bragt i Jyllands-Posten den 31. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/31/mindremadspild/
Godt gået, Danmark! Hver anden dansker har mindsket sit madspild det seneste år, ifølge vores nye og netop offentliggjorte undersøgelse fra TNS Gallup gennemført for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad. Det er rigtigt gode nyheder, som vi danskerne kan være stolte af! Vi er blevet opmærksomme på ikke at fodre vores skraldespande.
Noget tyder på, at alle de mange kampagner mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i befolkningen, sammen med den liberaliserede lukkelov og finanskrisen. Når butikkerne er lukkede på flere helligdage i træk, har vi en tendens til, at købe mere mad, end vi har brug for. Derfor har de udvidede åbningstider for mindre – og nære – dagligvarebutikker betydet mindre behov for, at dyrke vores ”hamstrings kultur”, som vi især gør op til Jul og Påske.
Madspild er lavkultur
En anden faktor, der har spillet ind er, at madspild er blevet taber-opførsel. Stjernekokken Bo Jacobsen, som for længst har taget bladet fra munden, siger at madspild er at betegne som ren lavkultur. At smide mad ud svarer til at have aircondition kørende på fuld tryk i bilen, med alle vinduerne rullet ned: tåbeligt, hensynsløst ressourcespild – og så endda for egen regning.
Madspild er nemlig først og fremmest et enormt ressourcespild, som vi skal blive bedre til at tænke over. Derfor er det rigtig godt nyt, at den nye Gallupundersøgelse viser, at Danmark er på vej i den rigtige retning, at kampen mod madspild er kommet for at blive – og at indsatsen skaber resultater.
Småbørnsfamilier i front
Vores fælles undersøgelse viser, at det især er småbørnsfamilier, der har mindsket deres madspild. Det er måske ikke så overraskende endda, eftersom mange familier i den aldersgruppe netop begynder at tænke meget over deres økonomi. Til gengæld smider de voksne, hjemmeboende børn oftest mad ud – og her er en aldersgruppe, vi kommer til at arbejde meget mere med, ikke mindst i vores kommende undervisningskampagne til skolerne.
På trods af, at flere madeksperter peger på, at danskerne bruger alt for lidt penge på fødevarer (ifølge Danmarks Statistik udgør fødevarer kun 10% af danskernes samlede forbrug), siger danskerne, at de ikke vil bruge de sparede penge på bedre fødevarer. Det er derfor et område, hvor der er plads til – og potentiale for – forandring.
De rige tænker på penge, de fattige tænker på andre
Danskerne med højere indkomster, der er mere individorienterede, har ifølge vores undersøgelse reduceret deres madspild mindst - denne gruppe ser de sparede penge, som den vigtigste gevinst ved mindre madspild.
Undersøgelsen viser også, at danskere med lavere indkomster har mindsket deres madspild mest. De er mere fællesskabsorienterede, og for denne gruppe er den vigtigste fordel, ved at mindske madspild, det etiske aspekt – madspild er for dem uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter.
Mange bække små
Indsatsen mod madspild foregår på mange fronter, og hjælpes på vej af mange indsats. De seneste godt fem års kampagner mod madspild, med hjælp fra de mange frivillige i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, fødevareproducenternes og detailhandlens mange initiativer, de offentlige kampagner og tiltag, frivillige hjælpeorganisationer som videreformidler god, overskydende mad til hjemløse, restaurationsbranchens initiativer, forskningsprojekter, madbloggere, facebook-sider og andre gode indsats mod madspild er for alvor begyndt at skubbe Danmark i den rigtige retning.
Og ikke at forglemme de mange tusinde danske forbrugere, som dagligt har fokus på mindre madspild og større udnyttelse af fødevarerne. Så rigtig meget tyder på, at vi omsider er begyndt at gøre noget ved problemet.
Men vi kan ikke hvile på laurbærrene (de skal jo i maden!). Madspild forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, og nye generationer skal lære om fordelene ved, at passe på ressourcerne. Vi skal fortsat hjælpe hinanden med, at bevare fokus, og sprede budskabet og værktøjerne til at mindske madspild.
Stort tillykke Danmark, med de flotte resultater indtil nu – vi har god grund til at være stolte af os selv!
