bragt i Politiken den 11. marts 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2230978/dele-forbruget-bunder-baade-i-faellesskab-og-sund-fornuft/
Hvorfor smide tingene ud, hvis man kan dele – eller endnu bedre, tjene penge på dem? Næste gang du gemmer din boremaskine, som du kun bruger een gang om året, bagerst i skabet, er det en god idé at huske på, at du ikke alene kan låne boremaskinen ud til andre, men nu også kan leje den ud - og derved oven i købet tjene lidt penge på det.
For mange danskerne er det blevet ”trendy” at dele, selvom det egentlig ikke burde være kun en trend, men noget som forekom folk helt naturligt.
”Jo flere ting du ejer, desto flere ting ejer dig,” siger en talemåde fra Østen. Ved hjælp af ny teknologi og sociale medier er den nye type forbrug, dele-forbrug, ved at blomstre op, så danskerne på den kloge måde er begyndt at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen – hvor man deler, lejer ting ud til andre, bytter og reparerer.
Flere og flere nye initiativer dukker op: Et hav ef madfællesskaber og madklubber vokser på Facebook – bl.a. Share a Meal Aarhus, hvor borgere får mulighed for at dele deres overskud med hinanden. Initiativ som DelJorden hjælper folk med at dele deres haver med hinanden og få plukket hinandens frugt under høsttiden. Den nye hjemmeside By-del.dk giver borgerne mulighederne for at låne ting ud til hinanden, som for eks. værktøj og andet udstyr, på Udlejning.dk kan man udleje sine ting og tjene lidt penge på dem og på hjemmesiden Afhent.dk kan man få afhentet fx. sit gamle og stadig funktionelle TV eller strygejern, så andre kan få glæde af det.
Initiativet om samkørsler, som GoMore tilbyder, giver en mulighed for at spare en del penge på sine transportudgifter og gennem Airbnb kan man både udleje sin tomme sommerhus og selv få glæde af at bo billige steder, når man er i udlandet. Også flere byttemarkeder blomster op i byerne, hvor man får mulighed for at bytte sit tøj til nyt.
Dykker man dybere ind i emnet, finder man faktisk mange hjælpsomme danskere, der tænker på deres medmennesker og er klar til at dele deres overskud med andre. Ikke alene er danskerne gode til at opstille vejboder med overskudsæbler og dele deres overskud fra haver og kolonihaver, men vi er også begyndt at invitere naboerne på restegilder og dele hjemmelavede kager med folk i opgangen (jeg gør det også selv med glæde). Endda er der flere skraldere, der deler deres fangst med venner og bekendte efter skraldeturene.
Forbrugerne er så småt ved at tage situationen i deres egen hånd. Flere og flere hjemmesider og hjælpegrupper på sociale medier er begyndt at guide folk til at reparere alt fra it-udstyr til køkkenmaskiner i protest mod elektronikkens ”indbyggede forældelse” - en bevægelse, som gør op med at ”det er billigere at købe en ny toaster, end at reparere den gamle”. Kreativiteten gror også på hjemmesider som for eks. IkeaHackers.net hvor man kan få nye ideer til selv at lave nye møbler – og meget andet – ud af sine nuværende IKEA møbler.
En undersøgelse nævnt i Politiken for nylig viste, at omkring 25% af unge mellem 18 og 29 år indenfor det seneste år har købt nyt tøj, fordi deres gamle tøj var til vask. Alligevel er der noget, der tyder på, at det blandt flere unge er begyndt at blive in og endda et statussymbol at dele tøj med hinanden og gøre et godt kup i genbrugstøjbutikken. Tøjkæder som H&M er begyndt at indsamle gammelt tøj med henblik på at bruge det i ny produktion, og selv på ASOS tøjbutikkens hjemmeside finder man i dag genbrugstøj-outlet.
Kunsten er ikke længere at eje dyrt tøj og sager, som ser dyre og smarte ud – kunsten er at eje tøj og sager, som ikke er dyre og måske endda er genbrug – men som ser dyre og smarte ud.
For selvom den voksende verdensbefolkning lægger stigende pres på planetens ressourcer, er dele-forbrug ikke en nyreligiøs kultur drevet af asketer, klunsere, hippier eller dommedags-klimaforandringsprædikanter. Dele-forbrug er drevet af den voksende sunde økonomiske fornuft blandt befolkningen om ikke at fordre sin skraldespand med tusindvis af kroner, om at spare tid og om at gøre livet meget lettere. Og når bieffekten så er, at man giver et lille bidrag til at gøre vores planet og vores medmennesker en tjeneste, bliver dele-forbruget endnu mere sympatisk.
Jeg har talt med Kristian Jørgensen, projektkoordinator hos initiativet By-del.dk, hvor danskerne kan have mulighed for at komme i kontakt med hinanden og dele. Kristian Jørgensen fortæller, at dele-forbruget er blevet en kulturel dåseåbner, da danskerne ikke alene deler deres ting, men også kommer i kontakt med hinanden og danner nye fællesskaber og nye venskaber.
Især lokale deler ting med hinanden, hvor der fx. opstår lånefællesskaber af værktøj i opgangen. Mange unge er ifølge Kristian Jørgensen vilde med at deltage i byttemarkeder – og internettet og sociale medier gør det nemmere at hurtigt komme i kontakt med hinanden og dele.
Håndtaget til alt dette hedder økonomisk fornuft – og ikke løftede pegefingre eller dommedagsprofetier om Jordens knappe ressourcer og stigende klimaforandringer, for det har vi hørt nok om siden COP15. Denne nye bølge er tværtimod forankret i både fællesskab og sund fornuft, derfor har den fat i en meget længere ende, end klima- og miljøbølgen. Det er ikke bare en ”dille”, som går væk om et par år.
Ifølge FN bor 70% af verdensbefolkningen i byerne i 2050, hvorfor er dele-forbruget ikke alene en god idé til ressource effektivisering, men også er oplagt i praktiske sammenhænge.
Industrien skal naturligvis ikke lide under denne udvikling – og må derfor også følge med denne nye forbrugerbølge og indtænke nye løsninger for produktion og genbrug.
Vi går ind i en spændende fremtid – en fremtid, hvor forbrugere har generobret magten, hvor it-teknologien bringer folk tættere sammen, og hvor der kommer større vilje for at gøre noget godt for sine medmennesker.
