fredag den 20. februar 2015

Miljøministeriets Virksomhederudenaffald.dk - Forebyg madspild: har du råd til at lade være?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Miljøministeriets Virksomhederudenaffald.dk den 10. februar 2015 -
http://www.virksomhederudenaffald.dk/blogs/forebyg-madspild-har-du-raad-til-lade-vaere


I dag har hver 2. dansker mindsket sit madspild i forhold til fem år siden. Mange gode og forebyggende initiativer er sat i gang i hele værdikæden og Danmarks største frivillige organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad, har rundet 32.000 støttere. Det går den rigtige vej.

Når vi taler om et Danmark uden affald, skal vi også kigge på at forebygge madspildet. For ser man på EU’s affaldsforebyggelsehierarki, er forebyggelse noget, som vejer allertungest.

I dag sker der en del madspilds forebyggende initiativer, men der sker også en del symptombehandling. Det sidste begynder at fylde mere og mere i danskernes hverdag. Mange historier om de utallige skraldere eller donationer af overskudsmad til hjemløse gæster ofte i avisernes spalter. Begge er noget, der både fremkalder stærke følelser og sympati.

Men om man enten skralder, donerer overskudsfødevarer til lokale herberger eller omsætter sit madspild til biogas, selvom at alt dette er godt og prisværdigt, er dette blot symptombehandling.

I virkeligheden ville det gavne både samfundet og den grønne vækst, hvis den mad, som produceres, først og fremmest bliver solgt, spist og udnyttet til fulde.

Hermed siger jeg ikke, at man ikke skal hjælpe de socialt udsatte med gode overskudsfødevarer, eller forbyde skraldere – for der vil altid komme en vis form for madspild, som man alligevel ikke kan forebygge. Vores kommende landsdækkende initiativ "Overskudsmad" kommer netop til at hjælpe de lokale maddonorer til at videreformilde god og frisk overskudsmad til lokale hjælpeorganisationer og væresteder. Men selv overskudsmad er også symptombehandling.

Forebyggelse – noget, som ikke nødvendigvis fylder alle avisspalter – er i realiteten den bedste kilde til at udrydde madspildet, for at skabe et Danmark uden affald.

Her taler jeg ikke om at producere mindre, men om at producere klogere. Om at sælge klogere og spise klogere.

Hvad nu hvis I som hospital kan spare over 800.000 kr. årligt ved at mindske madspild, før maden bliver til spild?

Hvad nu hvis I som gartneri kan sælge jeres skæve og usælgelige grøntsager til foodservice og hospitaler og hermed få en større indtjening – over 2 mio. kr. årligt?

Hvad nu hvis I som detailkæde kan begynde at sælge deres gode datovarer, i stedet for at fylde dem i affaldscontaineren, og få en meget bedre bundlinje?

Hvad nu hvis I som familie mindskede jeres madspild og fik 7.200 kr. mere i jeres pengepung?

Har I så råd til at lade være?

For i virkeligheden drejer det sig ikke kun om at forebygge affald. Det drejer sig i sidste ende om noget så jordnært som at få større indtjening og at spare penge – i hele værdikæden fra jord til jord.

Denne dagsorden drejer sig om ganske sund fornuft – og kan findes både hos den røde og den blå politiske blok. Man behøver skam ikke at være Spelt-hipster eller en hattedame for at gå i gang med at forebygge affald. 

onsdag den 11. februar 2015

Vores Omstilling kronik med Miljøministeren m.fl. - Vi ønsker et Danmark uden affald

af Kirsten Brosbøl, Miljøminister (S), Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Frank Erichsen (”Bonderøven”), Jonas Engberg (IKEA), Signe Wenneberg  (Wenneberg & Co.) og Vigga Svensson (Vigga.us).


Danmark er blandt et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer og skaber mest affald pr. indbygger. Hvis vi et øjeblik forestiller os, at affald er lig med penge, så er vi altså et af de lande, hvor vi smider flest penge direkte i skraldespanden. Den lader vi lige stå lidt.

Desværre er sammenligningen mellem affald og penge ikke noget, vi bare kan forestille os – det er faktisk virkelighed. Vi danskere smider mad, som sagtens kunne være spist, i skraldespanden. Vi smider vores tøj ud, selvom det vil kunne holde lang tid endnu, og vi kasserer elektronik, der virker ganske udmærket.

19. august var klodens ressourcer brugt op
Vi har et fælles ansvar for at passe på jordens ressourcer. I øjeblikket driver vi rovdrift på klodens ressourcer, og det i en hastighed som er uholdbar. Sidste år brugte vi globalt set alle de ressourcer, jorden naturligt kan genskabe på et år og mere til. Faktisk havde vi allerede brugt dem den 19. august. I hvert fald hvis man lytter til tænketanken Global Footprint Network. Det betyder, at hele efteråret var et stort overforbrug, hvor vi skubbede regningen foran os lige ind af døren til børneværelset og de kommende generationer. Der er behov for at tænke os om og finde nye måder at udnytte ressourcerne på.

