fredag den 6. december 2013

Politiken - Sæt skraldespanden på slankekur i Julen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Stå et øjeblik af juleindkøbsræset, træk vejret og lad det glødende dankort få et minuts fred. Indrømmet: Julen er lige om hjørnet, og naturligvis skal vi nyde lidt ekstra god mad og forkæle os selv og hinanden. Men måske vi skulle lægge en ny listig plan, inden vi igen i år og gennem the same procedure as every year overfordrer ikke bare os selv men også vores skraldespande. Måske vi skulle forkæle skraldespanden med affald og ikke med julemad – her kunne vi virkelig gøre en stor men dog ganske simpel indsats i december.

Alene julemånedens madspild løber nemlig op i 1,53 mia. kr. – eller næsten 1.000 kr. per familie. Skulle vi ikke hellere bruge de sparede penge på et par ekstra julegaver? Eller endnu bedre – når det nu alligevel er hjerternes fest – på mennesker i nød i andre dele af verden?

Madspildsfælde nr. 1 ligger i, at vi glemmer at at gøre os klar til Julen. Allerede nu bør du overveje at gøre plads til Julen, få plads i dine køkkenskabe, køleskabe og frysere, få tømt ud og spist op, rydde op i dit ”køleskabs-hospice”, så der er rigelig plads til den gode julemad sidst på måneden.

Madspildafælde nr. 2 ligger i, at vi køber meget mere, end vi har brug for. Ifølge vores organisations undersøgelser køber og laver især børnefamilier - af frygt for at komme til at mangle mad - mere mad, end der er behov for. Dette kan man undgå ved realistisk planlægning. 

Den klassiske indkøbsliste er en god ting, men teknologien har også gjort dit liv lettere i køkkenet: Tag din smartphone og snup et billede af indholdet af dit køleskab. Derved ved, du hvad du i forvejen har i køleskabet, og hvad du ikke behøver at købe.

Madspildafælde nr. 3 består i, at vi ligger under for traditioner om, at der skal være rigtig, rigtig meget mad på julebordet – mange variationer af julelækkerier, overflod af julemedister, leverpostej, sylte og hvad der ellers hører til. Det er naturligvis ædelt at vise gæstefrihed og overflod, men det behøver ikke at kamme over og blive nærmest perverst. 

Gode tips og tricks er der mange af: Stil ikke al mad frem på bordet på een gang. Stil gradvis frem, i takt med at det bliver spist. Mindre størrelse fade, skåle og tallerkener på julebordet er ikke kun godt for mindre madspild, det er også sundt for dit helbred og modvirker de ekstra kilo på sidebenene efter Julen. 

Kvalitet fremfor kvantitet er også en glimrende idé – hellere een god økologisk medister end tre billige, der er lavet af hud og brusk. Jo bedre kvalitet madvarer du køber, desto sværere er det for dig at smide dem ud efterfølgende, fordi du har betalt så godt for dem. De penge, man sparer ved at minimere sit madspild, kan bruges på bedre kvalitet i fødevarer. Man behøver altså lidt mindre mad (fordi man smider mindre ud) og har i stedet råd til bedre kvalitet. 

Madspildafælde nr. 4 ligger i, at vi glemmer at udnytte vores rester. Faktisk viser den allernyeste undersøgelse foretaget af Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer, at vi danskere er mest kede af at smide kød ud – også selvom mange af os gør det, især ved middagen. Ifølge Danmarks Statistik udgør kød 25% af husstandens fødevareforbrug, hvilket er en større andel end de øvrige varegrupper. Især op til Julen fylder kødet mere i skraldespanden, end normalt. 

Har man fået nok af julemaden 2. og 3. juledag, skal man fryse resterne ned. Fryserne er din ven – og et glimrende redskab mod madspild. Rester af kød eller and, kartofler og andre grøntsager kan svitses på panden til biksemad, portionsopdeles og fryses ned. Har du er rest risengrød eller ris a la mande tilbage, som du ikke orker at tvinge i dig efter det store ædegilde, så brug det til at bage boller med. Bollerne fryses ned, så du har noget at glæde dig til i januar måned, når livremmen på dit budget er spændt helt ind.

Rester af sild kan røres op med creme fraiche og laves om til en sildesalat. Vin og fløde kan komme i isterningeposer og ned i fryseren – bruges efterfølgende i supper og saucer. Brød kan laves om til croutoner, brødchips eller fryses til senere. Selv krydderurter kan fryses.

Alt i alt handler det om at holde en fornuftig Jul, hvor man får ekstra luft i økonomien og ekstra tid med sin familie. Lige nu, i starten af december, er det netop en god idé at få lagt nogle planer om, hvordan Julen kommer til at blive i år – der er ingen grund til at vente til nytårsaften med at lave nytårsforsæt om at ”næste år skal der helt nye boller på suppen i Julen”. Man kan ligeså godt begynde at skabe forandring allerede nu.

Vi gør det år efter år: Vi stresser os som jagede hamstre gennem hele december måned for at købe julegaver, og vi kæmper os igennem julefrokoster og madorgier. Vi køber aflad på girokort ved at donere et beløb til en godgørende organisation, mens vi med den anden hånd kaster op imod halvdelen af vores indkøbte mad lige i skraldespanden. Men det mønster behøver vi ikke ende i år efter år. En smule omtanke og bedre panlægning i Julen kan spare os for en masse besvær, tid- og pengespild – lyder det ikke som noget, vi alle drømmer om, specielt i Julen?