bragt i Jyllands-Posten den 19. april 2015 -
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7637181/Lad-os-gøre-op-med-gastronomisk-racehygiejne/
I Middelalderen var et af weekendens højdepunkter ud over de offentlige kagstrygninger og henrettelser, når bizarre vanskabninger lod sig kanøfle på markedspladsen til stor moro for de fremmødte. De tider er heldigvis forbi, og i dag kan vi sidde derhjemme i sofaen i ro og mag og se ”X Factor”. Ingen personer kommer fysisk til skade her, og ingen bliver tvunget ind i mediernes barokke iscenesættelser, fordi de ikke har penge til det næste måltid.
Alligevel findes der et underliggende fælles mål for, hvad der er smukt. Og hvad der er det modsatte. Ingen personer med kropslige deformiteter løber af med sejren i disse underholdningsprogrammer, hvis de overhovedet stiller op til auditions.
Vi er blevet forvænte med at ophøje det perfekte til ideal. Modeller skal se ud på en bestemt måde og opfylde et særligt og på mange måder unaturligt fysisk skønhedsideal, som de færreste selv under kontrollerede fasteforløb og fokuseret askese vil kunne leve op til.
700.000 tons madspild
Selv om det er knap så alvorligt, foregår der en lignende stræben efter skønhed, når det kommer til den mad, vi spiser. Ser vi overordnet på tendensen med at ophøje skønhed og perfektion til standard, er det præcis, hvad vi er i gang med, når tonsvis af udmærkede grøntsager og frugt kasseres, fordi de ikke lever op til vores opfattelse af, hvordan en gulerod eller et æble bør se ud.
Som forbrugere fravælger vi de skæve og deforme grøntsager og frugter. Der foregår en form for gastronomisk racehygiejne, som ikke er bæredygtig, og som i et overforbrugssamfund som vores bør blive sat til debat.
I Danmark har vi grund til at kippe med flaget, når det kommer til at sætte madspild på dagsordenen og skabe resultater. For vi har virkelig flyttet noget. Ser man på hele landet, er danskernes madspild de seneste par år faldet med over 25 pct. fra 16 mia. kr. om året til 11,6 mia. kr. Vi smider altså for 4,4 mia. kr. mindre mad ud, end vi gjorde for et par år siden.
Dog skal vi huske, at vi stadig smider 700.000 tons ud. Det er efterhånden gået op for de fleste husholdninger, at reduceret madspild er en god privatøkonomisk forretning. Men opmærksomheden på den madspild, som husholdningerne ikke har den store indflydelse på, glimrer desværre ved sit fravær.
Absurd skønhedsideal
Det er ikke, fordi landmanden spilder kornet eller gartneren taber grøntsagerne, når han høster. Men der er ikke ”kommerciel” efterspørgsel på de deforme grøntsager og frugter, som moder natur også har valgt skal komme til verden. Derfor bliver de som regel kasseret eller omdannet til energi eller dyrefoder.
Flere danske supermarkeder har i bedste mening forsøgt at sælge afstumpede gulerødder, men der er næsten ingen kunder til dem. I Frankrig har kæden Intermarché og andre kæder forsøgt at sælge ukurant frugt og grønt i butikkerne – men det virker mere som en gimmick – for folk gider egentligt ikke at købe dem, da de er besværlige at skrælle, lyder tilbagemeldingerne.
Men mange måltider tilberedes, hvor de spisende for så vidt ikke behøver at vide, at grøntsagerne havde en aparte form, inden de blev skåret ud eller stuvet. Det gør de fx i foodservice-industrien, altså kantiner, restauranter og hospitaler, som bespiser mange tusinder hver dag.
Der er dermed en oplagt afsætning for de grøntsager og frugter, som ikke lever op til vores absurde skønhedsidealer.
Vi ved positivt, at foodservice gerne vil have skæverterne. Men som det er nu, findes der ikke en platform eller en børs til at distribuere naturens fejlskud.
Et slag for de skæve eksistenser
Ifølge Miljøstyrelsens nyeste tal udgør madspild fra den danske primærproduktion ca. 100.000 ton om året. Om hele mængden kan klassificeres som evolutionistiske smuttere, har vi ikke dokumentation for at påstå, men vi ved, at et gennemreguleret og trængt dansk landbrug og gartneri ikke er karakteriseret ved ressourcemæssig ødselhed.
Vores forslag er derfor, at der allokeres både private og offentlige ressourcer til at etablere en sådan platform.
