søndag den 17. juli 2022

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Efter 14 år: Kampen mod madspild er mere aktuel end nogensinde

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Frederiksborg Amts Avis, Frederiksborg Amts Avis Helsingør, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og Dagbladet Roskilde den 11. juli 2022 -


Siden Stop Spild Af Mad startede kampen mod madspild for 14 år siden, og kan i disse dage fejre jubilæum, er kampen i dag mere aktuel end nogensinde.

Fødevare-, forbrugs- og energipriser er røget i vejret. Inflationen nåede i maj op på 6,7 %, hvilket er det højeste i mere end 38 år. Gør vi det op i kroner og ører, skal en børnefamilie ifølge Arbejdernes Landsbank i dag bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.

Det rykker kampen mod madspild op i en helt anden liga - også for de udsatte og madfattige borgere.

Flere velgørende madspildsorganisationer oplever også en stor stigning i madfattige borgere, som beder om madhjælp - en stigning helt op til 25 procent.

Stop Spild Af Mad's store landsdækkende og gratis portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad. dk, oplever også stor tilgang. Dens besøgstal er eksploderet: fra 90.000 besøg i december til over 180.000 i dag.

På finansloven
Derfor holder det ikke, at kampen mod madspild i hviler for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende borgere. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme. Hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den i det lange løb at dø helt ud.

Siden 2018 har Stop Spild Af Mad i medierne opfordret politikerne til at sætte kampen mod madspild på finansloven - og Stop Spild Af Mad vil gerne kvittere, at Venstre havde i 2020 foreslået 10 mio. kr. på finansloven for at støtte kampen mod madspild - helt konkret til at støtte til organisationer og foreninger, der bekæmper madspild.

Men det lykkedes ikke endnu. Vi foreslår derfor politikere, som er netop i gang med forhandlingerne om næste års finanslov, at afsætte penge på finansloven til oprettelsen af en statsfinansieret National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild.

Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde konkret vedvarende støtte til økonomisk drift af de mange frivillige velgørende madspildsorganisationer, som redder overskudsmad og hjælper de udsatte.

Mindre madspild giver både en samfundsmæssig og en klimamæssig gevinst. Hvis kampen mod madspild skal fremtidssikres, skal den sættes på finansloven.

Politiken Klimamonitor - Når en børnefamilie skal bruge 30.000 kroner ekstra årligt, rykker kampen mod madspild op i en helt anden liga

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



På trods af dalende fokus på madspild i medierne er kampen mod madspild mere aktuel en nogensinde.

Fødevare-, forbrugs- og energipriser er røget i vejret. Inflationen nåede i maj op på 6,7 procent, hvilket er det højeste i mere end 38 år. Gør vi det op i kroner og ører, skal en børnefamilie ifølge Arbejdernes Landsbank i dag bruge 30.000 kroner mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.

Dertil skal vi huske, at Ukraine og Rusland begge er store eksportører af nogle af verdens mest basale fødevarer, der tilsammen ifølge Effektivt Landbrug tegner sig for omkring 29 procent af den globale eksport af hvede, 19 procent af verdens majsforsyninger og 80 procent af verdens eksport af solsikkeolie.

Men Rusland eksporterer også næringsstoffer til afgrøder samt naturgas, hvilket er afgørende for fremstilling af kvælstofbaseret gødning. Ifølge den norske gødningsproducent Yara International kommer 25 procent af den europæiske forsyning af nøglenæringsstofferne nitrogen, potaske og fosfat fra Rusland. Med andre ord har Ruslands og krigsforbryderen Putins invasion af Ukraine bidraget til, at den globale fødevareforsyning i dén grad er truet.

Kampen mod Madspild 4.0
Har vi overhovedet råd til at smide mad ud i disse nye urolige tider? Absolut nej! Snart vil madspildsorganisationer som Stop Spild Af Mad blive arbejdsløse og alle danskere vil spise al maden op – rub og stub. Kampen mod Madspild er 4.0 er i dén grad begyndt.

- Kampen mod Madspild 1.0 var hele opstart i årene 2008 - 2013. Der skulle danskerne vænne sig til begrebet ’madspild’.

- Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014 - 2017. Kantiner og storkøkkener skulle mindske madspild for at få råd til økologi – og det gjorde de fremragende.

- Kampen mod Madspild 3.0 var fokus på klima i årene 2018 - 2019. #Klimastrejker, #Klimatosser, #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede strejkende teenagere, som efterlod sjovt nok en masse affald efter sig på Roskilde Festival og de andre festivaler.

Nu er kampen mod Madspild 4.0 i fuld gang.

Lige nu er kampen mod madspild omdannet fra nice to have til need to have. Når en børnefamilie skal bruge 30.000 kroner mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden, skal de spare på stort set alt.

Op mod 40 procent af danskerne yder en større indsats for at mindske madspild
En af de nemmeste ting at tage fat i, er mindre madspild. Tal fra Landbrug & Fødevarer estimerer, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kroner om året.

Madspild fylder mere i danskernes bevidsthed – og mange er interesseret i at nedbringe mængden af mad, der smides ud. Det viser en helt ny Gallup-måling, der er foretaget af Kantar Public for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad.

I den nye spørgeskemaundersøgelse svarer 39 procent af danskerne, at de har fået et større fokus på madspild i husstanden siden sidste år. 68 procent tilkendegiver, at de selv gerne vil undgå mere madspild i fremtiden.

