søndag den 9. maj 2010

Jyllands-Posten - Madspild og ulandsbistand

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 15. november 2009 -
http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1885263.ece -
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/jyllandsposten.jpg



Tænk engang. Vi bor i et af verdens førende lande inden for velfærd og social sikkerhed og smider årligt pr. person i gennemsnit 63 kilo spiselig mad ud. Imens dør årligt 6 mio. børn af sult i andre dele af verden.

Men disse såkaldte "sultne børn i Afrika" - ja, og såmænd også en række andre sager, der forstyrrer vores idyl, såsom den globale opvarmning og rovdriften på naturens ressourcer - kan man heldigvis betale sig fra via et girokort til en godgørende organisation. Så er det betalt og ude af verden.

Kan ikke klares med et girokort
Bedre balance i den globale fordeling af fødevarer kan dog ikke klares med et girokort. I den nære hverdag kræver det faktisk hverken penge eller hård fysisk indsats at komme madspild til livs. Alt, der behøves, er en smule omtanke. Men hvem har tid til omtanke for madspild, når man skal passe arbejde, familie, venner, status, shopping, Facebook, Twitter og alt det, som man ellers får tiden til at gå med? Og madspild opleves jo ikke som den store katastrofe - vi kan jo bare købe noget nyt.

Verdens sultende børn - og såmænd ofte også deres lige så sultende forældre - er svære at forholde sig til. Alene af den grund, at de er fysisk ganske langt væk fra vores køkkener. Så vi gør, som vi plejer - fortsætter med at smide god og spiselig mad i skraldespanden. Et par generationer tilbage herskede en mere ansvarsbevidst mentalitet - mange mindes sikkert en bedstemor, der bad os spise op med tanke på de førnævnte sultne børn i Afrika. Vi griner lidt af episoden i dag - for man kan jo ikke bare ekspedere de kolde madrester med fly sydpå. Men ikke desto mindre var princippet rigtigt - at det nærmer sig det uartige at smide mad ud, mens andre i verden sulter.

Etisk er det tankevækkende, at vi i velfærds-Danmark med den ene hånd madspilder tonsvis af god spiselig mad og med den anden betaler ulandshjælp. Det er udtryk for dobbeltmoral at donere millioner af kroner til fattige lande, mens vi samtidig smider millioner af tons mad i skraldespanden. Gør vi det, fordi vi er trætte af løftede pegefingre? Eller fordi vi føler afmagt over for verdens problemer? Måske. Vi er end ikke nået til klimatopmødet, men emnerne global opvarmning, drivhuseffekt og CO2-udledning hænger allerede ud af halsen.

Et bidrag
Vi tæppebombes med artikler om smeltende polargletsjere, forsvindende dyrearter eller dramatiske vejrforandringer. Med andre ord er vi blevet immune over for dommedagsprofetier. Og måske forholder det sig ligeså med madspild - vi indser ikke sammenhængen mellem vores hjemlige madvaner og klodens knaphed på ressourcer. Og indrømmet: At komme madspild til livs er ikke løsningen på alverdens klimaudfordringer. Men det er et bidrag til løsningen. Og det er konkret og håndgribeligt - noget, som vi alle kan gøre.

Ansvaret for at komme madspild til livs - og dermed skabe en positiv og vedvarende forandring - er vores eget.

Alt, der behøves, er en smule omtanke.”

Dansk Handelsblad - Madspild og den økologiske dobbeltmoral

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 26. marts 2010 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2010/12/DH2010_26.marts_s_12.pdf



Detailhandlens tilbud på økologiske fødevarer egner sig ikke til en million singler og enlige i Danmark. De er for øjeblikket tvunget til madspilde, da forpakningen af de økologiske fødevarer ikke tillader styk-rabatter, og derved falder hele den økologiske og bæredygtige tankegang til jorden, da man som forbruger er fastlåst og nærmest tvunget til madspild.

Det er på tide at få sat fokus på tilbud på de økologiske fødevarer i detailhandlen, for der skal være bæredygtighed i alle led - den økologiske tankegang holder ikke, hvis forbrugerne ender med at smide fødevarer ud. Fordi økologiske fødevarer typisk er pakket sammen i større mængder, foregår der et betydeligt større madspild hos singler, for de kan ikke nå at få maden spist. Man kan for eks. købe de almindelige citroner stykvis, men de økologiske er altid pakkede sammen i større mængder.

Stop Spild Af Mad efterlyser derfor debat på området – og ikke mindst, handling. Kan det lade sig gøre at finde på en ny form for forpakning på økologiske fødevarer, måske en ny form for mærkning? Måske er klistermærker vejen frem. Måske en ny og bæredygtig styk-emballageforpakning. Måske nye måder at få økologiske fødevarer solgt i butikkerne.

