tirsdag den 2. juli 2019

Altinget.dk | Fødevarer - Stop Spild Af Mad til nye ministre: Styrk vedvarende indsats mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 2. juli 2019 -


Kære Miljøminister Lea Wermelin, Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen og Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Stort og hjertevarmt tillykke med jeres nye stillinger. Vi i Stop Spild Af Mad glæder os meget til at samarbejde om et forstærket fokus i kampen mod madspild. Siden 2009 har Stop Spild Af Mad samarbejdet med samtlige danske regeringer om fokus på madspild - og vi havde også et godt samarbejde med jeres dygtige kollegaer Kirsten Brosbøl, Mette Gjerskov og Karen Hækkerup - samt havde fornøjelsen af at samarbejde med Dan Jørgensen, dengang han var Fødevareminister. Og i 2013 gav Socialdemokratiet Stop Spild Af Mad bevægelsen Svend Auken prisen for vores arbejde mod madspild.

Det glæder os meget, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen havde et stort fokus på madspild både under og efter valgkampen - og at fokus på madspild er skrevet ind i Socialdemokratiets fælles forståelse om en ny regering “Retfærdig retning for Danmark” på side 5. Det er yderst godt og vigtigt, at I sætter fokus på madspild.

Vi er på rette spor
Fokus på klimaet fylder mere og mere i vores hverdag, og klimaforandringerne er efterhånden umulige at overse. Mange danskere føler sig usikre på, hvad vi selv skal gøre for at mindske CO2-udslippet. Heldigvis er dét at stoppe madspild, blandt de mest lavthængende frugter.

Den globale produktion af fødevarer er, ifølge FN, verdens tredjestørste CO2-udleder. Og en tredjedel af al verdens mad går, ifølge FN, til spilde – mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte. Vi kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, ressourcerne og kloden ved at mindske vores madspild.

Mindre madspild er, ifølge flere danske undersøgelser, blandt de absolut populære tiltag blandt danskerne for at mindske eget CO2-udslip og hjælpe klimaet. Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger.

Husk de tre 3-taller: Den globale produktion af fødevarer er verdens tredjestørste CO2-udleder, en tredjedel af al verdens mad går til spilde, og mindre madspild ligger på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger.

Og vi har travlt, meget travlt. Der er knap ti år tilbage til at halvere verdens madspild og opfylde FN’s Verdensmål - for bæredygtig udvikling, delmål 12.3, som undertegnede er global ambassadør for. Heldigvis går tingene i Danmark i den rigtige regning.

Madspild målt i Marmorkirker
For 11 år siden blev Stop Spild Af Mad bevægelsen skudt i gang, og i dag er fokus på madspild kommet for at blive overalt fra jord til bord, fra industri til forbruger, fra Kongehuset til Christiansborg.

De fleste detailkæder har i dag strategier for reduktion og forebyggelse af madspild. Flere og flere kantiner og storkøkkener sætter fokus på madspild på menuen. Og forbrugere er begyndt at rykke på sig.

Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at tingene går i den rigtige retning. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Men der er fortsat lang vej endnu, da der bliver smidt mad ud i Danmark hvert år, som svarer til vægten af syv Marmorkirker - og denne belastning koster, ifølge Landbrug & Fødevarer, de danske husholdninger cirka 13,5 milliarder kroner om året.

Som den største og mest toneangivende aktør på madspildsområdet, har foreningen Stop Spild Af Mad nogle anbefalinger til regeringen og de nye ministre om, hvordan man endnu bedre kan sætte ind mod madspild.

1. Nationale reduktionsmål i hele værdikæden
Allerede flere EU lande, som for eksempel Norge, England, Skotland, Tyskland, Frankrig og Belgien, har sat reduktionsmål for madspild. Som led i Europa-Kommissionens Cirkulær Økonomi-pakke skal alle 28 EU-medlemslande fra 2020 begynde at registrere og måle deres madspild og fødevaretab med henblik på at halvere det i 2030.

Stop Spild Af Mad var partner i det fireårige EU-projekt FUSIONS. Derudover har vi siden 2016 været medlem i Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, som netop bidrager til udarbejdelsen af den nye EU-vejledning om at måle madspild og fødevaretab. Derfor ville det være oplagt om Danmark også, i samarbejde med Europa-Kommissionen, kunne opstille nationale reduktionsmål for madspild. Hvad kan måles, kan også mindskes.

2. Evaluer og målret indsatsen
Vi vil vove at påstå, at kampen mod madspild foregår lidt i blinde. Der er et hav af gode initiativer i hele værdikæden og mange dygtige mennesker og organisationer, som seriøst arbejder med madspild hver eneste dag. Men kampen mod madspild er i den grad også præget af sensations-populisme og fake news.

For eksempel da en velgørende organisation modtager en palle overskudsmad, bliver det udlagt i medierne, som om at madspildet er stoppet. Men ingen stiller spørgsmål ved selve overproduktionen, og ingen sætter fokus på, hvorfor der opstår overproduktion til at starte med.

Danmark halverer ikke madspild og fødevaretab inden 2030 ved at donere endnu mere overskudsmad til udsatte - for det er på tide at kigge på, hvorfor denne overproduktion bliver ved med at opstå, og hvad man kan gøre bedre for at producere på en smartere måde. Med andre ord, forebyggelse fremfor symptombehandling.

Derfor er det en god idé, hvis regeringen støtter en grundig undersøgelse af effekterne af kampen mod madspild fra de seneste 11 år, så man derved kan rette indsatsen mod de initiativer og steder, som har givet størst effekt.

3. Opret en national Madspildsfond
Kampen mod madspild i Danmark bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere - de usynlige madspildshelte. Men det er ikke holdbart i længden, at kampen mod madspild skal udkæmpes af de frivillige.

Der er mange gode frivillige organisationer, som helt ulønnet bidrager til at mindske det gigantiske madspild i Danmark. For eksempel organisationen Stop Spild Lokalt, som redder op mod 12 tons mad i 110 danske byer hver eneste dag. De fik i øvrigt af Mette Frederiksen i 2017 tildelt Fællesskabsprisen for deres gode indsats mod madspild.

Organisationer som disse knokler frivilligt og ulønnet hverdage, weekender og helligdage for at gøre verden til et bedre sted. Og de er alle sammen ludfattige og mangler penge. Deres ledere er nødt til at tage flere jobs og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. De fleste fonde i Danmark har gennem de seneste 11 år støttet mange madspildsprojekter. Men de fleste fonde har i dag ændret deres fokus. Så fonde, der allerede har støttet madspildsprojekter, bevæger sig videre til fokus på plastik og andre emner.

Men der er fortsat madspild i Danmark, selvom at fondene ikke længere har det store fokus på madspildsprojekter. Derfor foreslår vi en national Madspildsfond for at give vedvarende økonomisk støtte til Danmarks initiativer og organisationer mod madspild. I England er de allerede godt i gang - den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner Britiske Pund til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild. Man kan gøre noget tilsvarende i Danmark.

Mange af disse ovennævnte forslag kan i øvrigt også sagtens igangsættes i samspil med ONE\THIRD Tænketanken om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, som undertegnede sidder i bestyrelsen for. Tænketanken er allerede i godt gang med arbejdet sammen med dygtige aktører fra jord til bord.

Gør det smartere end Frankrig
Både SF og Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har under valgkampen udtrykt ønske om lovgivning mod madspild, som allerede er implementeret i Frankrig. Skulle den nye regering og de nye ministre ønske at lovgive mod madspild, skal vi gøre det noget smartere, end lovgivningen i Frankrig. Inden man lovgiver mod madspild, bør man undersøge alle aspekter af sagen.

Forskning fra Syddansk Universitet viser, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild på et tidspunkt skal indføres i Danmark.

Gulerod frem for pisk
I stedet for pisk, bør man appellere til gulerod. For eksempel ved at fjerne barrierer for donation af overskudsmad, så virksomhederne og detailhandlen ikke bliver straffet, når de i dag donerer overskudsmad til velgørende organisationer. Dette skal man tage op på EU-niveau, da det ikke er danske regler, som er forhindringen.

Og så bør producenter og detailkæder for eksempel belønnes, når de sælger “grimme” frugt og grøntsager og biprodukter i butikkerne eller bruger det i nye produkter. Og danskerne elsker den “grimme” mad: I alt 75 tons “grimme” tomater, som kunne havde endt som affald, blev reddet i 2018 i samarbejde med Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn, Stop Spild Af Mad, REMA 1000 og Salling Group - de blev solgt henholdsvis i løssalg og som madspildsketchup fremstillet af uperfekte og overskydende tomater. Med andre ord skal man kigge på, hvordan kampen mod madspild kan bidrage til en større bæredygtig grøn vækst.

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad ud. Men heldigvis er bevægelsen mod madspild godt i gang i alle led af samfundet. Derfor skal man udnytte det gode momentum til at forankre kampen mod madspild i alle led af værdikæden fra jord til bord.

Stop Spild Af Mad bidrager gerne til regeringens og de nye ministres forstærkede indsats mod madspild med vores 11 års erfaring i kampen mod madspild - både i Danmark og internationalt - og vi glæder os til et godt og frugtbart samarbejde.

tirsdag den 30. april 2019

Århus Stiftstidende - Aarhus undgår madspild - også i påsken

af Camilla Fabricius (S), Byrådsmedlem i Aarhus Kommune, 1. viceborgmester og Folketingskandidat og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Påsken er over os. Familie, forår og fællesskab fylder stuerne og, hvis solen titter frem, terrasserne overalt i landet. Få højtider er så skønne som påsken. Mens dannebrog vajer i vinden, og påskeliljerne spirer frem i alt fra haver til vejgrøfter, mødes vi og dyrker samværet. Samvær mellem familie, venner og generationer.

