torsdag den 29. oktober 2020

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Danskerne vælger madspild frem for plastemballage

af Christina Busk, miljøpolitisk chef hos Plastindustrien og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
 
bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Slagelse, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 29. oktober 2020 -


Madspild står højt på listen over de helt store CO2-syndere. Og de danske husholdninger står ifølge Miljø- og Fødevareministeriet for den største andel af det samlede danske madspild med hele 260.000 ton pr. år - mad, som kunne være blevet spist.

Produktionen af den emballage, der får madvarerne til at holde længere, tæller kun omkring fem procent af en madvarers samlede miljøbelastning, hvor produktionen af selve fødevaren står for de resterende 95 procent. Det vil altså gøre en meget større forskel på klimaet at fokusere på madspildet end på emballagen - til gavn for både klimaet og danskernes pengepung.

Men dette faktum bliver desværre overdøvet af den offentlige debat om plast, hvor vi hurtigt overser plastens mange fordele og i stedet hæfter os ved udfordringerne. En ny undersøgelse foretaget af Plastindustrien viser, at 66 procent af danske forbrugere i nogen eller høj grad vil fravælge plast, selvom det betyder lavere holdbarhed på deres fødevarer. F.eks. holder en agurk sig kun saftspændt i tre dage uden emballage, men helt op til 14 dage med bare 1,5 gram plastemballage.

Vi skal altid være opmærksomme på, hvordan vi håndterer værdifulde ressourcer, og at vi sørger for at genbruge og genanvende alt fra plast til pap og glas på bedste vis. Men det er her, vores største udfordring er, nemlig at ændre vores brug-og-smid-væk-kultur. Løsningen er ikke at fjerne plast fra vores liv, for så mister vi alle de gode egenskaber

I Plastindustrien udvikler vi hele tiden mere bæredygtig emballage, der designes på en måde, så den kan genanvendes. Men designprocessen kan ikke stå alene. Vi skal også blive bedre til at fokusere på indsamlingen og sorteringen af plast i Danmark.

Det kræver politiske ambitioner at udvikle og implementere bedre og mere bæredygtige sorteringsteknologier såsom forslaget fra Plastindustrien om digitale vandmærker, hvor genanvendeligheden belønnes. Og ikke mindst kræver det også, at danskerne bliver endnu mere opmærksomme på ikke at smide plast ude i naturen. Vi må ikke glemme, at emballagen hjælper markant med at bekæmpe madspild. Derfor skal vi alle blive klogere på plastens muligheder frem for kun at fokusere på udfordringerne.

Med korrekt sortering kan vi alle sørge for, at så lidt plast som muligt ender i forbrændingsovnen eller naturen. Og at vi gør brug af al den gode mad, som vi producerer - inden det ender i skraldespanden.

tirsdag den 20. oktober 2020

Politiken Klimamonitor - Kampen mod madspild startede for 12 år siden, men er slet ikke vundet endnu

af Klaus Jørgensen, områdechef hos Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Den 29. september fejres den nye nationale Madspildsdag. Det sker i tråd med FN’s internationale Madspildsdag (United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste, IDAFLW), som fejres samme dag verden over. I Danmark er tovholder på Madspildsdagen regeringens tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab ONE\THIRD.

For 14 år siden var Landbrug & Fødevarer den første, der fik sat fokus på omfanget af danskernes madspild – og for 12 år siden blev forbrugebevægelsen Stop Spild Af Mad stiftet.

Fra stort set intet fokus på madspild for 12 år siden til madspild på dagsordenen hos samtlige danske regeringer siden 2009, i EU, FN, Kongehuset og selveste Vatikanet – der er i dén grad sket et ryk i bevistheden.

Selv om det går i den rigtige retning, og de danske husholdningernes madspild blev ifølge Miljøstyrelsen i årene 2011 til 2017 reduceret med 14.000 ton, så er der fortsat meget, der kan gøres for at mindske madspildet. De 14.000 ton er blot to procent af Danmarks samlede madspild, der ifølge Miljøstyrelsen årligt løber op på 700.000 ton god, spiselig mad. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Fødevaresektoren går forrest
Anderledes ser det ud i fødevaresektoren. Selv om der endnu ikke er fundet en fælles standard for opgørelse af madspild – og dette arbejder netop den føromtalte tænketank med – så sidder hverken detailkæder, landbruget, industrien og foodservice med hænderne i skødet.

Allerede for 12 år siden har detailkæden Rema 1000, med inspiration fra bevægelsen Stop Spild Af Mad, afskaffet alle former for mængderabatter i kædens danske butikker, så forbrugerne kan købe præcis de mængder mad, de har brug for.

