torsdag den 2. april 2020

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Sådan får du din mad til at strække længere

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 30. marts 2020 -
https://sn.dk/Debat-/Saadan-faar-du-din-mad-til-at-straekke-laengere/artikel/928857


Den 12. marts vågnede Danmark op til en ny virkelighed som følge af den hastigt voksende Coronavirus (COVID-19). Ifølge statsministerens og regeringens anbefalinger skal danskerne for at inddæmme virusset i videst muligt omfang holde sig hjemme.

I krisetider er det vigtigt at have et godt og stærkt immunforsvar, spise sundt og derudover passe godt på sine madvarer. Det er for eksempel en god idé at lave madplaner, så man får ro og overblik. At udnytte sine madvarer og resterne optimalt samt at få sin mad til at vare længere vil også skabe en lettere hverdag.

Derfor har jeg samlet en guide til, hvordan du får din mad til at strække længere. Klip den ud af avisen og hæng den op på køleskabet.

Vigtig mærkning
Datomærkningen »sidste anvendelsesdato« bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling m.m. - maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb. »Mindst holdbar til« eller »bedst før« bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, m.m. Fødevarestyrelsen siger, at du sagtens kan spise maden efter udløb af »mindst holdbar til/bedst før«-dato. Er du i tvivl, så se, lugt og smag på maden. »Bedst før« betyder med andre ord ikke »giftigt efter«.

Ved at blive ven med din fryser og holde orden i den kan du og din familie få stor glæde af jeres mad gennem lang tid. Husk dog regelmæssigt at spise op af det, der er i din fryser. Statens Husholdningsråd har lavet en god guide til madens holdbarhed i fryseren:
  • Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren
  • Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen 
  • Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder
  • Pølser: 2-3 måneder
  • Fedt svinekød: Cirka 3 måneder
  • Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, fars kun kan holde sig i 2 måneder
  • Røget kød: 4-6 måneder
  • Magert svinekød: cirka 6 måneder
  • Kylling: 8-10 måneder
  • Oksekød: Ca. 10 måneder.
  • Lammekød: Ca. 10 måneder
  • Røget fisk: Ca. 3 uger
  • Fiskefars: 1-2 måneder
  • Fed fisk: 2-3 måneder
  • Mager fisk: 3-6 måneder
Portionsberegning er vigtigt, især for en børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole spiser en voksen ca. 500-700 gram mad per måltid inkl. brød. Børn spiser generelt mindre end voksne. Generelt spiser børn i alderen fire til 10 år ca. halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, dvs. 250-350 gram. Et barn under tre år spiser lidt mindre, ca. 200-300 gram. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som en voksent menneske.

Velbekomme, og pas godt på Jer selv.

mandag den 23. marts 2020

Dansk Handelsblad - Over halvdelen af danskerne ønsker madspildsprodukter på hylderne

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Kampen mod madspild er ved at blive big business - godt, for der er også skabt et marked for det. Forbrugere er klar.

Supper og pastasaucer, som er fremstillet af "grimme" overskudstomater fra gartnerier. Brødchips, som er lavet ud af daggammelt brød fra bagerierne. Frugtbarer, der er fremstillet af 2. sorterings frugt. "Grimme" tomater og "skæve" agurker. Ketchup, som er lavet af overmodne tomater. Æblejuice, presset af æbler fra danskernes haver.

Blandt danske forbrugere ses en tydelig interesse i at købe disse produkter. En undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad med støtte fra Tuborgfondet viser, at 55 pct. af danskerne faktisk ville fortrække fødevareprodukter, hvor produktet bidrager til mindre madspild - fremfor at købe et tilsvarende produkt, som gør det.

De tre største årsager til, at danskerne vil fortrække at købe fødevareprodukter, som modarbejder madspild, er: 1) fordi danskerne vil støtte, at producenten gør en aktiv indsats mod madspild (53%) 2) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til mindre madspild (43%) og 3) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til større omtanke for verdens ressourcer (34%).

Det er især kvinder og yngre danskere i alderen fra 18 til 34 år, der ifølge undersøgelsen har interesse for fødevareprodukter, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Sådan nogle "madspildsprodukter" vil både sikre øget indtjening i fødevareklyngen ved at flere fødevareproducenter anvender overskudsprodukter, som ellers ville blive kasseret - og dermed bidrage til forankring af cirkulær omstilling i samfundet. Og cirkulær økonomi er netop noget, som vores nuværende regering har stor fokus på, især når det handler om regeringens klimamål om 70 % CO2-reduktion inden 2030.

Madspildsprodukterne vil også være med til at markedsføre fødevareproducenter og detailkæder, som aktivt tager ansvar. Samtidigt vil de gøre det nemmere for forbrugere (som ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er fødevareværdikædens største madspildere) at træffe nemme og aktive valg og samtidig bidrage til mindre madspild. Til sidst vil de også udgøre en daglig reminder i køleskabet om at spise produktet op.

370 tons "grimme" grøntsager reddet fra madspildsdøden 
Ifølge Nordisk Ministerråds rapport "Food losses and waste in primary production - Data collection in the Nordic countries" udgør estimeret årligt madspild af grøntsager i dansk primærproduktion 33.000 tons. Med andre ord er det 33.000 tons grøntsager, som man faktisk kan sætte i produktion og få solgt.

Der er allerede et erhvervspartnerskab, som allerede har medvirket til at mindske dette madspild og skabe mere vækst. 370 tons "grimme" grøntsager har danskerne er reddet fra madspildsdøden på de seneste to år, viser en nylig opgørelse fra Alfred Pedersen & Søn ApS.

Bag det succesfulde landsdækkende initiativ står Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS i samarbejde med Gartneriet Østervang Sjælland, salgsorganisationerne GASA Odense og GASA Nord Grønt AmbA samt detailkæderne REMA 1000 og Salling Group.

I sommeren 2018 tog det fart. Der var der en stor overproduktion af tomater på grund af ualmindeligt varmt vejr. Siden har både REMA 1000, føtex og Bilka solgt overskudstomater, de for skæve agurker og "grimme" pebre. Disse "grimme" grøntsager blev solgt hhv. i bakker samt som en "madspildsketchup", som er fremstillet af overskudstomater. For hver solgt enhed går der også donation til at støtte foreningen Stop Spild Af Mad's arbejde mod madspild. Produkterne sælges til en reduceret pris i forhold til 1. klasses produkter. Og det går som varmt brød, toneangivende danske og internationale medier har berettet om samarbejdet - og det gode samarbejde fortsætter i år.

Der er stor potentiale for fødevareproducenter og detailkæder i at sætte sådan nogle madspildsprodukter på markedet. Sådan nogle madspildsprodukter vil også være med til at bidrage at forbrugere kan mindske madspild på den lettest tænkelige måde. Forbrugere skal bare spise maden op.

onsdag den 26. februar 2020

Berlingske - En tredjedel af alle fødevarer i verden går til spilde: Nu får regeringen 10 anbefalinger til at mindske madspild

af Flemming Besenbacher, Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Bestyrelsesformand for Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD, Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Bestyrelsesmedlem i Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD , m.fl.


Vi kender det alle. Resterne fra aftensmaden, der ikke blev spist, før de blev for gamle. Mælken, der stod lidt for længe i køleskabet. Frugter, som bliver lige lidt for slatne i frugtskålen. Mad, som vi har glemt i fryseren i flere år. Det hele ender i skraldespanden.

Hvert år spilder vi 700.000 tons fødevarer alene i Danmark. Og på verdensplan spildes ca. en tredjedel af alle fødevarer ifølge FNs Fødevareorganisation FAO. Det er ikke kun resterne fra vores egne køleskabe og køkkenskuffer. Spildet sker i hele fødevarens lange rejse fra landmandens marker via supermarkedet til forbrugerens tallerken.

Der er ingen tvivl om, at madspild og fødevaretab medvirker i stort omfang til den klimakrise, som ikke bare Danmark, men hele verden står over for. Den amerikanske tænketank World Resources Institute har på baggrund af tallene fra FNs Fødevareorganisation, FAO, beregnet, at CO2 udledningerne fra spildet af fødevarer, svarer til ca. otte pct. af verdens udledning af CO2. Skulle madspild være et land, ville det ifølge FN være verdens tredjestørste klimaforurenende land næstefter USA og Kina. Med andre ord når man taler om klimasyndere: USA, Kina, Madspild.

Når vi spilder fødevarer, bruger og påvirker vi Jordens ressourcer på en måde, der i sig selv kun bidrager til mere affald. De 700.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Hvis vi gerne vil gøre noget godt for vores jord, er reduktion af madspild og fødevaretab absolut et godt sted at starte. Flere undersøgelser viser nemlig, at mindre madspild er et af vores nemmeste bidrag til at mindske klimaforandringer, og »mindre madspild« ligger blandt de mest populære personlige tiltag for at hjælpe klimaet og leve mere bæredygtigt.

Faktisk er indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger. Det er derfor ikke uden grund, at madspild har sit eget delmål i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er ambitionen, at det globale madspild inden 2030 skal halveres på både detail- og forbrugerniveau, ligesom fødevaretab i produktions- og forsyningskæder skal reduceres. I gang, det skal vi – hellere i dag end i morgen.

Derfor afleverer bestyrelsen for Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, ONE\THIRD, i dag for første gang ti anbefalinger til tiltag til regeringen, som vil kunne hjælpe regeringen med at levere resultater på madspildsområdet. Tænketanken samler aktører fra hele fødevareværdikæden fra jord til bord, relevante myndigheder og forskere for at skabe et solidt grundlag for samarbejde på tværs af fødevarernes værdikæde om at løse madspildsudfordringerne. Det er således det fundament, anbefalingerne bygger på.

