mandag den 17. september 2018

Altinget.dk | Fødevarer - Man kan ikke tænke cirkulær økonomi uden at tænke madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 17. september 2018 -


Nogle gange går der en del mad til spilde i Danmark. Ikke fordi maden er ikke god nok til at blive spist - men fordi maden ikke er god nok til at blive solgt. Det kan skyldes madens kosmetiske fejl og deslignende. Men der er håb at hente.

Når der tales om cirkulær økonomi, er det vigtigt, at man berører madspildsproblematikken. Heldigvis har regeringen stort fokus på madspild, senest i regeringens nye Strategi for cirkulær økonomi, som beretter, at regeringen også vil arbejde for at etablere en ny madspildstænketank. Sidstnævnte er jeg lidt stolt af, da jeg er ophavsmand til idéen om tænketanken.

På 10. år arbejder Stop Spild Af Mad-bevægelsen utrætteligt på at holde fokus på madspild i Danmark. Og selvom der er lang vej endnu, er vi på rette vej.

Madspild er i fokus i hele værdikæden fra jord til bord, og det er blevet et konkurrenceparameter hos detailhandlen. Lige om lidt taler jeg på et arrangement om madspild i New York i forbindelse med FN's Generalforsamling, som en del af de globale ambassadører for FN’s bæredygtighedsmål, Champions 12.3.

Den danske kamp mod madspild er i den grad nået ud over landets grænser.

Madspildskampens rugbrødsarbejdere og helte
Der er forskel på forebyggelse og reduktion af madspild. Og når vi taler om reduktion af madspild, er der mange fantastiske frivillige organisationer i Danmark, som gør et solidt stykke arbejde for at redde de mange tons mad fra at blive til affald - og samtidig sørge for gode og nærende måltider til Danmarks hjemløse og socialt udsatte.

Deres mange frivillige er madspildskampens rugbrødsarbejdere, som sørger for, at madspild bliver til måltider. Se bare et lille udpluk af disse mange, ofte usynlige, madspildshelte beskrevet med deres egne ord.

Fællesnævneren for alle disse - og mange flere - organisationer er, at de knokler hårdt og ulønnet hver dag for at reducere madspild i Danmark.

Men det er ikke holdbart, at frivillige og private danskere i det lange løb skal have ansvar for at reducere det gigantiske madspild i Danmark, der løber op i 700.000 tons om året.

Efter ti års kamp mod madspild er det måske i den grad på tide at skabe en fond for diverse cirkulær økonomi- og madspildsprojekter, som netop vedvarende kan støtte gode initiativer som disse. Kampen mod madspild skal ikke bæres på de private og velmenende danskeres skuldre.

Foodsharing Copenhagen er blandt de største frivillige madspildsorganisationer i Danmark. Siden 2016 har de reddet over 200 tons mad. Organisationen har over 600 fast tilknyttede frivillige.

Projekt Hjemløs i København har siden 2013 reddet mere end 100 tons overskudsmad, som kom Københavns hjemløse til gode.

Mad til Alle er et fødevarefællesskab i Gilleleje, som redder og videreformidler op mod 2 tons mad om ugen og hjælper op mod 110 socialt udsatte familier. De seneste to år har Mad til Alle reddet cirka 144 tons mad.

Kolding Madhjælp redder cirka 300 kilo mad om ugen og hjælper udsatte familier i Kolding. De har senest modtaget prisen ”Årets Klimahelt 2017”, der blev overrakt af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Stop Madspild Silkeborg redder cirka 2,2 tons mad om ugen.

Del Maden i Favrskov redder cirka 350 kilo om ugen og fordeler maden til udsatte i lokalområdet.

Fem brød og to fisk i Aalborg redder op mod 1,5 tons mad om ugen.

Nordjysk Fødevareoverskud sørger for at redde op mod flere tons god overskudsmad om ugen og hjælpe socialt udsatte familier i Nordjylland.

Stop Spild Lokalt er når det gælder overskudsmad Danmarks største organisation mod madspild og er på omtrent to år blevet udbredt til over 104 byer i Danmark. Organisationen redder op mod 7 tons mad om dagen og leverer maden til social udsatte danskere.