Efter Rema 1000 fulgte de andre detailkæder med. Coop kom med i kampen i 2013, Lidl og Dansk Supermarked (nu Salling Group) i 2015, Aldi i 2016 samt Dagrofa i 2017. Adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, har flere gange udtalt, at kampen mod madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Og indsats mod madspild og forskellige tiltag belønnes af forbrugere. En undersøgelse af Kantar Gallup viser i en rangorden over hvilke tiltag mod madspild, der de seneste 10 år hjælper danskerne mest med at mindske deres madspild, at de fire mest populære er: at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser (53 procent), at der er kommet flere produkter og forpakninger i supermarkeder, som henvender sig til singler og mindre husstande (25 procent), at der er generelt er kommet større viden om madspild i samfundet (24 procent), og at supermarkeder har indført styk-rabatter i stedet for mængderabatter (22 procent).

Dette bakkes op af Landbrug & Fødevarers seneste undersøgelse, som viser, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængderabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Millionbesparelser i detailhandlen
Ser man på detailkæderne egne tal og tiltag, er der sket en del de seneste mange år.

Detailkoncernen Coop har arbejdet på at nedbringe sine kæders madspild de seneste år. Det har sparet koncernen 20-25 millioner kroner, berettede Coop Danmark i 2015. I 2017 præsterede Fakta-kæden sit laveste niveau af madspild i fire år. Sammenlignet med 2016 har Fakta reduceret madspild for mere end 20 millioner kroner.

Detailkoncernen Salling Groups butikker kasserede i 2016 33.400 ton mad. Netto, som er koncernens største kæde, stod for den største andel på 17.600 ton i 2016, mens Føtex kasserede 10.500 ton, og Bilka stod bag 4.700 ton madspild.

De 33.400 ton kasseret mad i 2016 var 5,2 procent mindre end i 2015. Af alle de madvarer, Dansk Supermarked køber ind på et år, spildes der godt 2,5 procent, berettede Dansk Supermarked i 2017.

Voksende marked for madspildsprodukter
Fødevareindustrien er også ret godt med i kampen mod madspild. Biproduk-ter, ukurante 2. sorterings grøntsager og andre restprodukter bliver til big business.

Et godt eksempel er bl.a. at over 370 tons ’grimme’ grøntsager, som blevet reddet hen over de sidste to år takket være erhvervspartnerskab mellem Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS i samarbejde med Gartneriet Østervang Sjælland, salgsorganisationerne Gasa Odense og Gasa Nord Grønt Amba samt dagligvarekæderne Rema 1000 og Salling Group.

Disse ’grimme’ grøntsager blev solgt i detailkæderne henholdsvis i bakker samt som en ’madspildsketchup’, som er fremstillet af overskudstomater.

Måltidskassevirksomheder med 2. sorterings grøntsager som ’Grim’, Carlsbergs Jacobsen ’Brø&Øl’ brygget på overskudsbrød, plantefars af juicerester, Rootly, Twisted Leaf som er baseret på udtræk af kaffeblade, Agrain som forvandler ølbryggerens mask til mel, juiceproducenten Rescued Fruits, og Banana Cph som fremstiller sund softice af brune overskudsbananer fra Irma er blandt de mange fødevarevirksomheder, som forvandler spildprodukter til ny forretning.

Det bakkes op af en undersøgelse fra Epinion, der viser, at over halvdelen af danskerne (55 procent) ville foretrække at købe et fødevareprodukt, som bidrager til mindre madspild.

Restauranter, caféer og storkøkkener har i mange år arbejdet professionelt med at mindske madspildet. I de seneste år har mange intensiveret indsatsen og indført nye og gode rutiner, som har mindsket madspildet.

Nu har over 1.000 foodservicevirksomheder også tilsluttet sig den tillidsbaserede certificeringsordning REFOOD, hvor man forpligtiger sig på at mindske madspildet og samtidig være tilmeldt en ordning i forhold til afhentning af de organiske restprodukter, som bliver til bioenergi.

Vigtigt med fokus på hele værdikæden
Det er mindst lige så vigtigt at have fokus på hele fødevareværdikæden. Alle virksomheder kan suboptimere, men har man ikke fokus på hele værdikæden, kan det ende med at ramme andre led, som risikerer at kunne øge deres madspild eller klimaaftryk.

Derfor er teknologi og forskning også en del af løsningen på kampen mod madspild. Teknologier, som for eksempel Internet of Things og blockchainløsninger, hjælper på at få meget større transparens i supply chain.

I en tid med global pandemi, COVID-19, kan mange ting være uforudsigelige, især i fødevaresektoren, hvor restauranterne lukker på stribe og virksomhederne taber ordrer. Her skal man tænke i innovation, nye afsætningskanaler og mere onlinehandel – noget som teknologien kan hjælpe godt på vej.