Hvis man skal støtte den økologiske og bæredygtige tankegang, skal man også kunne vise, at den holder hele vejen igennem – ikke kun fra landbruget til butikken, men også fra butikken og hele vejen hjem til forbrugeren.

I kampen mod madspild er vi nødt til at skabe en forandring med plads til både storfamilier og singler – og denne forandring
skal være positiv og vedvarende. Det står slemt til med madspild i Danmark. Helt op til 20% af den mad, som danskerne køber, ryger direkte i skraldespanden. Madspild er uetisk overfor de millioner af mennesker i verden, som sulter, og det bidrager også til CO2-udslippet.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har sat sig til opgave at sætte en vedvarende fokus på madspild samt give befolkningen gratis tilgængelige værktøjer til at komme madspild til livs. Bevægelsen er 100% non-profit og i dag tæller forbrugerbevægelsen over 4.400 medlemmer. Udover at sætte madspild på dagsordenen i over 60 medier, aviser, blade, radio og TV, har Stop Spild Af Mad været direkte inspiration til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Debatten om madspild har for alvor taget fat i danskerne, hvor der i dag diskuteres løs på forskellige foraer og blogs. Derudover er flere studerende begyndt at lave opgaver om forebyggelse af madspild. Og nu har madspild omsider fået politikernes opmærksomhed, da jeg af tidl. miljøminister Troels Lund Poulsen er blevet inviteret til en plads i følgegruppen for Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 og herunder skal rådgive Miljøministeriet om mindre madspild. Det er noget, der tyder på, at Stop Spild Af Mad er kommet for at blive.

PackMarkedet - Fødevareemballage og madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet PackMarkedet den 26. februar 2010 - http://www.stopspildafmad.dk/artikler/PackMarkedet.pdf



Vi kender det godt alle sammen: Man har en sjat yoghurt stående i køleskabet, men kan ikke få resten ud af kartonen. Eller den sidste rest ketchup sidder uhjælpsomt fast på flaskens inderside. De fleste må opgive kampen mod genstridige fødevareemballager og ender med at smide maden ud. Ny forbrugerbevægelse opfordrer nu emballageindustrien til at påtage sig et større ansvar for at mindske madspild.

Det står slemt til med madspild i Danmark. Faktisk så slemt, at Landbrug & Fødevarer har fundet ud af, at vi danskere har et madspild på 680.000 tons om året - det svarer til 63 kg god, spiselig mad per person, der ryger lige lukt i skraldespanden. Udover at det er uetisk overfor de fattige lande og mennesker, der lige netop mangler mad, er det også spild af jordens i forvejen knappe resurser - for ikke at glemme bidraget til CO2-udslippet. Eller man kan mindske madspild for pengenes skyld - en gennemsnitsfamilie sparer op til 7.000 kr. om året ved at madspilde mindre.

En bølge er sat i gang
Da vi alle sammen bærer ansvaret for madspild, er vi nødt til at indse, at ’de andre’ ikke vil løse problemet for os - for ansvaret for at mindske madspild ligger hos os alle sammen. Derfor har jeg, en helt almindelig og privat forbruger, for snart halvandet år siden stiftet forbrugerbevægelsen Stop spild af mad - i frustration over at være vidne til det enorme madspild, der finder sted i Danmark.

Tiden gik, og forbrugerbevægelsen Stop spild af mad voksede med over 4000 medlemmer. Og det har givet resultater: Detailkæden Rema 1000 har droppet mængderabatter i sine 164 butikker i Danmark. Mange prominente politikere såsom Troels Lund Poulsen, Villy Søvndal, Mariann Fischer Boel, Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs, flere opinionsdannere såsom Gitte Seeberg og Poul Erik Skov Christensen, flere danske madpersonligheder såsom Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Anne Larsen og Jan Hurtigkarl er aktivt begyndt at støtte forbrugerbevægelsen Stop spild af mad og har lagt deres navne og ansigter til forbrugerbevægelsen. Og vi er kun lige begyndt. En bølge er blevet sat i gang.

Netto giver inspiration
I foråret 2009 har avisen 24timer lavet en undersøgelse om fødevareemballage og madspild, som viser, at op til 25 % af mad går til spilde på grund af fødevareemballage. Derfor er det på tide at få sat en debat i gang blandt fødevareemballageproducenter med henblik på fremstilling af fødevareemballage, som vil fremme mindre madspild. Som forbruger kan man allerede i dag købe en del fødevarer i bl.a. detailkæden Netto, hvor fødevareemballagen appellerer til mindre madspild f.eks. pitabrød eller salamipølse, hvis emballage er opdelt i flere sektioner med henblik på at skære den ene sektion fra og gemme de andre til senere brug. Disse og andre eksempler bør inspirere for fremstilling af fødevareemballage, som fremmer mindre madspild.

