bragt i Genbrug og Affald den 31. marts 2015 -
700.000 tons. Så meget mad meget smider vi i Danmark ud om året, ifølge de nyeste tal fra Miljøstyrelsen.
I påskeugen alene udgør madspild 279 mio. kr. Vel og mærke god spiselig mad, som ingenting fejler. Påsken, som er en af de store madspildshøjtider, gør noget ved os, som vi ellers ikke oplever resten af året: vores indre hamster vækkes til live. Der skal der hamstres igennem i den helt store stil, som om der var undtagelsestilstand her i landet. Ikke overraksende følger denne psykologi også statistikkerne, for tal fra Landbrug & Fødevarer peger på at danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året - og for hver gang danskerne bruger vi 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden. Vi er efterhånden blevet ret opmærksomme på madspildsproblematikken. Men gør vi reelt noget ved det indenfor hjemmets egne fire vægge?
Hygge er ikke lig med overflod
Til Påsken, såvel som i Julen, skal der vises overflod og gæstefrihed. Alle traditionelle retter skal frem på bordet og ve dén vært, som servere for lidt mad. For vi danskere har en generel opfattelse, at mad er lig med hygge - og meget mad er lig med meget hygge. Med er mere altid lig med bedre? Og hvad nu hvis vi kan få mere ud af mindre? For hverken vores taljer eller skraldespande har godt af at blive overfodret, især i en tid hvor de fleste af os kæmper stadig mod de ekstra kilo på sidebenene som vi fik siden Julen. Egentligt skal vi ikke hygge os mindre - vi skal blot spilde mindre.
Forbered dig til mindre spild i påsken
Få gjort plads til Påskens rester i køleskabet, køkkenskabet og fryseren allerede inden Påsken. Og så hav en plan for, hvad resterne løbende kan indgå i. Køb realistisk ind. Hvis i er otte mennesker til påskefrokosten, er der ingen grund til at købe ind til 20. Husk den liberaliserede lukkelov - mindre butikker holder faktisk åbne i helligdagene, hvorfor er der ingen grund til at overhamstre maden og stresse sig selv yderligere. Kvalitet fremfor kvantitet. Køber du råvarer af bedre, dyrere kvalitet, har du heller ikke tilbøjelighed til at smide dem ud. De penge, som er sparet på madspild, kan ligeså godt bruges på mad af lidt bedre kvalitet. Stil maden gradvist frem på påskefrokostbordet, i takt med at maden bliver spist. Og sørg også for at få maden hurtigt ind i køleskabet igen: hverken æg, rejer eller sild har det godt af at stå og svede på bordet i flere timer. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener er en god hjælper på mindre madspild (og mindre overspisning) uden den løftede pegefinger. Gem - og brug - dine rester. For det er ikke nok kun et gemme dem bagerst i køleskabet, så de går i glemmebogen. Brug resterne aktivt, hav dem på en synlig plads i køleskabet og inddrag resterne i nye retter. Husk, at restemad er gratis mad. Og så husk samværet. Maden, iPhone, Facebook, Instagram, kommer i virkeligheden i anden række. For i virkeligheden handler det i den grad om at være sammen med dem man elsker og holder af, at nyde tiden sammen og være der for hinanden.
Velbekomme og rigtig god Påske!
I påskeugen alene udgør madspild 279 mio. kr. Vel og mærke god spiselig mad, som ingenting fejler. Påsken, som er en af de store madspildshøjtider, gør noget ved os, som vi ellers ikke oplever resten af året: vores indre hamster vækkes til live. Der skal der hamstres igennem i den helt store stil, som om der var undtagelsestilstand her i landet. Ikke overraksende følger denne psykologi også statistikkerne, for tal fra Landbrug & Fødevarer peger på at danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året - og for hver gang danskerne bruger vi 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden. Vi er efterhånden blevet ret opmærksomme på madspildsproblematikken. Men gør vi reelt noget ved det indenfor hjemmets egne fire vægge?
Hygge er ikke lig med overflod
Til Påsken, såvel som i Julen, skal der vises overflod og gæstefrihed. Alle traditionelle retter skal frem på bordet og ve dén vært, som servere for lidt mad. For vi danskere har en generel opfattelse, at mad er lig med hygge - og meget mad er lig med meget hygge. Med er mere altid lig med bedre? Og hvad nu hvis vi kan få mere ud af mindre? For hverken vores taljer eller skraldespande har godt af at blive overfodret, især i en tid hvor de fleste af os kæmper stadig mod de ekstra kilo på sidebenene som vi fik siden Julen. Egentligt skal vi ikke hygge os mindre - vi skal blot spilde mindre.
Forbered dig til mindre spild i påsken
Få gjort plads til Påskens rester i køleskabet, køkkenskabet og fryseren allerede inden Påsken. Og så hav en plan for, hvad resterne løbende kan indgå i. Køb realistisk ind. Hvis i er otte mennesker til påskefrokosten, er der ingen grund til at købe ind til 20. Husk den liberaliserede lukkelov - mindre butikker holder faktisk åbne i helligdagene, hvorfor er der ingen grund til at overhamstre maden og stresse sig selv yderligere. Kvalitet fremfor kvantitet. Køber du råvarer af bedre, dyrere kvalitet, har du heller ikke tilbøjelighed til at smide dem ud. De penge, som er sparet på madspild, kan ligeså godt bruges på mad af lidt bedre kvalitet. Stil maden gradvist frem på påskefrokostbordet, i takt med at maden bliver spist. Og sørg også for at få maden hurtigt ind i køleskabet igen: hverken æg, rejer eller sild har det godt af at stå og svede på bordet i flere timer. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener er en god hjælper på mindre madspild (og mindre overspisning) uden den løftede pegefinger. Gem - og brug - dine rester. For det er ikke nok kun et gemme dem bagerst i køleskabet, så de går i glemmebogen. Brug resterne aktivt, hav dem på en synlig plads i køleskabet og inddrag resterne i nye retter. Husk, at restemad er gratis mad. Og så husk samværet. Maden, iPhone, Facebook, Instagram, kommer i virkeligheden i anden række. For i virkeligheden handler det i den grad om at være sammen med dem man elsker og holder af, at nyde tiden sammen og være der for hinanden.
Velbekomme og rigtig god Påske!
