bragt i Jyllands-Posten den 18. januar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/01/18/gentagelse/
Er det fakta eller sensationalisme, der sætter dagsordenen i dagens mediebillede? Sidste torsdag udgav den britiske ingeniørorganisation The Institution of Mechanical Engineers en ny rapport om madspild, med ”rystende” nye tal. Rapporten spredte sig som en steppebrand i alverdens medier. Problemet er bare, at der næsten intet nyt er i den nye rapport.
Mine amerikanske kollegaer, mine samarbejdspartnere fra FN samt jeg selv rynkede panden en ekstra gang, da de ”nye” tal blev lanceret i den internationale presse, og rapporten præsenterede, at mellem 30 og 50% af verdens mad går til spilde (tal, som ellers har været ude allerede for tre år siden).
Og det hjalp ej heller på sagen, at nogle af verdens medier bidrog med yderligere sensationalisering af rapporten og i en snuptag ”rundede op til 50%”. Mellem 30 og 50% er IKKE ensbetydende med at det er 50%!
Heldigvis fik jeg lov til i fredags i Berlingske at påpege fejlen om rapporten og samme aften at brokke mig yderligere om det i TV 2 NEWS. Efter at have læst over 30 forskellige rapporter og notater om madspild gennem de seneste fire år har jeg en vis faglig stolthed. Også Per Pinstrup-Andersen, Professor of Food, Nutrition and Public Policy på Cornell University, New York har i P1 Orientering i går nævnt, at der var vist ikke meget nyt i rapporten.
I dialog med Dr. Tim Fox, Head of Energy, Environment and Climate Change at IMechE - manden i spidsen for denne rapport - fik jeg bekræftet, at der faktisk var ikke meget nyt i denne rapport. Han og jeg blev hurtigt enige om, at indholdet blot var en sammenkogning af eksisterende data. Og at den britiske ingeniørorganisationens bagtanke med rapporten var at sætte madspild højere på dagsordenen. Hvilket lykkedes storartet for dem.
Rapporten formidler desværre ikke synderligt mange løsninger på problemet, hvilket egentligt er ærgeligt. Ej heller nævnes den allerede eksisterende indsats, som for eks. den nuværende største europæiske alliance mod madspild, FUSIONS, som Danmark er en del af.
Det er naturligvis godt med ekstra fokus på madspild, for det skaber debat, som kan føre til handling. Og gentagelse fremmer jo forståelsen. Med handling skal der jo til – altså reel handling – for madspild må ikke gå hen og blive en ny form for greenwashing, hvor: 1) alle er enige om, at det er et problem, 2) alle kan tage en aktiv del i debatten, men 3) ingen rigtigt flytter noget, fordi de blot alle venter på, at ”de andre gør noget”.
Det er ikke brug for mere gammelt madspild på nye tallerkener – der er brug for at stoppe madspildet.