Wefood-butikkerne i København og Aarhus har på årets første syv måneder (januar til juli) reddet 92,4 tons mad fra skraldespanden. 

lørdag den 11. august 2018

Altinget magasin - Efter 10 år i kampen mod madspild er vi kun lige begyndt

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Snart indtager Miljø- og Fødevareministeriets internationale topmøde “World Food Summit - Better Food for More People” København for 3. år i træk. Emner som bl.a. fødevaresikkerhed og madspild står højt oppe på den internationale dagsorden. Men kan vi nå at indfri EU’s og FN’s målsætning om at halvere global madspild og fødevaretab inden året 2030?

I år er det 10 år siden at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad så dagens lys. Fra at være en græsrodsorganisation har bevægelsen formået at skabe en folkebevægelse mod madspild, som er blevet indkorporeret og forankret i hele værdikæden fra jord til bord. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser at danskere husholdninger de seneste seks år reduceret sit madspild med 14.000 tons.

Danmark er godt på vej
Ifølge Fødevarestyrelsens seneste meningsmåling er hele 85 % af danskerne er blevet gjort bekendt med madspildsproblematikken i løbet af det seneste år.

Detailhandlen er også med i kampen mod madspild: I 2017 præsterede Fakta-kæden sit laveste niveau af madspild i 4 år: sammenlignet med 2016 har Fakta reduceret madspild for mere end 20 millioner kroner. Dansk Supermarked har fra 2015 til 2016 reduceret sit madspild med 5,2 %. Og i Coop er butikkernes madspild i perioden januar til september i 2014 faldt med næsten 10 %.

REMA 1000 har siden 2008 arbejdet aktivt i kampen mod madspild med inspiration fra bevægelsen Stop Spild Af Mad - og senest har REMA 1000 i samarbejde med Stop Spild Af Mad, Alfred Pedersen & Søn ApS og Gartneriet Østervang Sjælland lanceret salg af krumme agurker, grimme tomater og andre uperfekte 2. sorterings grøntsager. Kampen mod madspild er i Danmark i dag ifølge organisationen De Samvirkende Købmænd blevet et konkurrenceparameter hos både detailhandlen, landbruget og industrien.

Hvad kan måles, kan også mindskes
I Danmark, selvom vi bestemt ikke er i mål endnu, er vi godt på vej. Men kan vores land inspirere store nationer som USA, Indien og Kina - og alle de mange andre lande, hvor kampen madspild er ikke engang kommet på dagsordenen?

Da jeg havde talt på de seneste internationale topmøder “World Food Summit - Better Food for More People”, stod det klart for mig, at der ligger stadig et stort arbejde foran os. I lande som Indien, hvor ca. 40 % af frugt og grøntsager er allerede tabt inden de når ud til supermarkeder, er der lang vej endnu.

Hvis alle verdens lande skal blive enige om at reducere deres madspild og fødevaretab, skal de også blive enige om en standardiseret måling. Europa-Kommissionens platform, EU Platform on Food Losses and Food Waste samt den globale koalition mod madspild Champions 12.3, som begge er undertegnede er medlem af, arbejder benhårdt på at finde frem til fælles standartiserede målinger for madspild og fødevaretab.

For hvad kan måles, kan også mindskes. Og EU agter at påbegynde målingen af madspild og fødevaretab i alle EU lande allerede fra det kommende år.

Men når vi at halvere det globale madspild og fødevaretab inden 2030? Og hvad skal der til før alle EU og verdens lande er med på den samme dagsorden? Og kan vores danske “World Food Summit - Better Food for More People” topmøde være med til at skubbe tingene i den rigtige retning?