Naturligvis vil der af og til forekomme madspild – også i 2030, året hvor al verdens madspild og fødevaretab skal halveres ifølge FN. Det er ikke muligt at opnå nul madspild, da der altid vil opstå en vis grad madspild på grund af uforudsete begivenheder og andre faktorer i hele værdikæden fra jord til bord. Men alt madspild, der med rettidig omhu kan undgås, bør ikke eksistere.

Selv om det går fremad, er kampen mod madspild slet ikke vundet endnu. Derfor vil vi gerne understrege, at det er ikke nok at lave madspildsdag én gang om året. Det allerbedste er at afholde madspildsdag hver eneste dag året rundt.

torsdag den 24. september 2020

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Madspildsdag hver dag

af Klaus Jørgensen, områdechef hos Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Slagelse, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Køge, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Roskilde den 21. september 2020 -

https://sn.dk/Debat-/Madspildsdag-hver-dag/artikel/1358392


Den 29. september fejres ny National Madspildsdag i tråd med FN's Internationale Madspildsdag. For godt 14 år siden var Landbrug & Fødevarer den første, der fik sat fokus på omfanget af danskernes madspild - og for 12 år siden blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad stiftet.

Selvom det går i den rigtige retning, og Danmarks madspild ifølge Miljøstyrelsen i årene 2011 til 2017 blev reduceret med 14.000 tons, så er der fortsat meget, der kan gøres for at mindske madspildet. I Danmark smider vi ifølge Miljøstyrelsen årligt over 700.000 tons mad ud - og det er især forbrugerne, som har det allerstørste madspild.

Det er positivt, at både Danmark, de andre lande, EU og FN afvikler en madspilddag. Men det allerbedste er at lave madspilddag hver eneste dag, året rundt.

Smider grøntsager ud
Ifølge rapporten »Consumer Food Waste in Denmark« af Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet smider husholdningerne for det meste grøntsager, frugt, brød og mejeriprodukter ud. Tidligere markedsanalyser fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viste, at det er især middagsrester, som danske familier smider ud.

Coronavirus og en efterfølgende økonomisk krise vil måske betyde, at der kommer endnu mere fokus på madspild i de enkelte husholdninger, da der er mange penge at spare ved at mindske madspildet.

Derhjemme i vores egne køkkener kan man gøre en stor forskel for mindre madspild, så hvorfor ikke holde Madspildsdag hver eneste dag?

Start med at udnytte, hvad du allerede har i dit køleskab, køkkenskab og i din fryser. Mange gode rester kan f.eks. puttes i en lækker omelet eller tærte. Kedelige grøntsager i grøntsagsskuffen kan snittes og fryses til senere brug. Trist frugt i frugtskålen blendes til en velsmagende smoothie.

Husk at kigge på dine madvarer i køkkenskabet. Er »bedst før/mindst holdbar til« datoen overskredet, kan maden for det meste stadig spises. I fryseren skal man undgå UFO'er - Uidentificerede Frosne Objekter - som er de gode rester, som du gemmer - og glemmer.

En anden god idé kunne være at indføre en »tøm køleskab dag« én gang om ugen. Og hvis du indfører en »tøm fryseren uge« fx en gang hver anden måned, vil du sørge for at få brugt al din gode mad op.

Husker du at holde en Madspildsdag hver eneste dag året rundt, vil du spare tid og penge og hjælpe klimaet lidt på vej. Mad skal nemlig spises og ikke spildes.

Velbekomme og god Madspildsdag.

søndag den 6. september 2020

Altinget.dk | Fødevarer - Opret en national fond til kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



Jeg har sagt det i Vatikanet, da jeg talte der sidste år. Jeg har sagt det til The New York Times. Jeg har sagt det i Europa-Kommissionen. Og nu siger jeg det igen til de danske politikere. Det er ikke holdbart, at kampen mod madspild bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende borgere.

En ny dansk politisk efterårssæson står for døren, og det betyder at forhandlingerne om næste års finanslov begynder at spidse til. Efter 12 års kamp mod madspild, er det i den grad på tide at sætte kampen mod madspild på finansloven.

Gode projekter lukker
For nyligt bragte både Lokalavisen Favrskov og Randers Amtsavis en trist nyhed: Den frivillige organisation mod madspild, Del Maden, var nødt til at lukke og slukke på grund af manglede ressourcer.

Del Maden var en frivillig jysk forening, der indsamlede god, frisk overskudsmad fra supermarkeder, restauranter og fødevareproducenter og uddelte maden til socialt udsatte børn og voksne.

I deres levetid har Del Maden indsamlet over 60 tons overskudsmad og ydet gratis madhjælp til 130 udsatte husstande. Hvis Del Maden kunne få solid økonomisk støtte til drift og til at ansætte folk, ville Del Maden have overlevet.

