bragt på Madkulturen den 13. februar 2014 -
http://madkulturen.dk/servicemenu/nyhed/nyhed/mere-madkundskab-mere-madglaede-og-mindre-madspild-paa-skoleskemaet/
For ikke så lang tid siden er jeg blevet gjort til ambassadør for Foreningen for madkundskab (tidl. Hjemkundskabslærerforeningen). Det er en stor ære og jeg er rigtigt glad for det. Det er vigtigt at danske børn og unge lærer om madkundskab samt bedre og sundere madvaner, for dette kan det kan også være med til at påvirke forældrene.
Når det handler om maddannelse, så halter danskerne bagud. Godtnok er Danmark et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Nyt Nordisk Mad, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad der ellers følger med. Men dette når ikke ud til de brede masser: vi danskere gider ikke at bruge vores penge på ordentligt mad. Vi spiser alt for dårlig og for ussel mad.
Stort behov for maddannelse
Flere store danske madpersonligheder som Bo Jacobsen og Francis Cardenau nikker allerede genkendende til det. Den nyeste rapport fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - leverer endda videnskabelig opbakning dertil: i 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.
Hver anden dansker har det seneste år mindsket deres madspild - og det er især småbørnsfamilier, der har mindsket deres madspild mest, viser vores undersøgelse fra Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer. Noget tyder på, at alle de mange kampagner mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i befolkningen.
Men vores nye undersøgelse viser også, at størstedelen af danskerne vil mindske madspild, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Økologi og fødevarer af bedre kvalitet kommer i sidste række.
Lad os være realistiske: Ikke alle danskerne, og slet ikke her under finanskrisen, har råd til at handle i Torvehallerne, tid og overskud til at bage hjemmelavet speltbrød eller mulighed for at plukke hjemmegroede ramsløg. Og mange, rigtigt mange danskere, vælger den nemme og hurtige løsning med færdiglavede fryseretter til aftensmad (med eller uden hestekød) eller junkfood-takeaway.
Maddannelse og husholdning på Finansloven
Hvis vi skal have fat i danskernes madvaner, kan en af løsninger være at kigge på skolerne. Mere madlavning på skoleskemaet, maddannelse, husholdning, respekt for mad samt mindre madspild kan ikke bare lære børnene bedre madvaner. Nej, det kan også være med til at påvirke forældrene og sætte fokus på bedre madvaner derhjemme.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er allerede i gang og vi har lanceret vores første undervisningskampagne til skolerne, Stop Madspild (http://www.stopmadspild.dk), i samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening. Men der skal mere til end bare en NGO-indsats.
Hjemkundskab har i dag et meget nedprioriteret budget på skolerne. En hjemkundskabslærer fortalte til mig forleden, at budgettet pr. elev på deres skole ligger på 9 kroner per gang per elev - og det forventes, at der både skal kunne laves hovedret og dessert.
Hvis politikerne er interesseret i at medvirke til bedre madvaner, maddannelse og større folkesundhed, bør politikerne rette blikket mod skolerne. Bakke op om madskoler og hjemkundskabsforeninger, støtte de lokale madinitiativer samt gå aktivt ind i kampagner og formidling om bedre maddannelse. At sætte maddannelse og hjemkundskab på Finansloven er ikke nogen dårlig idé.
Det er muligt at rette op på den danske befolknings madvaner, og her kan og må gøres en indsats. Og hvis alt dette samtidig medvirker til større folkesundhed, bedre oplysning, mindre madspild, oprør mod junkfood samt en bedre bundlinje i butikkerne - ja, så er det vel ikke så ringe endda.