Een ting står klart: i takt med eskalerende klimaforandringer, voksende befolkningstilvækst og tab af biodiversitet, har vi travlt. Rigtigt travlt. 

tirsdag den 12. juni 2018

Altinget.dk - Sådan får du mest ud af Djøfstortion: Lobbyistens guide til Folkemødet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Folkemødet – årets Roskilde Festival for politikere, journalister, opinionsdannere, magteliten og organisationsfolk, a.k.a. Djøfstortion – står for døren. Hvad enten det er dit første Folkemøde, eller du er en garvet Folkemøde-gænger, er det altid rart med et par gode og nyttige råd. Måske du kan lade dig inspirere lidt til, hvordan du kommer helskindet gennem den bornholmske meningsmaraton. Og for lige at sætte scenen: Mine erfaringer er høstet in active combat: I år er det mit syvende Folkemøde. På de sidste seks Folkemøder har jeg i Stop Spild Af Mad-embede talt i 43 paneldebatter i selskab med diverse ministre, EU-kommissærer og tunge organisationsfolk. På årets Folkemøde har jeg yderligere ti debatter linet op. Og for 25 år siden kunne jeg ikke tale et ord dansk.

”Godt at se dig!”
Du kan lige så godt vænne dig til, at dit mest benyttede udtryk på Folkemødet bliver ”Godt at se dig!”. Uanset om du mener det eller ej – eller om de andre mener det eller ej – er ”godt at se dig” et udsagn, du kommer til at bruge igen og igen.

Vær praktisk
Du kommer til at gå en del på Folkemødet. En hel del. Husk derfor praktisk tøj og sko, som du kan gå i over flere dage. Det behøver ikke just at være joggingsko – du kan stadig være smart – men tynde stiletter er ikke helt så praktiske, når du skal løbe igennem Allinges støvede gader eller langs havnen.

Fætter-kusine-fest
Det er måske en slidt kliché, men Folkemødet er en gigantisk fætter-kusine-fest. Det er de selvsamme mennesker, som du ellers møder på konferencer, i ministerier og styrelser, hos DI og DE, på Axelborg og på Borgen eller til møder i Bruxelles. Du vil møde, tale til og høre på præcis de samme mennesker, som du møder i hverdagen.

Vigtige dage
Torsdag er mest en Djøfstortion-dag, hvor du primært taler foran og med de selvsamme lobbyister, politikere og organisationsfolk, som du også til hverdag taler med. Eneste forskel er, at hele cirkusset er flyttet fra København til Bornholm, at I har solskoldet ansigt, og at jakkesæt er udskiftet med et mere casualt look. Om fredagen ankommer dem, som det i virkeligheden alt sammen burde handle om: vælgerne, medlemmerne, den menige dansker, borgeren. Lørdagen er ensbetydende med fuldt hus, hvor danske borgere for alvor begynder at indfinde sig i den politiske zoo. Om søndagen er du sikkert selv rejst hjem – magteliten tager hjem lørdag eftermiddag/aften. Og du kan jo forsøge at tigge dig til et lift mod København.

Husk mad og drikke
Folkemødet kan være hæsblæsende, og selvom Folkemødet i år har samlet alle madboder et sted (og også i år har Folkemødet igen fokus på madspild, hurra!) kan du stadig ikke nå at få spist. Husk derfor vandflaske og energibarer i tasken, så du ikke går sukkerkold midt i en paneldebat.

Samtalestatister
Før eller siden bliver du på Folkemødet til en samtalestatist – eller også tildeler du selv nogen den lidet attraktive rolle. Det sker således: Mens en person står i en større flok mennesker og snakker med dig, anvender vedkommende dig i virkeligheden som samtalestatist: Mens vedkommende taler med dig, scanner hans/hendes blik nærområdet for mennesker højere oppe i hierarkiet – gerne en departementschef eller en minister eller lignende. Når vedkommende har spottet en sådan, slutter han/hun hurtigt samtalen af med et ”Det var godt at se dig!” og bevæger sig videre til sit næste offer. Og så står man der – vraget til fordel for én med mere indflydelse eller højere kendis-værdi.

Bed om tilgivelse på forhånd
Før, under og efter Folkemødet vil dine Twitter-følgere på et tidspunkt få nok af dine #dkpol- #fmdk- og #fmdk18-tweets og -opslag på sociale medier. Man bliver en pest for sine omgivelser – især dem, der ikke er på Folkemødet. Bed dem om tilgivelse på forhånd.

Kend din besøgelsestid
Det er selvsagt interessant og vigtigt at få en sludder med en minister, departementschef eller direktør for en stor interesseorganisation. Men kend din besøgelsestid – hurtigt ind, hurtigt ud. De har ikke tid til at stå og snakke med dig i timevis, og det har du heller ikke selv. Marker dig, plant dit budskab, og kom hurtigt videre.