Samtidigt er det en af årets største madspildshøjtider, der er på vej. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 millioner kroner - i Danmark alene, vel at mærke. Selvom Stop Spild Af Mad-bevægelsen snart fylder 11 år, er der fortsat behov for, at kampen mod madspild flytter ind hos forbrugere - i hverdagen såvel som i højtiderne.

I Danmark smider vi hvert år 700.000 tons mad ud i skraldespanden. Det er så meget mad, at det svarer til en fjerdedel af vægten på samtlige personbiler i Danmark - og i øvrigt cirka den samme vægt som syv Marmorkirker. Ja, selv hvis man stillede tre gange verdens største containerskib på 194.000 tons op ved siden af hinanden, ville det ikke kunne følge med på vægten sammenlignet med vores madspild i det lille kongerige. Hvert eneste år.

Derfor er det overalt i landet - også i Aarhus - vigtigt, at vi sætter fokus på madspild. I Aarhus Kommune arbejder vi hårdt på at stoppe spild af mad. Blandt andet uddanner vi i vidt omfang kantinepersonale i at begrænse madspild, og i 2013 besluttede vi i Aarhus Byråd, at mindst 60 procent af alle offentlige måltider skulle være økologiske inden 2020. Et mål, vi allerede nåede i starten af 2018.

Rundt om i byen Aarhus er der mange, der følger trop - blandt andet butikken Wefood på Vesterbro Torv, som efter aftale med Dansk Supermarked hver dag sælger hundredvis af datovarer, der ingenting fejler. Og netop Wefood er et godt eksempel på, at kreative ideer, tiltag og visioner kan flytte bjerge. Det går nemlig rigtigt godt med at redde maden gennem Wefood: I 2018 blev 173,3 tons mad reddet fra skraldespanden gennem alle Wefoods madspildsbutikker i landet. Særligt århusianerne har taget fantastisk godt imod madspildskonceptet og reddet over 45 tons mad fra skraldespanden.

I Aarhus har vi nemlig flere gange vist, at hvor der er vilje, er der vej. Senest er Aarhus for alvor blevet sat på landkortet, når det kommer til madspild. Madspildsappen Too Good To Go, der tilbyder billig mad, der ellers ville ende i skraldespanden efter restauranternes lukketid, har nemlig rundet hele 42.000 aktive brugere i Aarhus på bare tre år.

Prioritering af gode råvarer og reducering af madspild er noget, vi alle har gavn af. Derfor vil vi gerne give jer en håndfuld gode råd til at blive bedre til at undgå madspild i påsken.

Lav en omgang køleskabsbuffet: Indsatsen mod madspild i påsken kan allerede begynde inden højtiden. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskuddet i køleskabet og fryseren. Det rydder op og tynder ud i madvarerne, så du ikke ender med at smide ud for at lave plads til påskebuffeten.

Vær ikke bange for at købe for lidt ind: Langfredag og påskelørdag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Du behøver dog ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. På grund af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder gerne åbent i helligdagene. Dermed er du sikret, at du altid kan rende ned efter flere råvarer, hvis du løber tør undervejs, fremfor at du overdimensionerer indkøbslisten på forhånd.

Bedre mad - ikke mere mad: I en Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 procent af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, og det opvejer let kvantiteten. Og tænk lige tilbage - hvornår er du sidst gået sulten fra et påskebord? Nej, vel?

Mindre fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere fylder vi på den. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

Del maden op: For at madresterne bedre kan gemmes, kan du vente med at blande enkeltdelene i hver ret sammen indtil lige før servering. Dermed er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Behold eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig og så videre.

Undgå at overse dine rester: Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du bør også med det samme have en plan for dem, så du er sikker på at få dem brugt. Har du allerede en plan for resterne, når du sætter dem i køleskabet - for eksempel, hvis du beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise i morgen - har du allerede øget chancen for, at dine rester bliver brugt. Det er til gavn for både din pengepung og miljøet.

Hvis du følger disse råd i påsken - ja, og til hverdag for den sags skyld - er du godt på vej til at mindske dit madspild betragteligt. Nogle gange skal der ikke så meget til, og hvis vi alle sammen gør lidt til hverdag, kan vi sammen tage nogle store skridt mod et mere bæredygtigt samfund.

