torsdag den 21. januar 2016

Dansk Handelsblad - Når madspild bliver et politisk våben

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 22. januar 2016 -
http://www.dhblad.dk


Fra sand begejstring til sur pligt: i udlandet er kampen mod madspild ved at tage en ny politisk drejning, fuldt med bøder, forbud og symptombehandling.

Ikke alene at fransk regering er endeligt ved at vedtage lov om forbud mod madspild i franske supermarkeder, som vil resultere i bøde over 500.000 kr. og endda fængselsstraf. Men allerede nu har Frankrig vedtaget lov om doggybags, som tvinger franske restauranter over en vis størrelse at tilbyde gæsterne at få rester med hjem for at undgå madspild.

“De onde madsvin”
Frankrigs tiltag har givet genklang i hele verden, hundredtusindvis af begejstrede borgere, som har skrevet under adskillige online-underskriftsindsamlinger mod madspild og glæder sig over at “omsider skal de onde industri-madsvin straffes, hurra!” og adskillige politikere, senest USA’s Kongresmedlem Chellie Pingree (Democratic Party) også pønser på en lovgivning mod madspild i USA.

En uge inden FN's Generalforsamling har Obama-regering sammen med USDA og EPA, annonceret mål for reduktion i madspild på 50% inden året i 2030. Og på FN's Generalforsamling blev der vedtaget FN’s nye bæredygtige udviklingsmål, hvor mål 12.3 har direkte fokus på madspild:

“12.3: By 2030, halve per capita global food waste at the retail and consumer levels and reduce food losses along production and supply chains, including post-harvest losses.”

Alt det fokus på madspild er smukt - men vi skal også være realistiske. Vi har også doggybags herhjemme i Danmark - med de skal da ikke tvinges ned i halsen på folk.

I interview med BBC i efteråret - med reel fare for potentiel international shitstorm - sagde jeg at fransk forbud mod madspild i supermarkeder skal lige tænkes grundigt igennem, hvis det overhovedet skal implementeres herhjemme i Danmark, da vi ikke har infrastruktur til at gribe al dette madspild og videreformilde det til for eks. hjemløse. Hjælpeorganisationer vil risikere at blive gjort til “skraldespande” for madspild. Flere franske hjælpeorganisationer gav mig ret på BBC - for hvem skal betale for at gribe al det omfattende madspild?

Derfor tøvede jeg gevaldigt med at bakke op om den ellers meget energiske og sympatiske franske politikers Arash Derambarshs lovforslag om forbud mod madspild i franske supermarkeder, da jeg var i paneldebat med ham og FN på Scanpack-messen i Sverige i oktober. Gennem Stop Spild Af Mad’s sociale medier alene har vi mulighed for at påvirke op til 250.000 mennesker om ugen - men jeg har ingen planer om at starte en kommunistisk samfundsomstyrtning - og ingen skal have lov til at tage os som gidsel.

Stop spild af EU-midler
Europa-Kommissionens Cirkulær Økonomi-pakke har også fokus på madspild. Men kigger man nærmere på det, bliver der kogt ny suppe på gammel mad. For eks. foreslår Europa-Kommissionen etablering af en ny vidensplatform til at reducere madspild og fødevaretab.

Men disse platforme eksisterer allerede: i form af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO’s initiativ SAVE FOOD, World Resources Institute USA’s The Food Loss & Waste Protocol, Barilla CFN’s initiativ Milan Protocol, FAO/UNEP-kampagnen Think.Eat.Save, EU-projektet FUSIONS og EU-projektet REFRESH. De to sidstnævnte er sponsoret af selve Europa-Kommissionen med over 30 mio. Euro per projekt.

Derudover vil EU, med daværende Sundheds- og forbrugerkommissær i EU Tonio Borg i spidsen, arbejde på at afskaffe “bedst før” datomærkningen på visse fødevarer i EU. Herhjemme har daværende Fødevareminister Dan Jørgensen (S) allerede ændret reglerne, så supermarkederne må godt sælge varer, der har passeret “mindst holdbar til”/“bedst før” datoen. Kun de færreste supermarkeder praktiserer det i dag. Hvordan skal en flaskedreng kunne vurdere om müsli som er 7 år for gammel, stadig har den samme smag og kvalitet? I værste tilfælde bliver madspild flyttet ud til forbrugeren, da forbrugeren bliver i tvivl om maden, som har passeret holdbarhendsdatoen, stadig kan spises - og i sidste ende alligevel kyler maden ud i skraldespanden.

Mad med respekt
Jeg er helt med på at politisk fokus på madspild giver mange stemmer, da det er en tværpolitisk sag, som vælgerne ikke kan være uenige med. Og politisk fokus er godt. Men forbud og symptombehandling er ikke vejen frem. Der er brug for en fælles - og realistisk - retning. En fælles retning, som tager hånd om hele værdkæden og som ikke udpeger “skurke”. En fælles retning, som kigger på både ressourceeffektivisering og vækst.