Det vil kunne skabe ny vækst og forhåbentlig nye job, men vigtigst er det, at vi med en koordineret indsats her bidrager til at øge bæredygtigheden og slår et slag for de skæve eksistenser og får et mere afslappet forhold til vores opfattelse af skønhed. Også når det kommer til maden.
Alligevel findes der et underliggende fælles mål for, hvad der er smukt. Og hvad der er det modsatte. Ingen personer med kropslige deformiteter løber af med sejren i disse underholdningsprogrammer, hvis de overhovedet stiller op til auditions.
Vi er blevet forvænte med at ophøje det perfekte til ideal. Modeller skal se ud på en bestemt måde og opfylde et særligt og på mange måder unaturligt fysisk skønhedsideal, som de færreste selv under kontrollerede fasteforløb og fokuseret askese vil kunne leve op til.
700.000 tons madspild
Selv om det er knap så alvorligt, foregår der en lignende stræben efter skønhed, når det kommer til den mad, vi spiser. Ser vi overordnet på tendensen med at ophøje skønhed og perfektion til standard, er det præcis, hvad vi er i gang med, når tonsvis af udmærkede grøntsager og frugt kasseres, fordi de ikke lever op til vores opfattelse af, hvordan en gulerod eller et æble bør se ud.
Som forbrugere fravælger vi de skæve og deforme grøntsager og frugter. Der foregår en form for gastronomisk racehygiejne, som ikke er bæredygtig, og som i et overforbrugssamfund som vores bør blive sat til debat.
I Danmark har vi grund til at kippe med flaget, når det kommer til at sætte madspild på dagsordenen og skabe resultater. For vi har virkelig flyttet noget. Ser man på hele landet, er danskernes madspild de seneste par år faldet med over 25 pct. fra 16 mia. kr. om året til 11,6 mia. kr. Vi smider altså for 4,4 mia. kr. mindre mad ud, end vi gjorde for et par år siden.
Dog skal vi huske, at vi stadig smider 700.000 tons ud. Det er efterhånden gået op for de fleste husholdninger, at reduceret madspild er en god privatøkonomisk forretning. Men opmærksomheden på den madspild, som husholdningerne ikke har den store indflydelse på, glimrer desværre ved sit fravær.
Absurd skønhedsideal
Det er ikke, fordi landmanden spilder kornet eller gartneren taber grøntsagerne, når han høster. Men der er ikke ”kommerciel” efterspørgsel på de deforme grøntsager og frugter, som moder natur også har valgt skal komme til verden. Derfor bliver de som regel kasseret eller omdannet til energi eller dyrefoder.
Flere danske supermarkeder har i bedste mening forsøgt at sælge afstumpede gulerødder, men der er næsten ingen kunder til dem. I Frankrig har kæden Intermarché og andre kæder forsøgt at sælge ukurant frugt og grønt i butikkerne – men det virker mere som en gimmick – for folk gider egentligt ikke at købe dem, da de er besværlige at skrælle, lyder tilbagemeldingerne.
Men mange måltider tilberedes, hvor de spisende for så vidt ikke behøver at vide, at grøntsagerne havde en aparte form, inden de blev skåret ud eller stuvet. Det gør de fx i foodservice-industrien, altså kantiner, restauranter og hospitaler, som bespiser mange tusinder hver dag.
Der er dermed en oplagt afsætning for de grøntsager og frugter, som ikke lever op til vores absurde skønhedsidealer.
Vi ved positivt, at foodservice gerne vil have skæverterne. Men som det er nu, findes der ikke en platform eller en børs til at distribuere naturens fejlskud.
Et slag for de skæve eksistenser
Ifølge Miljøstyrelsens nyeste tal udgør madspild fra den danske primærproduktion ca. 100.000 ton om året. Om hele mængden kan klassificeres som evolutionistiske smuttere, har vi ikke dokumentation for at påstå, men vi ved, at et gennemreguleret og trængt dansk landbrug og gartneri ikke er karakteriseret ved ressourcemæssig ødselhed.
Vores forslag er derfor, at der allokeres både private og offentlige ressourcer til at etablere en sådan platform.
Det vil kunne skabe ny vækst og forhåbentlig nye job, men vigtigst er det, at vi med en koordineret indsats her bidrager til at øge bæredygtigheden og slår et slag for de skæve eksistenser og får et mere afslappet forhold til vores opfattelse af skønhed. Også når det kommer til maden.