Det er vores håb, at regeringen vil lytte til og indfri anbefalingerne – og ikke mindst drage nytte af det forum for et stærkt samarbejde, der allerede er etableret i regi af tænketanken.

Engagér danskerne
Lad os starte der, hvor du, jeg og alle andre kan gøre en forskel. Danskernes engagement spiller en helt central rolle i kampen mod madspild og den grønne omstilling. De private hjem eller husholdningerne er en af de allerstørste »madspildere«, hvis vi tager alle kategorier af spild af mad fra jord til bord med. Derved har husholdningerne også det største potentiale til at gøre noget aktivt ved problemet. Og faktisk gennem et relativt enkelt greb – nemlig mere bæredygtig omtanke i forhold til madvarerne i vores egne køkkener.

Tænketanken foreslår i den forbindelse regeringen at lancere en national madspildsdag, som har fokus på madspildets CO2-udslip og klimakrisen fra jord til bord. En national madspildsdag som samlingspunkt kan bidrage til at sikre endnu flere danskeres engagement i kampen mod madspild. Særligt bør regeringen have fokus på fremtidens forbrugere, nemlig børn og unge, og især den gruppe af unge, som flytter hjemmefra og for første gang skal i gang med indkøb og madlavning. Det kan fx ske ved at forankre temaet i undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Samtidig bør regeringen overveje at øge bevidstheden hos danskerne om madspildets bidrag til klimakrisen ved at igangsætte en landsdækkende borgerrettet kampagne, som evt. kan bygge på erfaringer fra tidligere kampagner om madspild. Hånden på hjertet, så kan de fleste af os nok blive lidt bedre til at undgå madspild gennem lidt mere omtanke og brugen af vores sunde fornuft.

Opstil et reduktionsmål
Regeringen har sat sig et ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. I vores optik er det afgørende at inddrage virkemidler til forebyggelse af spild af fødevarer i regeringens kommende klimahandlingsplan. Emnet bør også være en væsentlig del af agendaen i regeringens nyetablerede klimapartnerskaber.

Samtidig opfordrer vi regeringen til at gå i dialog med branchen om at opstille et ambitiøst reduktionsmål for madspild i alle brancheled. Herunder hos landmænd, i industrien og i supermarkederne. Ligesom regeringen bør opstille et reduktionsmål for husholdningerne. Reduktionsmål i hele værdikæden kan danne rammen om nye både statslige og kommunale virkemidler, der kan understøtte danskernes engagement i den grønne omstilling og samtidig være et forbillede for andre lande i deres indsats mod madspild. Flere europæiske lande er allerede godt i gang, så vi har travlt, hvis vi skal leve op til Danmarks ambition om at være grønt foregangsland.

Udgangspunktet for dialogen om reduktionsmål bør være FNs Verdensmål 12.3 om at halvere det globale madspild inden 2030. Men den endelige fastsættelse af et reduktionsmål bør naturligvis basere sig på solide faglige vurderinger. Tænketanken har blandt andet de relevante brancheorganisationer og større fødevarevirksomheder og detailkæder som medlemmer og vil være et oplagt forum for regeringens dialog med brancherne om et reduktionsmål. Tænketanken har også til opgave at drive en frivillig aftale med branchen om reduktion af madspild kaldet »Danmark mod Madspild«, hvor parterne forpligter sig til at opgøre og rapportere deres madspild. For kan vi måle effektivt, kan vi også reducere effektivt. Tænketanken opfordrer alle relevante virksomheder til at bakke op om den frivillige aftale.

Inddrag madspild
Hvis FNs verdensmål skal indfries, er det klart, at der skal en global indsats til. Derfor anbefaler tænketanken regeringen at gøre en særlig indsats for at mobilisere de lande, som har det største klimaaftryk, og lande som har udfordringer med forsyningssikkerhed. Vi ved, at indsatser, der har til formål at reducere fødevaretab i udviklingslande, har både klima- og miljømæssige gevinster og bidrager til at støtte den lokale vækst samt øge indtjeningen hos småbønder i lande, hvor sult stadig er en stor udfordring.

Derfor mener vi, at regeringens kommende udviklingspolitiske strategi bør inddrage indsatser med fokus på fødevaretab og bedre forsyningssikkerhed.

Der er med andre ord nok at tage fat på. Med tænketankens anbefalinger inviterer vi nu regeringen til at påtage sig denne opgave. Slutdestinationen er måske ikke så enkel, som FNs verdensmål formulerer den. Men den er på verdenskortet og ved fælles indsats tror vi på, at vi kan nå målet.