Frivillige trækker læsset
Stop Spild Af Mad bevægelsen er netop fyldt 12 år. I dag er madspild på alles læber, halvering af madspild i 2030 er en del af EU’s og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og Danmark har sågar fået en tænketank, Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, ONE\THIRD, hvor jeg er frivilligt bestyrelsesmedlem, som er tovholder på en ny National Madspildsdag, der fejres verden over den 29. september.

Det er fortsat vigtigt at sætte ind mod madspild. Alene i Danmark smider vi ifølge Miljøstyrelsen årligt over 700.000 tons madspild ud, og det koster ifølge Landbrug & Fødevarer danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året. På verdensplan går årligt op mod en tredjedel af maden, ifølge FN, spildt eller tabt.

Men kampen mod madspild i Danmark bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme.

Opret en national fond
Derfor foreslår jeg til politikerne, som netop skal i gang med forhandlingerne om næste års finanslov, at afsætte penge på finansloven til oprettelsen af en statsfinansieret National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild.

Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde vedvarende støtte til økonomisk drift af frivillige velgørende organisationer såsom Stop Spild Lokalt, Projekt Hjemløs, Mad med Hjertet, Mad til Alle, Kolding Madhjælp og lignende, som aftager overskudsmad fra lokale supermarkeder og fødevareproducenter og videreformidler disse til fattige familier, hjemløse og udsatte.

I England er de allerede godt i gang - den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner britiske pund (123 millioner kroner) til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild. I USA har man lavet en tilsvarende madspildsfond på en million dollars svarende til seks millioner kroner.

Coronakrisen har påvirket alle i vores samfund og især dem, som er samfunds allermest sårbare. At afhjælpe madfattigdom og at kæmpe mod madspild er fortsat rigtig nødvendigt i disse coronatider.

COVID-19 fører også en række økonomiske udfordringer og en stigende arbejdsløshed med sig, som understreger vigtigheden af at hjælpe hjemløse og socialt udsatte.

Men hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den at dø helt ud.

Dansk Handelsblad - Opfordring til dagligvarehandlen: Tjen penge på kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



Forbrugerne er vilde med det. Politikerne er vilde med det. Medierne er vilde med det. Hvorfor så ikke tjene penge på kampen mod madspild? Dagligvarehandlen er heldigvis blandt de brancher, som klarer sig godt gennem coronakrisen.

Selvom flere medier var begyndt at omtale COVID-19 i datid, og flere danskerne er blevet lidt trætte af at høre om coronakrisen, er epidemien her stadig. Derudover forventer den internationale valutafond, IMF, at den globale økonomi vil gå i recession i år.

Et sted, hvor man kan skabe større indtjening, er kampen mod madspild. De seneste tendenser viser, at forbrugere tager godt imod diverse initiativer mod madspild. Men disse initiativer kan også implementeres og forankres i detailhandlen, så handlen selv igangsætter lignende initiativer i egne butikker.

Wefood-metoden
Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butikker vækster, og der er kommet flere butikker til. Wefood har øget omsætningen med 40 pct. under coronakrisen, hvor Wefood-butikkerne alene i marts solgte mellem 28 og 30 tons overskudsvarer.

Wefood er et rigtigt sympatisk projekt, men der er intet, der står i vejen for, at detailhandlen selv kan skabe sit eget ”Wefood” i egne butikker, altså skabe flere områder i butikkerne, hvor datovarer bliver solgt til nedsatte priser.

Den seneste madspildsanalyse fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser nemlig, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild.

Too Good To Go-metoden
Det er imponerende, at den danske virksomhed og app, Too Good To Go, indtager foodservicebranchen og detailbranchen med så hastige skridt. Too Good To Go har senest øget samarbejdet med Lidl, 7-Eleven og samtlige Netto-butikker.

Det omfatter salg af de såkaldte ”lykkeposer”. Dog kunne Dansk Handelsblad i juni måned berette, at virksomheden Too Good To Go kommer ud af 2019 med et driftsunderskud på 51 mio. kr. og et negativt resultat på næsten 49 mio. kr. Siden 2017 har Too Good To Go haft et samlet underskud på 99 mio. kr. og et samlet driftsresultat på minus 103 mio. kr.

Men denne udvikling bremser ikke danskernes vilje til at stoppe madspild – og her kan detailkæderne og købmænd blive inspireret til selv at lave og sælge egne ”lykkeposer” til kunderne, hvis man af og til får overskud af varer, som man kan sælge til gode priser.

Grimme grøntsager-metoden
De grimme grøntsager er blevet et hit – og den danske måltidskasse-start up-virksomhed Grim stormer frem på de sociale medier. Også i foreningen Stop Spild Af Mad er der stor udvikling: Over 370 tons ”grimme” grøntsager fra Alfred Pedersen & Søn er blevet reddet hen over de sidste to år og solgt i Rema 1000 og Salling Group.