Folk lytter ikke
Folk lytter ikke – de venter blot på, at det bliver deres tur til at tale igen. Oftest handler Folkemødet, især hvis du er blandt lobbyister, politikere, organisationsfolk eller lignende, desværre ikke om dialog, men om lange monologer, hvor talerne blot på skift venter på, at det bliver deres tur til at snakke. For mange handler Folkemøder ikke om at lytte og blive klogere – men om at blive set.

Fester skal bruges til fester
Måske er du blevet inviteret til en fest hos Rud Pedersen eller Primetime, men undlad at bruge festerne til at få landet møder eller aftaler. Aftaler og møder skal landes i ædru tilstand og ikke til en fest ud på de sene nattetimer, hvor folk har glemt, hvad de selv hedder.

Planlægning starter et år inden
Planlægning til næste års Folkemøde starter allerede lige efter årets Folkemøde. Allerede der skal du have styr på et sted at bo til næste års Folkemøde. Planlægning til paneldebatterne begynder allerede i slutningen af efteråret, og helst i slutningen af februar skal du begynde at få det hele på plads. Og i marts begynder ministre og top-organisationsfolk at lukke deres kalendere. Husk også at købe fly- eller færgebilletter i god tid inden.

Husk at følge op
På Folkemødet vil du møde hundredvis af relevante mennesker, få nye engangsvenner og lave spændende aftaler og møder. Husk en notesblok eller handheld til en følge-op-liste, og husk at skrive ned, hvad og hvem du skal følge op på efter Folkemødet. Følge-op-lister er en glimrende hjælp til både en travl hverdag samt på Folkemødet, hvor alt kører med 120 kilometer i timen. Så undgår du at stresse over at skulle huske, hvad du har aftalt med hvem og hvornår.

Sladdercentralen: What happens at Folkemødet doesn’t stay at Folkemødet
Vær opmærksom på, at Folkemødet er én stor sladdercentral. Har du en hemmelighed, der ikke er tænkt til bredere kredse, skal du holde din mund. Omvendt, har du en nyhed, som du gerne vil ud med, er Folkemødet netop stedet, hvor man kan få budskabet ud.

Gem lanceringer til agurketiden
Chancen for at komme i tv under Folkemødet, især hvis du har et godt budskab eller sag, er hæderlig. Men din News-optræden vil drukne i alle de andres. Folkemødet er med andre ord ikke et sted, hvor man skal lave store presselanceringer, da de vil drukne i al den larm, som alle de andre også laver. Vent til agurketiden efter Folkemødet – så får du hele sendefladen for dig selv.

Tal med måde
At tale på 13 paneldebatter på tre dage er måske lige i overkanten – og jeg taler af erfaring. Hvis du har så mange paneldebatter, er der risiko for, at du ikke længere kan huske, hvad du har sagt til hvem og hvornår. Og så ender du med at gentage præcis det samme, som du har sagt på dine tre seneste paneldebatter. Seks-syv paneldebatter på tre dage på Folkemødet er efter min mening lige tilpas. Så får du nemlig også mulighed for at netværke.

Husk at dokumentere dine paneldebatter og events
Der er stor sandsynlighed for, at de paneldebatter og events, du arrangerer, medarrangerer eller medvirker i, ikke altid er lige velbesøgte. Hvis man er heldig, er teltet fyldt. Hvis man er uheldig, står der ti forkølede mennesker (i ly for regnen), hvor kun tre lytter med, og syv har glemt paneldebatten kort efter. Husk derfor at dokumentere dine paneldebatter og events med enten foto, video eller livestream. Så kan du i det mindste dokumentere, at du har været på Folkemødet og fik dit budskab ud.

Vær markant
Medmindre du er landets statsminister, et news anchor eller en tv-stjerne, er der stor sandsynlighed for, at folk ikke (gen)kender dig – eller kan huske dig. Og det er endnu sværere på Folkemødet, eftersom folk bliver eksponeret for flere tusinde mennesker hver dag, og man drukner i mængden. Vær markant (og iklæd dig eventuelt noget nemt genkendeligt, så folk kan huske dig) – derved bliver det også nemmere for folk at huske dine budskaber.