Derfor lanceres nu fra politisk hold Strategi for affaldsforebyggelse. Den skal gøre det meget nemmere for virksomheder og forbrugere at bruge færre ressourcer – og skabe mindre affald. Visionen er at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver til affald.

Strategi for affaldsforebyggelse bygger på fem konkrete indsatsområder: Madspild, Bygge og anlæg, Tøj og tekstiler, Elektronik, og Emballage.

Som ambassadører for Strategi for affaldsforebyggelse er vi enige om visionen, nemlig et Danmark uden affald.

Vi skal kæmpe på ressourcer, ikke lønninger
Halvdelen af de danske industrivirksomheders omkostninger går til råvarer og forarbejdede materialer. Ifølge en analyse fra Copenhagen Economics har virksomhederne et bruttopotentiale for at forbedre ressourceeffektiviteten med 4,5 procent, hvis de bruger de eksisterende teknologier optimalt. Det svarer til mellem 9 og 19 kroner pr. arbejdet time. Det vil både gavne miljøet og virksomhedernes konkurrenceevne.

Det betyder fastholdelse af arbejdspladser.

Mange virksomheder arbejder allerede med deres egen ressourceeffektivitet i produktionen. Det giver billigere produkter, og det kan fastholde flere produktionsarbejdspladser i Danmark. Andre gør meget ud af at designe kvalitetsprodukter, der kan holde længere, og hvor forskellige dele kan genbruges og repareres. Det er godt for konkurrenceevnen, når vi bruger færre ressourcer, og når de produkter vi bruger, kan bruges igen senere.

Over 700 mio. kr. bliver fordelt i 2015 gennem statslige fonde, puljer og programmer til bl.a. at støtte omstillingen til en mere ressourceeffektiv produktion. Den udvikling får nu et ekstra skub, med nedsættelse af en task force, som undersøger, om der er regler, der skal gøres enklere, så virksomhederne bedre kan udnytte deres ressourcer bedre, ligesom brancherne og regeringen etablerer fire partnerskaber med fokus på henholdsvis bæredygtigt byggeri, tøj med længere levetid, madspil og plastemballage.

Dermed kan Strategi for affaldsforebyggelse styrke et Danmark, der konkurrerer på løsninger, ikke på lønninger – på ressourceeffektivitet, ikke på arbejdsvilkår.

Det kan betale sig at forbygge affald
Der er et stort uudnyttet potentiale for, at virksomheder kan blive bedre til at udnytte deres råvarer og ressourcer. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 38 procent af de virksomheder, der har iværksat initiativer til at nedbringe mængden af affald, også har oplevet, at de sparer udgifter til råvarer.

En virksomhed som IKEA bruger fx bæredygtighed som rettesnor i produktinnovation og -design, i samarbejdet med leverandører, i driften af varehuse og som pejlemærke for investeringer. For IKEA er bæredygtighed nemlig svaret på ressourceknaphed og stigende råvarepriser. Fx er affaldssortering ligefrem blevet en god forretning. De fem danske varehuse sorterer 90 procent af deres affald så omhyggeligt, at affaldet er blevet en ressource, IKEA tjener penge på.

Undersøgelsen fra Miljøstyrelsen viser også, at 41 procent af virksomhederne ikke ved, hvor meget de spilder. Og ca. en fjerdedel af virksomhederne har ikke iværksat tiltag, som skal forebygge affald.

Derfor har man fra politisk hold med input fra branchen udarbejdet en række konkrete redskaber til, hvordan virksomheder kan få overblik over, hvor i produktionen man spilder ressourcer, og hvordan man kan komme i gang med at forebygge affald.

Virksomhederne og borgerne har et fælles ansvar
Når vi taler om at forebygge affald, spiller både virksomheder og forbrugere en stor rolle. Vi har et fælles ansvar.

For virksomhederne handler det blandet andet om at designe produkterne og produktionsprocessen bedre. Kan produkterne produceres med materialer, som ikke indeholder problematiske stoffer? Kan de produceres, så der bruges færre ressourcer? Eller kan spildprodukter sælges videre til andre virksomheder, som kan udnytte dem i deres produktion?

Som forbruger kan man også gøre en forskel - og der er mange penge at spare for den enkelte! Ved at købe kvalitet der holder længere. Ved at dele boremaskinen med hinanden. Ved at sælge tøj, møbler og andet til genbrug – og ved at købe genbrug selv. Derfor handler forebyggelse af affald selvfølgelig om konkrete handlinger. Men det handler også i høj grad om holdninger!

