bragt i Politiken den 15. april 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2261292/paasken-bringer-vores-indre-hamster-frem/
Påsken står for døren, og onsdagen før Påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag forventes at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Vi er blevet bedre til at undgå madspild, men selv med den liberaliserede lukkelov (mindre supermarkeder, der har en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr. må gerne holde åbent på helligdage), falder vores indre hamster gang på gang i madspildsfælden, når vi skal foretage os de store påskeindkøb til helligdagene. Julen og Påsken er blandt årets madspildshøjtider, og alene i påskemåneden smider det danske samfund ifølge Landbrug & Fødevarer mad ud for 1,4 mia. kr.
Det er dog ikke kun alle os forbrugere der af os selv snubler i vores indkøbsvaner under Påsken – supermarkederne er skam også med til at piske det kunstige behov op.
I min research til denne artikel tog jeg en snak om vores indre Påske-hamster med sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal fra Food Future. Med hende talte jeg om, hvorfra tendensen udspringer.
Birthe Linddal fortæller, at den primære årsag er vaner: For flere årtier siden var butikkerne lukket gennmem hele Påsken, hvorfor var det ganske naturligt for danskerne at hamstre mad inden helligdagene begyndte – ganske enkelt fordi det ikke var fysisk muligt at købe mad i påskedagene. Dette knaphedssyndrom er dog et fortidslevn, der sidder dybt i mange – især hos den ældre del af befolkningen – for hvem det stadig er meget vigtigt, at der er mad nok til alle gennem hele Påsken.
Birthe Linddal påpeger, at selvom lukkeloven i dag er blevet liberaliseret, spiller detailhandlen på vores indgroede vaner i deres markedsføringsstrategier og derigennem skaber en kunstig stemning i tilbudsaviser og reklamer: ”husk nu at få købt det hele ind til Påsken”. Og medierne bringer år efter år den samme påskehistorie om Familien Danmark på stor-indkøb inden påskedagene, hvilket også bidrager til at opretholde indtrykket af knaphedskulturen.
Birthe Linddal fortæller dog, at stemningen så småt er ved at vende sig, da Påsken ikke længere omfatter så mange mad-tunge traditioner som for eks. Julen. Da det primært er den ældre del af befolkningen, som står for familiens påskefrokoster, bruger den yngre del af befolkningen Påsken til for for eks. havearbejde, rejser og ferie. En stigende tendens blandt yngre generationer omhandler ”godt fremfor nok” - store mængder mad bliver erstattet med mindre mængder, som til gengæld er i bedre kvalitet.
Med tiden bliver flere nok indstillet på ”fra mere til bedre”-mentaliteten og undgår derved at falde i madspildsfælden. Og i Påsken er det specielt en god idé at ruste sig med med et par ekstra redskaber. Jeg har samlet en række nyttige Påske-madråd, som forhåbentligt kan inspirere:
Gør plads til Påsken: Spis dig igennem dit køleskabs- og fryserbeholdning inden Påsken og få tømt dine lagre. Så har du også plads til at gemme den ekstra overskudsmad, der måtte komme under og efter Påsken.
Husk den liberaliserede lukkelov og undgå hamsterfælden: Mindre supermarkeder har faktisk åbent i påskedage. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke overkøber.
Planlæg påskefrokosten: Hvor mange kommer med til påskefrokosten, og hvem er de? Husk, at de unge og fysisk aktive spiser større mængder mad, end børn og ældre. Er der nogle kræsne børn i selskabet, så indtænk det i planlægningen. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusiv brød.
Ligesom i Julen er mindre størrelser fade og tallerkener stillet frem på bordet et godt trick til ikke at overspise – og ej heller overfordre skraldespanden. Stil maden gradvist ind og frem på bordet – den holder sig længere, når den er i køleskabet.
Før en ”madspildsdagbog” under Påsken, Julen og de store familiemiddage – derved vil du også lære af dine erfaringer til kommede års Påske og blive klogere på ikke at gentage madspildsfælderne.
Hav en plan for rester allerede fra starten af: Hvilke rester vil du fryse, og hvilke rester bruger du til salater, til croutoner, til at indgå i bagværk, til madpakker mm. Husk at rester er bonusmad – ikke en straf.
Sild er altid noget, der bliver tilbage efter Påsken. Undgå at silden langsomt dør i dit køleskab: marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og genopleves i en sildesalat med for eks. mayonnaise/surmælksdressing, tilsat karry og løg. Fiskefileter kan bruges i en sandwich med grøn salat og remoulade. Rester af tilberedt kød og kødpålæg kan altid komme i biksemad eller omelet – eller skæres i små bidder og bruges i grøn salat med god dressing, drysset på med croutoner.
Tilberedte løg og rodfrugter skæres i tern, fryses og kan senere hen komme i sammenkogte retter, supper eller som fyld i frikadeller. Rester af kogt ris kan bruges som fyld i frikadeller – eller steges på panden og bruges i salater. Overskudsbrød skives og fryses til senere brug. Rester af mælkeprodukter bruges til at komme i bolledej til at lave boller – har du ikke plads til st spise bollerne efter Påsken, så frys dem til senere brug.
Stor tak til madeksperten Nethe Plenge for at have hjulpet mig på ovennævnte råd.
Velbekomme og glædelig Påske!