Hvis hospitaler har mindsket madspild, hvilken betydning har det så for producenter og leverandører? Hvis forbrugere mindsker madspild, betyder det at supermarkeder får mindre indtjening? Hvordan skaber vi en fornuftig bevægelse i balance, så man også tager hensyn til væksten?

Når nu vi forbrugere mindsker madspild (og det har danske forbrugere gjort, med 25% over de seneste fem år), har vi også en pligt til at støtte vores landbrug (som i øvrigt har det hårdt) og bruge de penge, som vi sparer ved at mindske vores madspild, på at købe fødevarer i bedre kvalitet. Ikke rejser, ikke iPads, ikke alt muligt ligegyldigt shit. Men mad. Mere mad. Meget mere mad.

Landbruget er indiskutabelt ét af Danmarks vigtigste hovederhverv. Hvis vores landbrug går ned, går Danmark ned. Og med alle de kriser og de kommende milliardudgifter, som Danmark har i sigte - ikke mindst flygtningekrisen - har Danmark simpelthen ikke råd til at vores hovederhverv er nødlidende. Vi skal værne om vores landbrug.

I virkeligheden handler essensen om at stoppe madspild om een ting: Mad med respekt. Det sagde jeg i interview til Landbrug & Fødevarer under Landbrug & Fødevarers nytårskur forleden: Respekt for mad. Respekt for landmænd. Respekt for råvarerne. Respekt for dyrene. Respekt for resourcer. Respekt for alle de mennesker, som er med til at give os mad på tallerkenen.

Alle de mode-begreber såsom “bæredygtighed”, “disruption”, “hipster” og “cirkulær økonomi” - tjah, de er hyggelige - men danskerne bliver alligevel trætte af dem efter et stykke tid. I virkeligheden handler det hele om god gammeldags snusfornuft. Snusfornuft som for eks. kommer fra Landbokvinder fra udkantsdanmark. Og det er netop dén type snusfornuft, som vi skal genfinde. Derhjemme - og i hele fødevareværdikæden. Mad med respekt.

onsdag den 20. januar 2016

The Huffington Post - How to Control Portions and Reduce Food Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark and Jonathan Bloom, Wasted Food


This article is co-written with Jonathan Bloom, my fellow food waste fighter, author of the award-winning book "American Wasteland" and the creator of the Wasted Food site. Since Jonathan and I joined panel appearance at the Scanpack conference on food waste in Sweden last fall, we agreed to put a focus on these portion sizes.

--

Is bigger always better? The people running most cafés, restaurants and supermarkets seem to think so, serving or selling larger portions of food. This trend and portion sizes keep growing in the United States and Europe. As a result, we often receive massive amount of food when we eat out.

Can we really eat all of that food? Should we? Do we just end up feeding landfills? Or worse still, are we turning our bodies into garbage bins?

And so, when it comes to portion sizes -- and plenty of other things -- bigger is not in fact better. Better is better. Better tends to look like food raised in a way that's more sustainable for both people and planet.

The restaurant market is a competitive place. Few restaurants are able to lower prices and stay in business. But, in an effort to win over customers, many restaurants have increased portion sizes. And while European eateries are increasing their portions slowly, they still lag behind American ones. What pass for dinner plates at some American restaurants would feel like serving platters in Europe.

Meanwhile, household refrigerators in the US look like commercial ones in Europe. Filling up those massive refrigerators means buying more food, despite household size shrinking in the last five years. Shopping carts in supermarkets have grown 20% in the last 20 years. And most of shopping baskets are on wheels today so they are easier to roll after you buy food that you actually don't need. The Super Packs, Mega Packs and quantity discounts are useful, if you end up using all the food, but mostly it's yet another food waste trap.

With that in mind, here are five tips that you can use to minimize food waste in your life:

Plan wisely before cooking. Most adults eat around 750 grams (1.65 pounds) of food per meal, including bread. When we cook at home, we tend to make much more food than people can actually eat because we fear not having enough food for the family or guests. To avoid cooking too much food, always cook 30% less than you usually do, it will target just the right amount of food for your guests.

Use smaller plates and dishes. A Danish survey shows that if the plate size is reduced by just 9%, the food waste can be reduced by over 25%. Further justification for smaller plates: American researcher Brian Wansink found that we don't even notice when we eat portions that are 20% smaller. Meanwhile, we tend to like our plates to be fairly full. By reducing the size of the plate, you ensure that you don't overfeed yourself or the trash bin.

Choose smaller shopping carts and shopping baskets. In the supermarket, make sure to choose smaller shopping cars when possible to avoid buying too much. If the shopping basket is on wheels, it may make sense to still carry it by hand. The bigger the shopping cart and shopping basket is, the more you will be tempted to fill it up with food that you actually don't need. The same holds true with your refrigerator, but that is harder to change!

Ask yourself if you really need those Mega Packs and bulk discounts. If you have a large family or are hosting a large gathering, they may make sense. Otherwise, it might not be the best idea. And all of that money saved from buying in bulk disappears when you don't eat a significant amount of those foods.