Single portioner
I dag findes der næsten en million singler i Danmark. En familie på fire mennesker har lettere ved at være præcise i sine indkøb i forhold til sit forbrug. Men fordi pakkerne i supermarkederne er for store, og maden når at bliver dårlig, foregår der væsentlig mere madspild hos singler - uden at de af den grund er mindre ansvarsbevidste end familierne. De kan bare ikke nå at få maden spist. En masse god mad, som bliver kasseret hvert år kunne faktisk anvendes. Hos nogle detailkæder, f.eks. Irma, kan man få de såkaldte ’single portioner’ i fødevareforpakningen som er rettet mod singler.

Design hjælper
Naturligvis skal vi også tænke på CO2-udslippet. For stykrabatter og ’single portioner’ kan eventuelt betyde en del mere emballage, og dette kan være skadeligt for miljøet. Så udfordringen ligger også i at anvende miljøvenlig fødevareemballage og eventuelt lade de dygtige emballagedesignere give bud på de mest miljøvenlige og økonomiske emballager til varer på stykrabat og ’single portioner’. Nanoteknologien kan eventuelt også være vejen frem, da flere producenter af fødevareemballage er begyndt at fremstille nanoteknologiske fødevareemballageoverflader, som sørger for, at man kan få alt indholdet ud. Vi er alle sammen nødt til at skabe en forandring. Derfor opfordrer forbrugerbevægelsen Stop spild af mad alle fødevareemballageproducenter til at begynde at fokusere på fødevareemballage, som fremmer mindre madspild.

Kommunikationsforum - Folk lytter ikke - de venter bare på til det bliver deres tur til at snakke igen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

offentliggjort på Kommunikationsforum den 28. august 2009 - http://www.kommunikationsforum.dk/selina-juul/blog/folk-lytter-ikke-de-venter-bare-paa-til-det-bliver-deres-tur-til-at-snakke-igen-2



Jeg har observeret en stigende tendens i samfundet. En tendens, som befinder sig i alle aldersklasser og i alle samfundslag.

Uden at generalisere, synes jeg at mange folk i dagens samfund lytter ikke. De venter bare på til det bliver deres tur til at snakke igen. Samtalen bliver derved ikke en dialog, men en kamp, hvor begge parter skal tilkæmpe sig pladsen for at sige noget inden den anden tager over.

I dagens samfund er der ikke plads til
empatien
forståelsen
refleksionen
fordybelsen

...dialoget.

Alle skynder sig at tilkæmpe pladsen til at snakke - og mest til at snakke om sig selv. Den, der taler mest, gør sig hurtigt til ordføreren - mens den, der reflekterer, bliver overhalet af talsmanden og skubbet i baggrunden. Derved bliver den moderne samtale en kamp om monologet, hvor folk ikke længere lytter eller reflekterer, men venter på til det bliver deres tur til at snakke igen.

Kommunikationsforum - Man skal ikke noget

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

offentliggjort på Kommunikationsforum den 15. februar 2008 - http://www.kommunikationsforum.dk/selina-juul/blog/man-skal-ikke-noget



Lige siden du har trådt ind i menneskes samfund for første gang er du blevet eksponeret for det følgende:

At du er grim.
At du er dum.
At du er magtløs.
At du aldrig bliver til noget.

Sådan er du og mange andre som dig er blevet opdraget af samfundet, medierne og vores egne medmennesker. Du er så vandt til den behandlig, at hvis nu nogen begynder at fortælle dig hvor smuk og dejlig du er, begynder du at tvivle og stille spørgsmål ved det med det samme.

Lige siden du er blevet født, er du blevet indoktrineret i frygt. At man skal være bange for Gud, at man skal være man er bange for at komme i Helvede, at man skal være bange at stikke hovedet for højt, at man skal være bange for at blive fattig, at man skal være bange for at være udenfor gruppen, at man skal være bange for at blive tyk, at man skal være bange for at blive forladt, at man skal være bange for at blive syg og dø, og så videre.

Men har du stoppet op og overvejet hvem er det nu den mystiske Man er og hvorfor skal dette mystiske Man diktere den måde du skal leve dit liv på? Var det ikke på tide at du tog en sludder med denne Man?

Kan det virkelig passe at du slet ikke har noget kontrol over dit liv og du vil lade det hele styre af de uskrevne regler som fortæller dig hvordan du skal være og tænke? Vil du virkelig frivilligt afgive kontrol over dit liv uden at skænke det en ekstra tanke?

