bragt i Dagbladet Information den 16. december 2015 -
http://www.information.dk/555478
Hvem har skabt de uskrevne regler for, at man skal give sine kære mindst otte julegaver pr. person, og at man skal lave mad til 20, selv om man kun bliver otte til julefrokosten?
Vi begynder med en velkendt scene fra udlandet: en europæisk turistfamilie på all inclusive-charterferie, som går amok i buffeten. Den bugner af mad, det flyder med propfyldte tallerkener på familiens bord, men kun halvdelen bliver spist.
Noget tilsvarende har man måske oplevet andre steder sydpå, hvor en flok nyrige russere på restaurant viser al deres bling-bling og bevidst gør et stort nummer ud af at overbestille diverse retter, hvorefter maden bliver efterladt næsten uspist – alt imens fråseriet som social status er blevet fremvist til tilfældige vidner og forbipasserende (som russiskfødt krummer jeg tæer over det). Mjah, penge er ikke ensbetydende med god stil – og jo, man kan vel sagtens være rig med omtanke, ikke?
Sceneskift til de hjemlige forhold: Vores indre hamster vågner op her i juletiden – den skal hamstre igennem. Alle gode intentioner om grøn omstilling og bæredygtighed kommer i allersidste række, for nu skal der købes ind til jul – nu skal vi hygge os.
Siden hvornår er vi begyndt at definere overforbrug, overspisning, overfodring af vores skraldespande, overtræk på kontoen og ondt i maven som hygge?
»Du skal ikke fortælle mig, hvordan jeg skal holde jul – jeg vil have lov til at smide ud!« lød engang en kommentar til min daværende blog på Jyllands-Posten. Javel ja. Som om der er nogen, der forbyder folk at tjene penge og hælde dem direkte ud i kloakken. Værsgo’ – det er da tilladt, vi lever i et demokratisk samfund. Men hvor klogt er det lige at smide sine penge og sin tid i skraldespanden?
Lemmingeeffekt
Hvad er det for en knap, der aktiverer vores lemmingeeffekt? Allerede i november så man folk med vilde blikke i øjnene storme butikker under Black Friday, som i øvrigt slog alle rekordomsætninger, for at få fat i de gode tilbud. I USA går folk endda mere amok, hvor videooptagelser fra Black Friday viste amerikanske husmødre i bedste Zombie Apocalypse-stil komme i slåskamp over nogle ellers ligegyldige materielle goder på tilbud.
»Jo flere ting vi ejer, desto flere ting ejer os,« plejede min afdøde papfar at sige. I en sidebemærkning sagde han også, at når vi er færdige med vores menneskeliv her og går videre, tager vi jo ikke nogen af de materielle ting med os – der er ikke lommer i ligklæder.
I en verden med stigende ressourceknaphed, klimaforandringer og en eskalerende verdensbefolkningstilvækst har vi i fremtiden ikke råd til at købe ind for bare at smide ud igen. Med andre ord skal vi blive bedre til at genbruge og til at få mere ud af mindre – noget som også bliver taget op på klimatopmødet COP21 i Paris.
Jul med omtanke
Måske handler julen i sidste ende hverken om overflod af mad eller gaver – men om at være sammen med dem, vi elsker. Alt for tit glemmer vi selve essensen af julen, at den egentlig handler om kærlighed.
Måske skal vi ikke stresse over, at vi har købt to gaver i stedet for otte. Og at der lige mangler den tredje slags sild på bordet. Det handler ikke om at skrue ned for hygge – men at skrue op for omtanke.
Jul med omtanke for hinanden, maden og ressourcerne vil blive en god jul. Og måske ender julen med mindre stress, når vi ikke lader os fange i opfyldelsen af de urealistiske materielle forventninger og regler, som i sidste ende kun vi selv har skabt de uskrevne regler for.
Vi begynder med en velkendt scene fra udlandet: en europæisk turistfamilie på all inclusive-charterferie, som går amok i buffeten. Den bugner af mad, det flyder med propfyldte tallerkener på familiens bord, men kun halvdelen bliver spist.
Noget tilsvarende har man måske oplevet andre steder sydpå, hvor en flok nyrige russere på restaurant viser al deres bling-bling og bevidst gør et stort nummer ud af at overbestille diverse retter, hvorefter maden bliver efterladt næsten uspist – alt imens fråseriet som social status er blevet fremvist til tilfældige vidner og forbipasserende (som russiskfødt krummer jeg tæer over det). Mjah, penge er ikke ensbetydende med god stil – og jo, man kan vel sagtens være rig med omtanke, ikke?
Sceneskift til de hjemlige forhold: Vores indre hamster vågner op her i juletiden – den skal hamstre igennem. Alle gode intentioner om grøn omstilling og bæredygtighed kommer i allersidste række, for nu skal der købes ind til jul – nu skal vi hygge os.
Siden hvornår er vi begyndt at definere overforbrug, overspisning, overfodring af vores skraldespande, overtræk på kontoen og ondt i maven som hygge?
»Du skal ikke fortælle mig, hvordan jeg skal holde jul – jeg vil have lov til at smide ud!« lød engang en kommentar til min daværende blog på Jyllands-Posten. Javel ja. Som om der er nogen, der forbyder folk at tjene penge og hælde dem direkte ud i kloakken. Værsgo’ – det er da tilladt, vi lever i et demokratisk samfund. Men hvor klogt er det lige at smide sine penge og sin tid i skraldespanden?
Lemmingeeffekt
Hvad er det for en knap, der aktiverer vores lemmingeeffekt? Allerede i november så man folk med vilde blikke i øjnene storme butikker under Black Friday, som i øvrigt slog alle rekordomsætninger, for at få fat i de gode tilbud. I USA går folk endda mere amok, hvor videooptagelser fra Black Friday viste amerikanske husmødre i bedste Zombie Apocalypse-stil komme i slåskamp over nogle ellers ligegyldige materielle goder på tilbud.
»Jo flere ting vi ejer, desto flere ting ejer os,« plejede min afdøde papfar at sige. I en sidebemærkning sagde han også, at når vi er færdige med vores menneskeliv her og går videre, tager vi jo ikke nogen af de materielle ting med os – der er ikke lommer i ligklæder.
I en verden med stigende ressourceknaphed, klimaforandringer og en eskalerende verdensbefolkningstilvækst har vi i fremtiden ikke råd til at købe ind for bare at smide ud igen. Med andre ord skal vi blive bedre til at genbruge og til at få mere ud af mindre – noget som også bliver taget op på klimatopmødet COP21 i Paris.
Jul med omtanke
Måske handler julen i sidste ende hverken om overflod af mad eller gaver – men om at være sammen med dem, vi elsker. Alt for tit glemmer vi selve essensen af julen, at den egentlig handler om kærlighed.
Måske skal vi ikke stresse over, at vi har købt to gaver i stedet for otte. Og at der lige mangler den tredje slags sild på bordet. Det handler ikke om at skrue ned for hygge – men at skrue op for omtanke.
Jul med omtanke for hinanden, maden og ressourcerne vil blive en god jul. Og måske ender julen med mindre stress, når vi ikke lader os fange i opfyldelsen af de urealistiske materielle forventninger og regler, som i sidste ende kun vi selv har skabt de uskrevne regler for.
