Danmarks Lærerforening - Forandring og det globale medansvar

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Danmarks Lærerforenings portaler ErnaeringogSundhed.dk, Undervisere.dk og Folkeskolen.dk den 24. august 2010 -
http://www.ernaeringogsundhed.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607


Ansvar er typisk noget "de andre" kan tage sig af. Politikere. Beslutningstagere. Opinionsdannere. De andre. Mig-mig-mig-generationen synes, at ansvar er usexet.

Man kan jo betale sig fra ansvaret med et månedligt girokort til en godgørende organisation eller ved at melde sig ind i en velgørende Facebook-gruppe. Så kan man atter igen haste tilbage til den kollektive selvbedøvelse med god samvittighed. Hvis man nu observerer vores race, os mennesker, vil man undre sig. Undre sig over, hvorfor vi mennesker ikke tager et større ansvar og gør noget aktivt i vores planets nuværende tilstand, som fra et andet perspektiv må ligne et skib, der sejler i den forkerte retning. Et skib, hvis besætning og passagerer hverken kan finde ud af at enes eller blot samarbejde.

Klimatopmøde på forkert kurs
I december 2009 gjorde menneskeheden det første globale forsøg på at få rettet skibet op. Klimatopmødet COP15 fyldte alle nyheder og avisforsider, mens Danmarks hovedstad blev forvandlet til noget, der lignede en krigszone; med lavtflyvende helikoptere i døgndrift, omfattende demonstrationer, kampklare betjente, Hjemmeværnet på hvert et gadehjørne og en overflod af sorte præsidentlimousiner og sikkerhedsfolk. Vores lille andedam blev forvandlet til en Hollywood actionfilm med farverige guvernører, tilstrømmende aktivister, hjerteskærende klimasange, imponerende klimakulisser i bybilledet samt alverdens topledere og forhandlere samlet i Bella Center. Det var første gang i verdenshistorien, at så mange regeringschefer var samlet på eet sted. Ironisk nok må alene COP15s bidrag til alverdens CO2-udslippet havde været enormt.

Global ulighed
Efter selv at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15, observerede jeg et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer: nemlig global uenighed. Flere prominente forskere og opinionsdannere havde gode, men meget forskellige tilgange til, hvordan man mindsker global opvarmning. Så forskellige, at en almindelig forbruger måtte føle sig aldeles forvirret og handlingslammet. Tydeligt fremgik det, at vi mangler en fælles standardisering, det kræver at nå til enighed om en retning, som kan redde verdensklimaet. Og så hjalp det naturligvis ej heller på det samlede indtryk, at regeringsledere på stribe kastede håndklædet i ringen og rejste hjem uden rigtigt at havde udkæmpet kampen for klimaet. Det var skuffende at se verdens nationer ikke kunne blive enige om en redningsplan. Tænk om vi i stedet for at fokusere på hinandens forskelle, fokuserede på hinandens ligheder.

Alle skal tage ansvar for verdensklimaet
Ingen tvivl om, at det nye årtis gennemgående tema er bæredygtighed. Vi er alle sammen en del af løsningen - ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at befolkningen også tager aktiv del i at redde verdensklimaet og påtager sig et større medansvar. "De andre" gør det ikke for os. Vi har ikke tid til at vente på, om politikere måske kan blive enige på COP16, COP17, COP18 og så videre. Vi er også nødt til at handle selv. Forskere på blandt andet Niels Bohr Instituttet er begyndt at slå alarm, da deres nyeste beregninger viser, at havene vil stige med op til 1,2 meter i løbet af de næste 100 år på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Jyllands-Posten bragte i foråret en tankevækkende artikel, som giver menneskeheden 10 år tilbage, før nogle naturforandringer for alvor begynder at træde i kraft.

Hvad enten man vælger at lukke øjnene for det, så ændrer det ikke på det faktum, at vores verden er i forandring. Og måske handler det dybest set ikke kun om CO2-udslip. Måske handler det dybest set om at gøre en ende på menneskers globale uansvarlighed. Den uansvarlighed har mange ansigter. Den fås i form af en stor pøl af plastikaffald på størrelse med to gange delstaten Texas, der flyder rundt i Atlanten lige nu. Den viser sig ved at folk efterlader et langt spor af affald på vejen, ironisk nok lige efter en COP15 klimademonstration, som lige netop handlede om bæredygtighed.

Danmark har EU-rekord i skrald
Hvordan kan det for eksempel være at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december sidste år, samtidig har EU-rekord i skrald? De nye tal fra Miljøstyrelsen og Eurostat sætter vores ellers meget bæredygtige land i et noget anderledes perspektiv. Måske kan Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som jeg selv sidder i følgegruppen for, ændre nogle holdninger og bidrage til at bringe skibet på ret kurs. Miljøminister Karen Ellemanns og min fælles kronik i Politiken forleden har markeret starten på indsatsen mod affald og madspild, men en sådan kampagne kan ikke - hvor prisværdig den end er - løse problemerne medmindre at alle - både politikere, beslutningstagere, opinionsdannere og befolkningen - tager aktiv del i at gøre en ende på denne form for ligegyldighed og globalt uansvarlighed.

Blot handler det om at have en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide resten af den gode og friske mad ud, bare fordi man er for doven til at gå hen og sætte den i fryseren. Omtanke for at få shampoo'en brugt helt op, inden man åbner en ny. Omtanke for at bruge en genanvendelig indkøbspose til indkøb, i stedet for købe nye plastikposer hver eneste gang. Og der er mange flere eksempler og visdom at hente, bare spørg repræsentanter fra krigsgenerationen. Små skridt ender med at gøre en stor forskel.

Forbrugerrevolutionen er så småt på vej
Egentligt handler det ikke om knaphed og besparelser, selvom man kunne forledes til at tro det ovenpå finanskrisen. Det handler om respekt og omtanke for jordens resurser. Film som "An Inconvenient Truth", "The Age of Stupid" og "Food, Inc." er, uanset om man er enig eller uenig med dem, vigtige opråb til forbrugere og gode bud på de mange milepæle i den nye bølge, som ikke blot handler om bæredygtighed, men som også appellerer til den globale opvågning. En opvågning, der lokker menneskeheden til at lære at stille spørgsmål til tilværelsen, til at vågne op fra den kollektive selvbedøvelse og til at begynde at fokusere på det store perspektiv. Lige nu ser det ud til at forbrugerrevolutionen så småt er ved at begynde.

Uanset om den bæredygtige bølge vil gøre det sexet for borgerne at besøge den lokale genbrugsstation, om den udstyrer virksomhedernes CSR-profiler med selvgode glorier udadtil, eller om den rent faktisk vil betyde at flere folk begynder at tænke og handle mere bæredygtigt i hverdagen - ja, så kan man ikke benægte, at der er en bølge i gang.

Forandring er en nødvendighed
I stedet for "hvad kan jeg få ud af det"-mentaliteten, bør vi begynde at tænke i baner af "hvordan kan jeg bidrage til den store helhed". Globalt medansvar starter ikke med "de andre", politikerne eller eksperterne - det starter med een selv. Faktisk er olieudslippet i Den Mexicanske Golf ikke kun BPs skyld. Det er vores allesammens - menneskenes - skyld. Fordi vi kører i biler, som bruger olie. Fordi vi bruger plastic. Fordi vi har en brug-og-smid-væk kultur. Og fordi vi er ukritiske overfor industrien og vi affinder os med nuværende løsninger, i stedet for at kræve bæredygtige alternativer. Derfor er vi nødt til at forandre os. Forandring er ikke bare en mulighed - forandring er en nødvendighed.