torsdag den 30. december 2021

Dagligvarehandlen - Mindre madspild løser fire problemer på een gang

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Siden COVID-19 ramte verden har fokus på madspild i medierne været dalende. Madspild skaber ikke længere ligeså mange og lige så store overskrifter.

Ikke desto mindre bliver der arbejdet seriøst med madspild - ikke mindst hos mange kantiner og i foodserviceindustrien, som især har været dygtige til at blive en del af den grønne omstilling.

Nogle restauranter, kantiner og storkøkkener bruger virksomheden og salgskanalen Too Good To Go til at mindske deres madspild, andre arbejder med forebyggelse. Og når vi taler forebyggelse, er der meget at hente netop hos storkøkkener, hvor man både sparer tid, ressourcer og penge - ikke mindst hjælper man klimaet på rette vej.

Ved at undgå madspild er du med til at løse hele fire problemer på én gang.

Madspild er et økonomisk problem

Madspild er penge ud ad vinduet - dine penge, hvis du smider mad ud.

Ifølge et estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 mia. kr. om året inkl. moms og afgifter. Og en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og børn smider mad ud for 7.200 kr. om året. På 10 år er det altså en opsparing på 72.000 kr.

På verdensplanen ifølge WWF er globalt madspild og fødevaretab estimeret til 2,5 mia. tons - svarende til ca. 40 pct. af verdens fødevareproduktion.

Madspild er et klimaproblem
Madspild er faktisk dit nemmeste personlige bidrag i klimakampen - og det gør slet ikke ondt. 

De 814.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark. Ud af de 814.000 tons fødevarer, står restaurationsbranchen for 42.000 tons årligt. 

På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10 pct. af verdens CO2-udledninger. Globalt madspild og fødevaretab er ifølge FN ansvarlig for cirka 4,4 gigaton drivhusgasemissioner om året.

For at sætte dette i perspektiv, hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser - kun overgået af Kina og USA.

Og når man taler om klimaet, så er mindre madspild den nemmeste personlige indsats i klimakampen. Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Madspild er et etisk problem
“Spis op, husk på de sultne børn i Afrika”, sagde din bedstemor. Selvom man ikke kan transportere sine madrester til Afrika, er det ansvarligt at spise op, eller øse lidt mindre på tallerkenen, set i lyset af at der er så mange mennesker i verden, som mangler mad på bordet hver eneste dag.

Ifølge FN går omkring 8,9 pct. af verdens befolkning - ca. 690 mio. mennesker - i seng på en tom mave hver eneste nat. Og tallet er stigende. Hvis det fortsætter med denne hastighed, vil det overstige 840 mio. mennesker i 2030.

Men man skal slet ikke så langt væk for at finde sultne maver. Ifølge Danmarks Statistik lever 250.532 mennesker i fattigdom i Danmark. Af dem er 61.185 børn.

Madspild er et ressourceproblem
Mindre madspild har en direkte miljøeffekt, idet det mindsker ressourcebehovet samt naturbeslaglæggelse. Madspild udgør et stort spild af ressourcer fra jord til bord - herunder vand, jord, energi, transport, arbejdskraft og hele denne proces som bidrager til unødvendige CO2-udledninger og derved global opvarmning og klimaforandringer.

I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 pct. for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.

Med andre ord er du med til at løse hele fire problemer på én gang ved at forebygge og reducere dit eget madspild.

Kampen mod madspild er den eneste kamp, hvor alle er vindere: du vil spare tid, penge, hjælpe klimaet og gøre verden til et lille smule bedre sted - både derhjemme og på din arbejdsplads.

Velbekomme - og god kamp mod madspild.

Dagligvarehandlen - Madspildsboblen er ved at briste

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 5. november 2021 -

Der er dalende fokus på madspild i medierne - og måske er det også på tide. Selv om Danmarks kamp mod madspild kører på trettende år, og Danmark for nylig har afholdt national madspildsdag for andet år i træk, tyder meget på, at madspild ikke længere skaber lige så mange og lige så store overskrifter i medierne som tidligere.

Noget tyder på, at danskerne og virksomhederne har fået andre prioriteringer i kølvandet på COVID-19-krisen.

Men noget tyder også på, at madspildsboblen er ved at briste, og dagsordenen er efter 13 år stille og roligt ved at blive afviklet. Folkemødet, Madens Folkemøde og andre møder – havde i år ikke nær så mange events og debatter om madspild som tidligere. De årlige jule- og påskeuddelinger af overskudsmad arrangeret af diverse aktører trak ikke nær så store overskrifter som tidligere.