Derfor skal vi gøre det nemmere, at træffe det grønne valg, men vi skal også i højere grad blive bevidste om, hvordan vores valg ved køledisken eller i tøjbutikken påvirker miljøet. Folk vil gerne gøre en forskel, men der skal uddannelse og oplysning til at give folk større bevidsthed om, hvilken forskel de selv kan gøre i hverdagen og hvilke kredsløb vi indgår i. Det starter allerede i folkeskolen, men det er et fælles ansvar.

Opgør med ”brug-og-smid-ud-kulturen”
Det forbrug vi har i dag, resulterer i et samlet materialeforbrug på mere end 20 tons og omkring 670 kg. husholdningsaffald om året pr. indbygger.. Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og skaber mest affald pr. indbygger.

Hvert år smider hver dansk familie i gennemsnit mad i skraldespanden for over 3.000 kr. Det svarer til mere end en måneds madindkøb. Hver dansker bruger hvad der svarer til ca. 16 kg. tekstiler om året, og at producere alene et par jeans kræver ca. 3.600 liter vand og 3 kg kemikalier. Det kræver 26 kg. ressourcer at producere en mobiltelefon på omkring 100 gram, og det kræver 442 kg. ressourcer at fremstille en bærbar computer. I 2012 var det samlede emballageforbrug i Danmark ca. 895.000 tons. Det svarer til ca. 160 kg pr. dansker.

Tallene taler næsten for sig selv, og det påvirker både vores pengepung og miljøet.

Men vi er slet ikke i tvivl om, at danskerne er klar til, at der skal ske noget andet end overforbrug og mere-mere-mere mentalitet. Vi er klar til at nyde højere kvalitet i længere tid og dele ting med hinanden og købe genbrug. Det er en trend, vi tydeligt kan se i de populære delebils-ordninger, den voksende udveksling af brugt tøj på nettet og den folkelige opbakning til forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Dette skifte skal Strategi for affaldsforebyggelse understøtte ved at gøre det nemmere at handle grønt og vælge produkter og tjenesteydelser, der er produceret med færre ressourcer, har færre problematiske stoffer og producerer mindre affald. Det skal blandt andet ske ved at udbrede de kendte miljømærker, ved at sætte fokus på deleordninger, hvor fx en grundejerforening deler værktøj og haveredskaber, og gennem støtte til grønne ildsjæle. Den offentlige sektor kan desuden gå forrest og understøtte den grønne omstilling med sine indkøb.

Dit bidrag gør en forskel
Udviklingen til et mere ressourceeffektivt samfund kræver involvering og et tæt samarbejde mellem alt fra forbrugere og virksomheder til græsrødder og myndigheder. Det er et fælles ansvar at efterlade et sundt og bæredygtigt miljø til kommende generationer. Og det er til syvende og sidst det, det handler om: Hvis vi forebygger affald, mindsker vi presset på klodens ressourcer og kan skabe et mere bæredygtigt samfund for vores børn, samtidig med at vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Vi håber, du har lyst til at bidrage.

onsdag den 3. december 2014

Politiken - Vi frådser i december - som var det en naturlov

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Det er nærmest en medarbejderpligt at frådse amok til firmajulefrokosten. Julen er over os, og med den er de mange firmajulefrokoster og andre former for julebespisninger for længst i fuld sving landet over. Og det er dejligt, fordi vi dermed skal hygge os med vores venner og kollegaer. Og især er firmajulefrokosten anledning til at giver den ekstra gas med både maden og de flydende varer, for det er jo chefen, der betaler.

Vi har arbejdet hårdt hele året igennem, og nu skal vi belønnes, og nu skal vi rigtig frådse. Sådan lyder julemånedens mantra, som vores mentalitet i december har udviklet og forankret som var det en naturlov. Landbrug & Fødevarer vurderer, at mad til en samlet værdi af 1,1 mia. kr. ender i danske skraldespande i løbet af december. Og spændende kunne det i den forbindelse være også at få tal på, hvor meget mad, der smides ud efter alle vores firmajulefrokoster og lignende arangementer. For vi kender jo allesammen til fænomenet: man går nærmest amok ved julebuffeten. Lige dér til firmajulefrokosten starter Julens frådsekultur og holder grebet i os til ind i januar, hvor vi ofte skal til at tænke i slankekur og lidt sparsommelighed. 

Derfor kan det være en god idé allerede nu at gå i gang med planlægningen, og hvis din arbejdsplads p.t. er ved at planlægge en julefrokost, så husk at give jeres mad-ansvarlige denne guide. Jo tidligere i planlægningen, desto bedre. Sammen med institutet AgroTech har jeg udarbejdet et par gode og nemme råd til, hvordan en firmajulefrokost bliver ’mad-ansvarlig’, og samtidig mindst lige så sjov og hyggelig.

