bragt i Jyllands-Posten den 22. oktober 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/10/22/muuuuh/
Forbruger. Egentligt talt et ret nedlandende ord, når man tænker over det. Forbrug. Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Passér gaden.
Der er mange andre aspekter i vores liv, hvor vi gør noget, fordi de andre gør det, uden at sætte spørgmålstegn ved hvorfor vi egentligt gør det. Når en person omsider har mod til at forlade hamsterhjulet og gå mod strømmen og protestere, bliver den pågældende som udgangspunkt mistænkelig- eller latterliggjort. Derefter bliver personen stærkt modsagt. Hvis han/hun på trods af alle ydmygelserne holder fast, opstår så pludselig et turning point, hvor andre mennesker nu begynder at følge ham/hende, og så er protesten blevet til en trend, andre tilslutter sig. Man ender ovenikøbet med at være udenfor, hvis man ikke følger trenden og tilslutter sig som de andre. Glemt er den indledende latterliggørelse og mistænkelighed – muuuuh, gungre glad ud over marken!
Der er mange eksempler på, at forbrugere selv begynder at tage magten i stedet for at være passive forbrugerzombier. Flere fødevarefællesskaber springer op som protest mod detailhandens stømlignende og kosmetisk perfekte frugt og grønt. Flere er begyndt at købe genbrugstøj. Flere er begyndt at undgå madspild. Flere er begyndt at tænke selv (ja, finanskrisen har nok også hjulpet en del på det). Flere og flere er begyndt at stille spørgsmål til forbruger-tilværelsen:
Hvem er det egentligt, der har kontrollen? Hvem bestemmer, og hvem følger blot efter?
For hvis man ikke har kontrol over sin tilværelse, så tager andre den. En kontrol, som er pakket ind i farvestående reklametilbud, de hurtige lykkefix, gruppepres, trends og kunstige behov – ja, alt sammen markedsmanipulation.
Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Gentag efter os: ”Jeg er lykkelig.”
Men hvis alle forbrugere tænkte, besluttede og handlede selv, ville verdensøkomonien måske for længe siden være kollapset. Måske er den bevidstløse forbrugerisme i virkeligheden den lim, der holder verden i ro og den bedøvelse, der afholder masserne for at vågne op og kræve en meningsfuld, harmonisk, tryg og sund tilværelse.
