af Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen (V), stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad Selina Juul, områdedirektør hos Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen, kommerciel direktør i REMA 1000 Danmark Anders René Jensen og direktør i Danmarks Restauranter & Caféer (DRC) Torben E. Hoffmann Rosenstock
bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 29. september 2025 -
Ifølge en ny undersøgelse lavet af Madkulturen mener ni ud af ti danskere, at det er vigtigt for dem at gøre en indsats for at reducere madspild.
Samtidig er der fra EU's side blevet fastsat bindende reduktionsmål for madaffald, herunder madspild, og Danmark har forpligtet sig til at levere markante reduktioner frem mod 2030. Konkret skal vi reducere madspild med 10 procent i fødevareindustrien og 30 procent i husholdninger, detail og restauration. Det kræver handling nu og her både politisk, i erhvervslivet og hjemme i køkkenerne.
I Fødevareministeriet arbejdes der derfor på en national madspildsstrategi, der skal booste kampen mod madspild. Strategien skal blandt andet fremme innovation, donation af overskudsmad og nye redskaber som for eksempel en genbrugsproces af fødevarer, hvor rester og overskud kan blive til nye produkter.
Og der er flere fornuftige grunde til at prioritere madspildsdagsordenen. Mindre madspild er godt for både klima og pengepung og kan styrke Danmarks forsyningssikkerhed i en ustabil verden. Lad os begynde med det sidste.
Jo mere vi får spist af den mad, som vi allerede har produceret, desto bedre udnytter vi vores ressourcer – og jo mindre sårbare bliver vi over for faktorer, som vi ikke selv kan styre, for eksempel krige, klimaforandringer og prisudsving på verdensmarkedet. Det gør os mere robuste som samfund.
Samtidig er det nok ikke gået nogens næse forbi, at priserne nede i supermarkedet er steget. Det giver næsten sig selv, at hvis vi handler ind for 100 kroner og ender med at smide halvdelen ud, så har vi fået meget lidt mad for pengene. Den slags kan tære på selv de mest bugnende husholdningsbudgetter. Også i den henseende er en reduktion af madspild godt givet ud.
Men madspild handler ikke kun om en effektiv udnyttelse af vores ressourcer. Det handler også om kultur og vaner, traditioner og fællesskab.
Den danske madkultur er under pres. Vi forfalder i dag alt for ofte til den nemme og hurtige løsning. I stedet skal vi blive bedre til at genopdage værdien af hjemmelavet mad. Ligesom i gamle dage.
Dengang vores bedsteforældre stod bag gryderne og brugte rub og stub. Intet skulle gå til spilde. Hjemmelavet mad blev set som en værdifuld ressource, der kunne trylles om til nye spændende retter ud fra det, der nu lige var til overs, og vupti, så blev aftensmåltidet et samlingspunkt for hele familien.
Den kultur kan vi fortsat lære meget af. Og det handler om at starte i det små. Selv med enkle greb derhjemme kan vi i dag gøre en forskel i hverdagen.
Planlæg indkøbene, gem og brug resterne, og hold øje med holdbarhedsdatoen. Det er dog vigtigt at understrege, at vi kun kommer i mål, hvis vi samarbejder og spiller hinanden gode.
Hvor regeringen sætter kursen, og hvor fødevareproducenterne, detailhandlen og forbrugerne hver især bidrager med løsninger.
Mad er en af livets helt store glæder. Den skal behandles med respekt og ikke ende i skraldespanden.
Derfor vil vi – sammen – sikre, at Danmark bliver blandt de lande i EU, der går forrest i kampen mod madspild. Det er på tide, at vi tager skeen i den anden hånd.