Desuden viser en undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad, at over halvdelen af danskerne (55 pct.) ville foretrække at købe et fødevareprodukt med et mærke, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Her kan kæderne overveje at begynde at tage imod alle de ”skæve og grimme” grøntsager fra danske gartnerier og få dem solgt – for der er åbenbart en stigende efterspørgsel efter dem. Også flere ”madspildsprodukter” som tomatsupper og ketchup fremstillet af grimme grøntsager kunne være ganske populært.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fejrer for tiden sin 12 års fødselsdag. Der er sket ufatteligt meget de sidste 12 år. I dag er kampen mod madspild blevet et konkurrenceparameter for dagligvarehandlen og fødevareindustrien. Set i lyset af den stigende efterspørgsel fra forbrugerne og med en ulmende finanskrise ude i horisonten kan kampen mod madspild derfor blive noget, som handlen faktisk kan tjene lidt ekstra penge på – og samtidigt bidrage til endnu større ansvarlighed.

Glade kunder, at redde maden fra at havne i containeren, at tjene lidt ekstra penge samt yde et større bidrag til at reducere klimaaftryk – det er ikke så ringe endda.

Folkeskolen.dk - Sæt madspild på skoleskemaet til Danmarks Nationale Madspildsdag - og til hverdag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



Den 29. september - og samme dag hvert år fremover - fejres ny National Madspildsdag, som er en del at FN’s Internationale Madspildsdag, United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste (IDAFLW). Stop Spild Af Mad deltager i National Madspildsdag med flere spændende aktiviteter. Om det bliver fysiske aktiviteter eller digitale, for at mindske Coronavirus (COVID-19) smitterisiko, må tiden vise. I Danmark er togføreren på National Madspildsdag Regeringens Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD, som Stop Spild Af Mad sidder i bestyrelsen i.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fejrer i disse dage 12 års fødselsdag - og kampen mod madspild de sidste 12 år er blevet til en ægte folkebevægelse. Selvom at tal fra Miljøstyrelsen viser at danske husholdninger har i årene 2011 til 2017 reduceret madspild med 14.000 tons, har vi lang vej endnu.

Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild de danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Og hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen cirka 700.000 tons fødevarer i Danmark. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Børn og unge har fokus på madspild
Vi oplever en tendens til at flere børn og unge er begyndt at blive sultne efter viden om madspild. Fx. viser den nyeste undersøgelse fra Danmarks Statistik at hver sjette dansker reducerer madspild ved brug af madspildsapps og det er især yngre danskere, der benytter madspildsapps - og hver femte, helt ned til alderen af 16 år, køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild.

Den seneste undersøgelse fra Madkulturen viser at de unge er begyndt at spise flere rester. Den største udvikling i brugen af rester finder man blandt de 18-25-årige, hvor andelen, der spiser rester eller bruger rester i aftensmaden, er næsten fordoblet siden 2016 - fra 15% af måltiderne i 2016 til 25% i 2019.

Ser man på skolebørn, ser det lidt anderledes ud. Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser at ni ud af ti børn i 4. - 6. klasse har hørt om madspild - og alligevel levner over halvdelen af eleverne lidt af frokosten i skolen og aftensmaden derhjemme.

Ser man på de allermindste børn, hersker der en vis interesse for madspild. 30% af børnene deltager i indkøb og madlavning derhjemme og de mener, at madspild skal begrænses, viser en undersøgelse fra Epinion for Københavns Kommune og Stop Spild Af Mad.

Med andre ord, er der stadig meget at tage fat på hos børn og unge - men der er også en stor interesse og et potentiale. Kiggede man ud i det danske bylandskab inden Corona-krisen ramte Danmark og resten af verden, kunne man se massevis af klimastrejker med tusindvis af klimabekymrede børn og unge.

Og når man taler om klimaet, så er mindre madspild den nemmeste personlige indsats i klimakampen. Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Sæt madspild på skoleskemaet
Derfor intensiverer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad nu kampen mod madspild ved at opfordre folkeskoler, gymnasier og andre videregående uddannelser til at sætte ekstra fokus på madspild i forbindelse med Danmarks Nye Nationale Madspildsdag den 29. september 2020. Om det er fysisk undervisning, eller digital undervisning for at mindske Coronavirus (COVID-19) smitterisiko, må tiden vise.

Om man har lyst til at gøre noget på selve dagen den 29. september, i ugen op til 29. september, i måneden op til den 29. september, kan man selv bestemme.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har de seneste otte år arbejdet med at fremstille gratis undervisningskampagner om madspild til Danmarks børn og unge. Derfor opfordrer vi folkeskoler, gymnasier og andre videregående uddannelser til at bruge vores gratis materialer og vidensbanker om madspild.

