bragt i Dansk Handelsblad den 5. oktober 2018 -
https://dhblad.dk/debat-dansk-kamp-mod-madspild-hoester-anerkendelse-i-new-york-04/10-2018
Jeg er lige vendt hjem fra Guds eget land, USA, hvor jeg talte ved et stort arrangement i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling. Det er glædeligt at se, at Danmarks kamp mod madspild er på alles læber.
EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, global CEO i Kellogg Company, Steven Cahillane, CEO i Tesco, Dave Lewis, adm. direktør for The Consumer Goods Forum, Peter Freedman, samt undertegnede har det til fælles, at vi er de globale ambassadører for FNs bæredygtighedsmål om reduktion af madspild, Champions 12.3.
På en Champions 12.3-event i forbindelse med FN’s Generalforsamling har vi forleden hver især præsenteret vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild. Vi har også diskuteret, hvordan FN og EU implementerer måling af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030 – netop dét bæredygtighedsmål 12.3, vi er ambassadører for.
På arrangementet i New York drøftede vi bl.a. en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. Hvad der kan måles, kan også mindskes. Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard.
Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af spildet i 2030. Og Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.
Men der er stadig lang vej endnu, for selv om der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke vej at gå, før alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører endnu ikke har lyst til at offentliggøre deres tal på, hvor meget de egentlig smider ud.
Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, apps mod madspild, mindre forpakninger for singler og enlige, stykrabatter i stedet for mængderabatter til skolekampagner mod madspild – samt engagerede politikere og forbrugere.
I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3 rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.
Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks gode indsats – noget, som vi alle sammen skal leve op til. Og selv om de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspildet med 14.000 tons, har vi fortsat et stort stykke arbejde foran os. Heldigvis er flere og flere med i kampen.
Stop Spild Af Mad er fyldt 10 år i år, og Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) igangsætter arbejdet i en ny tænketank mod madspild, med inspiration fra undertegnede. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er også blevet involveret i kampen mod madspild. Fokus på madspild er desuden skrevet ind i regeringens nye strategi for cirkulær økonomi. For ti år siden ville alt dette være utænkeligt.
Madspildkampens rugbrødsarbejdere og usynlige helte
Det er en fantastisk anerkendelse at Danmarks indsats mod madspild imponerer de tunge globale aktører i New York. Men der er en bagside af medaljen: Det meste af Danmarks kamp mod madspild hviler på de frivilliges og velmenende danskeres skuldre.
For vi skal også huske på alle de usynlige helte – alle de mange aktører og organisationer i Danmark, som hver dag udkæmper en flot kamp mod madspild. De får ikke anerkendelse fra FN, besøg af TV-avisen eller sidder til højbords med EU-Kommissærer i New York.
Selv om mange af disse organisationer gør et fantastisk stykke arbejde, kæmper de en hård kamp for at overleve.
Danmarks største organisation, når det handler om at håndtere overskudsmad, hedder Stop Spild Lokalt. På blot to år har foreningen, som er startet af en 17-årig ildsjæl, Rasmus Erichsen, bredt sig til 104 byer, og organisationen redder 5 til 7 tons mad – vel og mærke om dagen. Maden bliver doneret af diverse detailkæder og fødevareproducenter og kommer kvit og frit udsatte danske familier til gode. I julen 2017 gennemførte Stop Spild Lokalt danmarkshistoriens største aktion mod madspild, hvor hele 110 tons mad blev reddet.
Alligevel er denne forening, lige som mange andre frivillige madspildsorganisationer, ludfattig, og den daglige kamp mod madspild hviler på de frivilliges skuldre.
Det er ikke holdbart i længden, at ansvaret for at reducere Danmarks madspild, som løber op i 700.000 tons om året, skal bæres af private ildsjæle.
Frivillige madspildsorganisationer som Stop Spild Lokalt, Kolding Madhjælp, Nordjysk Fødevareoverskud, Foodsharing Copenhagen, Mad til Alle og Projekt Hjemløs er blandt de mange gode organisationer, hvor der hver dag ydes en gigantisk samfundsgavnlig indsats i kampen mod madspild – og samtidig sørges for, at madspild bliver til måltider for Danmarks hjemløse og socialt udsatte familier.
Store fødevareaktører bør støtte via fond
Alligevel mangler alle disse organisationer penge. Deres ledere er nødt til at tage flere job og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. Legater og fonde står ikke i kø for at uddele penge, og de store og kendte organisationer, der i forvejen får masser af økonomisk støtte, bliver ofte opprioriteret frem for de mindre kendte.
Efter 10 års fokus på madspild er det i dén grad på tide, at industrien og andre relevante store fødevareaktører går sammen om at etablere en fond, som skal have til formål at støtte de mange gode foreninger og organisationer, som kæmper mod madspild.
Det er på tide ikke kun at kaste priser efter de gode initiativer, men også sørge for at give dem vedvarende økonomisk støtte til at fortsætte deres gode arbejde.
