mandag den 4. marts 2019

Altinget.dk | Fødevarer - Madspild på menuen til folketingsvalget - en guide til politikeren

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 27. februar 2019 -


Danmarks store demokratifest, folketingsvalget, truer i horisonten! Løfterige valgkampagner smiler fra busreklamer, politiske prøveballoner opsendes stadig oftere i den tynde luft over Christiansborg, og alle venter på at Statsministeren trykker på valgknappen.

Den grønne dagsorden fylder tungt i vælgernes bevidsthed, og mange politiske partier har allerede iklædt sig moderigtigt klimagrønne klæder. Madspild er blandt de evigt populære emner, når der snakkes klima og grøn omstilling, og emnet er taknemmeligt at adressere for selv de mest klima-skeptiske politiske partier.

Fokus på madspild giver nemlig mening i snart sagt alle egne af det partipolitiske landskab, det sikrer substantiel og ikke mindst positiv medieomtale, det høster sympati blandt vælgerne, og det udgør et sjældent effektivt pudsemiddel til at pudse grønne glorier i. What’s not to like?

Med baggrund i min erfaring i Stop Spild Af Mad og mit samarbejde med samtlige danske regeringer siden 2009, vil jeg her give et par nyttige fif og råd til politikerne, så de er klædt godt på til det kommende folketingsvalg, skulle de ønske at sætte madspild på menuen.

Politisk påstand: Ingen gør noget ved madspild i Danmark.
Ikke korrekt. Kampen mod madspild har stået på i snart 11 år med Stop Spild Af Mad i spidsen. Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild. Siden er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.

Politisk påstand: Der er ikke sket noget i kampen mod madspild.
Jo da. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdningers madspild er reduceret med 14.000 tons på 6 år. Der bliver fortsat smidt ufattelige mængder af god spiselig mad us og vi er bestemt ikke i mål, men vi er på vej. På rette vej.

Politisk påstand: Vi skal lovgive mod madspild, som de gør i Frankrig!
Studerer man det franske forbud mod madspild nærmere, vil man kunne observere, at lovgivningen ikke rigtigt fungerer. Faktisk har forskere fra Syddansk Universitet researchet sig frem til, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild indføres i Danmark.

Politisk påstand: Vi skal give al madspild til hjemløse, så løser vi hele problemet.
Det er godt og vigtigt at hjælpe hjemløse og udsatte med god gratis overskudsmad. Men at blive ved med kun at give overskudsmad til udsatte løser ikke problemets rod. Vi skal se på, hvorfor madspildet opstår, og vi skal fokusere på at forebygge problemet og løse kilden til problemet – og ikke kun symptombehandle.

Politisk påstand: Man skal bare forbyde butikker at have så stort udvalg af mad på hylderne.
Øh. Er vi i Sovjetunionen eller Danmark? Markedet i Danmark er altså liberaliseret, og de frie markedskræfter bestemmer selv.

Politisk påstand: Mængderabatter i supermarkeder skal forbydes.
Allerede i 2008 var detailkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, den første, som afskaffede mængderabatter i alle kædens butikker. Og det fungerer godt for de især 1,5 mio. danske singler og enlige, som ikke har brug for de store portioner - kæden har stor succes med det. Men der er også storfamilier, som nyder godt af mængderabatter. Så lad supermarkeder bestemme selv.

Politisk påstand: Fødevareproducenter er de største madspildere, så lad os bare angribe dem.
Ikke korrekt. Miljøstyrelsens tal viser, at det er os forbrugere, som er de største madspildere, hvis man sammenligner alle sektorer. Desuden er kampen mod madspild ikke noget blame game. Vi er allesammen en del af problemet – og vi er alle sammen en del af løsningen. Blindt at angribe alle ”de andre aktører” er ikke konstruktivt.

Politisk påstand: Der bør oprettes et statsligt initiativ, som håndterer madspild i Danmark.
Det er allerede på vej: Miljø- og Fødevareministeriets kommende Tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, som (i øvrigt med inspiration fra undertegnede) lanceres til foråret.

Politisk påstand: Al mad skal have kun en datomærkning, så det bliver nemmere.
Danske forbrugere er noget forvirrede over datomærkninger ”bedst før”/”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Men de to datoer skal ikke smeltes sammen i én datomærkning. Mærkningen ”bedst før”/”mindst holdbar til” bruges på pasta, ris, chokolade, havregryn o.lign. Maden kan godt spises efter udløb af denne dato. Mærkningen ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling o.lign. Man skal helst ikke spise maden efter udløb af denne dato.

Politisk påstand: Man skal ændre regler, så man skal kunne sælge alle appelsiner i nettet, selvom én af dem er dårlig.
EU kigger på det netop nu, men EU supertankeren er ikke hurtig. Det glædelige nyhed er, at EU, ligesom FN, også har en målsætning om at halvere madspild inden 2030, og jeg deltager jævnligt i Europa-Kommissionens vidensplatform EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles, som jeg er medlem af. Så der sker noget på området.

Politisk påstand: Vi skal have flere skraldere!
Skraldere mindsker ikke madspild, idet maden er allerede blevet smidt ud – og desværre ofte smidt ud af årsager såsom indhold af fx. listeria, metalspåner, glasskår o.lign. Det er korrekt, at selvom detailkæder gør, hvad de kan for at forebygge madspild, havner der nogle gange god spiselig mad ud i affaldscontaineren. Skraldning giver også mad på bordet til massevis af fattigste familier. Og jo mere man sætter fokus på skraldere i medierne eller bruger skraldere som led i sin politiske valgkampagne, desto flere butikker aflåser deres affaldscontainere, hvorved man ødelægger muligheden for, at fattigste danskere får mad på bordet. Så lad skralderne være i fred. Det bedste scenarie ville være, om der ikke var noget overskudsmad, som havnede i affaldscontainere, og der ikke var borgere i vores samfund, som var så fattige, at de var nødt til at finde aftensmaden i en affaldscontainer. Måske skal man hellere arbejde på det.

Politisk påstand: Vi voksne er den tabte generation, men børn må føre an i kampen mod madspild.
Gennem de seneste snart 11 år har mange aktører, inklusivt vores organisation, været med til at sætte madspild på skoleskemaet blandt danske børn. Og flere og flere børn og unge er blevet opmærksomme på problemet. Men selvom den unge generations fremtid ser ud til at være klimatruet, skal vi voksne ikke forvente, at de kan redde os alle. Mor og far skal tage ansvar og gå forrest med det gode eksempel.

Politisk påstand: Nogen må gøre noget mht. hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener.
Netop hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener har været et fokusområde hos flere regeringer siden 2010. Der blev sågar afsat penge på finansloven til de såkaldte ”Madspildsjægere” til storkøkkener af flere regeringer. Og ”Madspildsjægere” ser ud til at virke: fx. har Nordic Catering, som havde ”Madspildsjægere” på besøg, øget indtjeningen med 2,3 millioner kroner på blot et år.

Politisk påstand: De frivillige foreninger skal løse Danmarks madspildsproblem.
Og det gør vi bestemt også – vi knokler! Men vi mangler alle sammen penge og ressourcer. Alle har en forventning om, at vi frivillige foreninger og organisationer skal og vil løse Danmarks madspildsproblem, men kun de færreste forstår, at det store knoklearbejde fortjener økonomisk støtte. Det er ikke rimeligt at forvente, at Danmarks kamp mod madspild år efter år skal bæres på skuldrene af de frivillige, som knokler dag og nat, weekender og helligdage uden at få en krone for deres/vores gigantiske arbejde. Opret en madspildsfond, sæt den på finansloven, og lad os alle frivillige organisationer få en mulighed for at søge en smule vedvarende økonomisk støtte til vores fortsatte arbejde.

Og det med småt til politikeren midt i valgkamp:
Generelt skal man huske på, at madspild er et meget komplekst problem. Og det handler ikke om at pege fingre af dét, som gøres forkert - det handler om at bidrage med gode ideer til, hvad vi kan gøre bedre.

Som det fremgår, er meget allerede blevet afprøvet de seneste snart 11 år, og man skal ikke genopfinde den dybe (reste)tallerken hvert år. Danmarks årlige madspild omfatter over 700.000 tons god spiselig mad, så der er med andre ord fortsat meget at tage fat på - kampen mod madspild er kun lige begyndt.

Under alle omstændigheder er det altid en god idé at lave research på madspildsområdet, inden man med bind for øjnene kaster emnet ind i valgkampen. Og skulle du som kandidat til folketinget være i tvivl midt i valgkampens hede, kan du altid for viden og inspiration kontakte flere dygtige organisationer, som har masser af viden om madspild, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Stop Spild Af Mad, HORESTA, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), Kost & Ernæringsforbundet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Med ønsket om en konstruktiv debat: god valgkamp!

Børsen - Maden er bedst før, ofte god efter

af Mette Lykke, CEO, Too Good To Go og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hver tredje dansker er i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. Konsekvensen er et unødvendigt madspild.

Duer pastaen en uge efter, den påtrykte dato er overskredet? Gør mælken eller mayonnaisen? Hvad med øl, slik og chokolade? Hver tredje forbruger er i tvivl, og for en sikkerheds skyld ryger maden i skraldespanden, selv om den ofte er god nok.

Den uappetitlige sandhed er desværre, at en tredjedel af al mad spildes. På verdensplan er det 1,6 mia. ton spildt spiselig mad hvert eneste år - det er i sig selv nok til at brødføde 3 mia. mennesker.

I Danmark alene har det årlige madspild en kampvægt på 715.000 ton og en værdi af 13,5 mia. kr. Det giver ingen mening - og så er madspildets påvirkning på miljøet ikke engang nævnt endnu.

Madspild er en stor klimasynder, og FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at 8 pct. af udledningen af drivhusgasser kan tilskrives madspild.

Det er helt unødvendigt, at madspildet er så stor en klimasynder. For at mindske madspild som forbruger skal man egentlig ikke ændre det store. Man behøver ikke spise mindre, og man behøver ikke spise noget andet. Man skal bare lade være med at smide god mad ud. Det burde være nemt. Hvorfor er det så åbenbart så svært?

Madspild er uvidenhed
En tredjedel af alle danskere tror, at datomærkningerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" har samme betydning. Oplysningskampagner har ikke kunnet løse problemet, og konsekvensen er, at kæmpe mængder spiselige fødevarer fortsat ender i danskernes skraldespande helt unødvendigt.

De to former for datomærkning har to vidt forskellige betydninger: Fødevarestyrelsen informerer om, at "bedst før" er vejledende, og fødevarer med den mærkning skal vurderes ved at se, lugte og eventuelt smage på dem, fordi mange af varerne sagtens kan holde sig længere, end datomærkningen indikerer. Et eksempel kunne være tørre fødevarer, da de er naturligt konserveret. Derimod skal man rette sig efter "sidste anvendelsesdato"-mærkningen, fordi varer markeret sådan kan udgøre en sundhedsmæssig fare ved indtagelse efter udløbsdatoen.

Nye samarbejder
Tilbage i december 2014 blev det besluttet politisk at ændre datomærkningen "mindst holdbar til" til "bedst før". Denne ændring skal fødevarevirksomheder implementere ved førstkommende lejlighed og senest 1. januar 2020. Ændringen skete i erkendelse af, at den eksisterende ordning var uklar - men det er den nye jo desværre også.

Og danskerne er bestemt ikke alene om at være i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. En undersøgelse fra Europa-Parlamentet viser, at 53 pct. af alle europæere ikke aner, hvad "bedst før" betyder, og op mod 10 pct. af fødevarespildet i EU skyldes forbrugernes forvirring over datomærkningen.

I Norge har organisationen Matvett i samarbejde med en stor del af landets madbranche med succes vedtaget den fælles ordlyd "ofte god etter", som et muligt supplement til den norske datomærkning "best før".

Erfaringen derfra er, at forbrugerne finder det nyttigt og bedre forstår meningen med mærkningerne.

Ifølge Fødevarestyrelsen vil det være i orden som producent at skrive "Bedst før [dato]. Ofte god efter". Ved at tilføje de tre ord "ofte god efter" bliver det meget tydeligere for forbrugerne, at det ikke er en hård slutdato, men den dato hvortil kvaliteten er allerhøjest ifølge producenten.

Det opfordrer derudover forbrugeren til at bruge sine sanser og dermed se, lugte og smage maden, inden den bare bliver smidt ud.

Nye koalitioner
EU og FN har en målsætning om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030. Datomærkning er et oplagt sted at starte. På sigt bør lovgivningen selvfølgelig ændres. Det er et EU-anliggende, som i sagens natur kan have lange udsigter. Det kolossale madspild har som nævnt betydelige miljømæssige konsekvenser, og der er hverken tid eller grund til at vente på, at lovgivningen bliver ændret.

En række organisationer og toneangivende virksomheder inden for fødevarebranchen går nu forrest ved at skabe en koalition af aktører, som begynder at inkludere "ofte god efter" på danske produkter allerede i år. Carlsberg, Unilever, Løgismose, Meyers, Arla, Coop, Thise, Toms og Urtekram er blandt de første virksomheder, der har meldt sig på banen, men der er brug for alle fødevarevirksomheder og samme mærkning.

Hvis vi skal komme madspildet til livs, skal også forbrugere gøre en aktiv indsats. Det handler om adfærden derhjemme, så husk det nu, næste gang du står med en pose pasta, en liter mælk eller en øl, der har passeret datoen: Maden er bedst før, ofte god efter.

torsdag den 10. januar 2019

Dansk Handelsblad - Kampen om overskudsmaden skal vindes lokalt

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 11. januar 2019 -
http://www.dhblad.dk


Over 300 tons overskudsmad. Så meget har dansk detailhandel tilsammen doneret til frivillige madspildsorganisationer og initiativer hen over julen 2018. Stor ros til alle de dygtige købmænd og alle de mange tusindvis af frivillige, som brugte sin jul på at redde maden og at hjælpe udsatte borgere til en bedre jul.

Rekord i uddelingn af overskudsmad
Stort set samtlige detailkæder og supermarkeder - fra Coop Danmark til Salling Group - alt fra føtex, Aldi, REMA 1000, Lidl, Netto, Kvickly til SuperBrugsen var med til at formilde julens overskudsmad til tonsvis af lokale frivillige madspildsorganisationer. Danmarks største aktion mod madspild i julen 2018 var iværksat af Danmarks største organisation mod madspild, når det handler om overskudsmad, Stop Spild Lokalt. Stop Spild Lokalt slog alle rekorder i julen og sørgede for sammen med flere af landets konkurrerende detailkæder at redde hele 260 tons god frisk overskudsjulemad fra 350 supermarkeder ved hjælp af over 3.000 frivillige i 104 byer - og uddele maden gratis til knap 30.000 udsatte danskere.

Uddeling af overskudsjulemad fra supermarkeder den 23. december blev iværksat i 2015 af REMA 1000 og Stop Spild Af Mad - det var året, hvor det hele begyndte. I dag har næsten alle danske detailkæder egne indsatser mod madspild den 23. december. Stop Spild Af Mad hjalp i julen 2018 REMA 1000 med at uddele overskudsmad fra stort set samtlige REMA 1000 butikker ikke kun til udsatte familier, men også til lokale organisationer for hjemløse, herberger og væresteder.

Kampen om madresterne
Hvad kan vi så tage med os fra 2018 - og hvordan vil madspildsområdet, især området om overskudsmad, se ud i 2019? Først og fremmest vil der være kamp om madresterne, da flere og flere lokale organisationer og initiativer om overskudsmad blomstrer op, nærmest hver eneste uge. Det betyder at der bliver færre og færre tons overskudsmad til den enkelte organisation. Området om overskudsmad bliver dermed decentraliseret og de store organisationer har ikke længere monopol på indsamling og uddeling af overskudsmad, da flere og flere lokale foreninger og lokale organisationer og lokale private initiativer indsamler overskudsmad - vel og værke systematisk, fødevaresikkert og også i en stor skala. Denne udvikling vil kun fortsætte og fylde mere og mere i 2019. Vær klar til Påsken og Pinsen, så går det løs igen.

Den landsdækkende kamp om overskudsmad skal vindes lokalt. Flere og flere detailkæder og fødevareproducenter vil helst støtte deres lokale initiativer og organisationer, end en stor central organisation med hovedsæde i fx. København eller Aarhus. Det lokale vil fylde enormt meget i området om overskudsmad, ligesom det lokale fylder mere og mere, når danske forbrugere skal købe fødevarer.

Hastighed vil betyde alt. Detailkæder eller producenter har ikke tid til at stå og vente til mandag morgen på at madspildsorganisationens kontor åbner, hvis de står her og nu med 40 paller overskudsmad fredag sen eftermiddag. Derfor skal en succesfuld organisation, som håndterer overskudsmad, være hurtig, agil og fleksibel. Og man skal holde telefonen åben selv en søndag aften og være klar til at aftage store mængder overskudsmad over hele landet. Den allerværste konkurrent til alle organisationer, som arbejder med overskudsmad, er altid skraldespanden.

