Dagligvarehandlen - Mindre madspild løser fire problemer på een gang

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 3. december 2021 -

https://dagligvarehandlen.dk/leverandoerer/mindre-madspild-loeser-fire-problemer-paa-en-gang

Siden COVID-19 ramte verden har fokus på madspild i medierne været dalende. Madspild skaber ikke længere ligeså mange og lige så store overskrifter.

Ikke desto mindre bliver der arbejdet seriøst med madspild - ikke mindst hos mange kantiner og i foodserviceindustrien, som især har været dygtige til at blive en del af den grønne omstilling.

Nogle restauranter, kantiner og storkøkkener bruger virksomheden og salgskanalen Too Good To Go til at mindske deres madspild, andre arbejder med forebyggelse. Og når vi taler forebyggelse, er der meget at hente netop hos storkøkkener, hvor man både sparer tid, ressourcer og penge - ikke mindst hjælper man klimaet på rette vej.

Ved at undgå madspild er du med til at løse hele fire problemer på én gang.

Madspild er et økonomisk problem
Madspild er penge ud ad vinduet - dine penge, hvis du smider mad ud.

Ifølge et estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 mia. kr. om året inkl. moms og afgifter. Og en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og børn smider mad ud for 7.200 kr. om året. På 10 år er det altså en opsparing på 72.000 kr.

På verdensplanen ifølge WWF er globalt madspild og fødevaretab estimeret til 2,5 mia. tons - svarende til ca. 40 pct. af verdens fødevareproduktion.

Madspild er et klimaproblem
Madspild er faktisk dit nemmeste personlige bidrag i klimakampen - og det gør slet ikke ondt. 

De 814.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark. Ud af de 814.000 tons fødevarer, står restaurationsbranchen for 42.000 tons årligt. 

På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10 pct. af verdens CO2-udledninger. Globalt madspild og fødevaretab er ifølge FN ansvarlig for cirka 4,4 gigaton drivhusgasemissioner om året.

For at sætte dette i perspektiv, hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser - kun overgået af Kina og USA.

Og når man taler om klimaet, så er mindre madspild den nemmeste personlige indsats i klimakampen. Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Madspild er et etisk problem
“Spis op, husk på de sultne børn i Afrika”, sagde din bedstemor. Selvom man ikke kan transportere sine madrester til Afrika, er det ansvarligt at spise op, eller øse lidt mindre på tallerkenen, set i lyset af at der er så mange mennesker i verden, som mangler mad på bordet hver eneste dag.

Ifølge FN går omkring 8,9 pct. af verdens befolkning - ca. 690 mio. mennesker - i seng på en tom mave hver eneste nat. Og tallet er stigende. Hvis det fortsætter med denne hastighed, vil det overstige 840 mio. mennesker i 2030.

Men man skal slet ikke så langt væk for at finde sultne maver. Ifølge Danmarks Statistik lever 250.532 mennesker i fattigdom i Danmark. Af dem er 61.185 børn.

Madspild er et ressourceproblem
Mindre madspild har en direkte miljøeffekt, idet det mindsker ressourcebehovet samt naturbeslaglæggelse. Madspild udgør et stort spild af ressourcer fra jord til bord - herunder vand, jord, energi, transport, arbejdskraft og hele denne proces som bidrager til unødvendige CO2-udledninger og derved global opvarmning og klimaforandringer.

I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 pct. for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.

Med andre ord er du med til at løse hele fire problemer på én gang ved at forebygge og reducere dit eget madspild.

Kampen mod madspild er den eneste kamp, hvor alle er vindere: du vil spare tid, penge, hjælpe klimaet og gøre verden til et lille smule bedre sted - både derhjemme og på din arbejdsplads.

Velbekomme - og god kamp mod madspild.

Dagligvarehandlen - Madspildsboblen er ved at briste

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 5. november 2021 -

https://dagligvarehandlen.dk/madspild/madspildsboblen-er-ved-briste

Der er dalende fokus på madspild i medierne - og måske er det også på tide. Selv om Danmarks kamp mod madspild kører på trettende år, og Danmark for nylig har afholdt national madspildsdag for andet år i træk, tyder meget på, at madspild ikke længere skaber lige så mange og lige så store overskrifter i medierne som tidligere.

Noget tyder på, at danskerne og virksomhederne har fået andre prioriteringer i kølvandet på COVID-19-krisen.

Men noget tyder også på, at madspildsboblen er ved at briste, og dagsordenen er efter 13 år stille og roligt ved at blive afviklet. Folkemødet, Madens Folkemøde og andre møder – havde i år ikke nær så mange events og debatter om madspild som tidligere. De årlige jule- og påskeuddelinger af overskudsmad arrangeret af diverse aktører trak ikke nær så store overskrifter som tidligere.

Ser man på medieovervågningstjenesten Infomedia, er kurven over alle medieomtaler om emnet “madspild” i Danmark stille og roligt for nedadgående.