Order the right amount for you. Oftentimes in a café or restaurant, we cannot predict how much food will arrive. Thus, it's a good idea to ask the waiter about the portion sizes. If the amount seems like more than you can or want to eat, it may make sense to share it, or order two starters. And asking for a doggy bag for those good leftovers is always the smart solution to restaurant excess.

Fortunately, the "less is more" trend is gaining steam in the food world. Many people are starting to eat more wisely. There are several trends at play here: food waste awareness, global population and focus on the world's resources are all increasing. People will change their behavior as they become aware that they are spending huge amounts of money and time to feed their trash bins.

The focus on food waste is finally spreading all over the world: from the United Nations to the United States to ordinary consumers around the globe. The anti-food waste revolution has begun and everybody can join in. It's in your control. All you have to do is become the food activist in your kitchen -- starting right when you finish this article. Now!

Dagbladet Information - Hvem tager regningen for det lange træk?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 20. januar 2016 -
http://www.information.dk/558839


Fonde og puljer støtter gladelig grønne projekter. Men når pengene løber ud, dør de fleste projekter. Ingen vil støtte drift, og frivilligt arbejde betaler ikke aftensmaden. Også selv om den består af rester.

De grønne ngo’er arbejder for gode sager, er uafhængige af økonomiske interesser og har i forbrugernes øjne høj troværdighed. Derfor vil så mange virksomheder gerne samarbejde med ngo’erne – i håbet om at lidt branding-tryllestøv må smitte positivt af. Men når det kommer til at tage ansvar – og betale for – den langvarige og vedvarende indsats for miljø og klima er interessen yderst begrænset.

Jeg talte i efteråret på en stor konference om madspild, hvor flere fødevarevirksomheder proklamerede, at deres gode overskudsmad skulle komme udsatte til gode.

Så rejste stifteren af den lille, frivillige forening Det Runde Bord sig op. Det Runde Bord er en ny frivillig organisation mod madspild, som griber – bogstaveligt talt – bjerge af god, frisk overskudsmad og videreformidler maden til hjemløse og udsatte. Logistikken kræver penge, som en frivillig forening som Det Runde Bord ikke har, men paradoksalt nok var fødevarevirksomhederne ikke parate til at betale.

Ingen støtte til drift
Finansieringen af den grønne omstilling er et evigt dilemma. Hvis man som en grøn ngo skulle være så heldig at få støtte fra en fond eller pulje, er de fleste projekter dødsdømt, når pengene løber ud. For ingen fonde eller puljer vil støtte selve driften.

Med andre ord er det nærmest indbygget i vores samfund, at de små ngo’er ikke varer ved – men blot bliver et farverigt indslag på dagsordenen, inden the establishment går videre til næste emne.

Også selv om vi taler om ngo’er, der utrætteligt driver den grønne omstilling og påvirker forbrugere til at handle mere grønt og bæredygtigt i en grad, som virksomheder og industrien bliver nødt til at forholde sig til, og så det ender med at skabe ny grøn vækst.

Ngo’er og virksomheder kan sammen skabe en gigantisk påvirkning. Desværre er disse partnerskaber i dag ofte som døgnfluer. Når indsatsen er overstået, TV Avisens kamera er slukket, og virksomhederne har fået deres kryds i CSR-beretningen, går virksomheden tilbage til den daglige rutine. Ngo’en står tilbage på egne ben, lige fattig og uden økonomisk sikkerhed for at kunne gennemføre morgendagens aktiviteter.

Mindre madspild er industri
Danmarks madspild er på fem år mindsket med 4,4 mia. kr. Flere supermarkeder tjener penge på gode datovarer, som de tidligere smed ud, og storkøkkener leverer millionbesparelser pga. fokus på madspild. ’Mindre madspild’-trenden er i sig selv blevet en industri.

Tænk, hvis de fattige ngo’er, som netop havde været med til at igangsætte mindre madspild-bølgen i Danmark, fik bare en brøkdel af de 4,4 mia. kr. til at udbrede deres arbejde. Tænk, f.eks. hvor mange millioner måltider god overskudsmad foreningen Det Runde Bord kunne uddele hvert år.

Det må ikke lyde som klynk – men blot mane til eftertanke.

Økonomisk bæredygtig
Det frivillige arbejde betaler ikke aftensmaden, også selv om den består af rester.

Grøn omstilling skal gøres økonomisk bæredygtig for alle, som driver den. Nej, de grønne ngo’er skal naturligvis ikke i lommen på industrien og virksomhederne, for de skal stadig bevare deres integritet.

Men der bør etableres puljer og fonde, som har et langsigtet fokus. Som vil støtte grønne projekter, der varer mere end et halvt år ad gangen. Og som giver penge til dygtige ngo’er, der brænder for sagen – frem for dyre konsulenter, for hvem fondsfinansierede projekter blot er et levebrød.

Forpligtende samarbejder med ngo’erne kendetegner den professionelle og ansvarlige virksomhed i 2016. Den investering vil fremtidens forbruger belønne – men virksomhedernes mange velmenende ord må følges op af penge og vedvarende handling. Der udstedes ikke fribilletter til den grønne omstilling.