Madspild skal ikke lovgives væk
Folketingsvalg er på vej! Og vi mærker det allerede. Jeg er helt sikker på at madspild kommer til at blive brugt i valgkampen af flere politiske partier. Ved nytårsskiftet har SF sagt til DR i forbindelse med SF’s nye udspil “En ægte klimaindsats i landbruget” at SF ønsker at indføre en lov mod madspild i Danmark, på stil med den franske lovgivning mod madspild, hvor detailkæder risikerer store økonomiske straffe og fængsel, hvis de ikke donerer overskudsmad til velgørende formål.

Her er jeg helt enig med Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd John Wagner, som svarede til DR, at madspild skal ikke lovgives væk. Desuden tyder noget på at fransk lovgivning mod madspild skaber nye problemer. Forskere fra Syddansk Universitet SDU har undersøgt den franske lovgivning, og er kommet til konklusionen, at fransk forbud mod madspild skaber nyt problem: De velgørende organisationer fortæller, at de ved at drukne i overskydende mad, og de er ikke længere interesseret i at aftage overskudsmaden. Det samme risikerer til at ske i Danmark, da de danske frivillige madspildsorganisationer har ikke økonomiske ressourcer til at aftage detailhandlens årlige 163.000 tons madspild. Dermed løser den franske lovgivning ikke problemet - den skubber blot problemet videre til et nyt led. Selvom den franske lovgivning mod madspild skaber store overskrifter, er det i bund og grund en omgang symbolpolitik - noget, som jeg fik addresseret i Dansk Handelsblad allerede ved flere lejligheder, samt i medier sammen med nuværende og forhenværende ministre.

CSR handler ikke kun om antal af presseklip
Coop Danmarks CSR-chef Signe D. Frese udtalte i Børsen den 31. december 2018 at "Ansvarlighed handler ikke kun om, hvor mange presseklip, man kan opnå." Her er jeg helt enig.

Journalister og befolkningen er de seneste 10 år blevet meget klogere på kampen mod madspild. Og dette betyder, at medmindre man som organisation, der arbejder med overskudsmad, har virkeligt nogle Breaking News, skal man ikke proaktivt kontakte Ritzau, DR TV AVISEN eller NEWS hver eneste gang man har modtaget en kvart palle havregryn som donation. Journalister bliver mere og mere metaltrætte af at skrive om historier om overskudsmad, og det skal man tage bestik af. Ellers vil det smitte negativt af på hele området og ender som anklager om greenwashing, og det vil ramme alle aktører.

I julen 2018 valgte Stop Spild Af Mad bevist ikke at kontakte medierne proaktivt om vores store landsdækkende indsamling og uddeling af juleoverskudsmad sammen med REMA 1000. Hver jul siden 2015 var vi stort set i samtlige nationale og lokale medier, radio og TV og fik pressens massive interesse - men sidste jul sagde vi bevist stop. For det handler netop om sagen - og ikke om antal af presseklip.

Til sidst skal man huske på at videreformidling af flere og flere tons overskudsmad er ikke et succeskriterie i sig selv. Uanset hvordan man vender og drejer den, er videreformidling af overskudsmad i bund og grund en symptombehandling. Man skal først og fremmest arbejde på at detailkæder og producenter bestræber på ikke at generere store mængder af overskudsmad. Det bedste scenarie vil være, at der bliver år efter år mindre og mindre mængder overskudsmad at dele ud af.

Til sidst, skal vi alle passe på med at kampen mod madspild ikke ender som industri i sig selv. For vi skal også blive ved med at kæmpe mod madspild dén dag mediernes interesse forsvinder og forbrugere blive trætte af at høre om emnet. Og den dag nærmer sig med hastige skridt.

tirsdag den 4. december 2018

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Price-brødre går til kamp mod julens madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i 
Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Slagelse, Sjællandske Næstved, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred og Nordvestnyt Kalundborg den 1. december 2018 -
https://sn.dk/Debat-/Price-broedre-gaar-til-kamp-mod-julens-madspild/artikel/794701


Rester varer længe - koster ingen penge. Måske skal dette være det nye motto, når man forbereder sig til julen.

Brødrene James og Adam Price er kendte for mange gode ting. James er mangeårig komponist og kapelmester ved Cirkusrevyen, mens Adam er forfatter og dramatiker og står bag prisvindende tv-serier som »Borgen« og »Herrens Veje«, hvoraf sidstnævnte netop har indbragt seriens hovedrolleindehaver Lars Mikkelsen en Emmy som bedste mandlige skuespiller. I mange år har James og Adam Price også været ambassadører for Stop Spild Af Mad, Danmarks største organisation mod madspild.