Først og fremmest, skal man nemlig huske på, at vi ikke skal hygge os mindre, vi skal bare spilde mindre. Og så gør det heller ikke noget, hvis vi ikke tager seks kilo på i Julen. For mere er ikke ensbetydende med bedre.

Fælde nr. 1 til enhver firmajulefrokost er buffeten. Der er overdådige mængder julemad, vi går amok, og ikke kun folks maver men også skraldespanden bliver overspist. Og 3, 4 og 5 timer efter at vi grundigt har arbejdet os igennem julebuffeten, må resterne af maden ikke genbruges. Her skal man tænke på hvad man kan gøre, inden dette sker.

Vær ikke bange for at prøve noget nyt. I stedet for buffeten kan man overveje at lave en ’mad-ø’, hvor køkkenpersonalet øser op på gæsternes tallerkener. Derved slipper firmajulefrokostens gæster for at øse mere op på tallerkenen, end de kan spise og blive overmætte. Og samtidigt kan køkkenpersonalet have større kontakt med gæsterne og fortælle dem om alle de gode retter på tallerkenanretningen, for det er en glæde for enhver kok at fortælle gæsterne om maden.

De store fade kan udskiftes med mindre fade, og de store tallerkener kan udskiftes med en mindre størrelse.

Skiltning er også vigtigt. Fortæl dine kollegaer, at I aktivt arbejder på at mindske madspild ved små skilte på bordene, som for eks. siger ’du er velkommen til at fylde på flere gange’. Lige netop denne besked vil gøre det mere udbredt, at gæsterne ikke overfylder deres tallerkener på een gang (og kun spiser halvdelen), men tager mindre og flere gange.

Overvej at din arbejdsplads kan indføre et ’frameld’ gebyr til julefrokosten, så man betaler, hvis man melder fra i sidste øjeblik.

Få dine kolleaer til at støtte positivt op om projektet, for jo større opmærksomhed der er på at forebygge madspild til julefrokosten, desto større bliver de individuelle handlinger.

Brug erfaringer fra i år til næste års firmajulefrokost: Hvad lykkedes? Hvad lykkedes ikke? Hvad kunne gøres bedre? 

Og når det handler om julefrokosten i vores private hjem, kan der også være mange penge at spare. I vores seneste undersøgelse fra Coop Analyse og Stop Spild Af Mad har vi for første gang kortlagt danskernes madspildsudfordringer i Julen.

Af julemaden har vi alleroftest tilovers: rødkål (hos 73%), hvide kartofler (hos 64%), risalamande (hos 59%), flæskesteg (hos 56%) og and (hos 46%).

Hertil kommer, at vi danskere er gode til at gemme resterne fra julemiddagen, men vi ’gemmer for at glemme’. Resterne får oftest lov til at stå i køleskabet i mange dage, hvorefter maden bliver til madaffald, og vi smider den ud med god samvittighed.

Derfor skal du allerede nu begynde at indtænke resterne i dine kommende juleindkøb. Og ingen grund til at lave den gode rest af flæskesteg og kartofler stå alt for længe efter Julen: lav dem straks om til en god omgang biksemad, portionsopdel og frys, så har du god gratis overskudsmad i januar-februar, når dit madbudget er stramt.

Hvad familierne mere kan gøre for at undgå madspild i Julen, fortæller jeg i øvrigt om i det kommende TV program ’Pengerådgiverne’, som sendes på TV 2.

Velbekomme og glædelig Jul!

onsdag den 26. november 2014

Århus Stiftstidende kronik med Miljøministeren - Giv madspildet mere modspil

af Kirsten Brosbøl, Miljøminister (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I Favrskov vil initiativet Del Maden samle overskudsmad ind fra fødevareproducenter, bagerier eller supermarkeder. I stedet for at ende i skraldespanden vil frivillige nu sørge for, at det bliver fordelt til væresteder eller krisecentre.

Aarhus Kommune har blæst til kamp mod madspildet, og senest har vi set virksomheden DinnerdeLuxe, som vil gøre op med madspild, åbne et nyt storkøkken i Viby.

Rundt omkring i landet spirer nye projekter frem, som alle er med til at give modspil til madspild.

Én ting står klart fra forbrugere og foreninger over restauranter og butikker til hospitaler og institutioner: Kampen mod madspild er i gang!

Men den er ikke vundet endnu, og der er behov for, at vi giver madspildet endnu mere modspil.

Vi er overbevist om, at det ikke kun er os, der ønsker det. Vi tror på, at både forbrugerne, butiksejerne, fødevareproducenterne, politikerne, ngo'erne og mange andre er enige.