Denne tendens kan skyldes flere faktorer: 1) Vi har alle sammen fattet det - madspild skal stoppes. 2) Selv om vi alle ved, at det står galt til med klimaet, orker vi ikke længere at høre om det, herunder kampen mod madspild. 3) Man gør noget ved problemet i stedet blot at snakke om det.

Seriøst arbejde fortsætter
Dalende mediefokus på madspild betyder naturligvis ikke, at der ikke fortsat arbejdes seriøst med problemet.

Mange virksomheder er dygtige til at forebygge og reducere madspild og har forankret og integreret det i deres hverdag. For eksempel har man hos Danmarks største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn, allerede nået FN’s Verdensmål mod madspild - 10 år før deadline. Af den totale produktion er madspildet hos Alfred Pedersen & Søn reduceret fra en andel på 8,4 pct. i 2018 over 4 pct. i 2019 til 1,7 pct. i 2020.

Måske er det i virkeligheden kun godt, at dagsordenen ikke længere bæres af medierne, men af aktører hvis primære formål ikke er at være i pressen. Forbrugere og kunder bliver efterhånden også klogere og klogere og kan skelne mellem virksomhederne, som seriøst arbejder med madspild - og dem, som gør det for omtalens skyld.

Måske bør diverse detailkæder og andre aktører også tage bestik af situationen i forbindelse med de kommende juleuddelinger af overskudsmad i december. Det er vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne, og kun når TV-kameraer ruller. 

Den dag medierne ikke længere skriver om problemet, er det der stadigvæk. Den dag står kun de seriøse aktører tilbage i kampen mod madspild - for hvem selve arbejdet betyder meget mere end medieeksponeringen.

Børsen - En verden uden madspild er ikke realistisk

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Børsen den 22. oktober 2021 -

https://borsen.dk/nyheder/opinion/en-verden-uden-madspild-er-ikke-realistisk

Selvom Danmarks kamp mod madspild kører aktivt på 13. år, tyder noget på, at madspild ikke længere skaber de store overskrifter i medierne.

Noget tyder på, at danskerne har fået andre prioriteringer i kølvandet på COVID-19-krisen. Dette betyder naturligvis ikke, at der ikke fortsat arbejdes med problemet.

Mange virksomheder arbejder seriøst med dagsordenen, også selvom det ikke længere skaber medieomtale.

Arbejdet fortsætter
F.eks. har Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn allerede opnået FN’s verdensmål mod madspild ti år før deadline. Af den totale produktion er madspildet hos Alfred Pedersen & Søn reduceret fra en andel på 8,4 pct. i 2018 til 4 pct. madspild i 2019 til 1,7 pct. i 2020.

Forbrugere bliver efterhånden også mere og mere intelligente og kan skelne mellem virksomhederne, som arbejder seriøst med madspild.

Måske bør diverse detailkæder og andre aktører også tage bestik af situationen i forbindelse med de kommende juleuddelinger af overskudsmad. Det er vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne, og kun når tv-kameraer ruller.

Kampen mod madspild version 3.0 bliver en lidt mere stille kamp, hvor fokus på madspild er integreret og forankret hos virksomhederne og i samfundet.

Kan man opnå FN’s verdensmål, hvor al madspild skal halveres inden 2030? Lige om lidt har vi kun otte år tilbage. Når danske husholdninger ifølge Miljøstyrelsen har reduceret madspild med kun 8 pct. i løbet af seks år, er der lang vej endnu.

Det er stort set ikke realistisk at stoppe madspild fuldstændig. Og selvom man måske aldrig kommer til at realisere FN’s verdensmål eller opnå en verden uden madspild, skal man fortsat arbejde med dagsordenen.

Ifølge estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 mia. kr. om året inkl. moms og afgifter. De årlige 814.000 ton madspild svarer ifølge Fødevareministeriet til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af Danmarks samlede CO2- udledning.

Den dag, medierne ikke længere skriver om madspild, vil problemet stadigvæk være der.

 

Avisen Danmark m.fl. - Lad os holde Madspildsdag hver dag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Mai-Britt Jensen, direktør for bæredygtighed i Comwell 

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 26. september 2021 -

https://avisendanmark.dk/artikel/debat-lad-os-holde-madspildsdag-hver-dag

Hver gang, vi smider en madrest ud, er det ikke kun maden, der går til spilde. Vi spilder også ressourcerne, der blev brugt til at drive maden frem, emballagen og transporten fra jord til bord.

Hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det ifølge FN være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser - kun overgået af Kina og USA. På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10 procent af verdens CO2-udledninger. Men det betyder samtidig, at det er et område, hvor vi kan gøre en kæmpe forskel, hvis vi ændrer adfærd.

29. september fejres den nye nationale Madspildsdag under overskriften "Danmark redder maden". Dagen skal markere, at madspild er det område, hvor vi som enkeltpersoner kan gøre den største samlede forskel i klimakampen.

Ifølge et estimat fra Landbrug & Fødevarer smider en typisk dansk familie for 7.200 kroner mad i skraldespanden som restaffald hvert år. Derfor er det ikke kun klimaet men også husholdningsbudgettet, der har gavn af lidt omtanke. Det samme gælder virksomhedernes store kantiner, restauranterne og hotelbranchen, som har et særligt stort ansvar - eller ekstra mange muligheder for at gøre en forskel, om man vil.

