af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt
i Børsen den 22. oktober 2021 -
Noget tyder på, at danskerne har fået andre prioriteringer i kølvandet på COVID-19-krisen. Dette betyder naturligvis ikke, at der ikke fortsat arbejdes med problemet.
Mange virksomheder arbejder seriøst med dagsordenen, også selvom det ikke længere skaber medieomtale.
Arbejdet fortsætter
F.eks. har Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn allerede opnået FN’s verdensmål mod madspild ti år før deadline. Af den totale produktion er madspildet hos Alfred Pedersen & Søn reduceret fra en andel på 8,4 pct. i 2018 til 4 pct. madspild i 2019 til 1,7 pct. i 2020.
Forbrugere bliver efterhånden også mere og mere intelligente og kan skelne mellem virksomhederne, som arbejder seriøst med madspild.
Måske bør diverse detailkæder og andre aktører også tage bestik af situationen i forbindelse med de kommende juleuddelinger af overskudsmad. Det er vigtigt, at kampen mod madspild ikke skal reduceres til kortfattet barmhjertighed ved højtiderne, og kun når tv-kameraer ruller.
Kampen mod madspild version 3.0 bliver en lidt mere stille kamp, hvor fokus på madspild er integreret og forankret hos virksomhederne og i samfundet.
Kan man opnå FN’s verdensmål, hvor al madspild skal halveres inden 2030? Lige om lidt har vi kun otte år tilbage. Når danske husholdninger ifølge Miljøstyrelsen har reduceret madspild med kun 8 pct. i løbet af seks år, er der lang vej endnu.
Det er stort set ikke realistisk at stoppe madspild fuldstændig. Og selvom man måske aldrig kommer til at realisere FN’s verdensmål eller opnå en verden uden madspild, skal man fortsat arbejde med dagsordenen.
Ifølge estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 mia. kr. om året inkl. moms og afgifter. De årlige 814.000 ton madspild svarer ifølge Fødevareministeriet til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af Danmarks samlede CO2- udledning.
Den dag, medierne ikke længere skriver om madspild, vil problemet stadigvæk være der.