Stop Madspild
Denne gratis undervisningskampagne har Stop Spild Af Mad udviklet i samarbejde med Danmarks Lærerforening med støtte fra Miljøstyrelsen. Stop Madspild er et tilbud til de ældste elever i folkeskolen om at arbejde journalistisk med temaet madspild. Materiale fra undervisningskampagnen er allerede downloadet mere end 4.900 gange. http://www.stopmadspild.dk

Nationalt Videncenter om Madspild
Det er et virtuelt videncenter og Danmarks største vidensbank om madspild med tal og fakta om madspild i hele værdikæden fra jord til jord - alt fra primærproduktion til biogas. Videncentret er blevet til med støtte fra Metro-Schrøder Fonden og Miljøstyrelsen. http://www.madspild.dk

Stop Spild Af Mad
På forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad’s hjemmesider finder man noget som kan snilt være Danmarks største samling af tal og fakta om madspild. http://stopspildafmad.dk/madspildital.html

Opskrifter om madspild
Her har Stop Spild Af Mad samlet en del opskrifter og råd om restemad, retter med madrester samt redskaber til mindre madspild som kan bruges til fx. Madkundskabsfaget. http://stopspildafmad.dk/opskrifterograad.html

Madspild.net
Vores oplysningskampagne Madspild.net sørger for at gå dybere ind i emnet madspild og hvordan man mindsker madspild fx. i “madspildshøjtider” som julen og påsken - med bedste råd fra kendte Stop Spild Af Mad’s ambassadører og madeksperter. http://www.madspild.net

Stop Affald
Vores oplysningskampagne Stop Affald sætter et bredere fokus på affald og affaldsproblematikker. http://www.stopaffald.dk

Fokus på madspild til hverdag
Der er godt og vigtigt at sætte madspild på skoleskemaet til National Madspildsdag - men man behøver altså ikke en National Madspildsdag til at sætte madspild på skoleskemaet.

Det er nemlig ikke nok at lave en Madspildsdag én gang om året. Ligesom de nationale dage hvor man fx. skal samle affald i naturen o.lign., et det ikke nok kun at have fokus på det én gang om året for at få pudset glorien.

Lav derfor Jeres Madspildsdag i skolen den 29. september - og derudover når I får tid og lyst. I bestemmer selv hvor mange gange om året I skal sætte madspild på skoleskemaet.

 
Velbekomme - og rigtig god kamp mod madspild!

mandag den 22. juni 2020

Politiken Miljø & Klima - Virksomheder må tage højde for kampen mod madspild som et voksende konkurrenceparameter

af Per Vesterbæk, afdelingsleder i markedsanalyse, forbrugerøkonomi & statistik, Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen cirka 700.000 tons fødevarer i Danmark. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Den nuværende COVID-19-krise kan måske få danskerne til at blive mere nøjsomme. Vi køber sjældent, men stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner. Men madplaner er noget, som danskerne er begyndt at tage til sig allerede inden coronakrisen.

Denne nye tendens kan også blive en ny konkurrenceparameter for danske virksomheder og detailhandlen, da kampen mod madspild ser ud til at optage danskerne.

Faktisk viser Landbrug & Fødevarers og Stop Spild Af Mad’s nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden coronakrisen, at 40 procent af danskerne laver madplaner, og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud. Derudover ser 55 procent af danskerne en række fordele ved at lave madplaner.

Her er der virkelig en mulighed for virksomhederne og detailbranchen til at være en aktiv medspiller i kampen mod madspild. De kan via kampagner og informationsmaterialer hjælpe danskerne med at lave madplaner til gavn for både husholdnings-budget og madspild.

Datovarer er populære
Udover madplaner, så viser madspildsanalysen også, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængde-rabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at for eksempel madspilds-apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Også her har detailkæderne mulighed for at hjælpe danskerne til at smide mindre mad ud ved fortsat at sælge datovarer til nedsatte priser og ved at udvikle ny teknologi, der gør det nemmere at få brugt de fødevarer, der er i indkøbskurven og køleskabet.

Nøjsomhed og sparsommelighed
De nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i disse nye krisetider. Noget tyder på, at man planlægger, inden man tager ud og købe ind i supermarkedet. Man bestræber på at besøge supermarkedet højst een gang om ugen for at mindske smitterisikoen.

Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og køkkenskabet.

Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskoge-bøger er brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne.

Ser man på vores nabo England, er de engelske husholdninger allerede i fuld gang. De nyeste tal fra Englands WRAP (Waste & Resources Action Programme) tyder på, at englænderne er begyndt at passe bedre på maden under coronakrisen.

WRAP bestilte en britisk repræsentativ undersøgelse, der blev udført online i april i år med over 4.100 voksne. De vigtigste konklusioner var, at englænderne har bedre styr på deres mad under lockdown, de planlægger mere og bruger mere op, de fryser maden og udnytter resterne.

Alt tyder på at dansk økonomi vil blive hårdt ramt af på grund af COVID-19, og ifølge regeringen kan coronakrisen udløse fald i BNP på mellem tre og op mod seks procent.

