bragt i Politiken den 23. februar 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2214923/vil-du-virkelig-vaere-med-i-madsvin-kulturen/
Mange af os kender situationen: Man er på hotel og betragter en dansk famille med to voksne og to børn, som alle indtager den overdådige morgenmadsbuffet. Alle typer mad bliver afprøvet– og bjerge af tallerkener med uspiste madrester hober sig op på familiens bord. Ofte bliver der spist ganske lidt af retten, mens der allerede smages på en ny ret - og en ny og en ny.
Man skulle næsten tro, at familien ikke kom fra Danmark men fra Nordkorea – og dette var deres første bekendtskab med den vestlige overflod. Især er buffeten en stor udfordring, har en direktør fra Hotel Scandic fortalt mig for nylig, eftersom netop buffeten gør folk til madsvin. For pludselig i dén situation er det helt i orden at gå amok i mad. Som man aldrig ville have gjort det, hvis man havde bestilt og betalt for én ret ad gangen.
Vi bor i et land, hvor ingen i modsætning til lande med hungersnød heldigvis dør af sult. Alligevel slår vores hamster-gen til, når vi skal foretage madindkøb til for eks. Påsken. Og det endda til trods for den liberaliserede lukkelov – for uha, vi må jo sikre os, at der også er mad nok i morgen!
Dengang før Facebook, Internettet, NSA, TV, el-biler, fast food, samtalekøkkener, Zumba og industrialiseringen – dengang for bare et par hundrede år siden – knoklede vores forfædre hårdt på markerne fra solen stod op til solen gik ned. Dengang var livet surt og hårdt, og menneskerne havde brug for ekstra sul på kroppen og en solid kost med store portioner for at kunne klare det hårde fysiske arbejde.
Meget er sket på de par hundrede år, og mennesket lever i dag ved hjælp af og igennem Internettet, og er blevet til en e-generation af facebookere, og hvad der ellers hører til. Vi tilbringer det meste af vores tid – enten på kontorstolen, ved køkkenbordet eller på toilettet – klistret til en computerskærm, en iPad eller en smartphone. Med andre ord træller vi ikke hårdt i marken, som vores forfædre gjorde.
Og dog er vores appetit ikke mindsket – nej, tværtimod spiser vi igennem. Og dette kan også ses på fødevareprodukterne i supermarkederne, hvor den amerikanske Super Size kultur langsomt er ved at snige sig ind på Danmark.
For bare 5-8 år siden skulle man bære butikkernes indkøbskurve, hvor de fleste indkøbskurve i dag har hjul. Og de fleste indkøbsvogne er blevet større, så vi forbrugere er tilbøjelige til at købe lige lidt mere, end vi egentligt har brug for.
Og det stopper ikke her. En stikprøve-spørgerunde blandt mine mange facebookvenner afslører nogle interessante observationer (og tak for dem, venner). Sjovt nok er det primært de usunde fødevarer, der har fået vokseværk:
Sodavandsflaskerne er blevet større – fra 0,25 liter til senere 0,33 liter, ½ liter, 1 liter – og nu 2 liters flasker. Slik- og chipsposer og ispinde er blevet større. Der er kommet flere buffet restauranter. Flere mertilbud – eksempelvis tre croissanter i stedet for een. 2 liters sodavand og gigantiske popcornsbægrer i biograffen, velbekomme. Større størrelser tallerkener. Flere king-size burgere i junk food kæderne. Slik og chips sektionerne i butikkerne bliver bare større og større. Flere familiepakker med for eks. frossen lasagne. Chokoladebarer i forpakninger med to i stedet for een. Og listen fortsætter.
Men også menneskerne er blevet større – Skejby Sygehus skriftede for nogle år siden sengene ud til et nummer større. Selv kisterne leveres i dag i større og bredere størrelser. Og flere flyselskaber har introduceret større størrelser flysæder.
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er forekomsten af overvægt i Danmark steget inden for de seneste årtier: 47 % af den voksne befolkning er overvægtige, og omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige.
Mjah, er vi kollektivt ved at udvikle en madsvin-kultur? Er på vej mod de amerikanske tilstande, hvor man til morgenmand får serveret 12 pandekager og køber mayonnaise i to liters dunke? Og har vi glemt, at vi kommer fra Danmark og ikke fra Nordkorea, når vi angriber restauranternes og kantinernes buffeter?
Undgå madspild – spis på NOMA, jokede een af mine venner forleden. Tjo, det handler vel ikke om at lægge hele sit buget på den smarte toprestaurant (og jeg er sikker på, at det ikke bliver en vedvarende fornøjelse), men det handler i bund og grund om mådehold. Og så handler det om vores egen sundhed og helbred.
Hvorfor tage et bjerg af mad på tallerkenen, når man kan gå to gange til buffeten. Hvorfor købe tre wienerbrød, når man ved, at man kun kan få spist eet. Hvorfor tage en stor indkøbsvogn, når man kan nøjes med en mindre.
Det handler om at blive en klog og opmærksom forbruger og ikke lade sig jage rundt i manegen. Vi er selvstændigt tænkende væsner bag indkøbsvognen, ikke forbruger-zombier spændt for vognen.
Det er dig, der fylder din tallerken op ved buffeten – tjeneren står ikke med en pistol rettet mod dig og truer dig til at fylde op. Det er dig, der bestemmer om du skal have een eller tre croissanter – og ikke 7-11-ekspedient. Det er dig, der kan bede om en mindre sodavand i biograffen end den på to liter. Det er absolut ikke forbudt at tænke selv.
Du bestemmer over dine madvaner – ikke omvendt.
