Jyllands-Posten - Gok i låget: 53 millioner æg til udsmid

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 16. maj 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/05/16/gooooook/

53 millioner æg fra fritgående danske høns. Så mange æg må hvert år kasseres hos de danske hobbyhønseejere ifølge nye beregninger og en kampagne, som Dansk Fjerkræ Forum lancerede i starten af ugen. To af mine trofaste læsere her på Jyllands-Posten, Finn Jensen og Tanja Maria Pedersen, er begge hobby-hønseavlere, men reglerne fra fødevaremyndighederne forbyder dem begge at sælge æg, de ikke selv kan anvende - eller sågar at forære æggene bort til familier, venner og naboer.

Sidste år blev Danmark af EU erklæret som salmonellafrit land. Og det kan vil naturligvis være stolte af.

Alligevel skal en dansk hobby-hønseavler være registreret for at kunne sælge eller forære sine overskydende æg væk. Heftig kontrol, som bl.a. består af gødningsprøver og blodprøver samt i at æggene salmonellatestes tre gange årligt er både dyr og besværlig for de danske hobbyavlere. Og det betyder, at det bedre kan betale sig at smide overskydende æg ud end at sælge dem – for registreringen er så dyr, at den langt overstiger det beløb, som salget af æg ville indbringe. Et problem som Finn, Tanja Maria, Henriette og mange andre tusinde  danske private høsehold – 80.00 husstande holder høns i Danmark – dagligt døjer med.

I Sverige har man i modsætning til Danmark en bagatelgrænse, som tillader salg af æg uden for kontrolsystemet fra besætninger under 200 høns. I England har man lovgivning omkring stalddørssalg af æg, der tillader salget af æggene til private. Måske kan vi lære noget fra vores naboer der?

Naturligvis skal fødevarereglerne overholdes, og der må ikke forekomme æg med salmonella på danskernes spiseborde. Set i lyset af det store madspild, hvor 53 mio. potentielt spiselige æg årligt går til spilde, bør Fødevarestyrelsen dog kigge nærmere på de danske regler og vurdere, om noget kan gøres anderledes her. Det er et ærgerligt spild af potentielt spiselig mad, at man ikke en gang må forære en bakke æg til naboen - men i stedet tvinges til at kassere æggene. Måske bør fødevaremyndighederne derfor forenkle salmonella-kontrollen i private hønsehold – uden at det naturligvis må forringe forbrugernes fødevaresikkerhed.

53 mio. æg om året, svarende til 2.880 ton æg, udgør også en betragtelig omsætning, som vi går glip af – og vel at mærke i en tid, hvor  finanskrisen stadig har sit faste greb om Danmark.

Mens millioner af danskere fortsat ukritisk køber buræg, er der heldigvis kommet større og større fokus på gode danske økologiske æg, takket være bl.a. Dyrenes Beskyttelses kampagne Ægtivist.dk, Lina Lind Christensens prisværdige indsats Næsby Hønseri samt mange andre gode initiaiver.

Det er nu også på tide at vende blikket mod hobby-hønseavlere som Finn, Tanja Maria og Henriette og alle de mange millioner æg, der kasseres pga. de urokkelige regler, som spænder ben for private hønsehold med racehøns og krydsningshøns. Det er på tide – og specielt i disse år, hvor madspild er på alles læber, og hvor myndigheder som  Fødevareministeriet er medunderskriver på Charter om Mindre Madspild.

Fødevareminister Mette Gjerskov er nu i færd med at revidere reglerne, som har været igennem en høringsfase – og det er da en start. Noget må og bør gøres ved denne sag, så hobbyavlere som Finn, Tanja Maria og Henriette kan sælge en bakke frisklagte, danske frilandsæg uden at de derved overtræder loven.

Dansk Handelsblad - Nøglen til detailhandlens opsving ligger i danskernes maver

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 3. maj 2013 -
http://www.dhblad.dk

Mit hjerte bløder for detailhandlen. 

Nogen tror fejlagtigt, at vores organisation er en flok vilde bz'ere, der gerne vil omstyrte det store stygge, kapitalistiske detail-imperium. Men intet kan være mere forkert, eftersom vi sågar frivilligt samarbejder med flere detailkæder - og i fremtiden givet vis endnu flere. Vi går ind for mindre madspild men bestemt også for øget vækst og bedre ressourceoptimering. Og de to sidstnævnte er så afgjort til detailhandlens fordel. 

Fødevarer nedprioriteres 

Nærmest dagligt ser jeg Dansk Handelsblads nyhedsbrev med triste overskrifter om detailhandlens konkurser, nedskæringer og underskud på bundlinjen. Det går rigtig skidt. 

Men fornylig slog det mig, hvor der skal gøres en indsats og hvor een af nøglerne til detailhandlens opsving kan ligge: vejen frem mod bedre indtjening går gennem danskernes maver. 

Vores nyeste Markedsanalyse om udviklingen i madspild foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser, at danske forbrugerne går ind for mindre madspild, så de i stedet kan bruge pengene på andet end fødevarer. For den største del af forbrugerne er den vigtigste fordel ved at mindske madspildet at de sparer penge, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Fødevarer af bedre kvalitet kommer i sidste række.

Dette bakkes yderligere op af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at dansk detailhandel de seneste fem år har solgt 10% færre fødevarer. Set med madspildsbriller er det godt. Set med detailhandlens briller er det en katastrofe. 

Mere maddannelse 

Man skal med andre ord få danskerne til at købe fødevarer igen. Men ikke så de efterfølgende kan smide maden ud - men for at få bedre madvaner. Man skal tage fat i Danmarks "maddannelse". 

Og når det handler om maddannelse, så halter danskerne bagud. Godtnok er Danmark et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Nyt Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad der ellers følger med. Men dette når ikke ud til de brede masser: vi danskere gider ikke at bruge vores penge på ordentligt mad. Vi spiser alt for dårlig og for ussel mad. Flere store danske madpersonligheder som Bo Jacobsen og Francis Cardenau nikker allerede genkendende til det. 

Den nyeste rapport fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - leverer endda videnskabelig opbakning dertil: i 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.

Mad på skoleskemaet 

Vi skal være realistiske. Ikke alle danskerne har under finanskrisen råd til at handle i Torvehallerne, tid og overskud til at bage hjemmelavet speltbrød eller mulighed for at plukke hjemmegroede ramsløg. Og mange, rigtigt mange danskerne, vælger den nemme og hurtige løsning med færdiglavede fryseretter til aftensmad (med eller uden hestekød) eller junkfood takeaway. 

Hvis vi skal have fat i danskernes madvaner, bør vi kigge på skolerne. Mere madlavning på skoleskemaet, maddannelse, husholdning, respekt for mad samt mindre madspild kan ikke bare lære børnene bedre madvaner. Nej, det kan også være med til at påvirke forældrene og sætte fokus på bedre madvaner derhjemme. 

Stop Spild Af Mad er allerede i gang: til august lancerer vi vores første undervisningskampagne til skolerne i samarbejde med bl. a. Danmarks Lærerforening. Men der skal mere til end bare en sådan NGO indsats. 

Hvis detailhandlen er interesseret i at få kunderne tilbage i butikkerne og dermed medvirke til bedre madvaner, maddannelse og større folkesundhed, bør detailhandlen rette blikket mod skolerne. Bakke op om madskoler og husholdningsforeninger, støtte de lokale madinitiativer samt gå aktivt ind i kampagner og formidling om bedre maddannelse. Allerede flere kæder har i dag fokus på madskoler og børn og unge - og de har fat i den lange ende. 

Det er muligt at rette op på den danske befolknings madvaner - og her kan og må gøres en indsats. Og hvis alt dette samtidig medvirker til større folkesundhed, bedre oplysning, mindre madspild, oprør mod junkfood samt en bedre bundlinje i butikken - ja, så er det vel ikke så ringe endda. 

Hermed indbyder Stop Spild Af Mad i hvert fald til et konstruktivt samarbejde. 

Altinget.dk | Fødevarer - Gode madvaner skal opdyrkes i skolekøkkenerne

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 29. april 2013 -

http://www.altinget.dk/Foedevarer/artikel/gode-madvaner-skal-opdyrkes-i-skolekoekkenerne

Der er rigtigt gode nyheder: Omsider viser kampen mod madspild gode, målbare resultater.

Den netop offentliggjorte undersøgelse fra TNS Gallup gennemført for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser, at hver anden dansker har mindsket sit madspild det seneste år.

Men undersøgelsen viser også, at for den største del af forbrugerne er den vigtigste fordel ved at mindske madspildet, at de sparer penge, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Set med madspildsbriller er det positivt. Set med detailhandlens briller er det en katastrofe.

Hurra for mindre madspild

Først, et stort klap på skulderen til alle danskere, madspildsbekæmpere og andre involverede aktører: Hurra, kampen mod madspild virker!

Hver anden dansker har det seneste år mindsket deres madspild - og det er især småbørnsfamilier, der har mindsket deres madspild mest. Noget tyder på, at alle de mange kampagner mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i befolkningen. Men man skal huske på, at den liberaliserede lukkelov og finanskrisen også spiller en rolle.

Men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene (de skal jo i maden!), og man bør kaste blikket på hele madspildets værdikæde. Ikke mindst detailhandlen, som er hårdt ramt.

Og det hjælper heller ikke på situationen, at vores nye undersøgelse netop viser, at størstedelen af danskerne vil mindske madspild, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Økologi og fødevarer af bedre kvalitet kommer i sidste række.