Om danske husholdninger vil følge vores naboers eksempel, vil kun tiden vise. Men noget tyder på at nøjsomhed og sparsommelighed er ved at blive danskernes nye hverdag - og vi er begyndt at være endnu mere opmærksomme på at undgå madspild.

Hvis virksomheder og detailhandlen hjælper forbrugerne aktivt med at træffe de rigtige valg og med at gøre det lettere i forbrugernes hverdag med at forebygge og reducere madspild, vil kampen mod madspild ende med at blive den eneste kamp, hvor alle er vindere.

KLIMANYT - Vil coronakrisen sætte en stopper for madspild?

af Per Vesterbæk, afdelingsleder i markedsanalyse, forbrugerøkonomi & statistik, Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen ca. 700.000 tons fødevarer i Danmark. De 700.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Den nuværende COVID-19-krise kan måske få danskerne til at blive mere nøjsomme. Vi køber sjældent, men stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner. Men madplaner er noget, som danskerne er begyndt at tage til sig allerede inden coronakrisen.

40 % af danskerne laver madplaner
Faktisk viser Landbrug & Fødevarers og Stop Spild Af Mad’s nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden coronakrisen, at 40 % af danskerne laver madplaner og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud. Derudover ser 55 % af danskerne en række fordele ved at lave madplaner.

Det påfaldende ved undersøgelsen var dog, at næsten alle kunne blive enige om, at de i fremtiden gerne vil undgå madspild. Størstedelen af de danske husholdninger smider nemlig fødevarer ud, som de ikke kan spise op, eller som har overskredet sidste holdbarhedsdato. Faktisk er det kun 5 % som selv siger, at de aldrig smider mad ud. Samtidig svarer halvdelen af danskerne, at de gerne vil smide mindre mad ud.

Datovarer er populære
Halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængderabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at fx. madspilds-apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Nøjsomhed og sparsommelighed
De nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i disse nye krisetider. Noget tyder på at man planlægger, inden man tager ud og købe ind i supermarkedet. Man bestræber på at besøge supermarkedet højst een gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og køkkenskabet.

Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskogebøger er brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne.

Ser man på vores nabo England, er de engelske husholdninger allerede i fuld gang. De nyeste tal fra Englands WRAP (Waste & Resources Action Programme) tyder på at englænderne er begyndt at passe bedre på maden under coronakrisen.

WRAP bestilte en britisk repræsentativ undersøgelse, der blev udført online fra i april i år med over 4.100 voksne. De vigtigste konklusioner var englænderne har bedre styr på deres mad under lockdown, de planlægger mere og bruger mere op, de fryser maden og udnytter resterne.

Denne nye coronakrise-opførsel blandt de engelske husholdninger fører til en rapporteret reduktion af madspild på 34 % i kategorierne kartofler, brød, kylling og mælk. De engelske husholdninger handler i butikker sjældnere og køber flere varer ind ag gangen, når de handler. 95 % svarer, at de gemmer rester, laver mad til flere dage og laver indkøbslister. 97 % svarer, at de benytter fryseren mere. Næsten ni ud af ti engelske husholdninger er enige om i at “madspild er et vigtigt nationalt emne”.

Alt tyder på at dansk økonomi vil blive hårdt ramt af pga. COVID-19 og ifølge regeringen kan coronakrise udløse fald i BNP på mellem 3 og op mod 6 procent. Siden starten af coronakrisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige.

Om danske husholdninger vil følge vores naboers eksempel, vil kun tiden vise. Men noget tyder på at nøjsomhed og sparsommelighed er ved at blive danskernes nye hverdag – og vi er begyndt at være endnu mere opmærksomme på at undgå madspild.



Dagbladet Roskilde m.fl. - Madplaner som et redskab mod madspild

af Per Vesterbæk, afdelingsleder i markedsanalyse, forbrugerøkonomi & statistik, Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Dagbladet Roskilde, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Ringsted, Sjællandske Slagelse, Dagbladet Køge, Nordvestnyt Kalundborg, Sjællandske Næstved den 25. maj 2020 -
https://sn.dk


Den nuværende coronakrise vil måske få danskerne til at blive mere nøjsomme, også set i lyset af den voksende ledighed: Siden starten af krisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige, og flere virksomheder har røde tal på bundlinjen.

Flere af os er begyndt at planlægge, inden vi tager ud at købe ind i supermarkedet. Vi bestræber os på at besøge supermarkedet højst en gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Vi køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner.  Men madplaner er noget, som danskerne begyndte at tage til sig allerede inden coronakrisen.

Faktisk viser Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad's nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden krisen startede, at 40 procent af danskerne laver madplaner og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud.