Julen kan betegnes som årets store »madspildshøjtid«, og tal fra Landbrug og Fødevarer viser, at i december smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliard kroner. Derfor går brødrene Price nu til kamp mod julens madspild og løfter sløret for de gode råd, tips og tricks mod julens madspild, som de selv bruger i deres egen familie.

Brødrene Price fortæller, at det at forhindre madspild er noget, der ligger dem meget på sinde, da de elsker gode råvarer og lægger megen kærlighed i madlavningen.

Farseret julekalkun
Brødrene Price beretter, at deres familie har en særlig tradition for at lave farseret julekalkun, og de har lige så faste traditioner for, at måltidet fortsætter dagen efter, hvorfor der er god grund til at lave rigeligt sovs. Det kolde kalkunkød kan sagtens spises med en lun sovs, og når vi er helt henne på tredjedagen, så kan der laves en fantastisk ragout, hvor det sidste kød kommes i den sidste sauce (som eventuelt kan tilføjes lidt mere fond) sammen med lidt udskårne rodfrugter og løg.

Er man blevet træt af kalkun på dette tidspunkt, så lav retten alligevel og frys den ned, siger brødrene Price. Når du kommer stresset hjem en januar- eller februardag, så er det de færreste, der takker nej til en kalkunragout, der bare skal varmes op og serveres med kartoffelmos til. Dette princip gælder naturligvis også for andestegen - og for dem, der endnu ikke har prøvet en biksemad på kold flæskesteg - så er det bare med at komme i gang.

Ikke det hele
I forhold til ris a la mande, siger brødrene Price, at her kan man jo vælge ikke at blande alt risengrøden med flødeskum fra starten af, hvis man nu bliver mange om bordet, og det er svært at regne den nødvendige mængde ud. Kold risengrød bliver jo til de mest fantastiske klatkager dagen efter, som kun tager et øjeblik at lave og er en fremragende dessert i sig selv.

Velbekomme og god jul.

fredag den 5. oktober 2018

Altinget.dk - Nu skal vi tage fat, dér hvor det gør ondt

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk den 5. oktober 2018 -


Cirkulær økonomi og madspild er i fokus i New York. Jeg er netop hjemvendt fra Guds eget land, USA, hvor jeg talte på et stort arrangement i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling. Det er glædeligt at opleve, at Danmarks kamp mod madspild er på alles læber.

EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis, den globale CEO af Kellogg Company Steven Cahillane, CEO af Tesco-kæden Dave Lewis, administrerende direktør af The Consumer Goods Forum Peter Freedman samt undertegnende har dét til fælles, at vi er de globale ambassadører for FN’s bæredygtighedsmål om madspild, Champions 12.3.

På en high level Champions 12.3-event i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling forleden præsenterede vi hver især vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild samt diskuterede, hvordan FN og EU implementerer målingen af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030, som er netop det FN’s bæredygtighedsmål 12.3, som vi er ambassadører for.

Hvad kan måles, kan også mindskes
På arrangementet i New York drøftede vi blandt andet en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. For hvad kan måles, kan også mindskes.

Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard. Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af madspild i 2030. Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.

Men der er stadig lang vej endnu, for selvom der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke til, at alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører fortsat ikke har lyst til at offentliggøre deres tal for, hvor meget de egentlig smider ud.

Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra fødevareindustriens nye partnerskab “Danmark mod Madspild”, Miljø- og Fødevareministeriets kommende tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, Udenrigsministeriets P4G Copenhagen Summit 2018, dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, til apps mod madspild, mindre forpakninger til singler og enlige, styk-rabatter i stedet for mængderabatter og skolekampagner mod madspild samt engagerede politikere og forbrugere.

I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er også fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3-rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.

Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks indsats – og det forpligter. Selvom de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspild med 14.000 tons, har vi fortsat et stort arbejde foran os. Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Hele værdikæden fra jord til bord har fortsat et stort ansvar for at mindske Danmarks årlige madspild, som løber op i 700.000 tons.

Bekæmp overproduktion
Og når der tales om madspild og cirkulær økonomi, er det mindst lige så vigtigt at kigge på selve forebyggelsen. Hvor sympatisk det end er, når en producent donerer fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod: overproduktion.

Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s bæredygtighedsmål - og herunder især delmål 12.3: At halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Vi skal også begynde at kigge dér, hvor det gør lidt ondt - nemlig overproduktionen, og ikke blot behandle symptomerne.

Dansk Handelsblad - Dansk kamp mod madspild høster anerkendelse i New York

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Jeg er lige vendt hjem fra Guds eget land, USA, hvor jeg talte ved et stort arrangement i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling. Det er glædeligt at se, at Danmarks kamp mod madspild er på alles læber.

EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, global CEO i Kellogg Company, Steven Cahillane, CEO i Tesco, Dave Lewis, adm. direktør for The Consumer Goods Forum, Peter Freedman, samt undertegnede har det til fælles, at vi er de globale ambassadører for FNs bæredygtighedsmål om reduktion af madspild, Champions 12.3.

På en Champions 12.3-event i forbindelse med FN’s Generalforsamling har vi forleden hver især præsenteret vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild. Vi har også diskuteret, hvordan FN og EU implementerer måling af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030 – netop dét bæredygtighedsmål 12.3, vi er ambassadører for.

På arrangementet i New York drøftede vi bl.a. en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. Hvad der kan måles, kan også mindskes. Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard.

Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af spildet i 2030. Og Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.

Men der er stadig lang vej endnu, for selv om der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke vej at gå, før alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører endnu ikke har lyst til at offentliggøre deres tal på, hvor meget de egentlig smider ud.

Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, apps mod madspild, mindre forpakninger for singler og enlige, stykrabatter i stedet for mængderabatter til skolekampagner mod madspild – samt engagerede politikere og forbrugere.

I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3 rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.

Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks gode indsats – noget, som vi alle sammen skal leve op til. Og selv om de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspildet med 14.000 tons, har vi fortsat et stort stykke arbejde foran os. Heldigvis er flere og flere med i kampen.

Stop Spild Af Mad er fyldt 10 år i år, og Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) igangsætter arbejdet i en ny tænketank mod madspild, med inspiration fra undertegnede. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er også blevet involveret i kampen mod madspild. Fokus på madspild er desuden skrevet ind i regeringens nye strategi for cirkulær økonomi. For ti år siden ville alt dette være utænkeligt.

Madspildkampens rugbrødsarbejdere og usynlige helte
Det er en fantastisk anerkendelse at Danmarks indsats mod madspild imponerer de tunge globale aktører i New York. Men der er en bagside af medaljen: Det meste af Danmarks kamp mod madspild hviler på de frivilliges og velmenende danskeres skuldre.

For vi skal også huske på alle de usynlige helte – alle de mange aktører og organisationer i Danmark, som hver dag udkæmper en flot kamp mod madspild. De får ikke anerkendelse fra FN, besøg af TV-avisen eller sidder til højbords med EU-Kommissærer i New York.

Selv om mange af disse organisationer gør et fantastisk stykke arbejde, kæmper de en hård kamp for at overleve.

Danmarks største organisation, når det handler om at håndtere overskudsmad, hedder Stop Spild Lokalt. På blot to år har foreningen, som er startet af en 17-årig ildsjæl, Rasmus Erichsen, bredt sig til 104 byer, og organisationen redder 5 til 7 tons mad – vel og mærke om dagen. Maden bliver doneret af diverse detailkæder og fødevareproducenter og kommer kvit og frit udsatte danske familier til gode. I julen 2017 gennemførte Stop Spild Lokalt danmarkshistoriens største aktion mod madspild, hvor hele 110 tons mad blev reddet.

Alligevel er denne forening, lige som mange andre frivillige madspildsorganisationer, ludfattig, og den daglige kamp mod madspild hviler på de frivilliges skuldre.

Det er ikke holdbart i længden, at ansvaret for at reducere Danmarks madspild, som løber op i 700.000 tons om året, skal bæres af private ildsjæle.

Frivillige madspildsorganisationer som Stop Spild Lokalt, Kolding Madhjælp, Nordjysk Fødevareoverskud, Foodsharing Copenhagen, Mad til Alle og Projekt Hjemløs er blandt de mange gode organisationer, hvor der hver dag ydes en gigantisk samfundsgavnlig indsats i kampen mod madspild – og samtidig sørges for, at madspild bliver til måltider for Danmarks hjemløse og socialt udsatte familier.