Tiden går hurtigt
Husk, at tiden går ekstremt hurtigt på Folkemødet. Nogle gange tager det op til tre kvarter at komme fra SuperBrugsen i Allinge frem til Danchells Anlæg – enten på grund af menneskemængder eller på grund af alle dem, som du skal stoppe op for at snakke med undervejs. Læg derfor rigelig tid ind mellem dine arrangementer, så du kan nå at komme frem.

Netværksfrokoster og netværksmiddage
Sørg for at blive inviteret til netværksfrokoster og netværksmiddage. De er langt vigtigere end fester – og det er der, du vil få adgang til netop dem, du gerne vil tale med og lave aftaler med.

Nej, det er ikke Toga Vinstue
Husk, det er Folkemødet – ikke Roskilde Festival eller Toga Vinstue. Det er absolut hverken smart eller professionelt at dukke op med solide tømmermænd og rødsprængte øjne til en vigtig paneldebat med toppolitikere tidligt om formiddagen. Et glas hvidvin eller to til en netværksmiddag går lige an.

Never again…
Efter Folkemødet vil du have det, præcis ligesom du har det, hvis du har gennemført en maraton: ”Jeg gør det aldrig mere,” tænker du, ”Never again!” Du er træt, du har sovet alt for lidt og spist alt for dårligt, og du er mentalt overfyldt. Men efter et par dages hvile synes du egentlig, at det var en ret fed oplevelse. Jo mere du får Folkemødet på afstand, desto mere begynder du at glæde dig til næste års Folkemøde. Og næste år er du der igen. Og igen. Og igen.

Velkommen på Folkemødet. Vi ses derude i Allinge!

fredag den 8. juni 2018

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - 10 år med kamp mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i 
Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge den 8. juni 2018 -
https://sn.dk/Debat-/10-aar-med-kamp-mod-madspild/artikel/752525


I år fejrer Danmarks største bevægelse mod madspild Stop Spild Af Mad 10-års jubilæum. Og det mangeårige arbejde er ikke spildt: Husholdningerne har de seneste seks år mindsket madspild med 14.000 tons.

Bare fordi agurken er krum, betyder det ikke, at den smager dårligt. Det seneste tiltag i kampen mod madspild er salg af “grimme" og “skæve” grøntsager i supermarkederne. Stop Spild Af Mad, REMA 1000, Gartneri Alfred Pedersen & Søn samt gartneri Østervang Sjælland har fra i år igangsat salg af de uperfekte grøntsager.

Og det går faktisk forrygende godt. På grund af den store interesse hos befolkningen og medierne er de “grimme" størrelser udsolgt stort set alle steder - og flere konkurrerende detailkæder har meldt sig på banen til at få de uperfekte grøntsager på hylderne.

Også danskerne har fået større fokus på at reducere madspild. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at husholdningerne de sidste seks år har reduceret madspild med otte procent per dansker. Det er gode fremskridt.

Den nyeste undersøgelse fra KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad viser, at til spørgsmålet om hvilke tiltag mod madspild, som har været fremme de seneste 10 år, der hjælper danskerne mest med at mindske deres eget madspild, svarer over halvdelen (53 procent), at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser.

Detailkæder er med
Flere detailkæder har netop også fået fokus på madspild. Alle fra Coop til REMA 1000 og Dansk supermarked er i gang - og fokus på madspild er for længst blevet et konkurrenceparameter. Vi er på rette vej - men vi er ikke i mål endnu.

EU og Europa-Kommissionens Platform for Madspild og Fødevaretab, som undertegnede er medlem af, agter fra det kommende år at påbegynde malingen at madspild og fødevaretab i alle europæiske lande med henblik på europæisk reduktion af madspild og fødevaretab i tråd med EU’s og FN’s globale mål om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden 2030. Og det er altså om 12 år. Vi har rigtigt travlt.

Det er vigtigt at holde fokus, også når kampen mod madspild ikke længere har mediernes interesse og ikke skaber de store overskrifter. Blot fordi fokus på madspild er væk fra avisernes forsider, betyder det ikke, at spildet er væk.