Ser man på medieovervågningstjenesten Infomedia, er kurven over alle medieomtaler om emnet “madspild” i Danmark stille og roligt for nedadgående.

Denne tendens kan skyldes flere faktorer: 1) Vi har alle sammen fattet det - madspild skal stoppes. 2) Selv om vi alle ved, at det står galt til med klimaet, orker vi ikke længere at høre om det, herunder kampen mod madspild. 3) Man gør noget ved problemet i stedet blot at snakke om det.

Seriøst arbejde fortsætter

Dalende mediefokus på madspild betyder naturligvis ikke, at der ikke fortsat arbejdes seriøst med problemet.

Mange virksomheder er dygtige til at forebygge og reducere madspild og har forankret og integreret det i deres hverdag. For eksempel har man hos Danmarks største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn, allerede nået FN’s Verdensmål mod madspild - 10 år før deadline. Af den totale produktion er madspildet hos Alfred Pedersen & Søn reduceret fra en andel på 8,4 pct. i 2018 over 4 pct. i 2019 til 1,7 pct. i 2020.

Måske er det i virkeligheden kun godt, at dagsordenen ikke længere bæres af medierne, men af aktører hvis primære formål ikke er at være i pressen. Forbrugere og kunder bliver efterhånden også klogere og klogere og kan skelne mellem virksomhederne, som seriøst arbejder med madspild - og dem, som gør det for omtalens skyld.

Måske bør diverse detailkæder og andre aktører også tage bestik af situationen i forbindelse med de kommende juleuddelinger af overskudsmad i december. Det er vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne, og kun når TV-kameraer ruller. 

Den dag medierne ikke længere skriver om problemet, er det der stadigvæk. Den dag står kun de seriøse aktører tilbage i kampen mod madspild - for hvem selve arbejdet betyder meget mere end medieeksponeringen.

Børsen - En verden uden madspild er ikke realistisk

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



Selvom Danmarks kamp mod madspild kører aktivt på 13. år, tyder noget på, at madspild ikke længere skaber de store overskrifter i medierne.

Noget tyder på, at danskerne har fået andre prioriteringer i kølvandet på COVID-19-krisen. Dette betyder naturligvis ikke, at der ikke fortsat arbejdes med problemet.

Mange virksomheder arbejder seriøst med dagsordenen, også selvom det ikke længere skaber medieomtale.

Arbejdet fortsætter

F.eks. har Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn allerede opnået FN’s verdensmål mod madspild ti år før deadline. Af den totale produktion er madspildet hos Alfred Pedersen & Søn reduceret fra en andel på 8,4 pct. i 2018 til 4 pct. madspild i 2019 til 1,7 pct. i 2020.

Forbrugere bliver efterhånden også mere og mere intelligente og kan skelne mellem virksomhederne, som arbejder seriøst med madspild.

Måske bør diverse detailkæder og andre aktører også tage bestik af situationen i forbindelse med de kommende juleuddelinger af overskudsmad. Det er vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne, og kun når tv-kameraer ruller.

Kampen mod madspild version 3.0 bliver en lidt mere stille kamp, hvor fokus på madspild er integreret og forankret hos virksomhederne og i samfundet.

Kan man opnå FN’s verdensmål, hvor al madspild skal halveres inden 2030? Lige om lidt har vi kun otte år tilbage. Når danske husholdninger ifølge Miljøstyrelsen har reduceret madspild med kun 8 pct. i løbet af seks år, er der lang vej endnu.

Det er stort set ikke realistisk at stoppe madspild fuldstændig. Og selvom man måske aldrig kommer til at realisere FN’s verdensmål eller opnå en verden uden madspild, skal man fortsat arbejde med dagsordenen.

Ifølge estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 mia. kr. om året inkl. moms og afgifter. De årlige 814.000 ton madspild svarer ifølge Fødevareministeriet til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af Danmarks samlede CO2- udledning.

Den dag, medierne ikke længere skriver om madspild, vil problemet stadigvæk være der.

 

Avisen Danmark m.fl. - Lad os holde Madspildsdag hver dag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Mai-Britt Jensen, direktør for bæredygtighed i Comwell 

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 26. september 2021 -


Hver gang, vi smider en madrest ud, er det ikke kun maden, der går til spilde. Vi spilder også ressourcerne, der blev brugt til at drive maden frem, emballagen og transporten fra jord til bord.

Hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det ifølge FN være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser - kun overgået af Kina og USA. På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10 procent af verdens CO2-udledninger. Men det betyder samtidig, at det er et område, hvor vi kan gøre en kæmpe forskel, hvis vi ændrer adfærd.

