mandag den 22. juni 2020

Politiken Miljø & Klima - Virksomheder må tage højde for kampen mod madspild som et voksende konkurrenceparameter

af Per Vesterbæk, afdelingsleder i markedsanalyse, forbrugerøkonomi & statistik, Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen cirka 700.000 tons fødevarer i Danmark. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Den nuværende COVID-19-krise kan måske få danskerne til at blive mere nøjsomme. Vi køber sjældent, men stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner. Men madplaner er noget, som danskerne er begyndt at tage til sig allerede inden coronakrisen.

Denne nye tendens kan også blive en ny konkurrenceparameter for danske virksomheder og detailhandlen, da kampen mod madspild ser ud til at optage danskerne.

Faktisk viser Landbrug & Fødevarers og Stop Spild Af Mad’s nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden coronakrisen, at 40 procent af danskerne laver madplaner, og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud. Derudover ser 55 procent af danskerne en række fordele ved at lave madplaner.

Her er der virkelig en mulighed for virksomhederne og detailbranchen til at være en aktiv medspiller i kampen mod madspild. De kan via kampagner og informationsmaterialer hjælpe danskerne med at lave madplaner til gavn for både husholdnings-budget og madspild.

Datovarer er populære
Udover madplaner, så viser madspildsanalysen også, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængde-rabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at for eksempel madspilds-apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Også her har detailkæderne mulighed for at hjælpe danskerne til at smide mindre mad ud ved fortsat at sælge datovarer til nedsatte priser og ved at udvikle ny teknologi, der gør det nemmere at få brugt de fødevarer, der er i indkøbskurven og køleskabet.

Nøjsomhed og sparsommelighed
De nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i disse nye krisetider. Noget tyder på, at man planlægger, inden man tager ud og købe ind i supermarkedet. Man bestræber på at besøge supermarkedet højst een gang om ugen for at mindske smitterisikoen.

Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og køkkenskabet.

Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskoge-bøger er brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne.

Ser man på vores nabo England, er de engelske husholdninger allerede i fuld gang. De nyeste tal fra Englands WRAP (Waste & Resources Action Programme) tyder på, at englænderne er begyndt at passe bedre på maden under coronakrisen.

WRAP bestilte en britisk repræsentativ undersøgelse, der blev udført online i april i år med over 4.100 voksne. De vigtigste konklusioner var, at englænderne har bedre styr på deres mad under lockdown, de planlægger mere og bruger mere op, de fryser maden og udnytter resterne.

Alt tyder på at dansk økonomi vil blive hårdt ramt af på grund af COVID-19, og ifølge regeringen kan coronakrisen udløse fald i BNP på mellem tre og op mod seks procent.

Om danske husholdninger vil følge vores naboers eksempel, vil kun tiden vise. Men noget tyder på at nøjsomhed og sparsommelighed er ved at blive danskernes nye hverdag - og vi er begyndt at være endnu mere opmærksomme på at undgå madspild.

Hvis virksomheder og detailhandlen hjælper forbrugerne aktivt med at træffe de rigtige valg og med at gøre det lettere i forbrugernes hverdag med at forebygge og reducere madspild, vil kampen mod madspild ende med at blive den eneste kamp, hvor alle er vindere.

KLIMANYT - Vil coronakrisen sætte en stopper for madspild?

af Per Vesterbæk, afdelingsleder i markedsanalyse, forbrugerøkonomi & statistik, Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen ca. 700.000 tons fødevarer i Danmark. De 700.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Den nuværende COVID-19-krise kan måske få danskerne til at blive mere nøjsomme. Vi køber sjældent, men stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner. Men madplaner er noget, som danskerne er begyndt at tage til sig allerede inden coronakrisen.

40 % af danskerne laver madplaner
Faktisk viser Landbrug & Fødevarers og Stop Spild Af Mad’s nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden coronakrisen, at 40 % af danskerne laver madplaner og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud. Derudover ser 55 % af danskerne en række fordele ved at lave madplaner.

Det påfaldende ved undersøgelsen var dog, at næsten alle kunne blive enige om, at de i fremtiden gerne vil undgå madspild. Størstedelen af de danske husholdninger smider nemlig fødevarer ud, som de ikke kan spise op, eller som har overskredet sidste holdbarhedsdato. Faktisk er det kun 5 % som selv siger, at de aldrig smider mad ud. Samtidig svarer halvdelen af danskerne, at de gerne vil smide mindre mad ud.

Datovarer er populære
Halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængderabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at fx. madspilds-apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Nøjsomhed og sparsommelighed
De nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i disse nye krisetider. Noget tyder på at man planlægger, inden man tager ud og købe ind i supermarkedet. Man bestræber på at besøge supermarkedet højst een gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og køkkenskabet.

Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskogebøger er brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne.

Ser man på vores nabo England, er de engelske husholdninger allerede i fuld gang. De nyeste tal fra Englands WRAP (Waste & Resources Action Programme) tyder på at englænderne er begyndt at passe bedre på maden under coronakrisen.

WRAP bestilte en britisk repræsentativ undersøgelse, der blev udført online fra i april i år med over 4.100 voksne. De vigtigste konklusioner var englænderne har bedre styr på deres mad under lockdown, de planlægger mere og bruger mere op, de fryser maden og udnytter resterne.

Denne nye coronakrise-opførsel blandt de engelske husholdninger fører til en rapporteret reduktion af madspild på 34 % i kategorierne kartofler, brød, kylling og mælk. De engelske husholdninger handler i butikker sjældnere og køber flere varer ind ag gangen, når de handler. 95 % svarer, at de gemmer rester, laver mad til flere dage og laver indkøbslister. 97 % svarer, at de benytter fryseren mere. Næsten ni ud af ti engelske husholdninger er enige om i at “madspild er et vigtigt nationalt emne”.

Alt tyder på at dansk økonomi vil blive hårdt ramt af pga. COVID-19 og ifølge regeringen kan coronakrise udløse fald i BNP på mellem 3 og op mod 6 procent. Siden starten af coronakrisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige.

Om danske husholdninger vil følge vores naboers eksempel, vil kun tiden vise. Men noget tyder på at nøjsomhed og sparsommelighed er ved at blive danskernes nye hverdag – og vi er begyndt at være endnu mere opmærksomme på at undgå madspild.



Dagbladet Roskilde m.fl. - Madplaner som et redskab mod madspild

af Per Vesterbæk, afdelingsleder i markedsanalyse, forbrugerøkonomi & statistik, Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Dagbladet Roskilde, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Ringsted, Sjællandske Slagelse, Dagbladet Køge, Nordvestnyt Kalundborg, Sjællandske Næstved den 25. maj 2020 -
https://sn.dk


Den nuværende coronakrise vil måske få danskerne til at blive mere nøjsomme, også set i lyset af den voksende ledighed: Siden starten af krisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige, og flere virksomheder har røde tal på bundlinjen.

Flere af os er begyndt at planlægge, inden vi tager ud at købe ind i supermarkedet. Vi bestræber os på at besøge supermarkedet højst en gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Vi køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner.  Men madplaner er noget, som danskerne begyndte at tage til sig allerede inden coronakrisen.

Faktisk viser Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad's nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden krisen startede, at 40 procent af danskerne laver madplaner og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud.

Det påfaldende ved undersøgelsen var dog, at næsten alle kunne blive enige om, at de i fremtiden gerne vil undgå madspild. Men der er langt fra vilje til handling. Størstedelen af husholdningerne smider nemlig fødevarer ud, som de ikke kan spise op, eller som har overskredet sidste holdbarhedsdato. Faktisk er det kun fem procent, som selv siger, at de aldrig smider mad ud. Samtidig svarer halvdelen af danskerne, at de gerne vil smide mindre mad ud.

Halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængderabatter gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at f.eks. madspilds- apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Om krisen vil lære os at passe bedre på maden vil kun tiden vise. Men en ting står klart: Kampen mod madspild er stadig i fuld gang - og stopper ikke foreløbigt.

mandag den 18. maj 2020

Dansk Handelsblad - Nøjsomhed og sparsommelighed er danskernes nye hverdag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Køb dansk. Støt lokalt. Pas på maden. Pas på pengene. Lav en madplan. Undgå madspild. Få maden til at række længere.

Disse nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i de nye krisetider. Der er endnu ikke foretaget egentlige analyser af alle disse forbrugertendenser; dog er der noget, der tyder på, at coronakrisen er ved at skabe nye forbrugsmønstre.

I begyndelsen af coronakrisen hamstrede folk. Efter lidt tid, og efter at Regeringen og detailkæderne havde sagt til befolkningen, at vi ser ind i en sundhedskrise – og ikke en fødevarekrise – stoppede hamstringen, og danskernes nye forbrugsmønstre begyndte at formes.

Man planlægger, inden man tager ud for at købe ind i supermarkedet. Man bestræber sig på at besøge supermarkedet højst en gang om ugen for at mindske smitterisikoen. Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man køber gerne lidt mere lækkert, end man plejer, for at forkæle sig selv og sine kære. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og bagerst i køkkenskabet. Man er begyndt at være lidt mere ligeglad, om pastaen fra koloniallageret i køkkenskabet er over et år gammel: Den kan stadig spises.

Det er blevet en trend at spise rester og dyrke sine egne grøntsager. Madspildskogebøger bliver brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne. Og en tendens til at købe dansk og til at støtte danske lokale producenter og købmænd er hurtigt voksende.

Klima har fortsat et stort fokus blandt danskerne, men ikke i samme styrke som før COVID-19. Lige nu har man ikke lige det store overskud til at høre på vrede klimaaktivister eller blive udskammet, fordi man ikke lige efterlever en klimavenlig livsstil. Lige nu handler det om at passe på sig selv og på sine kære og undgå at blive syg – og derefter passe på pengene og økonomien. Og noget tyder på, at nøjsomhed og sparsommelighed bliver danskernes nye hverdag.

En ny verdensorden 
Den Internationale Valutafond IMF forventer at COVID-19 vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som – eller endda værre – end finanskrisen i 2009. I USA er 30 millioner amerikanere blevet arbejdsløse på seks uger. Dansk økonomi vil også blive hårdt ramt af pga. COVID-19, og ifølge Regeringen kan coronakrisen udløse et fald i BNP på mellem 3 og 6 pct., som kan give et historisk stort tilbageslag for Danmarks økonomi.

Siden starten af coronakrisen har over 47.000 danskere meldt sig ledige. Rejse-, restaurations-, og hotelbrancherne bløder, flere SMV’er er konkurstruede, flere virksomheder har røde tal på bundlinjen – og mere end 71.000 virksomheder har bedt om hjælp fra Regeringens hjælpepakker for at kunne klare sig helskindet gennem krisen.

Med andre ord ser vi ind i et meget anderledes Danmark. Et fattigere Danmark. Et Danmark, hvor forbrugere holder på pengene. Et Danmark, hvor sparsommelighed er blevet hverdag. Hvor sommerferien holdes herhjemme, og hvor man genbruger tingene lige en ekstra gang, i stedet for at købe nye.

Det samme vil også ske i andre lande, og hermed kan vi vinke farvel til globaliseringen, i hvert fald for en stund, da hvert land vil lukke om sig selv – og isolationisme vil blive en ny verdensorden. I hvert fald indtil den dag, hvor der er opfundet en sikker behandling eller vaccine mod COVID-19. Og der kan ifølge vaccineforskere gå alt fra otte måneder til op mod 10 år.

Men den nye verdensorden vil også skabe nogle nye muligheder i Danmark. Nye muligheder, hvor forbrugere støtter lokale danske producenter og købmænd, køber lokale varer og lokale ydelser. En ny tendens blandt forbrugere, som jeg begynder at se allerede nu: en ny form for medansvar og lyst til at støtte og hjælpe lokalt.

Efter at stormen er overstået, vil solen atter skinne. Og mon ikke, at der er en stor vilje blandt os alle til at hjælpe med at genstarte dansk økonomi på en klog, fornuftig og klimavenlig måde – og til at bidrage, hvor vi kan, med det vi kan.

Hvor der er vilje, er der håb.

torsdag den 2. april 2020

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Sådan får du din mad til at strække længere

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt 
i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde den 30. marts 2020 -
https://sn.dk/Debat-/Saadan-faar-du-din-mad-til-at-straekke-laengere/artikel/928857


Den 12. marts vågnede Danmark op til en ny virkelighed som følge af den hastigt voksende Coronavirus (COVID-19). Ifølge statsministerens og regeringens anbefalinger skal danskerne for at inddæmme virusset i videst muligt omfang holde sig hjemme.

I krisetider er det vigtigt at have et godt og stærkt immunforsvar, spise sundt og derudover passe godt på sine madvarer. Det er for eksempel en god idé at lave madplaner, så man får ro og overblik. At udnytte sine madvarer og resterne optimalt samt at få sin mad til at vare længere vil også skabe en lettere hverdag.

Derfor har jeg samlet en guide til, hvordan du får din mad til at strække længere. Klip den ud af avisen og hæng den op på køleskabet.

Vigtig mærkning
Datomærkningen »sidste anvendelsesdato« bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling m.m. - maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb. »Mindst holdbar til« eller »bedst før« bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, m.m. Fødevarestyrelsen siger, at du sagtens kan spise maden efter udløb af »mindst holdbar til/bedst før«-dato. Er du i tvivl, så se, lugt og smag på maden. »Bedst før« betyder med andre ord ikke »giftigt efter«.

Ved at blive ven med din fryser og holde orden i den kan du og din familie få stor glæde af jeres mad gennem lang tid. Husk dog regelmæssigt at spise op af det, der er i din fryser. Statens Husholdningsråd har lavet en god guide til madens holdbarhed i fryseren:
  • Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren
  • Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen 
  • Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder
  • Pølser: 2-3 måneder
  • Fedt svinekød: Cirka 3 måneder
  • Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, fars kun kan holde sig i 2 måneder
  • Røget kød: 4-6 måneder
  • Magert svinekød: cirka 6 måneder
  • Kylling: 8-10 måneder
  • Oksekød: Ca. 10 måneder.
  • Lammekød: Ca. 10 måneder
  • Røget fisk: Ca. 3 uger
  • Fiskefars: 1-2 måneder
  • Fed fisk: 2-3 måneder
  • Mager fisk: 3-6 måneder
Portionsberegning er vigtigt, især for en børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole spiser en voksen ca. 500-700 gram mad per måltid inkl. brød. Børn spiser generelt mindre end voksne. Generelt spiser børn i alderen fire til 10 år ca. halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, dvs. 250-350 gram. Et barn under tre år spiser lidt mindre, ca. 200-300 gram. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som en voksent menneske.

Velbekomme, og pas godt på Jer selv.

mandag den 23. marts 2020

Dansk Handelsblad - Over halvdelen af danskerne ønsker madspildsprodukter på hylderne

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Kampen mod madspild er ved at blive big business - godt, for der er også skabt et marked for det. Forbrugere er klar.

Supper og pastasaucer, som er fremstillet af "grimme" overskudstomater fra gartnerier. Brødchips, som er lavet ud af daggammelt brød fra bagerierne. Frugtbarer, der er fremstillet af 2. sorterings frugt. "Grimme" tomater og "skæve" agurker. Ketchup, som er lavet af overmodne tomater. Æblejuice, presset af æbler fra danskernes haver.

Blandt danske forbrugere ses en tydelig interesse i at købe disse produkter. En undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad med støtte fra Tuborgfondet viser, at 55 pct. af danskerne faktisk ville fortrække fødevareprodukter, hvor produktet bidrager til mindre madspild - fremfor at købe et tilsvarende produkt, som gør det.

De tre største årsager til, at danskerne vil fortrække at købe fødevareprodukter, som modarbejder madspild, er: 1) fordi danskerne vil støtte, at producenten gør en aktiv indsats mod madspild (53%) 2) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til mindre madspild (43%) og 3) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til større omtanke for verdens ressourcer (34%).

Det er især kvinder og yngre danskere i alderen fra 18 til 34 år, der ifølge undersøgelsen har interesse for fødevareprodukter, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Sådan nogle "madspildsprodukter" vil både sikre øget indtjening i fødevareklyngen ved at flere fødevareproducenter anvender overskudsprodukter, som ellers ville blive kasseret - og dermed bidrage til forankring af cirkulær omstilling i samfundet. Og cirkulær økonomi er netop noget, som vores nuværende regering har stor fokus på, især når det handler om regeringens klimamål om 70 % CO2-reduktion inden 2030.

Madspildsprodukterne vil også være med til at markedsføre fødevareproducenter og detailkæder, som aktivt tager ansvar. Samtidigt vil de gøre det nemmere for forbrugere (som ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er fødevareværdikædens største madspildere) at træffe nemme og aktive valg og samtidig bidrage til mindre madspild. Til sidst vil de også udgøre en daglig reminder i køleskabet om at spise produktet op.

370 tons "grimme" grøntsager reddet fra madspildsdøden 
Ifølge Nordisk Ministerråds rapport "Food losses and waste in primary production - Data collection in the Nordic countries" udgør estimeret årligt madspild af grøntsager i dansk primærproduktion 33.000 tons. Med andre ord er det 33.000 tons grøntsager, som man faktisk kan sætte i produktion og få solgt.

Der er allerede et erhvervspartnerskab, som allerede har medvirket til at mindske dette madspild og skabe mere vækst. 370 tons "grimme" grøntsager har danskerne er reddet fra madspildsdøden på de seneste to år, viser en nylig opgørelse fra Alfred Pedersen & Søn ApS.

Bag det succesfulde landsdækkende initiativ står Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS i samarbejde med Gartneriet Østervang Sjælland, salgsorganisationerne GASA Odense og GASA Nord Grønt AmbA samt detailkæderne REMA 1000 og Salling Group.

I sommeren 2018 tog det fart. Der var der en stor overproduktion af tomater på grund af ualmindeligt varmt vejr. Siden har både REMA 1000, føtex og Bilka solgt overskudstomater, de for skæve agurker og "grimme" pebre. Disse "grimme" grøntsager blev solgt hhv. i bakker samt som en "madspildsketchup", som er fremstillet af overskudstomater. For hver solgt enhed går der også donation til at støtte foreningen Stop Spild Af Mad's arbejde mod madspild. Produkterne sælges til en reduceret pris i forhold til 1. klasses produkter. Og det går som varmt brød, toneangivende danske og internationale medier har berettet om samarbejdet - og det gode samarbejde fortsætter i år.

Der er stor potentiale for fødevareproducenter og detailkæder i at sætte sådan nogle madspildsprodukter på markedet. Sådan nogle madspildsprodukter vil også være med til at bidrage at forbrugere kan mindske madspild på den lettest tænkelige måde. Forbrugere skal bare spise maden op.

onsdag den 26. februar 2020

Berlingske - En tredjedel af alle fødevarer i verden går til spilde: Nu får regeringen 10 anbefalinger til at mindske madspild

af Flemming Besenbacher, Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Bestyrelsesformand for Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD, Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Bestyrelsesmedlem i Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD , m.fl.


Vi kender det alle. Resterne fra aftensmaden, der ikke blev spist, før de blev for gamle. Mælken, der stod lidt for længe i køleskabet. Frugter, som bliver lige lidt for slatne i frugtskålen. Mad, som vi har glemt i fryseren i flere år. Det hele ender i skraldespanden.

Hvert år spilder vi 700.000 tons fødevarer alene i Danmark. Og på verdensplan spildes ca. en tredjedel af alle fødevarer ifølge FNs Fødevareorganisation FAO. Det er ikke kun resterne fra vores egne køleskabe og køkkenskuffer. Spildet sker i hele fødevarens lange rejse fra landmandens marker via supermarkedet til forbrugerens tallerken.

Der er ingen tvivl om, at madspild og fødevaretab medvirker i stort omfang til den klimakrise, som ikke bare Danmark, men hele verden står over for. Den amerikanske tænketank World Resources Institute har på baggrund af tallene fra FNs Fødevareorganisation, FAO, beregnet, at CO2 udledningerne fra spildet af fødevarer, svarer til ca. otte pct. af verdens udledning af CO2. Skulle madspild være et land, ville det ifølge FN være verdens tredjestørste klimaforurenende land næstefter USA og Kina. Med andre ord når man taler om klimasyndere: USA, Kina, Madspild.

Når vi spilder fødevarer, bruger og påvirker vi Jordens ressourcer på en måde, der i sig selv kun bidrager til mere affald. De 700.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Hvis vi gerne vil gøre noget godt for vores jord, er reduktion af madspild og fødevaretab absolut et godt sted at starte. Flere undersøgelser viser nemlig, at mindre madspild er et af vores nemmeste bidrag til at mindske klimaforandringer, og »mindre madspild« ligger blandt de mest populære personlige tiltag for at hjælpe klimaet og leve mere bæredygtigt.

Faktisk er indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger. Det er derfor ikke uden grund, at madspild har sit eget delmål i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er ambitionen, at det globale madspild inden 2030 skal halveres på både detail- og forbrugerniveau, ligesom fødevaretab i produktions- og forsyningskæder skal reduceres. I gang, det skal vi – hellere i dag end i morgen.

Derfor afleverer bestyrelsen for Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, ONE\THIRD, i dag for første gang ti anbefalinger til tiltag til regeringen, som vil kunne hjælpe regeringen med at levere resultater på madspildsområdet. Tænketanken samler aktører fra hele fødevareværdikæden fra jord til bord, relevante myndigheder og forskere for at skabe et solidt grundlag for samarbejde på tværs af fødevarernes værdikæde om at løse madspildsudfordringerne. Det er således det fundament, anbefalingerne bygger på.

Det er vores håb, at regeringen vil lytte til og indfri anbefalingerne – og ikke mindst drage nytte af det forum for et stærkt samarbejde, der allerede er etableret i regi af tænketanken.

Engagér danskerne
Lad os starte der, hvor du, jeg og alle andre kan gøre en forskel. Danskernes engagement spiller en helt central rolle i kampen mod madspild og den grønne omstilling. De private hjem eller husholdningerne er en af de allerstørste »madspildere«, hvis vi tager alle kategorier af spild af mad fra jord til bord med. Derved har husholdningerne også det største potentiale til at gøre noget aktivt ved problemet. Og faktisk gennem et relativt enkelt greb – nemlig mere bæredygtig omtanke i forhold til madvarerne i vores egne køkkener.

Tænketanken foreslår i den forbindelse regeringen at lancere en national madspildsdag, som har fokus på madspildets CO2-udslip og klimakrisen fra jord til bord. En national madspildsdag som samlingspunkt kan bidrage til at sikre endnu flere danskeres engagement i kampen mod madspild. Særligt bør regeringen have fokus på fremtidens forbrugere, nemlig børn og unge, og især den gruppe af unge, som flytter hjemmefra og for første gang skal i gang med indkøb og madlavning. Det kan fx ske ved at forankre temaet i undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Samtidig bør regeringen overveje at øge bevidstheden hos danskerne om madspildets bidrag til klimakrisen ved at igangsætte en landsdækkende borgerrettet kampagne, som evt. kan bygge på erfaringer fra tidligere kampagner om madspild. Hånden på hjertet, så kan de fleste af os nok blive lidt bedre til at undgå madspild gennem lidt mere omtanke og brugen af vores sunde fornuft.

Opstil et reduktionsmål
Regeringen har sat sig et ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. I vores optik er det afgørende at inddrage virkemidler til forebyggelse af spild af fødevarer i regeringens kommende klimahandlingsplan. Emnet bør også være en væsentlig del af agendaen i regeringens nyetablerede klimapartnerskaber.

Samtidig opfordrer vi regeringen til at gå i dialog med branchen om at opstille et ambitiøst reduktionsmål for madspild i alle brancheled. Herunder hos landmænd, i industrien og i supermarkederne. Ligesom regeringen bør opstille et reduktionsmål for husholdningerne. Reduktionsmål i hele værdikæden kan danne rammen om nye både statslige og kommunale virkemidler, der kan understøtte danskernes engagement i den grønne omstilling og samtidig være et forbillede for andre lande i deres indsats mod madspild. Flere europæiske lande er allerede godt i gang, så vi har travlt, hvis vi skal leve op til Danmarks ambition om at være grønt foregangsland.

Udgangspunktet for dialogen om reduktionsmål bør være FNs Verdensmål 12.3 om at halvere det globale madspild inden 2030. Men den endelige fastsættelse af et reduktionsmål bør naturligvis basere sig på solide faglige vurderinger. Tænketanken har blandt andet de relevante brancheorganisationer og større fødevarevirksomheder og detailkæder som medlemmer og vil være et oplagt forum for regeringens dialog med brancherne om et reduktionsmål. Tænketanken har også til opgave at drive en frivillig aftale med branchen om reduktion af madspild kaldet »Danmark mod Madspild«, hvor parterne forpligter sig til at opgøre og rapportere deres madspild. For kan vi måle effektivt, kan vi også reducere effektivt. Tænketanken opfordrer alle relevante virksomheder til at bakke op om den frivillige aftale.

Inddrag madspild
Hvis FNs verdensmål skal indfries, er det klart, at der skal en global indsats til. Derfor anbefaler tænketanken regeringen at gøre en særlig indsats for at mobilisere de lande, som har det største klimaaftryk, og lande som har udfordringer med forsyningssikkerhed. Vi ved, at indsatser, der har til formål at reducere fødevaretab i udviklingslande, har både klima- og miljømæssige gevinster og bidrager til at støtte den lokale vækst samt øge indtjeningen hos småbønder i lande, hvor sult stadig er en stor udfordring.

Derfor mener vi, at regeringens kommende udviklingspolitiske strategi bør inddrage indsatser med fokus på fødevaretab og bedre forsyningssikkerhed.

Der er med andre ord nok at tage fat på. Med tænketankens anbefalinger inviterer vi nu regeringen til at påtage sig denne opgave. Slutdestinationen er måske ikke så enkel, som FNs verdensmål formulerer den. Men den er på verdenskortet og ved fælles indsats tror vi på, at vi kan nå målet.