Detailhandlen i modvind

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk detailhandel i de seneste fem år har solgt 10 procent færre fødevarer. Den nyeste rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (DCA) leverer videnskabelig opbakning dertil:

I 2008 tegnede fødevarerne sig for 10 procent af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19 procent af det private danske forbrug.

Dette afspejles også - nærmest ugentligt - i nyhedsfagtjenester som Dansk Handelsblad og RetailNews: Detailhandlens nedskæringer og underskud på bundlinjen. Det går med andre ord rigtig skidt.

Nogen tror fejlagtigt, at vores organisation Stop Spild Af Mad er en flok vilde bz'ere, der gerne vil omstyrte det store stygge, kapitalistiske detail-imperium. Men intet kan være mere forkert, eftersom vi sågar frivilligt samarbejder med flere detailkæder - og i fremtiden givetvis endnu flere.

Vi går ind for mindre madspild, men bestemt også for øget vækst og bedre ressourceoptimering. Og de to sidstnævnte er så afgjort til detailhandlens fordel.

Speltkulten når ikke ud til de brede masser

Vi danskerne spiser for dårlig og for ussel mad.

Godtnok er Danmark et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Ny Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad der ellers følger med. Men dette når ikke ud til de brede masser. Vi danskere gider ikke at bruge vores penge på ordentligt mad. Flere store danske madpersonligheder som Bo Jacobsen og Francis Cardenau nikker allerede genkendende til det.

Lad os være realistiske.

Ikke alle danskerne, og slet ikke her under finanskrisen, har råd til at handle i Torvehallerne, tid og overskud til at bage hjemmelavet speltbrød eller mulighed for at plukke hjemmegroede ramsløg. Og mange, rigtigt mange danskere, vælger den nemme og hurtige løsning med færdiglavede fryseretter til aftensmad (med eller uden hestekød) eller junkfood-takeaway.

Man skal med andre ord få danskerne til at købe fødevarer igen. Men ikke så de efterfølgende kan smide maden ud - men for at få bedre madvaner. Man skal tage fat i Danmarks maddannelse" Men det er lettere sagt end gjort.

Maddannelse på skoleskemaet

Hvis vi skal have fat i danskernes madvaner, kan en af løsninger være at kigge på skolerne. Mere madlavning på skoleskemaet, maddannelse, husholdning, respekt for mad samt mindre madspild kan ikke bare lære børnene bedre madvaner. Nej, det kan også være med til at påvirke forældrene og sætte fokus på bedre madvaner derhjemme.

Stop Spild Af Mad er allerede i gang. Til august lancerer vi vores første undervisningskampagne til skolerne i samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening. Men der skal mere til end bare en NGO-indsats.

Husholdning har i dag et meget nedprioriteret budget på skolerne. En husholdningslærer fortalte til mig forleden, at budgettet pr. elev på deres skole ligger på 12 kroner per gang per elev - og det forventes, at der både skal kunne laves hovedret og dessert.

Brug for konstruktivt samarbejde

Hvis detailhandlen er interesseret i at få kunderne tilbage i butikkerne og dermed medvirke til bedre madvaner, maddannelse og større folkesundhed, bør detailhandlen rette blikket mod skolerne.

Bakke op om madskoler og husholdningsforeninger, støtte de lokale madinitiativer samt gå aktivt ind i kampagner og formidling om bedre maddannelse. Allerede flere kæder har i dag fokus på madskoler og børn og unge - og de har fat i den lange ende.

Det er muligt at rette op på den danske befolknings madvaner, og her kan og må gøres en indsats. Og hvis alt dette samtidig medvirker til større folkesundhed, bedre oplysning, mindre madspild, oprør mod junkfood samt en bedre bundlinje i butikken - ja, så er det vel ikke så ringe endda.

Hermed indbyder Stop Spild Af Mad i hvert fald til et konstruktivt samarbejde.

Jyllands-Posten - Idiotiens udløbsdato

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 29. april 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/04/29/udloebsdato/

Kender I forskel på ’sidste anvendelsesdato’ og ’mindst holdbar til’? Det gør 18% af de europæiske borgere ikke. Og det bliver ikke bedre af, at Danmark ifølge eksperterne i forvejen er det mest datoforskrækkede land i Norden (indrømmet: Hestekødsgate spiller også en rolle her). Men ville situationen bliver forbedret, hvis man anvendte det mere forståelige mærkat ’bedst før’ i stedet for ’mindst holdbar til’? Og hvordan vil familien Danmark reagere, når butikkerne fra december 2014 af EU får lov til at sælge varer, der har overskredet ’mindst holdbar til’?