29. september fejres den nye nationale Madspildsdag under overskriften "Danmark redder maden". Dagen skal markere, at madspild er det område, hvor vi som enkeltpersoner kan gøre den største samlede forskel i klimakampen.

Ifølge et estimat fra Landbrug & Fødevarer smider en typisk dansk familie for 7.200 kroner mad i skraldespanden som restaffald hvert år. Derfor er det ikke kun klimaet men også husholdningsbudgettet, der har gavn af lidt omtanke. Det samme gælder virksomhedernes store kantiner, restauranterne og hotelbranchen, som har et særligt stort ansvar - eller ekstra mange muligheder for at gøre en forskel, om man vil.

Miljøstyrelsens nyeste tal viser, at der går 814.000 ton mad til spilde i Danmark hvert år. Der har været forskel i målingerne, siden man begyndte at registrere spildet. Men nu har vi et benchmark at forholde os til. De næste målinger kommer i 2022. Selv om vi allerede ser store fremskridt både hos private og i de ressourcetunge erhverv, så skal alle fortsat gøre en rigtig stor indsats, hvis vi skal indfri regeringens, EU’s og FN’s mål om at halvere madspildet inden 2030. Globalt set er madspild og fødevaretab estimeret til 750 milliarder dollar årligt ifølge FN.

Hver eneste lille ændring gør en kæmpe forskel i det store billede. Netop fordi vi alle har mulighed for at ændre adfærd. Hos Comwell har man eksempelvis reduceret madspild på varme retter om morgenen med 50 procent alene ved at benytte portionsanretninger. Det batter over et helt år. Og ligesom visse andre hoteller er alle kædens hoteller tilsluttet Daka Refood, Refood label, som Stop Spild Af Mad er medstifter af.

Mange er som Comwell medlem af Green Key eller besidder økologiske spisemærker. Det er disse mange ordninger, som hjælper med at organisere håndteringen af madvarer i servicefaget. Et af de nyere tiltag hos Comwell er en kogebog med opskrifter fra kædens 16 køkkener om, hvordan man genbruger råvarer og rester til lækre madretter. Ikke kun 29. september, men hver dag året rundt.

Vi har rigtig travlt. Danmark har en national madspildsdag, en tænketank og en engageret fødevareminister, som går højt op i dagsordenen. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn siger kort og enkelt: ”Madspild giver ingen mening". Det er svært at være uenig i.

Danmark har netop fået igennem, at der skal udarbejdes internationale standarder (ISO-standarder) for at reducere madspild, sådan at dansk standard fører slaget. Som land er vi på én gang unge inden for området og alligevel forud internationalt set. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fejrede for nylig sin 13-års fødselsdag. Men der er langt igen. Madspild er penge ud ad vinduet. Danskerne smider mad ud for 13,5 milliarder kroner hvert år ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Tænketanken CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s stærkeste miljøforkæmpere, ligger indsatsen på madspild på førstepladsen over verdens bedste klimaløsninger. Blandt andet fordi mindre madspild mindsker både ressourcebehovet og naturbeslaglæggelsen. Herunder vandforbrug og unødige CO2 udledninger i produktionsleddet. Næste gang du skal til at smide resten af risene ud i skraldespanden, så tænk på, at netop disse ris har store klimaomkostninger med sig i baglommen. Nogen kunne have spist risene. I første omgang dig selv - dagen efter.

I år 2050 runder verdens befolkning ni milliarder mennesker. Til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 procent for at efterkomme behovet. Lad os derfor - virksomheder som private - holde Madspildsdag hver eneste dag, året rundt.

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Lad os fejre National Madspildsdag - hver dag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og Dagbladet Roskilde den 23. september 2021 -


Den 29. september fejres der den internationale og nationale Madspildsdag, som også i år fejres i Danmark. I over 13 år har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad arbejdet målrettet på at sætte fokus på madspild på danskerne dagsorden. Vi mener nemlig, at der skal være fokus på madspild hver eneste dag, året rundt.

Ved at undgå madspild er du faktisk med til at løse hele fire problemer på een gang.

Et økonomisk problem
Madspild er penge ud af vinduet – dine penge. Ifølge estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Og gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kroner om året. På ti år er det altså en opsparing på 72.000 kroner.

Et klimaproblem
De 814.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10% af verdens CO2-udledninger, svarende til 4,4 gigaton drivhusgasemissioner om året. For at sætte dette i perspektiv, hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser – kun overgået af Kina og USA.

Et etisk problem
Der er alt for mange mennesker i verden, som har alt for lidt at spise. Selvom man ikke kan transportere sine madrester til Afrika, er det ansvarligt at have fokus på madspild.