Velbekomme - og god påske!

tirsdag den 26. marts 2019

Dansk Handelsblad - Pas på påskens indre hamster

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 22. marts 2019 -
https://dhblad.dk/pas-paa-paaskens-indre-hamster-21/03-2019


Påsken falder sent i år, men danskernes indre hamster er så småt begyndt at blive vakt til live. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspild i påskeugen 279 mio. kr. Danskerne køber ind for 24 pct. mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året, og for hver gang danskerne bruger 1000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Knaphedssyndrom
Danske forbrugere er ellers blevet bedre til at undgå madspild, og de seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at husholdningerne på seks år har mindsket madspildet med 8 pct. Det lyder ikke af meget, men i en tid med højkonjunktur, hvor danskerne plejer at smide mere ud, er det godt, at skraldespanden er blevet sat på slankekur. Men i højtider som julen og påsken er danskerne mere tilbøjelige til at smide mad ud.

Onsdagen før påske og lørdagen mellem langfredag og påskedag forventes som regel at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Tit ser man i de dage flere tv-indslag i medierne fra det lokale storcenter, hvor danskerne hamstrer mad, som om der var en atomkrig på vej. Mange glemmer dog, at lukkeloven er blevet liberaliseret, og det betyder, at mindre supermarkeder med en årlig omsætning under 32 mio. kr. gerne må holde åbent på helligdage. Med andre ord er der ingen grund til at hamstre det hele på én gang.

Problemet er, at for flere årtier siden var butikkerne lukket gennem hele påsken, så det var ganske naturligt for danskerne at hamstre mad inden helligdagene begyndte – ganske enkelt, fordi det ikke var fysisk muligt at købe mad i påskedagene. Dette knaphedssyndrom er dog et fortidslevn, der sidder dybt i mange, for hvem det stadig er meget vigtigt, at der er mad nok til alle gennem hele påsken.

Men detailkæderne og ikke mindst medierne har også et ansvar. Mange markedsførings-strategier spiller på vores indgroede vaner og kan være med til at skabe en kunstig stemning i tilbudsaviser og reklamer: ”Husk nu at få købt det hele ind til påsken”. Og medierne bringer år efter år den samme påskehistorie om familien Danmark på stor-indkøb inden påskedagene, hvilket også bidrager til at opretholde knaphedskulturen.

Skraldespanden på slankekur
Heldigvis tyder noget på at flere og flere danskere bliver opmærksomme på deres udsmidning af mad, også i de mad-tunge traditionsrige helligdage som julen og påsken. Men der er stadig et stykke vej endnu, så derfor har jeg samlet en række nyttige råd, som forhåbentlig kan inspirere både fødevareaktører og deres kunder.

Gør plads til påsken allerede i marts: Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise igennem de gode rester, som man har i køleskabet og især i fryseren.

Bedre mad – ikke mere mad: I en undersøgelse, som Epinion tidligere har lavet for Stop Spild Af Mad, svarer hele 76 pct. af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag – inklusive brød. Køber man lidt mindre ind, får man også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantiteten.

Mindre fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er påskefrokostens gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken – og dernæst skraldespanden.

Hav plan for madrester: For at påske-madrester bedre kan gemmes, skal man vente med at blande de enkelte dele i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, osv. Og det er ikke nok at gemme madresterne efter påskefrokosten – man skal med det samme have en plan med dem, dermed bliver man mere tilbøjelig til at bruge dem op.

mandag den 4. marts 2019

Altinget.dk | Fødevarer - Madspild på menuen til folketingsvalget - en guide til politikeren

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 27. februar 2019 -


Danmarks store demokratifest, folketingsvalget, truer i horisonten! Løfterige valgkampagner smiler fra busreklamer, politiske prøveballoner opsendes stadig oftere i den tynde luft over Christiansborg, og alle venter på at Statsministeren trykker på valgknappen.

Den grønne dagsorden fylder tungt i vælgernes bevidsthed, og mange politiske partier har allerede iklædt sig moderigtigt klimagrønne klæder. Madspild er blandt de evigt populære emner, når der snakkes klima og grøn omstilling, og emnet er taknemmeligt at adressere for selv de mest klima-skeptiske politiske partier.

Fokus på madspild giver nemlig mening i snart sagt alle egne af det partipolitiske landskab, det sikrer substantiel og ikke mindst positiv medieomtale, det høster sympati blandt vælgerne, og det udgør et sjældent effektivt pudsemiddel til at pudse grønne glorier i. What’s not to like?

Med baggrund i min erfaring i Stop Spild Af Mad og mit samarbejde med samtlige danske regeringer siden 2009, vil jeg her give et par nyttige fif og råd til politikerne, så de er klædt godt på til det kommende folketingsvalg, skulle de ønske at sætte madspild på menuen.

Politisk påstand: Ingen gør noget ved madspild i Danmark.
Ikke korrekt. Kampen mod madspild har stået på i snart 11 år med Stop Spild Af Mad i spidsen. Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild. Siden er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.

Politisk påstand: Der er ikke sket noget i kampen mod madspild.
Jo da. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdningers madspild er reduceret med 14.000 tons på 6 år. Der bliver fortsat smidt ufattelige mængder af god spiselig mad us og vi er bestemt ikke i mål, men vi er på vej. På rette vej.