Udfordringen
Ifølge Miljøministeriets tal udgør madspildet næsten en fjerdedel af det, vi smider i skraldespanden derhjemme.

Det bliver til over 260.000 tons madspild om året. Og vi ved fra undersøgelser, at fra servicesektoren, som for eksempel supermarkeder, restauranter og kantiner, bliver der hver eneste dag smidt mad ud svarende til, hvad der kan være i over 5.000 indkøbsvogne. Og så har vi ikke engang medregnet landbrug og fødevareindustrien.

Også skidt for pengepungen
Når vi smider mad ud, er det ikke kun spild af energi, vand, næringsstoffer og de sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne. Det er også skidt for pengepungen.

Derfor er madspild et centralt tema i miljøministerens kommende strategi for forebyggelse af affald.

Og allerede i denne uge lancerer vi et partnerskab med repræsentanter fra landbrug, industri, detailhandel, restauranter og forbrugerorganisationer som Stop Spild Af Mad.

For skal vi for alvor give modspil til madspild, skal der sættes ind i alle led - fra produktionen af fødevarerne til de ender på spisebordet. Det er afgørende, at vi får samlet alle aktører om samme bord. Madspild er alles ansvar.

For eksempel kan supermarkederne hjælpe ved at gøre det nemt og billigt at købe lige det, man har brug for, f. eks. ved at gøre det nemmere at købe ind i mindre portioner og sælge frugt og grønt efter vægt frem for stykpris.

Det er også en god idé at sætte datovarer ned i pris og få solgt varerne, inden maden bliver til madspild. Vi opfordrer samtidig detailhandlen til at efteruddanne deres butikspersonale, så alle medarbejdere ved, hvilke varer der giver mest madspild.

Hvad kan du selv gøre? 
Vi har brug for både erhvervslivet, det offentlige og private organisationer som aktive medspillere i kampen mod madspild.

Men det er i den grad vigtigt, at kampen også bliver taget op hjemme i vores køkkener.

Her er tre gode råd til, hvad du selv kan gøre:

1) Julen står for døren. Og dermed også mange julefrokoster med bugnende borde, hvor der typisk er masser af mad i overskud. Alene ved at planlægge mængden af mad bedre, kan vi komme meget madspild til livs. Men man kunne også stå klar med beholdere eller doggy bags, så julegæsterne kan få del i resterne og tage dem med hjem.

2) Køb mindre ind og få mere tid med familien og vennerne. Planlæg aftensmad en uge ad gangen, så du kun behøver købe ind én gang. Gratis apps som »For resten«, »Aftensmad« og »Indkøbsliste« gør det nemmere at købe rigtigt ind og bruge resterne.

3) Lad være med at købe store mængder, hvis du ikke kan nå at få det spist. Du sparer ikke noget ved at gå efter mængderabatter, hvis du alligevel ikke har brug for så meget mad.

Ikke en flygtig trend 
Nogle mener, at dét at give modspil til madspild bare er en flygtig trend. At danskerne ikke gider spise rester eller spare på madbudgettet, når højkonjunkturen kommer, og vi får flere penge mellem hænderne.

Vi tror det ikke.

For at passe på vores ressourcer er ikke noget, vi kun gør i trange tider.

At undgå madspild er netop tegn på overskud og hensyn. Jo mere overskud vi har, jo mere magter vi at gøre for at mindske madspildet.

Langt hen ad vejen handler kampen mod madspild om almindelig snusfornuft.

Vi sparer penge og tid, når vi ikke smider mad ud. Men vi er også overbevist om, at det spirende modspil til madspild har grobund i en voksende forståelse af, at vi kun har én planet at leve på.

Med stadig flere mennesker på jorden og eskalerende klimaforandringer har vi ikke længere råd til at dyrke fødevarer til skraldespanden.

fredag den 21. november 2014

Dansk Handelsblad, DenOffentlige.dk - Et politisk spil om madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad samt på DenOffentlige.dk den 21. november 2014 -


Der skal igangsættes Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, og Danmark skal fastholde sin position som toneangivende aktør i kampen mod madspild.

På 6. år er der fortsat fokus på Danmarks årlige madspild, som løber op i ca. en halv mio. tons. Flere og flere gode initiativer er i gang. Men bortset fra de enkelte initiativer, som reelt måler reduktion af madspildet i kilo og kroner, er der indtil videre ikke lavet analyse af, hvilket overordnet effekt har madspildsreduktionen på det samlede helhedsbillede. 