Ifølge FN går omkring 8,9% af verdens befolkning – ca. 690 millioner mennesker – i seng på en tom mave hver eneste nat. Men man skal slet ikke så langt væk for at finde sultne maver. Ifølge Danmarks Statistik lever 250.532 mennesker i fattigdom i Danmark – af dem er 61.185 børn.

Et ressource problem
Madspild udgør en stor spild af ressourcer fra jord til bord – herunder vand, jord, energi, transport, arbejdskraft og hele denne proces som bidrager til unødvendige CO2-udledninger og derved global opvarmning og klimaforandringer.

I år 2050 runder verdens befolkning 9 milliarder mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion ifølge FN øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.

Med andre ord er du ved at forebygge og reducere dit madspild med til at løse hele fire problemer på een gang. Rigtig god national Madspildsdag – også til hverdag!

onsdag den 7. juli 2021

Dagligvarehandlen - Nu bliver det nemmere for handlen at donere overskudsmad

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



Støt lokalt! Nu bliver det nemmere og hurtigere både at donere og modtage god, gratis overskudsmad - lokalt.

GratisMad.dk består af en lettilgængelig og gratis digital platform på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom - fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte - at få nem og hurtig adgang til gratis mad over hele landet. Og på en værdig måde. GratisMad.dk vil også kunne bruges, så flere lokale donorer af overskudsmad - supermarkeder, fødevareproducenter, grossister og andre - let kan komme i direkte kontakt med lokale aftagere såsom væresteder, herberger og velgørende organisationer og andre. Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere.

GratisMad.dk er udviklet af Stop Spild Af Mad og PlanMiljø med støtte fra Lemvigh-Müller Fonden. Projektet har faktisk været i støbeskeen siden 2013.

Landsdækkende og lokal løsning
Siden betatest-lanceringen af platformen lige før påske er der allerede skabt stor interesse. Flere detailkæder og fødevareproducenter har taget GratisMad.dk i brug, og flere modtagerorganisationer har bedt os om at komme på listen. Mange madfattige borgere har allerede givet positivt feedback.

GratisMad.dk er allerede besøgt over 21.000 gange siden lanceringen, og platformen ligger nummer et på Google, når man søger på “gratis mad”.

GratisMad.dk er et initiativ, som fødevarebranchen længe har efterspurgt. En nem, lokal og hurtig løsning, hvorpå man kan donere sin overskudsmad til velgørende formål - hurtigt og uden besvær. Her får man både mulighed for at støtte sit lokalsamfund og samtidig spare CO2 og transport, da GratisMad.dk er en lokal løsning, som ikke kræver lang transport, stort lager og omfattende logistik. Det nytter f.eks. ikke at transportere en kvart palle mad fra en landsdel til en anden, hvorimod det nemmere kan gøres lokalt.

Platformen GratisMad.dk vil også automatisk sørge for, at overskudsmaden bliver jævnt fordelt ud til alle på en demokratisk og retfærdig måde, så alle lokale modtagerorganisationer og initiativer (også dem som måske ikke er helt så gode til at gøre opmærksomme på sig selv i medierne), får samme mulighed for at modtage overskudsmad som de store og kendte.

Derved er GratisMad.dk en landsdækkende løsning, som fungerer lokalt - og en seriøs løsning på madspild. 

Politiken Klimamonitor - Virksomheder bør udnytte nye muligheder for at donere overskudsmad

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



Er kampen mod madspild vundet? Langtfra. Men det er ingen hemmelighed, at på grund af COVID-19 er fokus på andre dagsordener, deriblandt klima og madspild, blevet noget mindre i medierne. Der er betydeligt længere mellem artikler og tv-indslag om madspild i dag end for et par år siden.

Men blot fordi aviserne ikke længere skriver om madspild i så stor grad som for et par år siden, betyder det ikke, at problemet er forsvundet, og at kampen mod madspild hermed er vundet.

Bevares, Corona har gjort en del for kampen mod madspild. For at mindske smitterisiko, handler vi ind sjældnere, vi bruger indkøbslister, og vi er begyndt at bruge maden op.

Faktisk viser den seneste undersøgelse fra Teknologisk Institut, at vi er blevet bedre til at undgå madspild under Corona-krisen: Op mod hver femte af de adspurgte, altså 18,5 procent, siger, at de har reduceret deres madspild. Altså ifølge danskerne selv.

Madfattigdom
I takt med den fortsatte Coronapandemi oplever vi en trist tendens i Danmark: madfattigdom.

Flere og flere danskere, unge og ældre, er begyndt at få svært ved at skaffe mad på bordet. Noget tyder på, at der eksisterer et udækket behov derude.