Det påfaldende ved undersøgelsen var dog, at næsten alle kunne blive enige om, at de i fremtiden gerne vil undgå madspild. Men der er langt fra vilje til handling. Størstedelen af husholdningerne smider nemlig fødevarer ud, som de ikke kan spise op, eller som har overskredet sidste holdbarhedsdato. Faktisk er det kun fem procent, som selv siger, at de aldrig smider mad ud. Samtidig svarer halvdelen af danskerne, at de gerne vil smide mindre mad ud.

Halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængderabatter gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at f.eks. madspilds- apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Om krisen vil lære os at passe bedre på maden vil kun tiden vise. Men en ting står klart: Kampen mod madspild er stadig i fuld gang - og stopper ikke foreløbigt.

mandag den 18. maj 2020

Dansk Handelsblad - Nøjsomhed og sparsommelighed er danskernes nye hverdag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Køb dansk. Støt lokalt. Pas på maden. Pas på pengene. Lav en madplan. Undgå madspild. Få maden til at række længere.

Disse nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i de nye krisetider. Der er endnu ikke foretaget egentlige analyser af alle disse forbrugertendenser; dog er der noget, der tyder på, at coronakrisen er ved at skabe nye forbrugsmønstre.

I begyndelsen af coronakrisen hamstrede folk. Efter lidt tid, og efter at Regeringen og detailkæderne havde sagt til befolkningen, at vi ser ind i en sundhedskrise – og ikke en fødevarekrise – stoppede hamstringen, og danskernes nye forbrugsmønstre begyndte at formes.

Man planlægger, inden man tager ud for at købe ind i supermarkedet. Man bestræber sig på at besøge supermarkedet højst en gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man køber gerne lidt mere lækkert, end man plejer, for at forkæle sig selv og sine kære. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og bagerst i køkkenskabet. Man er begyndt at være lidt mere ligeglad, om pastaen fra koloniallageret i køkkenskabet er over et år gammel: Den kan stadig spises.

Det er blevet en trend at spise rester og dyrke sine egne grøntsager. Madspildskogebøger bliver brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne. Og en tendens til at købe dansk og til at støtte danske lokale producenter og købmænd er hurtigt voksende.

Klima har fortsat et stort fokus blandt danskerne, men ikke i samme styrke som før COVID-19. Lige nu har man ikke lige det store overskud til at høre på vrede klimaaktivister eller blive udskammet, fordi man ikke lige efterlever en klimavenlig livsstil. Lige nu handler det om at passe på sig selv og på sine kære og undgå at blive syg – og derefter passe på pengene og økonomien. Og noget tyder på, at nøjsomhed og sparsommelighed bliver danskernes nye hverdag.

En ny verdensorden 
Den Internationale Valutafond IMF forventer at COVID-19 vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som – eller endda værre – end finanskrisen i 2009. I USA er 30 millioner amerikanere blevet arbejdsløse på seks uger. Dansk økonomi vil også blive hårdt ramt af pga. COVID-19, og ifølge Regeringen kan coronakrisen udløse et fald i BNP på mellem 3 og 6 pct., som kan give et historisk stort tilbageslag for Danmarks økonomi.

Siden starten af coronakrisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige. Rejse-, restaurations-, og hotelbrancherne bløder, flere SMV’er er konkurstruede, flere virksomheder har røde tal på bundlinjen – og mere end 71.000 virksomheder har bedt om hjælp fra Regeringens hjælpepakker for at kunne klare sig helskindet gennem krisen.

Med andre ord ser vi ind i et meget anderledes Danmark. Et fattigere Danmark. Et Danmark, hvor forbrugere holder på pengene. Et Danmark, hvor sparsommelighed er blevet hverdag. Hvor sommerferien holdes herhjemme, og hvor man genbruger tingene lige en ekstra gang, i stedet for at købe nye.

Det samme vil også ske i andre lande, og hermed kan vi vinke farvel til globaliseringen, i hvert fald for en stund, da hvert land vil lukke om sig selv – og isolationisme vil blive en ny verdensorden. I hvert fald indtil den dag, hvor der er opfundet en sikker behandling eller vaccine mod COVID-19. Og der kan ifølge vaccineforskere gå alt fra otte måneder til op mod 10 år.

Men den nye verdensorden vil også skabe nogle nye muligheder i Danmark. Nye muligheder, hvor forbrugere støtter lokale danske producenter og købmænd, køber lokale varer og lokale ydelser. En ny tendens blandt forbrugere, som jeg begynder at se allerede nu: en ny form for medansvar og lyst til at støtte og hjælpe lokalt.

Efter at stormen er overstået, vil solen atter skinne. Og mon ikke, at der er en stor vilje blandt os alle til at hjælpe med at genstarte dansk økonomi på en klog, fornuftig og klimavenlig måde – og til at bidrage, hvor vi kan, med det vi kan.

Hvor der er vilje, er der håb.