bragt i Jyllands-Posten den 28. oktober 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/10/28/hellethorning/
Oktober har i år været en måned med gigantiske fremskridt i kampen mod madspild – en måned, hvor fokus på madspild blev sat på turbo, både i Danmark og internationalt. Denne udvikling er glædelig - men indeholder også dele, vi skal være på vagt overfor.
Til Folketingets åbning nævnte statsminister Helle Thorning-Schmidt madspild i sin åbningstale. Den 4. oktober bespiste vores organisation Stop Spild Af Mad i samarbejde med hele fødevarers værdikæde 6.000 mennesker på Rådhuspladsen under eventen Sammen Mod Madspild. En uge senere deltog jeg i Amsterdam i EU-topmøde om madspild, FUSIONS – og blot få dage efter Amsterdam overværede jeg under The Global Green Growth Forum (3GF) statsminister Helle Thorning-Schmidt sætte madspild massivt på dagsordenen ved sin åbningstale. På 3GF vedtog en stor forsamling af tunge danske og internationale aktører i øvrigt verdens første internationale Protokol om madspild. Samme dag begyndte verdens 3. største detailkæde, Tesco, som også deltog i 3GF forsamlingen, at offentliggøre deres tal på hvor, meget kæden smider ud.
Food waste is the new climate change, sagde en forsker under EU-topmødet. Mens fokus på klimaforandringer forlængst har trættet folkemasserne, har flere store aktører set lyset: at det er direkte stupidt, at ca. 30% af Jordens landbrugsareal i dag bliver brugt på at gro fødevarer, som ingen spiser.
Men de har også forstået, at kampen mod madspild giver enorm god medieomtale, symati og enighed. Den er blevet til en ny dille.
Forskeren påpegede også, at kampen mod madspild i sig selv ikke må blive til en ny industri, som i virkeligheden ikke er interesseret i reelle løsninger på problemet. For så længe problemet eksisterer, holder det gang hjulene.
Og vi frivillige - tjah, vi står tilbage med en blandet følelse. For det er naturligvis fantastisk godt, at sagen bliver hevet op på et så tungt og højt niveau. Men samtidig er sagen pludseligt blevet både politisk og kommerciel – og opskaleret i en retning, hvor den nemt kan misbruges til andre agendaer.
Bevares, der er aktører, der virkeligt ihærdigt arbejder med sagen og tilbagelægger mange flotte og målbare resultater. Dem samlede vi bl.a. på Rådhuspladsen den 4. oktober i år. For det er altid bedst at samarbejde og stå sammen, end at modarbejde.
Men ude i de andre EU lande, som i øvrigt godt kan lære af vores gode danske resultater, er der en voksende tendens til, at kampen mod madspild er ved at blive til en ny industri.
Og denne udvikling er lidt bekymrende; for det skal helst ikke blive en dille, en trend eller en ny form for politisk markedsføring. Ligesom der nødigt skulle gå valgkamp i madspild.
Men problemet løser måske under alle omstændigheder sig selv, når vi om ca. 40 år bliver 9 mia. munde at mætte. Hvis fødevareproduktionen til skraldespanden ikke stopper, vil kampen mod madspild til den tid automatisk ophøre. Der vil der intet madspild være, og vi vil have rigeligt at gøre med bare at finde mad nok til alle.