Politisk påstand: Vi skal lovgive mod madspild, som de gør i Frankrig!
Studerer man det franske forbud mod madspild nærmere, vil man kunne observere, at lovgivningen ikke rigtigt fungerer. Faktisk har forskere fra Syddansk Universitet researchet sig frem til, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild indføres i Danmark.

Politisk påstand: Vi skal give al madspild til hjemløse, så løser vi hele problemet.
Det er godt og vigtigt at hjælpe hjemløse og udsatte med god gratis overskudsmad. Men at blive ved med kun at give overskudsmad til udsatte løser ikke problemets rod. Vi skal se på, hvorfor madspildet opstår, og vi skal fokusere på at forebygge problemet og løse kilden til problemet – og ikke kun symptombehandle.

Politisk påstand: Man skal bare forbyde butikker at have så stort udvalg af mad på hylderne.
Øh. Er vi i Sovjetunionen eller Danmark? Markedet i Danmark er altså liberaliseret, og de frie markedskræfter bestemmer selv.

Politisk påstand: Mængderabatter i supermarkeder skal forbydes.
Allerede i 2008 var detailkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, den første, som afskaffede mængderabatter i alle kædens butikker. Og det fungerer godt for de især 1,5 mio. danske singler og enlige, som ikke har brug for de store portioner - kæden har stor succes med det. Men der er også storfamilier, som nyder godt af mængderabatter. Så lad supermarkeder bestemme selv.

Politisk påstand: Fødevareproducenter er de største madspildere, så lad os bare angribe dem.
Ikke korrekt. Miljøstyrelsens tal viser, at det er os forbrugere, som er de største madspildere, hvis man sammenligner alle sektorer. Desuden er kampen mod madspild ikke noget blame game. Vi er allesammen en del af problemet – og vi er alle sammen en del af løsningen. Blindt at angribe alle ”de andre aktører” er ikke konstruktivt.

Politisk påstand: Der bør oprettes et statsligt initiativ, som håndterer madspild i Danmark.
Det er allerede på vej: Miljø- og Fødevareministeriets kommende Tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, som (i øvrigt med inspiration fra undertegnede) lanceres til foråret.

Politisk påstand: Al mad skal have kun en datomærkning, så det bliver nemmere.
Danske forbrugere er noget forvirrede over datomærkninger ”bedst før”/”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Men de to datoer skal ikke smeltes sammen i én datomærkning. Mærkningen ”bedst før”/”mindst holdbar til” bruges på pasta, ris, chokolade, havregryn o.lign. Maden kan godt spises efter udløb af denne dato. Mærkningen ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling o.lign. Man skal helst ikke spise maden efter udløb af denne dato.

Politisk påstand: Man skal ændre regler, så man skal kunne sælge alle appelsiner i nettet, selvom én af dem er dårlig.
EU kigger på det netop nu, men EU supertankeren er ikke hurtig. Det glædelige nyhed er, at EU, ligesom FN, også har en målsætning om at halvere madspild inden 2030, og jeg deltager jævnligt i Europa-Kommissionens vidensplatform EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles, som jeg er medlem af. Så der sker noget på området.

Politisk påstand: Vi skal have flere skraldere!
Skraldere mindsker ikke madspild, idet maden er allerede blevet smidt ud – og desværre ofte smidt ud af årsager såsom indhold af fx. listeria, metalspåner, glasskår o.lign. Det er korrekt, at selvom detailkæder gør, hvad de kan for at forebygge madspild, havner der nogle gange god spiselig mad ud i affaldscontaineren. Skraldning giver også mad på bordet til massevis af fattigste familier. Og jo mere man sætter fokus på skraldere i medierne eller bruger skraldere som led i sin politiske valgkampagne, desto flere butikker aflåser deres affaldscontainere, hvorved man ødelægger muligheden for, at fattigste danskere får mad på bordet. Så lad skralderne være i fred. Det bedste scenarie ville være, om der ikke var noget overskudsmad, som havnede i affaldscontainere, og der ikke var borgere i vores samfund, som var så fattige, at de var nødt til at finde aftensmaden i en affaldscontainer. Måske skal man hellere arbejde på det.

Politisk påstand: Vi voksne er den tabte generation, men børn må føre an i kampen mod madspild.
Gennem de seneste snart 11 år har mange aktører, inklusivt vores organisation, været med til at sætte madspild på skoleskemaet blandt danske børn. Og flere og flere børn og unge er blevet opmærksomme på problemet. Men selvom den unge generations fremtid ser ud til at være klimatruet, skal vi voksne ikke forvente, at de kan redde os alle. Mor og far skal tage ansvar og gå forrest med det gode eksempel.

