bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 30. maj 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/det-skjulte-madspild-og-de-blankpolerede-glorier
Fødevareminister Henrik Høegh og den grønne tænketank CONCITO har bidraget til den voksende debat om madspild. Og én ting står klart: Der skal sættes større fokus på madspild end hidtil. Men kan man stole på troværdigheden af diverse indsatser mod madspild - eller er forebyggelse af madspild bare virksomhedernes selvgode, men luftige glorie?
Det er sket et stort ryk på madspilds-området. Rigtigt stort. Madspild er ikke længere et usynligt problem. Madspild er et alvorligt problem på højde med klimaforandringer og stigende global mangel på fødevarer.
På fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference 'Det skjulte madspild' den 12. maj fremlagde den grønne tænketank CONCITO sin nyeste undersøgelse, som viser, at verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så megen udledning af drivhusgas som hele verdens transportsektor.
Mange løsninger på madspild
På 'Det skjulte madspild'-konferencen blev der fremlagt de oplagte løsninger på minimering af madspild; udover vedvarende informationskampagner og større fokus på madspild var der forslag til at:
- Opbløde lovgivningen på salg af fødevarer med "mindst holdbar til" datoen
- Indføre af køb-per-vægt på frugt og grønt i detailhandlen
- Indføre styk-rabatter i supermarkederne
- Indføre mindre fødevarepakninger i detailhandlen, så der tages hensyn til Danmarks 1,5 millioner singler
- Etablere flere fødevarebanker og organisationer, som videreformidler god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte
- Skabe større muligheder for at gøre det økonomisk fordelagtigt for detailhandlen at omsætte madspild til biogas
- Få restauranter og storkøkkener til bedre planlægning med henblik på at udnytte al maden.
Men det er ikke kun forbrugerne, der har ansvar for madspild, selvom Miljøstyrelsens undersøgelse har opgjort, at de danske husholdninger står for 89 procent af det samlede madspild i Danmark.
Der skal også kigges på detailhandlen, hvis årlige madspild er estimeret til 45.000 tons, fødevareproducenter og gartnerier, hvor mellem 20 og 40 procent af al frugt og grønt bliver kasseret, inden det overhovedet kommer i nærheden af forbrugerne, restaurant- og storkøkkensektoren samt fødevareemballageproducenterne.
I fødevareminister Henrik Høeghs og min fælles kronik i Jyllands-Posten forleden påpeger vi, at alle har et ansvar for at minimere madspild, og at det ikke kun er politikernes ansvar at minde befolkningen om ikke at smide mad ud.
De blankpolerede glorier
Men minimering af madspild må ikke blot blive virksomhedernes nye fikse CSR-idé til oppudsning af branding-glorierne. Hvis eksempelvis en detailkæde udviser gode intentioner til at få skabt fokus og indsats mod madspild, er det er ikke nok at få lavet en flot analyse eller en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man så atter vender tilbage til den gamle væremåde - men siger udadtil, at man har gjort en indsats.
Minimering af madspild handler om forpligtende handlinger. Det handler om madspild, ikke andet. Det handler om at forpligte sig til en indsats - og føre denne ud i livet. Et forpligtende indsats, som detailkæden REMA 1000 har gjort for tre år siden ved at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 danske butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for.
Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden, ikke desto mindre holder REMA 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Der er mange andre aktører i fødevarebranchen, som også har seriøst arbejdet med mindskning af madspild gennem mange år og har skabt gode resultater, hvilket er en positiv tendens.
Ingen af os er fejlfri, ej heller jeg selv - da vi er alle en del af problemet. Men vi er også heldigvis allesammen en del af løsningen. Så hvis vi alle - forbrugere, detailhandlen, fødevareproducenter, storkøkkener, osv. - uden at snyde os selv eller vores omgivelser - oprigtigt begynder at minimere vores madspild, skabe resultater og forsøge at gøre det bedre og bedre hver dag, vil vi nå vedvarende resultater.
