bragt i Jyllands-Posten den 21. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/21/kommunisme/
Er der overhovedet forskel på den danske Jantelov og det kommunistiske regime i Rusland før Murens fald? Nej, i virkeligheden ikke alverden.
I Moskva, Rusland måtte man i 1980’erne helst ikke være anderledes end flokken. I skolen gik man i uniform, man blev forsøgt indoktrineret med kommunistisk propaganda, og man skulle helst være, handle og tænke som de andre. Mentalt gå i takt med de andre i den store flok. Opfordringen lød: ”gør som de andre, stil ikke spørgsmål og tænk ikke selv”.
Personligt havde jeg det af samme grund vanskeligt med kommunismen - kunne ikke udstå blot at skulle være en anonym brik i den kommunistiske fabrik.
Da jeg flyttede fra Moskva til Danmark - og det er i år 20 år siden – glædede jeg mig virkelig til omsider at komme til et land med et demokrati og frihed. Et land, hvor man kunne være sig selv, og hvor det ikke krævedes at man rettede ind og blev een i flokken.
Men jeg blev overrasket.
For jeg lærte hurtigt, at danskerne afgjort foretrækker, at man ikke skiller sig ud fra flokken. Også her i vores dejlige, smukke, frie og demokratiske land skal man helst sige, mene, tænke, gøre og være præcis som alle de andre. Her er det bare ikke et kommunistisk regime, som bestemmer og holder folket i en frygtens jernnæve – nej, her er det samfundet selv, der retter individet ind på en lige række:
Gør som de andre.
Tænk som de andre.
Vær som de andre.
Forbliv i flokken.
Tro ikke, at du er noget.
Forbrug som de andre.
Spis som de andre.
Smid mad ud som de andre.
Gå i tøj, som ligner de andres.
Vær ikke klogere end de andre.
Og Guds nåde trøste det menneske, som stikker næsen for langt frem, som kravler ud af Hamsterhjulet og går mod strømmen. Uha! Det kan samfundet ikke have.
Min pointe? Kære danskerne, medbrødre og medsøstre: Lad os hjælpe hinanden ud af vores respektive Hamsterhjul og lad os danne vores eget liv i stedet for at være ensartede, små brikker i den homogene flok. Vi skal turde at gøre noget mere, tænke anderledes, være anderledes, gå mod strømmen, skabe noget nyt. For vi kan jo godt, når først vi har taget det første usikre skridt alene og væk fra den grå masse.
Danmark er et fantastisk land. Vi har demokrati og plads til, at alle borgere kan udfolde deres evner og udleve præcis de drømme, de har. Vi tager det nok lidt for givet, men mulighedernes mangfoldighed er en gave, som borgere i mange totalitære lande end ikke tør håbe på.
Og der er altså ingen, der tvinger os til bare at være ”én i mængden”. Det er kun alle de mange begrænsinger, vi selv sætter op omkring hinanden, der holder os nede.
Vi skylder os selv at bryde med flokmentaliteten.