Forebyggelse og symptombehandling
Over 90% af danskerne mener, at det er vigtigt at reducere madspild, og ifølge TNS Gallup for Berlingske, mener mere end hver 3. dansker at de smider mindre mad ud, end for 5 år siden. Men hvordan påvirker dette egentligt det store billede? Tal fra Danmarks Statistik netop viser, at detailhandlen har de seneste 5 år solgt 10% færre fødevarer. 

Hvordan påvirker det grossister og producenter, når et hospital i Nordjylland opnår madspildsreduktion på 50%? Vil dette reelt betyde at hospitalet halverer deres madindkøb? 

En stor kantine opnår 30% madspildsreduktion ved at indføre flere små skåle i buffeten i stedet for de store tallerkener. Godt for mindre madspild, men er der indtænkt, at der nu skal skal bruges dobbelt så meget energi på opvasken?  

Fornyligt stod detailhandlen for skud, da Miljøstyrelsens nyeste tal pegede på danske supermarkeder som skurk, som genererer een fyldt indkøbsvogn madspild per butik per dag. Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Supermarkers initiativ med sociale supermarkeder er dybt sympatisk, men hvad kommer det reelt til at begynde for detailhandlen, når 250 sociale supermarkeder indtager landet, hvor danskerne får mulighed for at købe maden til under halv pris? Og kræves der ikke netop fortsat at generere madspild til at holde de sociale supermarkeder i gang? Og hvor skal dette kontinuerlige madspild komme fra, da både danske producenter og landbruget er i forvejen gode til at mindske spildet? 

Hvis dette madspild skal komme fra den danske detailhandel, og hvis man laver en grov beregning baseret på Miljøstyrelsens tal, vil detailhandlen levere knap 12 indkøbsvogne madspild per social supermarked per dag. Og hvorfor er det så ikke mere attaktivt for den danske detailhandel, som flere og flere supermarkeder allerede er begyndt på, at sælge datovarer til nedsatte priser – inden maden bliver til madspild? 

Fra december i år må danske supermarkeder, ifølge EU, sælge fødevarer, der har passeret ”bedst før”/”mindst holdbar til” datoen. Vil dette mindske madspildet – eller blot flytte madspildet et nyt sted hen, når forbrugere bliver i tvivl om maden stadig kan spises 3, 8 eller 24 måneder efter datoens udløb – og ender aligevel med at smide mad ud, for at være på den sikre side? 

Derfor er der netop brug for et helhedsbillede og skarpt overblik over hele værdikæden. 

Kampen mod madspild er stadig forholdsvis ung og det er stadig en jungle. Lige nu sker der mange gode madspildsreducerende initiativer, hvor nogle har en reel forebyggende effekt. Men der er også initiativer som genererer symptombehandling og symbolpolitik – skam ikke af ond vilje, men blot pga. manglende overblik om helhedsbilledet og den reelle effekt. 

Verdens første tænketank mod madspild
Vi skal reducere madspild, især i lyset af fremtidsperspektiver med stigende befolkningstilvækst, eskalerende klimaforandringer og mangler på ressourcer. Men dette skal ikke ske på bekostning af omsætning, arbejdspladser og symbolpolitik. Madspildet skal ej heller blot flyttes videre i værdikæden. 

Den reelle madspildsreduktion skal tage hånd om helhedsbilledet hos alle aktører - og skabe en god, afbalanceret og vedvarende forandring samt målbare effektive resultater, en ny form for vækst og flere nye arbejdspladser. Kampen mod madspild skal med andre ord være kvalificeret og sættes på det rette spor. 

Hvorfor jeg nu påbegynder arbejde på at stifte Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, og samle verdens førende eksperter på området. Flere store danske og internationale aktører - bl.a. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO - har allerede meldt sig på banen og tænketanken forventes at gå i luften i 2015. 

Fyens Stiftstidende kronik med Fødevareministeren - Kom madspild til livs

af Dan Jørgensen, Fødevareminister (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I 1837 udgav Madam Mangor ”Kogebog for Små Husholdninger”. 

Det var før køleskabets og fryserens tid, så det var lidt af en udfordring for datidens husmødre at forhindre kødet i at rådne og mælken i at blive sur. Derfor indeholdt kogebogen blandt andet en opskrift på, hvordan man koger kød, der er blevet for gammelt, frisk igen. Dengang havde man simpelthen ikke råd til at lade maden gå til spilde. 

I dag - næsten 180 år senere - ser hverdagen i køkkenet noget anderledes ud. Køleskabet og fryseren giver os mulighed for at købe stort ind. Så stort at vi nogle gange glemmer eller ikke når at bruge den mad, vi køber. Det resulterer i, at 20 procent af vores indkøb ender i skraldespanden. 

Det svarer til hver femte fyldte indkøbsvogn. Det er spild af penge, ressourcer og ikke mindst spild af god mad.