Store fødevareaktører bør støtte via fond
Alligevel mangler alle disse organisationer penge. Deres ledere er nødt til at tage flere job og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. Legater og fonde står ikke i kø for at uddele penge, og de store og kendte organisationer, der i forvejen får masser af økonomisk støtte, bliver ofte opprioriteret frem for de mindre kendte.

Efter 10 års fokus på madspild er det i dén grad på tide, at industrien og andre relevante store fødevareaktører går sammen om at etablere en fond, som skal have til formål at støtte de mange gode foreninger og organisationer, som kæmper mod madspild.

Det er på tide ikke kun at kaste priser efter de gode initiativer, men også sørge for at give dem vedvarende økonomisk støtte til at fortsætte deres gode arbejde.

Så kan vi med god samvittighed være lidt mere stolte af Danmarks kamp mod madspild, næste gang New York stiller skarpt på Danmark.

Kristeligt Dagblad - Det holder ikke, at det kun er frivillige, der kæmper mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Kampen mod madspild i Danmark bæres for de meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere - de usynlige madspildshelte. Men det er ikke holdbart i længden, at kampen mod madspild skal udkæmpes af de frivillige.

Der er mange gode frivillige organisationer, som helt ulønnet bidrager til at mindske det gigantiske madspild i Danmark, som løber op på 700.000 tons om året - og samtidig sørger for, at madspild bliver til måltider for socialt udsatte danskere, hjemløse og mindrebemidlede familier. Her er et lille udpluk:

Foodsharing Copenhagen er blandt de største frivillige madspildsorganisationer i Danmark. Siden 2016 har de reddet over 200 tons mad. Organisationen har over 600 fast tilknyttede frivillige.

Projekt Hjemløs i København har siden 2013 reddet mere end 100 tons overskudsmad, som kom Københavns hjemløse til gode.

Mad til Alle er et fødevarefællesskab i Gilleleje, som redder og videreformidler op mod to tons mad om ugen og hjælper op mod 110 socialt udsatte familier. De seneste to år har Mad til Alle reddet cirka 144 tons mad.

Kolding Madhjælp redder cirka 300 kilo mad om ugen og hjælper udsatte familier i Kolding. De har senest modtaget prisen Årets Klimahelt 2017, der blev overrakt af energi-, forsynings-og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Stop Madspild Silkeborg er en frivillig forening, som redder cirka 2,2 tons mad om ugen.

Del Maden i Favrskov redder cirka 350 kilo om ugen og fordeler maden til udsatte i lokalområdet.

Fem Brød Og To Fisk i Aalborg ledes af en ægtepar og redder op mod 1,5 tons mad om ugen.

Nordjysk Fødevareoverskud sørger for at redde op mod flere tons god overskudsmad om ugen og hjælpe socialt udsatte familier i Nordjylland.

Stop Spild Lokalt er, når det gælder overskudsmad, Danmarks største organisation mod madspild og er på omtrent to år blevet udbredt til over 104 byer i Danmark. Organisationen redder op mod syv tons mad om dagen og leverer maden til social udsatte danskere og familier med små midler.

Fællesnævneren for alle disse organisationer er, at de knokler frivilligt og ulønnet hverdage, weekender og helligdage for at gøre verden til et bedre sted. Alle disse - og mange flere - organisationer yder hver dag en gigantisk samfundsgavnlig indsats i kampen mod madspild og sørger samtidig for, at madspild bliver til måltider for Danmarks hjemløse og socialt udsatte familier.

Og de er alle sammen ludfattige og mangler penge. Deres ledere er nødt til at tage flere jobs og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. Legater og fonde står ikke i kø for at uddele penge, og de store og kendte organisationer, der i forvejen får masser af økonomisk støtte, bliver ofte opprioriteret frem for de mindre kendte.

Efter 10 års kamp mod madspild er det i dén grad på tide at etablere en fond, som skal have til formål at støtte de mange gode foreninger og organisationer, som bidrager til at skabe en stor miljømæssig og social værdi for vores samfund.

Derfor er det på tide at opfordre både lokalpolitikere samt politikere i Folketinget til at kigge nærmere på kampen mod madspild i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger med henblik på etablering af en ny fond til at yde vedvarende støtte til gode foreninger og organisationer, som forebygger og reducerer madspild.

Det er ikke holdbart, at kampen mod madspild skal bæres på de frivilliges og de velmenende danskernes skuldre.