Politisk påstand: Nogen må gøre noget mht. hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener.
Netop hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener har været et fokusområde hos flere regeringer siden 2010. Der blev sågar afsat penge på finansloven til de såkaldte ”Madspildsjægere” til storkøkkener af flere regeringer. Og ”Madspildsjægere” ser ud til at virke: fx. har Nordic Catering, som havde ”Madspildsjægere” på besøg, øget indtjeningen med 2,3 millioner kroner på blot et år.

Politisk påstand: De frivillige foreninger skal løse Danmarks madspildsproblem.
Og det gør vi bestemt også – vi knokler! Men vi mangler alle sammen penge og ressourcer. Alle har en forventning om, at vi frivillige foreninger og organisationer skal og vil løse Danmarks madspildsproblem, men kun de færreste forstår, at det store knoklearbejde fortjener økonomisk støtte. Det er ikke rimeligt at forvente, at Danmarks kamp mod madspild år efter år skal bæres på skuldrene af de frivillige, som knokler dag og nat, weekender og helligdage uden at få en krone for deres/vores gigantiske arbejde. Opret en madspildsfond, sæt den på finansloven, og lad os alle frivillige organisationer få en mulighed for at søge en smule vedvarende økonomisk støtte til vores fortsatte arbejde.

Og det med småt til politikeren midt i valgkamp:
Generelt skal man huske på, at madspild er et meget komplekst problem. Og det handler ikke om at pege fingre af dét, som gøres forkert - det handler om at bidrage med gode ideer til, hvad vi kan gøre bedre.

Som det fremgår, er meget allerede blevet afprøvet de seneste snart 11 år, og man skal ikke genopfinde den dybe (reste)tallerken hvert år. Danmarks årlige madspild omfatter over 700.000 tons god spiselig mad, så der er med andre ord fortsat meget at tage fat på - kampen mod madspild er kun lige begyndt.

Under alle omstændigheder er det altid en god idé at lave research på madspildsområdet, inden man med bind for øjnene kaster emnet ind i valgkampen. Og skulle du som kandidat til folketinget være i tvivl midt i valgkampens hede, kan du altid for viden og inspiration kontakte flere dygtige organisationer, som har masser af viden om madspild, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Stop Spild Af Mad, HORESTA, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), Kost & Ernæringsforbundet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Med ønsket om en konstruktiv debat: god valgkamp!

Børsen - Maden er bedst før, ofte god efter

af Mette Lykke, CEO, Too Good To Go og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hver tredje dansker er i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. Konsekvensen er et unødvendigt madspild.

Duer pastaen en uge efter, den påtrykte dato er overskredet? Gør mælken eller mayonnaisen? Hvad med øl, slik og chokolade? Hver tredje forbruger er i tvivl, og for en sikkerheds skyld ryger maden i skraldespanden, selv om den ofte er god nok.

Den uappetitlige sandhed er desværre, at en tredjedel af al mad spildes. På verdensplan er det 1,6 mia. ton spildt spiselig mad hvert eneste år - det er i sig selv nok til at brødføde 3 mia. mennesker.

I Danmark alene har det årlige madspild en kampvægt på 715.000 ton og en værdi af 13,5 mia. kr. Det giver ingen mening - og så er madspildets påvirkning på miljøet ikke engang nævnt endnu.

Madspild er en stor klimasynder, og FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at 8 pct. af udledningen af drivhusgasser kan tilskrives madspild.

Det er helt unødvendigt, at madspildet er så stor en klimasynder. For at mindske madspild som forbruger skal man egentlig ikke ændre det store. Man behøver ikke spise mindre, og man behøver ikke spise noget andet. Man skal bare lade være med at smide god mad ud. Det burde være nemt. Hvorfor er det så åbenbart så svært?

Madspild er uvidenhed
En tredjedel af alle danskere tror, at datomærkningerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" har samme betydning. Oplysningskampagner har ikke kunnet løse problemet, og konsekvensen er, at kæmpe mængder spiselige fødevarer fortsat ender i danskernes skraldespande helt unødvendigt.

De to former for datomærkning har to vidt forskellige betydninger: Fødevarestyrelsen informerer om, at "bedst før" er vejledende, og fødevarer med den mærkning skal vurderes ved at se, lugte og eventuelt smage på dem, fordi mange af varerne sagtens kan holde sig længere, end datomærkningen indikerer. Et eksempel kunne være tørre fødevarer, da de er naturligt konserveret. Derimod skal man rette sig efter "sidste anvendelsesdato"-mærkningen, fordi varer markeret sådan kan udgøre en sundhedsmæssig fare ved indtagelse efter udløbsdatoen.

Nye samarbejder
Tilbage i december 2014 blev det besluttet politisk at ændre datomærkningen "mindst holdbar til" til "bedst før". Denne ændring skal fødevarevirksomheder implementere ved førstkommende lejlighed og senest 1. januar 2020. Ændringen skete i erkendelse af, at den eksisterende ordning var uklar - men det er den nye jo desværre også.

