bragt i Jyllands-Posten den 13. december 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/12/13/julen/
Tænk hvis nogen fortalte jer, at de vil have lov til - eller ligefrem højlydt insisterede på - at smide deres hårdt tjente penge direkte i skraldespanden. I ville nok rynke panden en ekstra gang. Ikke desto mindre er det lige netop sådan de fleste af os i virkeligheden opfører os - alle vi, som hårdnakket insisterer på at frådse i juletiden. For ”vi fortjener at være lidt gode ved os selv, nu når vi har knoklet så hårdt for det hele året!”-mentaliteten opblomstrer nemlig i Julen. Og en del af at være ”gode ved os selv” betyder at købe al den overdådige julemad, som næsten pr. tradition havner i danskernes skraldespande. 1,5 mia. kr. bliver det til alene i Julen, har Landbrug & Fødevarer regnet ud.
Lad os udforske jule-madspildsmentaliteten. I virkeligheden bunder den i tre simple spor:
1) Frygt. Vi er bange for, at der skal mangle noget på bordet, hvis Tante Oda lige efterspørger dén bestemte type medister, kål eller sild. Så hellere kvæle julebordet i overflod af julemad. Hellere servere 50% for meget end at skulle savne eller mangle noget.
2) At gøre som flokken. Her fremkommer urmennesket, der fra naturens side skal æde mere om vinteren for at have noget stå imod med i de kolde tider. Instinktet ligger dybt i os - og er noget, som diverse motionscentre lykkeligt spinder guld på om foråret, hvor det ekstra fedtlag skal af igen.
3) Traditioner. Vi plejer traditionen for at ”vi i Julen skal frådse, fordi vi har fortjent det”. For det gør ”man” bare. Det svarer til tilstanden, når folk kommer til penge og bliver nyrige. Pludseligt begynder de at frådse med ting, som de ellers før i tiden var yderst sparsommelige med. (Husk at dét at have mange penge ikke altid nødvendligvis er lig med god opførsel).
Uha, hvor hyggeligt! Så Julen i dagens samfund bunder med andre ord i frygt, skæve traditioner og at gøre som de andre flokdyr. Tilsæt dertil sure familiesammenkomster, forkælede unger (med alt for dyre, overflødige gaver), overspisning og sure opstød, overtrukne kassekreditter, overyldte tog mellem Hovedstaden og Provisen og skænderier i bilkøerne på vejene. Ikke overraskende, at mange mennesker trænger til ferie efter juleferien.
Hvorfor piner vi os selv sådan i Julen? Hvorfor skal vi stresse så meget – for at skulle kunne stresse af? Er det virkeligt sådan, vi bør fejre Jesus’ fødselsdag? Hvorfor er vi mest optaget af formen af Julen – i stedet for selve essensen?
Vi binder vores arme på ryggen, opstiller urealistiske forventninger for os selv, løber rundt i Julens hamsterhjul som gnavere på speed og tror naivt, at al den stress og jag kan bidrage til et par nogle hyggelige dage.
Husk på, at det er jer selv, der bestemmer tempoet i Julen. Ikke jeres venner, ikke jeres børn, ikke de farverige julereklamer i TV, ikke svigermor og ikke engang Jesus. I bestemmer! Bestem selv rammerne for jeres Jul. Sæt selv tempoet, som I nu godt kan lide det. Det er OK med kun to gaver til ungerne i stedet for otte. Det er OK med lidt men lækkert julemad i stedet for 15 meter billig medister. Det er OK at tænke selv. For det er jeres Jul – og ikke de andres Jul. Ganske ligesom det er jeres – og ikke alle de andres – liv.