Medierne vil have dig til at tro at det bedste man kan opnå i samfundet i dag er ved at være et Perfekt Menneske. De Perfekte Mennesker har styr på økonomien, de har et godt job, de er sunde og ser godt ud, de er super forældre, de kender de rigtige mennesker, kommer tilde rigtige fester og kan klare alle ting på én gang. Der er intet der ikke kan klares, fordi alle har så forrygende travlt at det nærmest er blevet en trend. Du er ikke ind i varmen i det moderne samfund hvis du ikke bare forsøger det mindste på at stræbe efter at blive et Perfekt Menneske - at kende de rigtige folk, at have en MySpace og Facebok profil, komme til de rigtige fester, og så videre.

De Perfekte Mennesker er i virkeligheden prototypen på det moderne individ, som er skabt for at få dig til at føle sig stresset, bagud, konkurrenceorienteret og til sidst: ked af det. Ked af det fordi uanset hvad du gør, kan du ikke leve op til det Perfekte Menneske, for der bliver altid flere og flere krav og stigen bliver stejlere og stejlere. Alle racer afsted, men ingen ved hvorfor. De eneste de ved at de har forrygende travlt. Man vil nødig risikere at gå glip af noget.

Men vi glemmer at det Perfekte Menneske findes ikke. Det er en ideal der er skabt af nutidens medier som puster til ilden og som skaber konkurrenceorienteret tilværelse for mennesker og stræben efter at være perfekt. Dette skaber et stort forbrug og forbrug skaber vækst i økonomien og vækst i økonomien gør bankmænderne og politikerne glade. Altsammen fordi du gerne vil leve op til en ideal, som ikke findes.

De Perfekte Menneskers Samfund er en illusion. Hvis man vil beskrive samfundet i dag, vil navnet Frygtens Samfund passe meget bedre. Der er mange i dag, som bygger sit liv på en overbevisning at man forventer at de er perfekte mennesker. De bygger hele deres tilværelse og deres verden på at de skal allesammen have en stor rolle i samfundets præstationsspil og opfylde alle samfundets kriterier for at være det moderne menneske. Og da de møder andre som har det på præcis det samme måde, fastlåser de både sig selv og hinanden i denne overbevisning ved et evigt konkurrenceløb.

Mennesker er så optaget af deres egen store rolle i samfundets præstationsspil, at de fastlåser sig i egen boble af egoet. Da der ikke er plads og tid til fordybelse og simple værdier, bliver energien brugt på et dyrke egoet, som alle er aktive bidragere til det – alle bidrager til den eksponeringssultne konkurrencekultur og dyrkelse af egoet fordi de føler at de er nødt til at leve op til de urealistiske krav og ergo konkurrere med hinanden.

Det er en anerkendt fakta i dag at børn, allerede fra en tidlig alder, vil hellere være kendte end at have det godt. Allerede fra en meget tidlig alder vil børn hellere bruge deres energi på at være smarte, rigtigt klædt på og på forkant med den nye teknologi, end på at være omsorgsfulde og kærlige overfor hinanden. For man skal jo nødig være udenfor.

Der har vi den mystiske Man igen. Han forfølger alle mennesker i alle samfundslag – vi kender jo ham allesammen rigtigt godt, endda så godt at vi lader ham styre vores liv uden at give ham en ekstra tanke. Vi vil hellere lade ham tage ansvaret for os – for hvem har overhovedet tid til at tage ansvarer i dag når alle alligevel har det så travlt me at stræbe efter den perfekte ideal.

Og det er lige præcis dér, hvor vi bidrager til styrkelsen af Frygtens Samfund – når vi slipper ansvaret og kontrollen for vores liv og lader os blive hevet ind i begivenhederne uden at stille spørgsmål til tilværelsen. Dette fænomen er dog ikke nyt, det har mennesker altid gjort i alle tider af historien.

Frygtens Samfund stortrives af dem, der ikke elsker sig selv. Kærlighed i dag er noget man ser på film eller læser om i en bog, men den rigtige, ægte kærlighed har man jo ikke tid til. Man kan bare finde en kæreste på Nettet, men det hele skal gå stærk og man når ikke at fordybe sig i mennesket, for udvalget er stort, og man skal nødig gå glip af noget.

Mennesker i dag tror at de elsker sig selv ved at dyrke deres ego og foregive sig i den materielle verden, og når de møder andre mennesker, der også er i fuld gang med at dyrke deres eget ego, opstår der konkurrence og dyrkelsen af egoet bliver hermed forstærket. Da børnene ser deres forældre dyrke egoet, begynder de at efterligne dem og hermed påvirke andre børn i det samme retning. Hermed bliver Frygtens Samfund fastlåst af alle parter – fordi allesammen har spændet ben for sig selv.


Hvor er vi så på vej hen? Det er jo os, der er i sidste ende skaber Frygtens Samfund - med vores tanker og handlinger. Og vores "man skal" tankegang.

Måske er det fordi vi er bange for at stikke hoveder udenfor Platos hule og se at i virkeligheden skal man ikke noget.



Men I skal ikke tage mine ord for noget. Jeg er bare en dum illustrator.