DenOffentligeSektor.dk - Madspild skal ind i undervisningen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 29. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-skal-ind-i-undervisningen


"Spis op. Tænk på alle de sultne børn i Afrika." Sådan har mange af vores fornuftige bedstemødre sagt, når vi dengang som børn sad ved middagsbordet. Dem af os, som i dag hører til den mere voksne generation, spiste også op dengang. Men realiteten er helt anderledes i dag.

I dag har mange børn og unge mistet empatien. Ifølge Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, lever mange unge mennesker i dag i en Mig Mig Mig verden. Empati og omtanke for omverdenen regnes for at være utjekket og utrendy og hvor Mig Mig Mig kommer i den allerforreste række.

Også ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer har den unge generation langt større madspild, end den ældre, da de unge har ikke oplevet tider med knaphed og krise. Delvis er respekten for maden også gået tabt, da mange unge i dag ikke har forståelse for hele fremstillingsprocessen bag maden, som ligger på deres tallerkener.

Da jeg for nylig talte om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var der flere, der var enige i mit udtryk: "maden i dag kommer fra en fabrik". Og måske netop den opfattelse betyder, at børn og unge ikke skænker madspild en tanke. For man kan jo bare købe noget nyt.

Der er håb
I november kåerede Miljøminister Karen Ellemann, kokken Maria Gill og jeg vinderne i konkurrencen om de bedste reste-opskrifter under kampagnen "Brug mere - spild mindre" samt ”Den europæiske uge for affaldsforebyggelse”. Blandt vindere var der en klasse - 8.C. fra Sanderumskolen i Odense - som vandt 1. præmien for reste-opskriften "Æggekage". Det var dejligt at se engagerede unge mennesker som gjorde sig tanker og overvejelser omkring madspild. Mange af dem var enige i at den gode spiselige mad ikke skal smides ud - og nogle af eleverne var endda også vandt til at gemme madrester i stedet for at smide ud.

Også gennem mine foredrag og besøg på Suhrs Madakademiet (tidl. Suhrs Husholdningsskole) har jeg erfaret, at mange børn og unge er opmærksomme på madspild. Da vi optog et TV indslag til TV AVISEN på Suhrs Madakademiet tidligere på året, konstaterede jeg, at eleverne ikke alene er opmærksomme på madspild, med også gode til at udnytte medrester.
Havregrynsboller er eksempelvis populært reste-bagværk på Suhrs Madakademiet.

Flere og flere studerende er begyndt at lave flotte opgaver om madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad får ofte henvendelser fra mange skole- og gymnasieelever samt elever fra højere uddannelser om at bistå med hjælp og viden til opgaver, som sætter fokus på madspild. Vi har mange eksempler på gode skoleopgaver om madspild. Her et par eksempler:
Edgar og David Zakarian fra HTX Euc Syd Teknisk Gymnasium,
journalistopgave fra Simone Martedal Skov fra Syddansk Universitet,
designopgave fra Kamilla Lang Hermansen fra Arkitektskolen Aarhus,
Afgangsopgave fra Signe Bruun fra Designskolen Kolding,
afsluttende BA-projekt fra Martin Ove Christensen og Jakob Frey Ahrentzen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Voksenuddannelser og aftenskoler er også ved at få madspild på skemaet. I februar i år holdt jeg foredrag om mindre madspild på LOF's Idétræf i Svendborg, som er LOF's store årlige inspirationskonference med ca. 175 deltagere, hvor LOF’s bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærere inviteres til en to dages konference med henblik på udvikling af organisationen LOF. I 2011 begynder LOF at få madspild på skemaet med kurser til mindre madspild og bedre udnyttelse af madrester.

Madspild skal på skoleskemaet
Mad er i dag på manges læber, ikke mindst på grund af den omstridte madpakkeordning (som i øvrigt kan bidrage til større madspild, da den serverede mad ikke må sættes tilbage i køleskabet igen, i modsætning til børnenes egne madpakker).

Men mens vi alle har fokus på madpakkeordning, glemmer vi at vi også bør kigge på selve madspildet. Og ikke mindst at madspild bør sættes på skoleskemaet. Det nytter ikke at lave alverdens annoncer og kampagner mod madspild, hvis børn ikke oplyses om madspildets påvirkning på kloden og på vores samfund.

Derfor indeholder vores kommende reste-kogebog, STOP SPILD AF MAD, med danske top madfolk og forlaget Gyldendal, et langt afsnit med pædagogiske informationer om udnyttelser af madrester, opbygning af madplaner, vejledning til indkøb samt bedre husholdning.

Stop Spild Af Mad har allerede taget kontakt til landets skoler og ungdomsinstitutioner med henblik på at bruge vores kommende reste-kogebog som redskab i undervisningen. Børn skal oplyses om madspild. Da børn er vores fremtid og vigtigste guldreserve, skal børn fra en tidlig alder have på rygraden, at det er ikke i orden at smide god mad ud. Børn skal lære om, hvor maden kommer fra, om hvilken stor proces det kræver at få maden på bordet, om dyr som har ladet livet for at ende i supermarkedet - og ikke mindst skal børn lære at have respekt for mad.

Opgør med Mig Mig Mig Generationen
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre op med Mig Mig Mig Generationen - at gribe fat i børnene mens de stadig er nemmest at påvirke, mens de stadig ikke er låst fast i forbrugsmønstre, der låser deres adfærd. Det handler om at lære børn om at vise mere omtanke for Jordens i forvejen knappe ressourcer.

Derfor er det mit og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad's håb at nå ud til skoler, uddannelsesinstitutioner, skolelærere og ledere og medvirke til at sætte fokus på madspild blandt børnene.

Men vi kan ikke gøre det alene.

Vi har brug for jeres hjælp. Alle jer som er offentligt ansatte, skolelærere, forældre - alle jer, som har med børn at gøre: Begynd at sprede budskabet. Begynd at sætte fokus på madspild.

Begynd at lære børn ikke at smide mad ud.

Begynd at handle. Mindre madspild kræver en mentalitetsforandring. De adfærdsændringer vi er ude efter, sker ikke på en nat.

Men ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere.