bragt i Fyens Stiftstidende den 19. november 2014 -
http://fvm.dk/ministeriet/minister/debatindlaeg/indhold/nyhed/kom-madspild-til-livs/
I 1837 udgav Madam Mangor ”Kogebog for Små Husholdninger”.
Det var før køleskabets og fryserens tid, så det var lidt af en udfordring for datidens husmødre at forhindre kødet i at rådne og mælken i at blive sur. Derfor indeholdt kogebogen blandt andet en opskrift på, hvordan man koger kød, der er blevet for gammelt, frisk igen. Dengang havde man simpelthen ikke råd til at lade maden gå til spilde.
I dag - næsten 180 år senere - ser hverdagen i køkkenet noget anderledes ud. Køleskabet og fryseren giver os mulighed for at købe stort ind. Så stort at vi nogle gange glemmer eller ikke når at bruge den mad, vi køber. Det resulterer i, at 20 procent af vores indkøb ender i skraldespanden.
Det svarer til hver femte fyldte indkøbsvogn. Det er spild af penge, ressourcer og ikke mindst spild af god mad.
I alt smider danske forbrugere over 260.000 ton mad ud om året. En stor del af maden fejler ikke andet, end at datomærkningen er overskredet. Madvarer som havregryn, knækbrød og yoghurt behøver ikke at blive smidt ud, blot fordi de har passeret den skæringsdato, hvor maden som minimum er holdbar til.
I Danmark har vi to forskellige holdbarhedsmærker: ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Det kan være svært for forbrugerne at skelne mellem de to holdbarhedsmærkninger, og rigtig mange smider mad ud, der blot har overskredet ”mindst holdbar til”. En række andre EU-lande som for eksempel England, Frankrig, Spanien, Sverige og Finland bruger formuleringen ”bedst før” i stedet for ”mindst holdbar til”. Den mærkning kan skabe en bedre forståelse for, at varen ikke nødvendigvis skal kyles ud, efter datoen er overskredet.
Derfor bliver holdbarhedsmærkningen nu ændret i Danmark for de fødevarer, som ikke nødvendigvis bliver dårlige, fordi datoen er overskredet. Det betyder, at der fremover i stedet for ”mindst holdbar til” vil stå ”bedst før” på en lang række fødevarer.
Forhåbentlig kan ”bedst før” mærkningen hjælpe os til at lægge forskrækkelsen på hylden og i stedet bruge vores sunde fornuft. Vi skal ikke bare se bevidstløst på datomærket, men også kigge på maden og lugte til den, inden vi afgør, om den skal i skraldespanden eller i maven. ”Sidste anvendelsesdato” skal vi derimod tage helt bogstaveligt.
Her skal maden kasseres.
Det er ikke kun hjemme i de danske hverdagskøkkener, der er brug for et opgør med vanetænkningen. Hvert år smider danske supermarkeder, kantiner og andre fødevarevirksomheder 303.000 ton spiseligt mad ud. Mad, der ikke nødvendigvis er noget galt med, og som gennem lokale væresteder herberger, kvindehjem og hjælpeorganisationer kunne nå ud til mange mennesker, der mangler mad.
Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever 300.000 danskere under OECD’s fattigdomsgrænse. Derudover har vi cirka 6000 hjemløse i Danmark.
Derfor er flere og flere virksomheder begyndt at donere mad til hjemløse og andre trængende.
Næste skud på stammen bliver et nyt landsdækkende system, Overskudsmad. Via en app og it-system vil overskudmad bygge en direkte bro mellem dem, der har mad i overskud, og dem, der har brug for mad. En bager, et supermarked eller en producent, som har god mad i overskud, der ellers ikke kan blive solgt, får dermed en ny og nem måde til at afsætte maden til velgørende organisationer.
Kampen mod madspild fik for alvor medvind under finanskrisen. Spørgsmålet er, om vi kan fastholde de gode takter, når vi begynder at få flere penge mellem hænderne. Flere affaldsselskaber melder allerede, at affaldsmængderne er begyndt at stige igen.
Madspild kan ikke kun bekæmpes med finanskriseretorik og med udsigten til alle de rejser og forbrugsgoder, der kan blive råd til, hvis vi mindsker madspildet. Madspild handler også om vores madkultur - om vores vaner og syn på maden.
Det handler om, at vi skal tænke længere end til skraldespanden. Vi skal ikke spise råddent kød og sur mælk efter Madam Mangors forskrifter. Men vi kunne godt lære lidt af tidligere tiders husmordyder og ikke blive så forskrækkede, når datoen for, hvornår maden er mindst holdbar til eller bedst før, er overskredet. Vi skal kaste et kritisk blik på vores syn på maden, skabe nye vaner og tænke nyt.
Vi skal begynde at se maden som en ressource, der kan komme flere til gode. Og ligesom datidens husmødre gjorde en dyd ud af at udvikle snedige tips og tricks til at få maden til at strække længere, skal vi gøre en dyd ud af at bruge vores sunde fornuft.
