Dansk Handelsblad - Dansk madspild i fokus hos FN

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 17. juni 2011 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2011/24/danskhandelsblad2011_uge24_s15.pdf


Dansk madspild er kommet på verdenskortet, idet vores organisation Stop Spild Af Mad er nævnt i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ som eksempel på et
initiativ, der øger fokus på madspild. Stop Spild Af Mad er derudover medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild, og FN anerkender, at vi danskere er blevet mere bevidste om madspild. Men er Danmark - med vores årlige madspild på 16 mia. kr. så et forgangsland på området?

Dystre tal på madspild
Madspild bør tages seriøst. På FAO’s kongres SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf, hvorpå jeg for nylig talte, blev der præsenteret nye dramatiske tal på madspild: 1/3 af verdens fødevarer årligt ryger i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Da Jordens befolkning i år 2050 runder 9 mia. mennesker, og verdens fødevareproduktion til den tid skal øges med 70% for at efterkomme behovet, er reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad centrale forudsætninger for at vi klarer øvelsen.

Også i Danmark er der kommet større fokus på emnet, takket være Fødevareminister Henrik Høeghs og CONCITOs konference ’Det skjulte madspild’. På konferencen blev der fremlagt ny viden – bl.a. at global udledning af drivhusgasser fra madspild er på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.

Flere udfordringer
Der var gode intentioner og løsningsforslag til madspild på både Fødevareministerens konference samt FAO-kongressen. Madspild er et hot emne, som alle kan engagere sig i, men bliver det ved snakken? Hvad med handling? Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, påstår 48% af de adspurgte hårdnakket, at de næsten intet smider ud. Hvordan får man synliggjort madspild blandt disse mennesker? Og hvordan får vi fødevareproducenter og detailhandlen til at minimere madspild, når de samtidig lever af at sælge så mange fødevarer som muligt? Og hvordan får vi børn og unge til at ændre deres adfærdsmønstre, når de fleste af dem ikke skænker madspild en tanke?

Forpligtende handling versus CSR-glorier
Løsninger til mindskning af madspild er mange: oplysningskampagner, stykrabatter, indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt, indførelse af de ”uperfekte” frugt og grønt i detailhandlen, biogas, overskudsmad til hjemløse, mindre fødevarepakninger, udvikling af bedre fødevareemballage, fokus på madspild i det offentlige sektor, mm. Mange er allerede i gang med forpligtende handlinger, såsom Rema 1000, som for 3 år siden fjernede mændgerabatter fra kædes alle butikker for at mindske madspild. FAO har på kongressen antydet, at mindskning af madspild kan spille en afgørende rolle i fremtidens fødevarepolitik. Men det er ikke nok med gode intentioner, for der skal handling til. Forpligtende handling med vedvarende resultater – ikke bare en fiks CSR-idé til at pudse branding-glorierne i.