I alt smider danske forbrugere over 260.000 ton mad ud om året. En stor del af maden fejler ikke andet, end at datomærkningen er overskredet. Madvarer som havregryn, knækbrød og yoghurt behøver ikke at blive smidt ud, blot fordi de har passeret den skæringsdato, hvor maden som minimum er holdbar til.

I Danmark har vi to forskellige holdbarhedsmærker: ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Det kan være svært for forbrugerne at skelne mellem de to holdbarhedsmærkninger, og rigtig mange smider mad ud, der blot har overskredet ”mindst holdbar til”. En række andre EU-lande som for eksempel England, Frankrig, Spanien, Sverige og Finland bruger formuleringen ”bedst før” i stedet for ”mindst holdbar til”. Den mærkning kan skabe en bedre forståelse for, at varen ikke nødvendigvis skal kyles ud, efter datoen er overskredet. 

Derfor bliver holdbarhedsmærkningen nu ændret i Danmark for de fødevarer, som ikke nødvendigvis bliver dårlige, fordi datoen er overskredet. Det betyder, at der fremover i stedet for ”mindst holdbar til” vil stå ”bedst før” på en lang række fødevarer.

Forhåbentlig kan ”bedst før” mærkningen hjælpe os til at lægge forskrækkelsen på hylden og i stedet bruge vores sunde fornuft. Vi skal ikke bare se bevidstløst på datomærket, men også kigge på maden og lugte til den, inden vi afgør, om den skal i skraldespanden eller i maven. ”Sidste anvendelsesdato” skal vi derimod tage helt bogstaveligt. 

Her skal maden kasseres.

Det er ikke kun hjemme i de danske hverdagskøkkener, der er brug for et opgør med vanetænkningen. Hvert år smider danske supermarkeder, kantiner og andre fødevarevirksomheder 303.000 ton spiseligt mad ud. Mad, der ikke nødvendigvis er noget galt med, og som gennem lokale væresteder herberger, kvindehjem og hjælpeorganisationer kunne nå ud til mange mennesker, der mangler mad. 

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever 300.000 danskere under OECD’s fattigdomsgrænse. Derudover har vi cirka 6000 hjemløse i Danmark. 

Derfor er flere og flere virksomheder begyndt at donere mad til hjemløse og andre trængende.

Næste skud på stammen bliver et nyt landsdækkende system, Overskudsmad. Via en app og it-system vil overskudmad bygge en direkte bro mellem dem, der har mad i overskud, og dem, der har brug for mad. En bager, et supermarked eller en producent, som har god mad i overskud, der ellers ikke kan blive solgt, får dermed en ny og nem måde til at afsætte maden til velgørende organisationer.

Kampen mod madspild fik for alvor medvind under finanskrisen. Spørgsmålet er, om vi kan fastholde de gode takter, når vi begynder at få flere penge mellem hænderne. Flere affaldsselskaber melder allerede, at affaldsmængderne er begyndt at stige igen.

Madspild kan ikke kun bekæmpes med finanskriseretorik og med udsigten til alle de rejser og forbrugsgoder, der kan blive råd til, hvis vi mindsker madspildet. Madspild handler også om vores madkultur - om vores vaner og syn på maden. 

Det handler om, at vi skal tænke længere end til skraldespanden. Vi skal ikke spise råddent kød og sur mælk efter Madam Mangors forskrifter. Men vi kunne godt lære lidt af tidligere tiders husmordyder og ikke blive så forskrækkede, når datoen for, hvornår maden er mindst holdbar til eller bedst før, er overskredet. Vi skal kaste et kritisk blik på vores syn på maden, skabe nye vaner og tænke nyt. 

Vi skal begynde at se maden som en ressource, der kan komme flere til gode. Og ligesom datidens husmødre gjorde en dyd ud af at udvikle snedige tips og tricks til at få maden til at strække længere, skal vi gøre en dyd ud af at bruge vores sunde fornuft.

torsdag den 23. oktober 2014

Politiken - Forbruger, brug nu din magt

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvad nytter det at gøre noget selv og prøve at forandre verden, når man alligevel bare er en forbruger, et lille brik i et kapitalistisk puslespil, hvori man alligevel ikke kan påvirke det store billede? Dette var argumentet fra en debatdeltager tidligere på måneden.

Mjah, hvis vi tager den pessimistiske kasket på, så kan man være tilbøjelig til at være en anelse opgivende.

Lige om lidt bliver vi igen fortalt, at fremtiden for vores civilisation ser sort ud. FN’s Klimapanel kommer nemlig til København, og i slutningen af måneden udgives FN’s Klimapanels Femte Hovedrapport. Man behøver ikke at være forsker for at kunne se, at det er en forandring i klimaet. Skybrud bliver hyppigere og hyppigere, og temperaturen stiger fortsat.

Klimaforandringer og den eskalerende verdensbefolkningstilvækst vil i fremtiden påvirke den globale adgang til ressourcer og mad. Klimaflygtninge, fødevarekonflikter og kamp om ressourcer vil i fremtiden blive tilføjet til de konflikter, som vi allerede kender til i dag. Det kan meget vel være, at butikkerne vil stå tomme i 2050. 

I en paneldebat hos Dagbladet Information, hvor jeg deltog i for nylig, kommenterede den danske forfatter og filosof Ole Thyssen på den nuværende verdenstilstand med Heidegger-citatet, at ’kun en gud kan redde os’. 

En anden, udenlandsk filosof, har om den nuværende verdenstilstand udtalt, at den største trussel mod menneskeheden skam er mennesket selv. 

Men hvis vi mennesker er en del af problemet, er vi da sandelig også en del af løsningen.

Lad os tage den optimistiske kasket på. Flere og flere forbrugere er ikke længere kun passive for-brugere, men er blevet til med-brugere og del-brugere. Flere og flere er begyndt at indse, at de har en gigantisk magt til at forandre tingene.

Se bare alle styk-tilbud og ’Stop madspild’ mærkater på datovarer i efterhånden alle supermarkeder i Danmark. Dette er netop bevis på, at forbrugerbevægelsen mod madspild, som rummer i dag over 27.000 mennesker, har en så stor stemme i samfundet, at detailhandlen er begyndt at indrette deres tilbud efter forbrugernes ønsker om at mindske spildet. ’Stop spild af mad’ er bestemt ikke et budskab, som kun de færreste praktiserer.

Flere og flere forbrugere tager sagen i egen hånd og opretter dele-fællesskaber, mad-fællesskaber, reparation- fællesskaber og låneordninger, hvori naboerne fpr eks. låner græsslåmaskiner og boremaskiner hos hinanden i stedet for at købe nye – eller lade de nuværende stå og ruste i haveskuret.

Nu for andet år i træk har Stop Spild Af Mad og partnere på Rådhuspladsen bespist flere tusinde mennesker med god overskudsmad. Den slags events ville aldrig blive så store, medmindre der i samfundet var opmærksomhed om emnet.

Borgerinitiativer som Østergro og Tagtomat lærer byboere at dyrke deres egen mad. Flere tøj-byttemarkeder og ”hacks”-initativer blomstrer op, hvor folk for eks. laver nye møbler ud af de gamle.

Virksomhederne kan ikke længere slippe afsted med hvad som helst, for alle eventuelle svinestreger bliver opdaget hurtigt og resulterer i massive forbruger-shitshorme på de sociale medier.

Forbrugere har skam sadlet om, har sat sig bag rettet og er begyndt at bruge deres magt. For det nytter nemlig ikke, at vente på at alle de andre handler først – for man må netop selv skabe den forandring, som man ønsker at se i verden.

Om alle disse gode initaitiver er med til at vende klima- og ressourcekrisen, vil kun tiden vise. Danmark er et lille land og kan vise vejen – men de andre lande skal også med. Tænk nu hvis 1 mia. kinesere allesammen begynder at mindske deres affald – inspireret af gode danske eksempler. Så kan verden for alvor rykke sig.  

Derfor er jeg selv netop i gang med at oprette Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, som skal skabe handling. Alle de gode initiativer skal bringes sammen på tværs at landegrænser og værdikæder for at skabe den mest effektfulde og vedvarende forandring. Flere tunge danske og internationale aktører, bl.a. selveste FN, har allerede meldt sig på banen. Tænk, hvor meget det kan rykke, hvis vores allerede gode danske initiativer kan inspirere handling i for eks. Kina, Brasilien eller Indien.

Det er glædeligt og livsbekræftende at se, at vi forbrugere ikke længere opfatter os selv som en flok hjælpeløse lemminger.

Du, som forbruger, har en kolossal magt til at forandre tingenes tilstand. Og virksomhederne står faktisk parat til at tilpasse deres udbud til efterspørgslen fra de nye kloge forbrugere, for virksomhederne er nødt til at følge med og skabe en ny form for bæredygtig vækst. Alt fra skæve gulerødder og flere datovarer i supermarkederne til støvsugere lavet ud af 80% genbrugsmaterialer, til mere bæredygtige emballageløsninger – forandringen er allerede i gang.

Og hvis vores lille land kan blive frontløber og hermed også vise den store omverden, hvordan man kan skabe en solid forandring gennem gode borgerinitiativer, nye løsninger i virksomheder og nye bæredygtige produktioner og processer, sætter vi for alvor Danmark på verdenskortet. Og gør en positiv forskel.