fredag den 28. december 2012

Jyllands-Posten - Fra madspild til fødevarehjælp - med militær præcision

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 28. december 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/12/28/overskudsmad/


Jeg vil gerne slå et slag for Hjemmeværnet. Og det vil jeg i anerkendelse af, at Hjemmeværnet gør en stor og positiv forskel i et i øvrigt velfungerende og socialt ansvarligt demokrati som det danske. Senest sagde Hjemmeværnet ja til at deltage i en aktion med Stop Spild Af Mad om at fordele flere tons god overskudsmad til 12 herberger, væresteder og kvindehjem i København til glæde for socialt udsatte. Hjemmeværnets frivilige kom bl.a. hele vejen fra Holstebro for at deltage i aktionen, og selveste Forsvarsminister Nick Hækkerup godkendte personligt initiativet.

Det er ikke første gang, at vi i Stop Spild Af Mad igangsætter aktioner, hvor god overskudsmad bliver videregivet til værdigt trængende. Tidligere har vi bl.a. medvirket til, at 14 tons god overskudsmad kom socialt udsatte til gode. Og sidste jul kørte vores frivillige og jeg selv ud med mad, varmt tøj og soveposer til hjemløse. Men i år var første gang, vi samarbejder med Hjemmeværnet.

Og det er stort. Det betyder nemlig, at vi med Hjemmeværnets frivillige hjælp kunne få logistisk hjælp til at dele madvarer ud til flere herberger, væresteder og kvindehjem, end vi tidligere har kunnet.

Jeg begyndte at arbejde på aktionen i oktober og fik indsamlet god overskudsmad såsom brød, chokolade, sukker, müslibarer, ris, chokolademælk, morgenmadsprodukter, juice (og også varmt tøj) fra 12 producenter og sponsorer. Mad, som vel og mærket intet fejlede, men ellers ville være blevet smidt ud. Responsen var flot, og jeg oplevede stor vilje hos fødevaresektoren til at komme dette madspild til livs - især hvis maden kunne gå til et godt formål.

De fleste af de herberger, væresteder og kvindehjem, som jeg var i kontakt med, har hårdt brug for mad. De er også ramt at finanskrisen, hvilket betyder nedskæringer i deres fondsstøtte. Madfattigdom er et voksende problem i Danmark, og det udgør et problem, som vi ikke kan lukke øjnene for.

I de to sidste uger op til jul skred Hjemmeværnets frivillige så til handling og kørte den gode gratis overskudsmad ud til 12 herberger, væresteder og kvindehjem i København – og selvfølgelig foregik aktionen med militær præcision. Hjemmeværnets hjælp var uvurderlig, og vi kunne nå ud med hjælp til mange flere herberger end tidligere. Det var en hjertevarm oplevelse at kunne glæde de socialt udsatte blev for sagerne – og de faldt på et tørt sted.

Jeg håber meget på at kunne gentage aktionen med Hjemmeværnet igen til næste år, og med lidt held kan vi gøre den landsdækkende.

Aarhus Universitet har anslået, at fødevaresektoren har et årligt madspild på 303.000 tons. Og naturligvis er aktioner som den beskrevne blot en dråbe i havet.

Men sætter man disse indsatser i system, som for bl.a. projekt Mad til Alle har gjort, og bidrager med gratis overskudsmad både til herberger og hjemløse, vil den gode mad, som i dag ender som madspild, komme de socialt udsatte tilgode. Alle kan donere overskudsvarer, også private personer - man behøver skam ikke at være en NGO for at gøre en indsats. Og så skal vi minde os selv om, at hjælpe de socialt udsatte året rundt - og ikke kun i juletiden.

torsdag den 13. december 2012

Jyllands-Posten - Julen har bragt velsignet spild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 13. december 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/12/13/julen/


Tænk hvis nogen fortalte jer, at de vil have lov til - eller ligefrem højlydt insisterede på - at smide deres hårdt tjente penge direkte i skraldespanden. I ville nok rynke panden en ekstra gang. Ikke desto mindre er det lige netop sådan de fleste af os i virkeligheden opfører os - alle vi, som hårdnakket insisterer på at frådse i juletiden. For ”vi fortjener at være lidt gode ved os selv, nu når vi har knoklet så hårdt for det hele året!”-mentaliteten opblomstrer nemlig i Julen. Og en del af at være ”gode ved os selv” betyder at købe al den overdådige julemad, som næsten pr. tradition havner i danskernes skraldespande. 1,5 mia. kr. bliver det til alene i Julen, har Landbrug & Fødevarer regnet ud.

Lad os udforske jule-madspildsmentaliteten. I virkeligheden bunder den i tre simple spor:

1) Frygt. Vi er bange for, at der skal mangle noget på bordet, hvis Tante Oda lige efterspørger dén bestemte type medister, kål eller sild. Så hellere kvæle julebordet i overflod af julemad. Hellere servere 50% for meget end at skulle savne eller mangle noget.

