bragt i Politiken den 23. oktober 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2429361/forbruger-brug-nu-din-magt/
Hvad nytter det at gøre noget selv og prøve at forandre verden, når man alligevel bare er en forbruger, et lille brik i et kapitalistisk puslespil, hvori man alligevel ikke kan påvirke det store billede? Dette var argumentet fra en debatdeltager tidligere på måneden.
Mjah, hvis vi tager den pessimistiske kasket på, så kan man være tilbøjelig til at være en anelse opgivende.
Lige om lidt bliver vi igen fortalt, at fremtiden for vores civilisation ser sort ud. FN’s Klimapanel kommer nemlig til København, og i slutningen af måneden udgives FN’s Klimapanels Femte Hovedrapport. Man behøver ikke at være forsker for at kunne se, at det er en forandring i klimaet. Skybrud bliver hyppigere og hyppigere, og temperaturen stiger fortsat.
Klimaforandringer og den eskalerende verdensbefolkningstilvækst vil i fremtiden påvirke den globale adgang til ressourcer og mad. Klimaflygtninge, fødevarekonflikter og kamp om ressourcer vil i fremtiden blive tilføjet til de konflikter, som vi allerede kender til i dag. Det kan meget vel være, at butikkerne vil stå tomme i 2050.
I en paneldebat hos Dagbladet Information, hvor jeg deltog i for nylig, kommenterede den danske forfatter og filosof Ole Thyssen på den nuværende verdenstilstand med Heidegger-citatet, at ’kun en gud kan redde os’.
En anden, udenlandsk filosof, har om den nuværende verdenstilstand udtalt, at den største trussel mod menneskeheden skam er mennesket selv.
Men hvis vi mennesker er en del af problemet, er vi da sandelig også en del af løsningen.
Lad os tage den optimistiske kasket på. Flere og flere forbrugere er ikke længere kun passive for-brugere, men er blevet til med-brugere og del-brugere. Flere og flere er begyndt at indse, at de har en gigantisk magt til at forandre tingene.
Se bare alle styk-tilbud og ’Stop madspild’ mærkater på datovarer i efterhånden alle supermarkeder i Danmark. Dette er netop bevis på, at forbrugerbevægelsen mod madspild, som rummer i dag over 27.000 mennesker, har en så stor stemme i samfundet, at detailhandlen er begyndt at indrette deres tilbud efter forbrugernes ønsker om at mindske spildet. ’Stop spild af mad’ er bestemt ikke et budskab, som kun de færreste praktiserer.
Flere og flere forbrugere tager sagen i egen hånd og opretter dele-fællesskaber, mad-fællesskaber, reparation- fællesskaber og låneordninger, hvori naboerne fpr eks. låner græsslåmaskiner og boremaskiner hos hinanden i stedet for at købe nye – eller lade de nuværende stå og ruste i haveskuret.
Nu for andet år i træk har Stop Spild Af Mad og partnere på Rådhuspladsen bespist flere tusinde mennesker med god overskudsmad. Den slags events ville aldrig blive så store, medmindre der i samfundet var opmærksomhed om emnet.
Borgerinitiativer som Østergro og Tagtomat lærer byboere at dyrke deres egen mad. Flere tøj-byttemarkeder og ”hacks”-initativer blomstrer op, hvor folk for eks. laver nye møbler ud af de gamle.
Virksomhederne kan ikke længere slippe afsted med hvad som helst, for alle eventuelle svinestreger bliver opdaget hurtigt og resulterer i massive forbruger-shitshorme på de sociale medier.
Forbrugere har skam sadlet om, har sat sig bag rettet og er begyndt at bruge deres magt. For det nytter nemlig ikke, at vente på at alle de andre handler først – for man må netop selv skabe den forandring, som man ønsker at se i verden.
Om alle disse gode initaitiver er med til at vende klima- og ressourcekrisen, vil kun tiden vise. Danmark er et lille land og kan vise vejen – men de andre lande skal også med. Tænk nu hvis 1 mia. kinesere allesammen begynder at mindske deres affald – inspireret af gode danske eksempler. Så kan verden for alvor rykke sig.
Derfor er jeg selv netop i gang med at oprette Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, som skal skabe handling. Alle de gode initiativer skal bringes sammen på tværs at landegrænser og værdikæder for at skabe den mest effektfulde og vedvarende forandring. Flere tunge danske og internationale aktører, bl.a. selveste FN, har allerede meldt sig på banen. Tænk, hvor meget det kan rykke, hvis vores allerede gode danske initiativer kan inspirere handling i for eks. Kina, Brasilien eller Indien.
Det er glædeligt og livsbekræftende at se, at vi forbrugere ikke længere opfatter os selv som en flok hjælpeløse lemminger.
Du, som forbruger, har en kolossal magt til at forandre tingenes tilstand. Og virksomhederne står faktisk parat til at tilpasse deres udbud til efterspørgslen fra de nye kloge forbrugere, for virksomhederne er nødt til at følge med og skabe en ny form for bæredygtig vækst. Alt fra skæve gulerødder og flere datovarer i supermarkederne til støvsugere lavet ud af 80% genbrugsmaterialer, til mere bæredygtige emballageløsninger – forandringen er allerede i gang.
Og hvis vores lille land kan blive frontløber og hermed også vise den store omverden, hvordan man kan skabe en solid forandring gennem gode borgerinitiativer, nye løsninger i virksomheder og nye bæredygtige produktioner og processer, sætter vi for alvor Danmark på verdenskortet. Og gør en positiv forskel.