Og danskerne er bestemt ikke alene om at være i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. En undersøgelse fra Europa-Parlamentet viser, at 53 pct. af alle europæere ikke aner, hvad "bedst før" betyder, og op mod 10 pct. af fødevarespildet i EU skyldes forbrugernes forvirring over datomærkningen.

I Norge har organisationen Matvett i samarbejde med en stor del af landets madbranche med succes vedtaget den fælles ordlyd "ofte god etter", som et muligt supplement til den norske datomærkning "best før".

Erfaringen derfra er, at forbrugerne finder det nyttigt og bedre forstår meningen med mærkningerne.

Ifølge Fødevarestyrelsen vil det være i orden som producent at skrive "Bedst før [dato]. Ofte god efter". Ved at tilføje de tre ord "ofte god efter" bliver det meget tydeligere for forbrugerne, at det ikke er en hård slutdato, men den dato hvortil kvaliteten er allerhøjest ifølge producenten.

Det opfordrer derudover forbrugeren til at bruge sine sanser og dermed se, lugte og smage maden, inden den bare bliver smidt ud.

Nye koalitioner
EU og FN har en målsætning om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030. Datomærkning er et oplagt sted at starte. På sigt bør lovgivningen selvfølgelig ændres. Det er et EU-anliggende, som i sagens natur kan have lange udsigter. Det kolossale madspild har som nævnt betydelige miljømæssige konsekvenser, og der er hverken tid eller grund til at vente på, at lovgivningen bliver ændret.

En række organisationer og toneangivende virksomheder inden for fødevarebranchen går nu forrest ved at skabe en koalition af aktører, som begynder at inkludere "ofte god efter" på danske produkter allerede i år. Carlsberg, Unilever, Løgismose, Meyers, Arla, Coop, Thise, Toms og Urtekram er blandt de første virksomheder, der har meldt sig på banen, men der er brug for alle fødevarevirksomheder og samme mærkning.

Hvis vi skal komme madspildet til livs, skal også forbrugere gøre en aktiv indsats. Det handler om adfærden derhjemme, så husk det nu, næste gang du står med en pose pasta, en liter mælk eller en øl, der har passeret datoen: Maden er bedst før, ofte god efter.

torsdag den 10. januar 2019

Dansk Handelsblad - Kampen om overskudsmaden skal vindes lokalt

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 11. januar 2019 -
http://www.dhblad.dk


Over 300 tons overskudsmad. Så meget har dansk detailhandel tilsammen doneret til frivillige madspildsorganisationer og initiativer hen over julen 2018. Stor ros til alle de dygtige købmænd og alle de mange tusindvis af frivillige, som brugte sin jul på at redde maden og at hjælpe udsatte borgere til en bedre jul.

Rekord i uddelingn af overskudsmad
Stort set samtlige detailkæder og supermarkeder - fra Coop Danmark til Salling Group - alt fra føtex, Aldi, REMA 1000, Lidl, Netto, Kvickly til SuperBrugsen var med til at formilde julens overskudsmad til tonsvis af lokale frivillige madspildsorganisationer. Danmarks største aktion mod madspild i julen 2018 var iværksat af Danmarks største organisation mod madspild, når det handler om overskudsmad, Stop Spild Lokalt. Stop Spild Lokalt slog alle rekorder i julen og sørgede for sammen med flere af landets konkurrerende detailkæder at redde hele 260 tons god frisk overskudsjulemad fra 350 supermarkeder ved hjælp af over 3.000 frivillige i 104 byer - og uddele maden gratis til knap 30.000 udsatte danskere.

Uddeling af overskudsjulemad fra supermarkeder den 23. december blev iværksat i 2015 af REMA 1000 og Stop Spild Af Mad - det var året, hvor det hele begyndte. I dag har næsten alle danske detailkæder egne indsatser mod madspild den 23. december. Stop Spild Af Mad hjalp i julen 2018 REMA 1000 med at uddele overskudsmad fra stort set samtlige REMA 1000 butikker ikke kun til udsatte familier, men også til lokale organisationer for hjemløse, herberger og væresteder.

Kampen om madresterne
Hvad kan vi så tage med os fra 2018 - og hvordan vil madspildsområdet, især området om overskudsmad, se ud i 2019? Først og fremmest vil der være kamp om madresterne, da flere og flere lokale organisationer og initiativer om overskudsmad blomstrer op, nærmest hver eneste uge. Det betyder at der bliver færre og færre tons overskudsmad til den enkelte organisation. Området om overskudsmad bliver dermed decentraliseret og de store organisationer har ikke længere monopol på indsamling og uddeling af overskudsmad, da flere og flere lokale foreninger og lokale organisationer og lokale private initiativer indsamler overskudsmad - vel og værke systematisk, fødevaresikkert og også i en stor skala. Denne udvikling vil kun fortsætte og fylde mere og mere i 2019. Vær klar til Påsken og Pinsen, så går det løs igen.

Den landsdækkende kamp om overskudsmad skal vindes lokalt. Flere og flere detailkæder og fødevareproducenter vil helst støtte deres lokale initiativer og organisationer, end en stor central organisation med hovedsæde i fx. København eller Aarhus. Det lokale vil fylde enormt meget i området om overskudsmad, ligesom det lokale fylder mere og mere, når danske forbrugere skal købe fødevarer.

Hastighed vil betyde alt. Detailkæder eller producenter har ikke tid til at stå og vente til mandag morgen på at madspildsorganisationens kontor åbner, hvis de står her og nu med 40 paller overskudsmad fredag sen eftermiddag. Derfor skal en succesfuld organisation, som håndterer overskudsmad, være hurtig, agil og fleksibel. Og man skal holde telefonen åben selv en søndag aften og være klar til at aftage store mængder overskudsmad over hele landet. Den allerværste konkurrent til alle organisationer, som arbejder med overskudsmad, er altid skraldespanden.

Madspild skal ikke lovgives væk
Folketingsvalg er på vej! Og vi mærker det allerede. Jeg er helt sikker på at madspild kommer til at blive brugt i valgkampen af flere politiske partier. Ved nytårsskiftet har SF sagt til DR i forbindelse med SF’s nye udspil “En ægte klimaindsats i landbruget” at SF ønsker at indføre en lov mod madspild i Danmark, på stil med den franske lovgivning mod madspild, hvor detailkæder risikerer store økonomiske straffe og fængsel, hvis de ikke donerer overskudsmad til velgørende formål.

Her er jeg helt enig med Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd John Wagner, som svarede til DR, at madspild skal ikke lovgives væk. Desuden tyder noget på at fransk lovgivning mod madspild skaber nye problemer. Forskere fra Syddansk Universitet SDU har undersøgt den franske lovgivning, og er kommet til konklusionen, at fransk forbud mod madspild skaber nyt problem: De velgørende organisationer fortæller, at de ved at drukne i overskydende mad, og de er ikke længere interesseret i at aftage overskudsmaden. Det samme risikerer til at ske i Danmark, da de danske frivillige madspildsorganisationer har ikke økonomiske ressourcer til at aftage detailhandlens årlige 163.000 tons madspild. Dermed løser den franske lovgivning ikke problemet - den skubber blot problemet videre til et nyt led. Selvom den franske lovgivning mod madspild skaber store overskrifter, er det i bund og grund en omgang symbolpolitik - noget, som jeg fik addresseret i Dansk Handelsblad allerede ved flere lejligheder, samt i medier sammen med nuværende og forhenværende ministre.

CSR handler ikke kun om antal af presseklip
Coop Danmarks CSR-chef Signe D. Frese udtalte i Børsen den 31. december 2018 at "Ansvarlighed handler ikke kun om, hvor mange presseklip, man kan opnå." Her er jeg helt enig.

Journalister og befolkningen er de seneste 10 år blevet meget klogere på kampen mod madspild. Og dette betyder, at medmindre man som organisation, der arbejder med overskudsmad, har virkeligt nogle Breaking News, skal man ikke proaktivt kontakte Ritzau, DR TV AVISEN eller NEWS hver eneste gang man har modtaget en kvart palle havregryn som donation. Journalister bliver mere og mere metaltrætte af at skrive om historier om overskudsmad, og det skal man tage bestik af. Ellers vil det smitte negativt af på hele området og ender som anklager om greenwashing, og det vil ramme alle aktører.

I julen 2018 valgte Stop Spild Af Mad bevist ikke at kontakte medierne proaktivt om vores store landsdækkende indsamling og uddeling af juleoverskudsmad sammen med REMA 1000. Hver jul siden 2015 var vi stort set i samtlige nationale og lokale medier, radio og TV og fik pressens massive interesse - men sidste jul sagde vi bevist stop. For det handler netop om sagen - og ikke om antal af presseklip.

Til sidst skal man huske på at videreformidling af flere og flere tons overskudsmad er ikke et succeskriterie i sig selv. Uanset hvordan man vender og drejer den, er videreformidling af overskudsmad i bund og grund en symptombehandling. Man skal først og fremmest arbejde på at detailkæder og producenter bestræber på ikke at generere store mængder af overskudsmad. Det bedste scenarie vil være, at der bliver år efter år mindre og mindre mængder overskudsmad at dele ud af.

Til sidst, skal vi alle passe på med at kampen mod madspild ikke ender som industri i sig selv. For vi skal også blive ved med at kæmpe mod madspild dén dag mediernes interesse forsvinder og forbrugere blive trætte af at høre om emnet. Og den dag nærmer sig med hastige skridt.