Miljøstyrelsens nyeste tal viser, at der går 814.000 ton mad til spilde i Danmark hvert år. Der har været forskel i målingerne, siden man begyndte at registrere spildet. Men nu har vi et benchmark at forholde os til. De næste målinger kommer i 2022. Selv om vi allerede ser store fremskridt både hos private og i de ressourcetunge erhverv, så skal alle fortsat gøre en rigtig stor indsats, hvis vi skal indfri regeringens, EU’s og FN’s mål om at halvere madspildet inden 2030. Globalt set er madspild og fødevaretab estimeret til 750 milliarder dollar årligt ifølge FN.

Hver eneste lille ændring gør en kæmpe forskel i det store billede. Netop fordi vi alle har mulighed for at ændre adfærd. Hos Comwell har man eksempelvis reduceret madspild på varme retter om morgenen med 50 procent alene ved at benytte portionsanretninger. Det batter over et helt år. Og ligesom visse andre hoteller er alle kædens hoteller tilsluttet Daka Refood, Refood label, som Stop Spild Af Mad er medstifter af.

Mange er som Comwell medlem af Green Key eller besidder økologiske spisemærker. Det er disse mange ordninger, som hjælper med at organisere håndteringen af madvarer i servicefaget. Et af de nyere tiltag hos Comwell er en kogebog med opskrifter fra kædens 16 køkkener om, hvordan man genbruger råvarer og rester til lækre madretter. Ikke kun 29. september, men hver dag året rundt.

Vi har rigtig travlt. Danmark har en national madspildsdag, en tænketank og en engageret fødevareminister, som går højt op i dagsordenen. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn siger kort og enkelt: ”Madspild giver ingen mening". Det er svært at være uenig i.

Danmark har netop fået igennem, at der skal udarbejdes internationale standarder (ISO-standarder) for at reducere madspild, sådan at dansk standard fører slaget. Som land er vi på én gang unge inden for området og alligevel forud internationalt set. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fejrede for nylig sin 13-års fødselsdag. Men der er langt igen. Madspild er penge ud ad vinduet. Danskerne smider mad ud for 13,5 milliarder kroner hvert år ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Tænketanken CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s stærkeste miljøforkæmpere, ligger indsatsen på madspild på førstepladsen over verdens bedste klimaløsninger. Blandt andet fordi mindre madspild mindsker både ressourcebehovet og naturbeslaglæggelsen. Herunder vandforbrug og unødige CO2 udledninger i produktionsleddet. Næste gang du skal til at smide resten af risene ud i skraldespanden, så tænk på, at netop disse ris har store klimaomkostninger med sig i baglommen. Nogen kunne have spist risene. I første omgang dig selv - dagen efter.

I år 2050 runder verdens befolkning ni milliarder mennesker. Til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 procent for at efterkomme behovet. Lad os derfor - virksomheder som private - holde Madspildsdag hver eneste dag, året rundt.

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Lad os fejre National Madspildsdag - hver dag

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og Dagbladet Roskilde den 23. september 2021 -

https://www.sn.dk/danmark/lad-os-fejre-national-madspildsdag-hver-eneste-dag/

Den 29. september fejres der den internationale og nationale Madspildsdag, som også i år fejres i Danmark. I over 13 år har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad arbejdet målrettet på at sætte fokus på madspild på danskerne dagsorden. Vi mener nemlig, at der skal være fokus på madspild hver eneste dag, året rundt.

Ved at undgå madspild er du faktisk med til at løse hele fire problemer på een gang.

Et økonomisk problem
Madspild er penge ud af vinduet – dine penge. Ifølge estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Og gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kroner om året. På ti år er det altså en opsparing på 72.000 kroner.

Et klimaproblem
De 814.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10% af verdens CO2-udledninger, svarende til 4,4 gigaton drivhusgasemissioner om året. For at sætte dette i perspektiv, hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser – kun overgået af Kina og USA.

Et etisk problem
Der er alt for mange mennesker i verden, som har alt for lidt at spise. Selvom man ikke kan transportere sine madrester til Afrika, er det ansvarligt at have fokus på madspild.

Ifølge FN går omkring 8,9% af verdens befolkning – ca. 690 millioner mennesker – i seng på en tom mave hver eneste nat. Men man skal slet ikke så langt væk for at finde sultne maver. Ifølge Danmarks Statistik lever 250.532 mennesker i fattigdom i Danmark – af dem er 61.185 børn.

Et ressource problem
Madspild udgør en stor spild af ressourcer fra jord til bord – herunder vand, jord, energi, transport, arbejdskraft og hele denne proces som bidrager til unødvendige CO2-udledninger og derved global opvarmning og klimaforandringer.

I år 2050 runder verdens befolkning 9 milliarder mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion ifølge FN øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.

Med andre ord er du ved at forebygge og reducere dit madspild med til at løse hele fire problemer på een gang. Rigtig god national Madspildsdag – også til hverdag!