bragt i Politiken den 2. september 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2383876/giv-de-bulede-aebler-og-skaeve-agurker-en-chance/
Hjemme hylder vi de skæve størrelser, men i supermarkedet går vi som hovedregel efter de perfekte.
Har du i egen have æbler, som du selv har groet, spiser du dem med glæde – uanset pletter, buler eller en sjove former. Men ser du et mindre heldig skabt æble henne i supermarkedet, vil du som regel vælge det fra og gå efter det pæneste. Det er forskel på, hvad vi forbrugere siger hjemme i privaten og gør ude i virkeligheden.
Det er blevet nærmest politisk korrekt at gå efter de uperfekte frugter og grøntsager, efter singlebananer og efter datovarer og andre skæve størrelser i supermarkedet, så de derved undgår at havne i affaldscontaineren. Finanskrisen samt stort fokus på madspild gennem de seneste år har medvirket til, at flere forbrugere går ind i kampen for at redde maden.
Også flere supermarkeder sælger datovarer, skæve gulerødder samt køb-per-vægt grøntsager. Og hvis vi kigger mod udlandet, har den franske supermarkedskæde Intermaché allerede stor succes med deres ”Inglorious Fruits and Vegetables” kampagne for øget salg af skæv frugt og grønt. Og herhjemme planlægger Folkekirkens Nødhjælp at åbne landets første sociale supermarked med ”uperfekte fødevarer”.
Men udgør disse tendenser vedvarende handlingsmønstre, eller er de blot flygtige trends til højkonjunkturerne atter er over os og vi ikke længere behøver at spare på madbudgettet?
Stedse flere forbrugere går stadig efter de pæneste og perfekte fødevarer, for sådan er vores forbrugerpsykologi skuret sammen: vi vil have kun det allerbedste til familien. Det er nemmere at skrælle en gulerod, som er lige. Det er pænere i skålen på bordet at have bananer, som ingen pletter har. Den krumme agurk fylder for meget i grøntsagsskuffen. Og mælken skal have den længste holdbarhed, også selvom vi drikker den op på to dage. Tja, den allerstørste konkurrent til anti-madspildsbevægelsen er vel altid skraldespanden.
Men hvem opdrager egentligt hvem? Vi forbrugere er ikke alene om at opretholde efterspørgslen efter de perfekte fødevarer. Faktisk starter det noget længere nede i værdikæden.
Ifølge Niels Jensen, direktør i Dagligvareleverandørerne, har for eks. fødevarebranchen, herunder grossister og detailhandlen, en standard omkring krav til restholdbarhed på fødevarerne. Det betyder, at detailkæder kræver, at et produkt har 2/3 restholdbarhed tilbage, når detailkæder modtager produktet. Dette betyder, at detailkæderne kan afvise gode varer, der måske stadig har 8 måneders restholdbarhed også selv om, de måske normalt vil sælge varerne inden for 4-6 uger. I denne forsyningskædekultur kan god mad, som stadig har 8 måneder til udløb, snildt betragtes som “næsten usælgeligt”.
Derfor bør restholdbarhed altid være en individuel vurdering, der naturligvis sikrer forbrugerne friske varer.
Skæve gulerødder og agurker er en kærkommen tanke, men mange producenter finder det nemmere at pakke og transportere gulerødder og agurker, som er lige. Flere frugt og grønt skal tilpasses emballagestørrelsen og er udvalgt nøje efter det.
Hele dette system er mere komplekst, end man umiddelbart tror – og der findes ikke een enkelt, gylden mirakelløsning, for der skal et samarbejde til på tværs af hele værdikæden, hvis man vil tage hånd om de uperfekte varer og de skæve størrelser.
Men een ting står klar: kan vi spise vores egne hjemmegroede bulede æbler fra haven, så kan vi altså også godt tåle de ujævne frugter nede i supermarkedet. De smager mindst lige så godt – måske endda bedre, fordi de er nødt til at gøre sig lidt mere umage end alle deres helt perfekte frugt-kollegaer.