Der findes ingen tal på den triste tendens endnu, men vi i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad modtager stedse flere forespørgsler fra private danskere med nødråb om madhjælp. Også vores kollegaer, andre frivillige madspildsorganisationer, er modtager flere og flere forespørgsler om madhjælp. I takt med at Coronapandemien fastholder sit greb i Danmark, kan man også frygte større arbejdsløshed, hvilket også vil medføre større madfattigdom.

Heldigvis bliver det nu nemmere og hurtigere for madfattige danskere at modtage god, gratis overskudsmad i deres lokalområder over hele landet. Helt konkret sker det gennem den nye landsdækkende gratis portal, GratisMad.dk.

Nemmere for virksomhederne
GratisMad.dk består af en lettilgængelig gratis digital platform på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom – det vil sige fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte – at få nem og hurtig adgang til gratis mad, over hele landet og på en værdig måde.

Platformen GratisMad.dk vil også kunne bruges til, at flere lokale donorer af overskudsmad, for eksempel supermarkeder, fødevareproducenter, grossister og lignende let kan komme i direkte kontakt med lokale aftagere, såsom væresteder, herberger, velgørende organisationer og andre lokale initiativer mod madspild.

Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere. GratisMad.dk er udviklet af Stop Spild Af Mad og PlanMiljø med støtte fra Lemvigh-Müller Fonden.

Siden betatest-lanceringen lige før påske er der allerede skabt stor interesse for platformen. GratisMad.dk er allerede besøgt over 20.000 gange, og platformen ligger allerede nummer et på Google, når man søger på ’gratis mad’.

Seriøs løsning på madspild
GratisMad.dk er et initiativ, som fødevarebranchen længe har efterspurgt. En nem, lokal og hurtig løsning, hvorpå man kan donere sit overskudsmad til velgørende formål – hurtigt og uden besvær. Her får man både mulighed for at støtte sit lokalsamfund og samtidig spare CO2 og transport, da GratisMad.dk er en lokal løsning, der netop ikke kræver lang transport, stort lager og omfattende logistik.

Det nytter for eksempel ikke at transportere en kvart palle mad fra en landsdel til en anden, hvorimod det nemmere kan gøres nemmere – og lokalt. Især i disse Coronatider er det meget oppe i tiden at støtte lokalt.

Platformen GratisMad.dk vil også automatisk sørge for, at overskudsmaden bliver jævnt fordelt ud til alle på en demokratisk og retfærdig måde, så alle lokale modtagerorganisationer og initiativer – også dem som måske ikke er helt så gode til at gøre opmærksomme på sig selv i medierne – får samme mulighed for at modtage overskudsmad som de store og mediekendte. Derved er GratisMad.dk en landsdækkende løsning, som fungerer lokalt – og en seriøs løsning på madspild.

8 år undervejs
Projektet GratisMad.dk har faktisk været undervejs siden 2013 – og siden hen i forskellige former og udgaver sammen med flere dygtige partnere, støtter og frivillige.

Da vi startede med at arbejde på GratisMad.dk projektet, regnede vi med at identificere og indsamle ca. 300 modtagerorganisationer og initiativer, som skulle tilføjes platformen GratisMad.dk – men nu er vi altså allerede oppe på over 650, og listen vokser.

Ikke kun højtider
Donationer af mad har altid skabt gode overskrifter i medierne og TV, især op til højtider som jul, påske og pinse. Dog skal vi huske på, at Danmarks udsatte har brug for mad hver eneste dag, året rundt. Derfor et det vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne – og kun når TV-avisen eller TV 2 News er på besøg.

Den nye platform vil netop sørge for, at man kan donere god gratis overskudsmad hele året rundt – og ikke kun til højtiderne.

Der er brug for din hjælp
Der er brug for dig, som læser denne kronik, til at sprede ordet om GratisMad.dk – som virksomhed såvel som borger.

Spred ordet om GratisMad.dk blandt dine kollegaer og samarbejdspartnere. Men spred også ordet til dit lokale supermarked, bageri, indkøbscenter, spisested og lignende. Del budskabet om GratisMad.dk på dine sociale medier. Opfordr dine venner og bekendte til også at dele budskabet om GratisMad.dk.

Ifølge Miljøstyrelsen udgør madspild fra detailhandlen, hoteller og restauranter, institutioner og storkøkkener, primærproduktionen samt fødevareindustrien tilsammen cirka 460.000 ton god, spiselig mad om året. Med andre ord, et der rigeligt overskudsmad til alle – og der er meget mad at hente.