Om 10 år vil fokus på madspild forhåbentligt blive så forankret og integreret i hele værdikæden fra jord til bord, at vi ikke længere snakker om det, fordi det bliver naturligt at undgå madspild i alle led.

Indtil da har vi stadig fortsat en meget stor opgave foran os - og vi stopper ikke foreløbig.

onsdag den 28. marts 2018

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Undgå madspild i påsken

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i 
Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde og Dagbladet Ringsted den 28. marts 2018 -
https://sn.dk/nordsjaelland


Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 millioner kroner, så selv om Stop Spild Af Mad i år fylder 10 år, er der er fortsat behov for, at kampen mod madspild forankrer sig hos forbrugere, til hverdagen såvel som til højtiderne.

Køleskabsbuffet: Indsats mod madspild i påsken kan allerede begynde inden højtiden. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskud i køleskabet og i fryseren, så der skabes plads til påskens mad.

Undgå hamsterfælden: I dag og påskelørdag forventes som regel at blive blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Du behøver ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. På grund af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder (som har en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr.) gerne åbent i helligdagene.

Bedre mad - ikke mere mad: I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 procent af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag - inklusiv brød. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantitet.

Mindre størrelser fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er dine gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

Opdel maden: For at madrester bedre kan gemmes, skal du vente med at blande enkeltdelene i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, osv.

Rester skal ikke skubbes frem i tiden: Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du skal med det samme have en plan med dem. Har du allerede en plan med rester samme tidspunkt, du sætter dem i køleskabet - for eksempel hvis du beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing i morgen, har du hermed skabt en bedre grund til at bruge dine påskerester.

Velbekomme og god påske!

onsdag den 13. december 2017

Dagbladet Køge m.fl. - Undgå madspild i julen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Køge, Dagbladet Ringsted, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Slagelse, Sjællandske Næstved, Dagbladet Roskilde, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred og Sjællands Nyheder den 9. december 2017 -
https://sn.dk/Debat-/Undgaa-madspild-i-julen/artikel/709061


Årets store "madspilds-højtid", julen, nærmer sig. Den nye undersøgelse af KANTAR Gallup for foreningen Stop Spild Af Mad viser, at danskerne vil mindske madspildet i julen, men planlægningen er en udfordring: Kun en procent af danskerne er ligeglade med at undgå madspild i julen.

Alligevel svarer kun 14 procent, at de er gode til at have styr på planlægningen af julens mad og overskuddet/rester. Samtidig svarer kun 12 procent, at de er gode til at disponere maden til julefrokosten/julemiddagen, så der ikke er noget til overs. Vi lancerer i forlængelse af undersøgelsen nye råd og værktøjer, der kan hjælpe danskerne til at komme julens madspild til livs.

Planlægning vil både spare dig tid, julestress og penge. Er I seks gæster rundt om julebordet, er der ingen grund til at lave mad til ni. Og så pyt med, om der lige mangler én bestemt slags medisterpølse. Køber du bedre, men færre råvarer - og råvarer af bedre kvalitet - har du også større tendens til at bruge dem op.

Åbent i helligdagene
Husk, at på grund af lukkelovens ændring holder de mindre supermarkeder åbent i helligdagene, så der er ingen grund til at hamstre. Skriv dine erfaringer ned fra julen i år, så du ikke begår fejl til næste års jul. Levner din svigermor mad jul efter jul, kan du overveje at servere hende lidt mindre portioner.

Brug fade og tallerkener af lidt mindre størrelse, som vil betyde, at dine gæster ikke bliver overfodret - eller at du overfodrer din skraldespand. Jo større tallerkenen er, jo mere tilbøjelige er vi til at fylde den op - og omvendt. Mange er panisk bange for at servere for lidt julemad til deres gæster. Endte du alligevel med at lave for meget mad, er der hjælp at hente: Stil maden gradvist ind på bordet i takt med, at det bliver spist. Der er ingen grund til, at maden står og "sveder" på bordet i fem timer. Når du gemmer dine madres- ter, så husk at gemme separat - fisk for sig, grøntsager for sig osv. Og ender du med madoverskud efter julefrokost/julemiddag (som stadig er på køl), kan du overveje at give dine gæster hjemmelavede doggy-bags med hjem.