Lad os lige blive kloge på de to definitoner:

’Sidste anvendelsesdato’ bruges på fødevarer såsom fersk kød, fersk fisk, mm. Disse varer er sundhedsfarlige at spise, hvis man spiser maden, efter at denne dato er overskredet.

’Mindst holdbar til’ sættes på varer såsom pasta, knækbrød, ris, müsli, chokolade, mm. Ifølge Fødevarestyrelsen er det ikke sundhedsfarligt at spise mad, som er overskredet ’mindst holdbar til’, men smagen og kvaliteten kan blive forringet. ’Mindst holdbar til’ betyder med andre ord ikke ’giftig efter’. Flere husholdningslærere og madkyndige er ikke datoforskrækkede – deres mantra lyder: ”brug hovedet, smag og lugt på maden”.

I England har de onlinesupermarkeder såsom Approvedfood.co.uk og Foodbargains.co.uk, der specialiserer sig at sælge datovarer til stærkt nedsatte priser. Måske vil denne tendens komme til Danmark, når EU-reglen ophører i december 2014.

Detailhandel er dog noget tøvende med ideen om at sælge mad, som har overskredet ’mindst holdbar til’: Hvor længe kan maden så reelt holde sig, efter den har overskredet datoen? Og hvem står så med ansvaret, hvis folk alligevel bliver syge, efter de har købt maden?

EU-forbud mod at sælge krumme agurker er for længe siden blevet ophævet. Men ser vi krumme agurker i supermarkederne? Stort set ikke. Forklaringen er, at det er nemmere at pakke og transportere agurker, der er lige. Så med andre ord: Selvom EU i december 2014 ophæver forbud mod at sælge mad, som har overskredet ’mindst holdbar til’, er det ikke ensbetydende med, at detailhandlen vil implementere salget.

Og måske skal man gribe det anderledes an.

20% af fødevarerne i EU smides væk på grund af forvirring over datoerne. Netop fordi vi overbekymrede og uoplyste forbrugere smider vores madvarer ud længe inden udløbsdatoen – for en sikkerheds skyld. Sikke en luksus at man overhovedet kan gøre det. Måske bør der på den slags idioti sættes en udløbsdato, hvorefter forbrugere skal søge viden og oplysning (og det ER altså ikke svært - Internettet er opfundet).

Undersøgelser peger også på, at vi danskerne hellere vil have et ’bedst før’ mærkat, fordi dette er meget mere forståelig end ’mindst holdbar til’. Fødevarestyrelsen og industrien har bolden her – og det er sandelig på tide for disse aktører at tage problemstillingen op til overvejelse.

Og til handling.

Jyllands-Posten - Ussel hundemad på menuen er hverdagskost for mange

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 22. april 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/04/22/hundemad/

Indtil videre har et kor af kokke og prominente fødevarepersoner sunget den samme sang: Vi danskere spiser al for dårlig og ussel mad. Og sangen har sågar fået videnskabelig opbakning fra den nyeste rapport: i 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug - for 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.

Det er da lidt tankevækkende: vi er et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Ny Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad deraf ellers følger. Men den slags slår ikke igennem til de brede masser: vi gider ikke bruge vores penge på noget ordentlig mad. Trist.

Vores nyeste undersøgelse viser, at danske forbrugere går ind for mindre madspild - men vel at mærke så de kan bruge de sparede penge på andet end fødevarer. For den største del af forbrugerne er den vigtigste fordel ved at mindske madspildet, at de sparer penge, så de får bedre råd til andet end fødevarer.

Og denne tendens fortsætter:

Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailhandlen de seneste fem år har solgt 10% færre fødevarer. Og detailhandlen lider for øjeblikket – nærmest dagligt ser jeg triste overskrifter fra detailverden i nyhedsbreve fra fagnyhedstjenester som Dansk Handelsblad og RetailNews.

Vi skal være realistiske.

Ikke alle os danskere har under finanskrisen råd til at handle i Torvehallerne, tid til at bage hjemmelavet speltbrød og mulighed for plukke hjemmegroede ramsløg. Folk har i dag tendens til at bikse en hurtig fryseretsmiddag sammen (med eller uden hestekød) eller springe aftensmaden over til fordel for hurtig junk-takeaway hundeæde.

Men når det handler om omskoling og bedre maddannelse, bør man starte allerede i skolerne og her for alvor bringe maddannelse og husholdning på skoleskemaet.

Og så kan børnene ikke bare lære, at kyllingen ikke er vokset op i et supermarked, og at æblerne kan fås i forskellige størrelser. Nej, de kan også påvirke deres forældre til bedre madvaner.

Med dette får vi både en kommende generation af sundere og mere oplyste danskere, og vi kan for alvor begynde at gøre op med junkfood-kulturen. Mere maddannelse, mindre spild, sundere danskere, mindre fedme og belastning for samfundet – det er ikke så ringe endda.