2) At gøre som flokken. Her fremkommer urmennesket, der fra naturens side skal æde mere om vinteren for at have noget stå imod med i de kolde tider. Instinktet ligger dybt i os - og er noget, som diverse motionscentre lykkeligt spinder guld på om foråret, hvor det ekstra fedtlag skal af igen.

3) Traditioner. Vi plejer traditionen for at ”vi i Julen skal frådse, fordi vi har fortjent det”. For det gør ”man” bare. Det svarer til tilstanden, når folk kommer til penge og bliver nyrige. Pludseligt begynder de at frådse med ting, som de ellers før i tiden var yderst sparsommelige med. (Husk at dét at have mange penge ikke altid nødvendligvis er lig med god opførsel).

Uha, hvor hyggeligt! Så Julen i dagens samfund bunder med andre ord i frygt, skæve traditioner og at gøre som de andre flokdyr. Tilsæt dertil sure familiesammenkomster, forkælede unger (med alt for dyre, overflødige gaver), overspisning og sure opstød, overtrukne kassekreditter, overyldte tog mellem Hovedstaden og Provisen og skænderier i bilkøerne på vejene. Ikke overraskende, at mange mennesker trænger til ferie efter juleferien.

Hvorfor piner vi os selv sådan i Julen? Hvorfor skal vi stresse så meget – for at skulle kunne stresse af? Er det virkeligt sådan, vi bør fejre Jesus’ fødselsdag? Hvorfor er vi mest optaget af formen af Julen – i stedet for selve essensen?

Vi binder vores arme på ryggen, opstiller urealistiske forventninger for os selv, løber rundt i Julens hamsterhjul som gnavere på speed og tror naivt, at al den stress og jag kan bidrage til et par nogle hyggelige dage.

Husk på, at det er jer selv, der bestemmer tempoet i Julen. Ikke jeres venner, ikke jeres børn, ikke de farverige julereklamer i TV, ikke svigermor og ikke engang Jesus. I bestemmer! Bestem selv rammerne for jeres Jul. Sæt selv tempoet, som I nu godt kan lide det. Det er OK med kun to gaver til ungerne i stedet for otte. Det er OK med lidt men lækkert julemad i stedet for 15 meter billig medister. Det er OK at tænke selv. For det er jeres Jul – og ikke de andres Jul. Ganske ligesom det er jeres – og ikke alle de andres – liv.

Waste Management World magazine - Turning the Tables on Food Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark


"Your garbage is the key to the future survival of our civilization. Don't throw away that future" I said during my TEDxCopenhagen talk a couple of months ago. The message was repeated during my recent panel discussion at Bocconi University in Milan during Barilla Center for Food & Nutrition's 4th International Forum on Food and Nutrition.

At the very same event, Lester R. Brown, founder of Worldwatch Institute and president of Earth Policy Institute, author of 'Full Planet, Empty Plates: The New Geopolitics of Food Scarcity' and one of the world's most influential thinkers according to Washington Post said: "Food is the new oil."

Food is the new gold 
Needless to say, the food and resource scarcity will become the one of the main future issues of human civilisation. A civilisation, which by 2050 will count 9 billion people and according to FAO, will crave two planets of resources. Not just the clime change, but the issues of fighting global food losses and food waste will become on top of everybody's agenda.

And yet. Everybody is waiting for everybody else to take action.

89 million tonnes of good edible food. This is how much the countries of the EU are wasting each year. This is equivalent to 179 kg for every EU citizen - and EU forecasts indicate that European food waste will increase by 42% over the next eight years - to astronomical 126 million tonnes per year.

When we look at food in the waste perspective, it's a loss of a great resource. Not only the waste and losses of food must be prevented in the beginning of the value chain, but the problem must also be addressed in every corner of the value chain: from farmers to transportation, to retailers, to canteens, hospitals and restaurants, consumers and waste management companies.

Can the food losses and food waste be minimised at the beginning of the value chain? Can the surplus food be fed to homeless people? Can we use the bi-products to feed the livestock? Can the unavoidable food waste be used for biogas? And the answer is: yes it can.

Not only can the new paradigm of resource efficiency contribute to rethinking and restructuring our waste and 'use-and-throw-away' society, it can also contribute to green growth. Creating more jobs is on the top agenda of almost every European government.

Intelligent resource efficiency has great potential for creating new jobs, such as manpower for sorting organic waste for the biogas plants, the creation of social supermarkets that sell good food which doesn't meet the cosmetic standards and new education methods on avoiding food losses and food waste, etc. - the possibilities are endless.

And yet… everybody is waiting for everybody else to take action.

Well, the wait is now over and the tables on food waste are turning.