De stigende priser på både energi og fødevarer bekymrer naturlig nok forbrugerne. Mange tænker på, hvordan man kan spare og optimere sit forbrug, så det både giver mening for pengepung og for klimaet. På grund af krigen i Ukraine forventer Landbrug & Fødevarer yderligere prisstigninger på fødevarer, så incitamentet til at spare og nedbringe madspildet bliver kun større i den kommende tid.

Mindre madspild betyder flere penge og mere luft i husholdningsbudgettet – og mindre madspild er faktisk også det nemmeste personlige bidrag i klimakampen.

Madspild og madfattigdom
Flere og flere madfattige og udsatte borgere mangler mad. Det kan vi tydeligt se på Stop Spild Af Mad’s store portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk. Dens besøgstal er eksploderet: fra 90.000 besøg i december til over 160.000 i dag.

Også organisationer som vores navnebror, Stop Spild Lokalt, oplever en stor stigning i madfattige borgere, som beder om madhjælp, en stigning på hele 25 procent. Stop Spild Lokalt er i dag Danmarks største organisation mod madspild med fokus på uddeling af overskudsmad og har i 2021 reddet 10.821 ton overskudsmad, der havde en økonomisk værdi på knapt 222,6 millioner kroner.

Alt imens er der mindre fokus på madspild i medierne. Madspild skaber ikke længere store overskrifter. På Madens Folkemøde og Folkemødet på Bornholm er antal paneldebatter om madspild faldet kraftigt. Ikke desto mindre er kampen mod madspild mere aktuel end nogensinde.

Kan verden opnå FN’s verdensmål, hvor al verdens madspild skal halveres inden 2030?

Lige om lidt har vi kun syv år tilbage. Læg dertil krigen i Ukraine, forsyningsusikkerhed, inflation og de stigende fødevare-, forbrugs- og energipriser. Ikke for at glemme en ny COVID-19 mutation, der sikkert lurer lige rundt om hjørnet, Abekopper-virus eller noget helt tredje, som er sikkert på vej.

Skal vi give op? Bestemt ikke. Kampen mod Madspild 4.0 bliver en lidt mere stille kamp, hvor fokus på madspild er integreret og forankret hos virksomhederne og hos forbrugere.

Selv om vi har en ny verdensorden og dermed en usikker fremtid, er én ting er sikkert: vi har ikke længere råd til at smide mad ud.

Dagligvarehandlen - Kampen mod Madspild 4.0

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 3. juni 2022 -

Kampen mod madspild er død, længe leve kampen mod madspild! En ulykke kommer sjælden alene.

Lige efter COVID-19’s tilbagegang i Danmark i februar invaderede krigsforbryderen Putin det fredelige naboland, Ukraine. Alt imens er fødevare-, forbrugs- og energipriser røget i vejret. Inflationen nåede i maj op på 6,7 pct., hvilket er det højeste i 38 år. 

Gør vi det op i kroner og ører, skal en børnefamilie ifølge Arbejdernes Landsbank i dag bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden. 

Ukraine og Rusland er desuden begge storeksportører af nogle af verdens mest basale fødevarer. Til sammen tegner de sig for omkring 29 pct. af den globale eksport af hvede, 19 pct. af verdens majsforsyninger og 80 pct. af verdens eksport af solsikkeolie. 

Men Rusland eksporterer også næringsstoffer til afgrøder samt naturgas, hvilket er afgørende for fremstilling af kvælstofbaseret gødning. Ifølge den norske gødningsproducent Yara International kommer 25 pct. af den europæiske forsyning fra Rusland.

Med andre ord har invasion af Ukraine bidraget til, at den globale fødevareforsyning i dén grad er truet. 

Fra ”nice to have” til ”need to have” 

Har vi overhovedet råd til at smide mad ud i disse nye tider? Absolut nej! Snart vil madspildsorganisationer som Stop Spild Af Mad måske blive arbejdsløse, og alle danskere vil spise maden op - rub og stub. Kampen mod Madspild 4.0 er i dén grad begyndt. 

Kampen mod Madspild 1.0 var hele opstarten i årene 2008 - 2013. Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014 - 2017. Kantiner og storkøkkener skulle mindske madspild for at få råd til økologi - og det gjorde de fremragende. 3.0 var fokus på klima i årene 2018 - 2019. #Klimastrejker, #Klimatosser, #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede strejkende teenagere. 

Og nu er kampen mod Madspild 4.0 i fuld gang. Kampen er gået fra ”nice to have” til ”need to have”.

Når en børnefamilie skal bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden, skal de spare på alt. En af de nemmeste ting at tage fat i er madspildet.

Tal fra Landbrug & Fødevarer estimerer, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kr. om året. Flere og flere madfattige og udsatte borgere mangler mad. Det kan vi tydeligt se på Stop Spild Af Mads store portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk. Dens besøgstal er eksploderet: fra 90.000 gange i december til over 158.000 i dag. 

Også organisationer som vores navnebror, Stop Spild Lokalt, oplever en stigning på 25 pct. af borgere, som beder om madhjælp. Stop Spild Lokalt er i dag Danmarks største organisation mod madspild med fokus på uddeling af overskudsmad og har i 2021 reddet 10.821 tons overskudsmad til en værdi af 223 mio. kr.