af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Joan Ulvedal, bestyrelsesformand hos Forenede MadBanker og Michael Diekelmann, næstformand hos Forenede MadBanker
bragt i Politiken Klimamonitor den 20. april 2026 -
Kampen mod madspild er en af de mest konkrete løsninger på klimakrisen.
Kampen mod madspild har ingen politisk farve – mindre madspild betyder mere respekt for landmanden og alle mennesker og dyr, som har bidraget til, at vi har mad på bordet.
Det er en sag, der kan samle alle 12 partier i Folketinget – både Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Borgernes Parti.
Fordi sund fornuft ikke har nogen politisk farve, og fordi danskerne er klar: knap ni ud af 10 danskere er motiverede til at reducere deres madspild i 2026, viser nyeste tal fra Verian for Stop Spild Af Mad.
Kun 6 procent siger, at de ikke ønsker fokus på madspild. Der er med andre ord en bred folkelig opbakning til kampen mod madspild, også set i lyset af høje fødevarepriser.
Alligevel smider vi i Danmark ifølge Fødevareministeriet hvert år 881.062 ton mad ud til en værdi af 11 milliarder kroner.
Dog har EU fastsat bindende reduktionsmål: Danmark skal reducere madspild med 10 procent i fødevareindustrien og 30 procent i husholdninger, detailhandel og restauration frem mod 2030.
Det kræver politisk handling nu.
Afhjælper fire problemer på én gang
Ved at reducere madspild er vi med til at afhjælpe fire problemer på én gang:
- Et økonomisk problem: 11 milliarder kroner årligt ud ad vinduet.
- Et klimaproblem: 3,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
- Et etisk problem: 673 millioner mennesker sulter globalt, 48.600 danske børn lever i fattigdom.
- Og et ressourceproblem: spild af vand, energi, gødning, ressourcer, brændstof og arbejdskraft.
Eksempelvis har Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal for overskudsmad GratisMad.dk rundet 860.000 besøg og huser 728 lokale organisationer. Portalen sørger for, at udsatte danskere og hjemløse kan få nem adgang til lokal overskudsmad.
Den landsdækkende organisation de Forenede MadBanker er i dag i 24 danske byer, rummer 24 madspildsorganisationer med flere på vej, og har tæt på 1.000 frivillige på landsplan, som hvert år redder tæt på 2 millioner kilo overskudsmad og formidler maden gratis og uden gebyrer til de socialt udsatte.
Men det er ikke holdbart, at kampen mod madspild primært hviler på frivilliges skuldre. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale drift og udgifter ud af egen lomme.
Hvis kampen mod madspild primært er afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den i det lange løb at dø helt ud. Hvis kampen mod madspild skal fremtidssikres, skal den sættes på finansloven.
Kunstig Intelligens kan også være med til at revolutionere kampen mod madspild. Nestlé har reduceret madspild med 87 procent på en enkelt fabrik ved hjælp af AI.
KLM har nedbragt madspild med 63 procent, og IKEA har halveret deres madspild og reddet over 20 millioner måltider på fire år. Potentialet er enormt, både i industrien og i de private hjem.
Den nemmeste personlige indsats i klimakampen
Derfor er vores klare opfordring til det nye Folketing: opret en statsfinansieret Madspildsfond på finansloven.
Fondens formål skal være at give vedvarende økonomisk støtte til kampen mod madspild fra jord til bord: alt fra forskning, food tech (herunder Kunstig Intelligens), kampagner og ikke mindst økonomisk drift af frivillige organisationer, der aftager overskudsmad og videreformidler maden til udsatte.
I udlandet er de allerede i gang: England har eksempelvis afsat 123 millioner kroner til lignende formål. Derudover bør regeringen også kigge på at fjerne barrierer for virksomheder og gøre det endnu lettere og mindre bureaukratisk at donere overskudsmad til velgørende organisationer.
Selvom danskerne i 2026 fokuserer meget mere på at spare penge end klimaet, når man taler om madspild, er mindre madspild stadig den nemmeste personlige indsats i klimakampen.
Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.
Kampen mod madspild mangler ikke information – den mangler handling.
Gør kampen mod madspild til en prioritet og skab rammerne, der gør det lettere for både borgere og virksomheder at handle.
Hos Stop Spild Af Mad og de Forenede MadBanker glæder vi os til at samarbejde med det nye Folketing og regeringen om at sikre Danmarks forpligtelser over for EU og skabe en bæredygtig fremtid, hvor mad respekteres og ikke spildes.