FUSIONS 
In 2010, I signed a Joint Declaration Against Food Waste in the European Parliament, Brussels. In January 2012, the Parliament has adopted a resolution against food waste, which was partly inspired by the Declaration. 2014 is now being planned to become a European Year Against Food Waste - and a target of reducing food waste in EU Member States by 50% by the year 2020 is about to be set in motion.

FUSIONS is the new black. FUSIONS (Food Use of Social Innovation by Optimising Waste Prevention Strategies) is the first European alliance against food waste - a grand 4 year long project of gigantic proportions with 21 strong partners from 13 countries such as FAO, WRAP, Stop Wasting Food movement Denmark, Last Minute Market and Wageningen University, etc.

FUSIONS is funded by the European Commission's FP7 and more than 80 European organisations have expressed their support in the project.

The initial objective of FUSIONS is to standardise the measurement of food waste. The next aim is to create a European platform of governmental and non-governmental organisations and companies from the food chain, i.e. industry, retailers and consumer organisations.

The platform aims to provide simplified data that can identify and evaluate new initiatives to reduce food waste. Furthermore, the results will be disseminated to the public, and the development of technical and policy recommendations to the entire value chain and the EU.

The platform will then activate, engage, and support the main stakeholders in the European food value chain in order to deliver a reduction of 50% of food waste by 2020.

The new paradigm is upon us. There is no turning back now - and the waste is becoming the new gold.

Welcome to the new era of intelligent resource efficiency. 

fredag den 7. december 2012

Jyllands-Posten - COP18: Nekrolog for klimabølgen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 7. december 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/12/07/cop18/


Det seneste klimatopmøde, COP18, synger i dag på sidste vers i Doha, Qatar - landet, som ifølge flere eksperter ironisk nok har så stort et ressourceforbrug, at det ville kræve 6,6 jordkloder af ressourcer, hvis alle i verden levede på samme måde. Kampen for at begrænse verdenstemperarutens stigning til ”kun” 2 grader bliver sværere og svære, især da flere klimaforskere allerede forudsiger at verdenstemperaturen i gennemsnit vil stige omkring 4 grader frem mod år 2100. Og det bliver stedse sværere generelt at kæmpe for et bedre klima, eftersom interessen og opmærksomheden for emnet er alvorligt dalende.

Climate Deniers er en ny betegnelse til den relativt hurtigtvoksende gruppe  mennesker, som mener, at klimaforandringer er det pure opspind, og at det regnede ligeså kraftigt den gang Moster Åse var ung. Ak ja, og så et det dem, der giver Solen hele skylden eller mener, at klimaforandringer bare er en dyster konspiratorisk illusion skabt af en hemmelig skyggeregering, der i det skjulte forsøger at overtage verdensherredømmet og indføre en ny verdensorden.

Men disse protestbevægelser, der længe har produceret flere hundrede nekrologer over klimabølgen fjerner ikke klimaproblemerne. Og de forsvinder ej heller ved at vi lukker øjnene og vender vores interesse mod andre og mere artige temaer.

Jordens kassekredit er for længst overtrukket, og en nærmest science fiction-agtig virkelighed med klimaflygtninge, global mangel på fødevarer og ressourcer, nye konflikter og krige udgør en plausibel realitet i fremtiden, selvom at de fleste af os vælger ikke at forholde os til det. Nok fordi vi i hverdagens hamsterhjul ikke kan overskue problemets omfang - eller fordi problemerne stadig ligger så langt ude i fremtiden, at vores mentale kikkert ikke kan stille skarpt på dem.

Og bevares. Vi kan da glæde os en smule over, at Danmark ifølge rapporten Climate Change Performance Index, er det land i verden, der gør mest for at forbedre klimaet og mindske CO2-udslippet. En skam i den forbindelse at vi så er så lident et land. Det vil virkelig batte noget på den globale klimaskala, hvis vi var på størrelse med USA eller Kina – og så var verdens fremmeste klimaduks.

Da jeg i sidste uge talte på den italienske tænketanks Barilla Center for Food & Nutrition’s fødevarekongres i Milano, var fremtidens fødevareforsyning øverst på dagsorden. Hvordan vil vi eksempelvis i 2050 brødføde 9 mia. mennesker, når vi ikke engang i dag kan brødføde den nuværende 1 mia. sultende mennesker? Måske er ressourceknaphedsbølgen ved at erstatte klimabølgen og blive den nye grønne ”dille”. Og måske bliver teknologien menneskecivilisationens fremtidige redning. Kunstigt kød, vertikale haver, RFID teknologi, stabilisering af verdens befolkningstilvækst samt vind- og vandenergi bliver blot nogle af fremtidens muligheder.

Men desværre oplever jeg på alle disse konferencer altid et gennemgående og bagvedliggende tema, som gang på gang på gang dominerer billedet - nemlig:

Everybody is waiting for everybody else to take action.