policymakers can play an important role, as non-financial barriers often slow down or even prevent further up-scaling. If we manage to overcome barriers and create the right enabling conditions for a transition towards a circular economy and there is willingness to reconsider the way we design, produce, work, and consume we can create new opportunities, new jobs, and economic growth.

The countries which first manage to build the right framework and invest in circular economy will gain a competitive edge and open the gate to new markets based on new solutions and expertise.

For Denmark, circular economy is one of the keys in securing continued growth and high prosperity. The goal is for Denmark to be a society in which materials and products are recycled or reused to an extent where waste no longer exists in 2050. The Danish model can inspire the rest of world, and Denmark will benefit immensely from sharing this knowledge.

We need to recognize the limits of Mother Nature. It is time for action and a reconsideration of our business models and welfare societies based on the following formula: Reduce. Reuse. Recycle. Rethink. Circular solutions and technologies must replace landfill and incineration.

fredag den 22. september 2017

Berlingske - Fra mindre madspild til big business

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Mette Lykke, CEO, Too Good To Go

bragt i Berlingske den 18. september 2017 -
https://www.business.dk/debat/fra-mindre-madspild-til-big-business


Køkkenet på Aalborg Universitetshospital har det seneste år sparet syv mio. kr. ved at reducere mængden af madspild. Dansk Supermarkeds indsats mod madspild kunne aflæses på bundlinjen i form af 15 mio. kr. mere i kassen – og mindre mad i skraldecontainerne. Og den danske app Too Good To Go, som nu findes i seks lande, har på rekordtid reddet 1,6 mio. måltider fra at havne i skraldespanden og rejst et tocifret millionbeløb fra investorer, der tror på ideen.

Mere end en milliard ton mad går til spilde på globalt plan, alt imens hvert niende barn, kvinde og mand forbliver underernærede. Globalt madspild og fødevaretab udgør 940 milliarder dollar om året og er ansvarlig for ca. otte pct. af de årlige globale CO2-udledninger.

Hvis det fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste CO2-udleder – kun overgået af Kina og USA.

I Danmark har bekæmpelse af madspild gennem mange år været en opgave for institutioner og velgørende organisationer. Men det er tydeligt at se, at det er et problem, som kan og skal angribes fra flere fronter. Appen Too Good To Go er blot ét blandt flere beviser på, at kampen mod madspild er blevet »big business«.

De fleste danske supermarkeder sælger madvarer med kort holdbarhedsdato til en lavere pris for at undgå, at denne mad ender i skraldespanden. Til telefonen fås et bredt udvalg af apps, som hjælper forbrugeren med at handle smartere, få brugt resterne i køleskabet med videre.

På det internationale marked er initia­tiver, som har fokus på at udnytte de uperfekte fødevarer med buler og pletter, der ellers vælges fra, når supermarkeds­hylderne fyldes op. Også fødevareprodukter lavet af biprodukter og »grimme« frugter og grøntsager ser dagens lys.

Det er en sund udvikling, at flere af de nye initiativer er drevet på markedsvilkår, for derved sikres det, at indsatsen ikke som tidligere er afhængig af velgørenhed og få ildsjæle.

Senest er kampen mod madspild kommet på den internationale dagsorden hos EU og FN, BBC og CNN – og den danske organisation Stop Spild Af Mad har fået invitation til at blive medlem af den globale koalition mod madspild, Champions 12.3, der også tæller medlemmer som bl.a. Barack Obamas tidligere kok i Det Hvide Hus Sam Kass, og Unilevers CEO, Paul Polman.

Ifølge den seneste undersøgelse fra Danmarks Statistisk for Stop Spild Af Mad siger 44,5 pct. af danskere, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for et år siden.

Derfor nyder de mange initiativer mod madspild øget opbakning. Det er medvirkende til, at det vil blive et konkurrence­parameter for de større dagligvarekæder.

Forbrugerne forventer i stigende grad, at forretninger har en ansvarlig politik på området. Andet giver ikke mening, hverken for miljøet eller bundlinjen.