bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 12. september 2014 -
Det lykkedes. Debatten om madspild er eksploderet. Næsten hver uge er der fokus på madspild i medierne, diverse aktiviteter, debatter og events mod madspild, flere ”stop madspild” mærkater på supermarkedernes datovarer og madspild på Fødevareministerens og politikernes menu. Det er dejligt for sagen, at kampen mod madspild er for alvor blevet mainstream. Andre lande i EU er nu begyndt at kigge efter danske løsninger. En systemforandring er for alvor i gang.
Madspild bliver politisk
Når en sag bliver folkelig, er der også fare for at sagen bliver politisk. Alle vil i dag have en bid af madspilds-kagen. Om folk bruger kampen mod madspild for idealismens og sagens skyld – eller om man bruger det til at pynte på sin politisk dagsorden, skal man efterhånden være en ekspert til at gennemskue.
Det er naturligvis positivt, at politikerne har fokus på madspild. Det har Stop Spild Af Mad kæmpet for siden 2008. Men der er også en fare for at kampen mod madspild bliver for parti-politisk. Hvis dette sker, kan man risikere at hvis der kommer regeringsskifte ved folketingsvalget i 2015, vil den nye regering måske ikke have den samme interesse store for at have reduktion af madspild på menuen.
Forebyggelse versus symptombehandling
Det er blevet CSR-smart at undgå madspild, og kampen mod madspild, ifølge flere forudsigelser fra diverse paneldebatter på Folkemødet i år, er blevet et konkurrenceparameter. Flere og flere detailkæder og producenter er hoppet med på vognen og gør store og små tiltag for at reducere deres madspild. Men der sker også en del symptombehandling og symbolpolitik, hvor kilden til madspildet ikke altid forebygges.
Hvor i værdikæden batter det reelt at mindske madspild? Vil man reelt mindske madspild ved konkrete tiltag – eller flytter man blot madspildet et andet sted hen? Og skyder man egentligt ikke lidt i mørke?
Og hvad med helhedsbilledet: Hvordan påvirker det grossisterne og producenter, hvis et hospital i Jylland opnår en madspildsreduktion på 50%? Det dette reelt betyde, at hospitalet køber 50% mindre ind – og grossisterne og producenter får 50% mindre omsætning?
Sociale supermarkeder er et yderst sympatisk initiativ – men er det en reel madspildsreduktion at indtroducere 250 sociale supermarkeder i Danmark, der sælger overskudsmad – eller er det blot en symptombehandling? For skal der ikke genereres madspild for netop at holde de 250 sociale supermarkeder i gang?
Tal og fakta på madspild er et kapitel for sig selv. Mange medier refererer efterhånden til modstridende undersøgelser, både nyere og ældre tal samt skøn og estimater. Een dag hører man, at detailhandlen og industrien er de største skurke. En anden dag er det forbrugere. En tredje dag er det kantinernes og restauranternes tur. Forvirringen er total.
En ny dagsorden
Det er brug for en ny dagsorden på området, når det handler om reel, konkret og resultatorienteret kamp mod madspild. Der er brug for at holde fokus på hele værdikæden og for at skabe grundige løsninger, der både optimerer produktionen, mindsker spild og genererer en ny form for bæredygtig vækst.
Derfor igangsætter jeg nu arbejdet på Danmarks og verdens første tænketank mod maspild og inviterer danske og internationale førende aktører og eksperter på området til at deltage. Flere tunge danske og internationale aktører har allerede tilkendegivet deres opbakning.
På verdensplanen findes der efterhånden en del solid viden om at minimere madspild og fødevaretab, som vil kunne gavne forskellige aktører. Dette vidensbank skal samles et centralt sted. Viden om en islandsk hospitals madspildsreduktion kan blive guld værd for et hospital i Indien. Viden og metoder fra en dansk tomatproducenters ”skæve” tomater i nye produkter såsom ketchup, pesto og supper kan give en kinesisk tomaptroducent nye afsætningsoptioner. Muligheder er enorme.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, i sin kraft som et frivilligt initiativ, har sat madspild massivt på danskernes dagsorden og nået helt ud til EU og FN. Hvis bevægelsen ikke havde igangsat fokusset for seks år siden, ville der nok i dag ikke havde været så mange madspilds-forebyggende initiativer i Danmark.
Men nu er vi nødt til at tænke større.
En ny æra i madspilds-forebyggelse skal påbegynde, hvor en ny og selvstændig organisation skal tage hånd om solid vidensdeling, handlingsforslag til reel reduktion af madspild og samle verdens førende eksperter på området.
Verdens første tænketank mod madspild skal blive en handletank – hvor der skabes grobund for kvalificeret handling og konkrete resultater.