Så kan vi med god samvittighed være lidt mere stolte af Danmarks kamp mod madspild, næste gang New York stiller skarpt på Danmark.
EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, global CEO i Kellogg Company, Steven Cahillane, CEO i Tesco, Dave Lewis, adm. direktør for The Consumer Goods Forum, Peter Freedman, samt undertegnede har det til fælles, at vi er de globale ambassadører for FNs bæredygtighedsmål om reduktion af madspild, Champions 12.3.
På en Champions 12.3-event i forbindelse med FN’s Generalforsamling har vi forleden hver især præsenteret vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild. Vi har også diskuteret, hvordan FN og EU implementerer måling af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030 – netop dét bæredygtighedsmål 12.3, vi er ambassadører for.
På arrangementet i New York drøftede vi bl.a. en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. Hvad der kan måles, kan også mindskes. Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard.
Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af spildet i 2030. Og Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.
Men der er stadig lang vej endnu, for selv om der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke vej at gå, før alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører endnu ikke har lyst til at offentliggøre deres tal på, hvor meget de egentlig smider ud.
Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, apps mod madspild, mindre forpakninger for singler og enlige, stykrabatter i stedet for mængderabatter til skolekampagner mod madspild – samt engagerede politikere og forbrugere.
I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3 rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.
Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks gode indsats – noget, som vi alle sammen skal leve op til. Og selv om de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspildet med 14.000 tons, har vi fortsat et stort stykke arbejde foran os. Heldigvis er flere og flere med i kampen.
Stop Spild Af Mad er fyldt 10 år i år, og Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) igangsætter arbejdet i en ny tænketank mod madspild, med inspiration fra undertegnede. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er også blevet involveret i kampen mod madspild. Fokus på madspild er desuden skrevet ind i regeringens nye strategi for cirkulær økonomi. For ti år siden ville alt dette være utænkeligt.
Madspildkampens rugbrødsarbejdere og usynlige helte
Det er en fantastisk anerkendelse at Danmarks indsats mod madspild imponerer de tunge globale aktører i New York. Men der er en bagside af medaljen: Det meste af Danmarks kamp mod madspild hviler på de frivilliges og velmenende danskeres skuldre.
For vi skal også huske på alle de usynlige helte – alle de mange aktører og organisationer i Danmark, som hver dag udkæmper en flot kamp mod madspild. De får ikke anerkendelse fra FN, besøg af TV-avisen eller sidder til højbords med EU-Kommissærer i New York.
Selv om mange af disse organisationer gør et fantastisk stykke arbejde, kæmper de en hård kamp for at overleve.
Danmarks største organisation, når det handler om at håndtere overskudsmad, hedder Stop Spild Lokalt. På blot to år har foreningen, som er startet af en 17-årig ildsjæl, Rasmus Erichsen, bredt sig til 104 byer, og organisationen redder 5 til 7 tons mad – vel og mærke om dagen. Maden bliver doneret af diverse detailkæder og fødevareproducenter og kommer kvit og frit udsatte danske familier til gode. I julen 2017 gennemførte Stop Spild Lokalt danmarkshistoriens største aktion mod madspild, hvor hele 110 tons mad blev reddet.
Alligevel er denne forening, lige som mange andre frivillige madspildsorganisationer, ludfattig, og den daglige kamp mod madspild hviler på de frivilliges skuldre.
Det er ikke holdbart i længden, at ansvaret for at reducere Danmarks madspild, som løber op i 700.000 tons om året, skal bæres af private ildsjæle.
Frivillige madspildsorganisationer som Stop Spild Lokalt, Kolding Madhjælp, Nordjysk Fødevareoverskud, Foodsharing Copenhagen, Mad til Alle og Projekt Hjemløs er blandt de mange gode organisationer, hvor der hver dag ydes en gigantisk samfundsgavnlig indsats i kampen mod madspild – og samtidig sørges for, at madspild bliver til måltider for Danmarks hjemløse og socialt udsatte familier.
Store fødevareaktører bør støtte via fond
Alligevel mangler alle disse organisationer penge. Deres ledere er nødt til at tage flere job og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. Legater og fonde står ikke i kø for at uddele penge, og de store og kendte organisationer, der i forvejen får masser af økonomisk støtte, bliver ofte opprioriteret frem for de mindre kendte.
Efter 10 års fokus på madspild er det i dén grad på tide, at industrien og andre relevante store fødevareaktører går sammen om at etablere en fond, som skal have til formål at støtte de mange gode foreninger og organisationer, som kæmper mod madspild.
Det er på tide ikke kun at kaste priser efter de gode initiativer, men også sørge for at give dem vedvarende økonomisk støtte til at fortsætte deres gode arbejde.
Så kan vi med god samvittighed være lidt mere stolte af Danmarks kamp mod madspild, næste gang New York stiller skarpt på Danmark.