Indtænk rester, allerede inden du skal ud og handle julemad til juledagene: En rest risalamande eller risengrød kan bruges i søde boller og klatkager, en rest and eller flæskesteg kan kommes i wraps, i sandwich eller på en pizza. Det er en god plan at indtænke julens rester, inden de opstår.

Velbekomme og glædelig jul!

tirsdag den 10. oktober 2017

Folkeskolen.dk - Sulten efter viden om madspild

af Esther Kristensen, Miljø- og madspildskonsulent og Vidensansvarlig for Nationalt Videncenter om Madspild og Mads Werge, Seniorkonsulent i PlanMiljø og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Folkeskolen.dk den 10. oktober 2017 -
https://www.folkeskolen.dk/617143/sulten-efter-viden-om-madspild


Fokus på madspild er ikke nyt. Gennem snart 10 år er fokus på madspild vokset fra næsten intet til noget, som både politikerne, medierne og erhvervslivet flittigt nævner og går op i. Både EU og FN har fået madspild på dagsordenen – og i Danmark bruger supermarkeder fokus på madspild som et konkurrenceparameter, og fødevaresektoren skaber vækst gennem bedre udnyttelse af fødevarerne.

Danske forbrugere er efterhånden godt med. Ifølge den seneste undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad går kampen mod madspild i den rigtige retning.

Op mod halvdelen af danskere (44,5%) siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for 1 år siden. Det er især de yngre danskere (i alderen 16 til 29 år), folk med videregående uddannelser, kvinder samt nordjyder der, ifølge undersøgelsen, er optaget af indsatsen mod madspild. 49,9% af danskere har fortsat det samme fokus på madspild i dag som for 1 år siden. Beskedne 2,5% svarer, at de slet ikke har fokus på madspild - og kun 0,3% har mindre fokus på madspild i dag end for 1 år siden.

Madspild på skoleskemaet
De unge er sultne efter at få større viden om madspild – og flere folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser sætter madspild på skoleskemaet. Den gratis undervisningskampagne til folkeskolernes ældste klasser StopMadspild.dk som er igangsat af organisationen Stop Spild Af Mad og støttet af Miljøstyrelsen, er downloadet over 4.900 gange. På YouTube, dukker der jævnligt videoer om madspild op, som er fremstillet af dygtige skole- og gymnasieelever.

Den efterhånden omfattende mængde af viden om madspild kan dog være en uigennemskuelig skov af informationer, især da der ofte forekommer data, tal og rapporter, som måler madspild på forskellige måder.

Viden om madspild samlet eet sted
Derfor har organisationen Stop Spild Af Mad med støtte fra Metro-Schrøder Fonden i august sidste år lanceret Nationalt Videncenter om Madspild. Videncentret har til formål at samle data, informationer, fakta og initiativer om madspild eet sted. Nationalt Videncenter om Madspild er Nordens første virtuelle videncenter, hvor studerende, undervisere, journalister, madspildsinteresserede og almindelige borgere kan gå ind på videncentrets hjemmeside madspild.dk og indhente viden og data om madspild samt blive klogere på danske og internationale initiativer indenfor forebyggelse og reduktion af madspild.

I år har organisationen Stop Spild Af Mad og konsulenthuset PlanMiljø fået støtte fra Miljøstyrelsen til at undersøge, hvordan Nationalt Videncenter om Madspild kan blive levedygtig, så videncentrets arbejde i det lange løb ikke skal være afhængig af frivillige ildsjæle. Viden, som skal indsluses i Nationalt Videncenter om Madspild, skal kvalitetssikres, så videncentret kun formidler troværdig viden og fakta om madspild.

Allerede i dag bruger mange journalister, undervisere, studerende og almindelige madspildsinteresserede borgere de mange informationer fra Nationalt Videncenter om Madspild. Derfor opfordrer vi flere folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser til aktivt at bruge de mange informationer fra videncentrets hjemmeside madspild.dk, når madspild er på skemaet.

Børn og unge er fremtidens forbrugere – og får de lært fra en tidlig alder om at behandle maden med respekt, vil dette også påvirke dem til at træffe flere bæredygtige valg i deres voksne liv.