bragt i Politiken den 24. maj 2015 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2681115/tag-kontrol-over-dit-forbrug---ellers-goer-andre-det/
Som kloge forbrugere må vi lære, hvordan vi undgår supermarkedernes fælder.
De fleste af os har ikke ubegrænsede midler til rådighed til forbrug. Hver gang vi bruger penge på noget, vi reelt ikke har brug for, må vi undvære noget andet, vi måske virkelig manglede.
Har du selv taget kontrol over dit forbrug, eller lader du andre trække dig rundt i manegen? Du bliver nemt lokket til at købe lige lidt mere, end du egentligt har brug for. Indkøbskurve bliver større og større, har sågar fået hjul, og er nemme at overfylde.
Farvestrålende mængdetilbud og spotvarer kalder på dig. Velduftende smagsprøver på din indkøbstur får din mund til at løbe i vand og resulterer i spontane med- og overkøb. Slik og chokolade frister ved kassen og vinder ofte over mange svage og lækkersultne sjæle. Nogle supermarkeder spekulerer ligefrem i at gøre udgangen svær at finde, hvilket også får dig til at bruge længere tid og flere penge i supermarkedet.
Jeg har talt med hele Danmarks nøjsomhedsdronning, Trine Baadsgaard, som er forfatter til bogen ’Nøjsom: hundredevis af genveje til bæredygtighed og luft i budgettet’. Om nogen er Trine Baadsgaard god til at se de mange fælder, vi forbrugere bliver udsat for under vores ugentlige indkøbsture.
Er der nogen, der peger en pistol mod dig og tvinger dig til at lægge de tre ekstra pakker flødeboller i indkøbskurven? Nej, vel? Trine Baadsgaards pointe er, at det er dig som forbruger, der har magten over dine indkøb, ikke omvendt.
Ofte når vi kommer hjem fra indkøbsturen og er skuffede over igen-igen at have brugt for mange penge og igen at have købt varer, vi ikke har brug for, skylder vi straks skylden på supermarkederne og deres snu lokkemidler, som fik os til at købe mere. For eks. viser statistikkerne, at ca. hver anden dansker gerne tager imod køb-tre-betal-for-to tilbuddet, også selvom personen reelt kun har brug for en.
Vi glemmer bare, at ved at skyde skylden på andre, frarøver vi os selv retten til selv at bestemme. ’Jamen, jeg blev lokket, den var billig, den duftede godt og havde en sjov farve,’… javel, men du bestemmer dog selv.
Supermarkederne skal få os til at købe mere, end vi har brug for, det er deres opgave, og de er gode til den. Space management, nudging, varens placering mm, midlerne er utallige. Men vores opgave er så at være de kloge forbrugere og ikke lade os friste til at købe ind til vores skraldespande. Og vel at mærke for vores egen pengepungs skyld, og ikke mindst for at mindske alle de mange spildte timer, vi bruger på indkøb til skraldespanden.
Når man retter pegefingeren mod andre, peger de tre resterende fingre på en selv. Det er f.eks. alt for nemt at give supermarkederne skylden for hele Danmarks madspild, når man ser butikkernes overfyldte affaldscontainere i TV, men vi skal også huske på, at vi forbrugere i denne sammenhæng er langt større madspildere. Noget, som jeg glæder mig til at diskutere på de mange paneldebatter på Folkemødet i år.
Trine Baadsgaard spørger i sin bog, hvad er din indkøbsturs LILO-faktor er. LILO er ifølge Trine Baadsgaard en forkortelse af ’Ligegyldigt L*rt’, altså alle de mange ting, vi bliver fristet af på indkøbsturen, køber og ender med aldrig at bruge.
Men i stedet for at give ’de onde supermarkeder’ skylden, skal vi hellere lære, hvordan vi som kloge forbrugere undgår de mange fælder. Og her kommer Trine Baadsgaard med et par tips.
Skriv en indkøbsseddel på forhånd. Så får du hjemmefra overblik over, hvad du reelt mangler og bliver mindre tilbøjelig til at lade dig friste af tilbud på varer, du ikke har brug for.
Undgå for så vidt muligt 3-for-1 eller lignende tilbud. Ofte har du ikke brug for det. Slå kun til, når det drejer sig om varer, du ved, du får brug for igen og igen. Er det varer, der har svært ved at holde sig, så put det i fryseren, så snart du kommer hjem og tag det op ved behov.
Kig på varen og overvej: Har jeg virkelig brug for denne vare? Og næste spørgsmål: Hvad har jeg i stedet lyst til at bruge mine penge på? Sæt et mål: en biograftur, en middag eller en teateraften. Så er det meget sjovere at ’undvære’ unødvendige ting.
Hvis du ikke tager kontrol over dit forbrug, vil andre gøre det. ’Vi tænker, før du handler’ …hmmm javel, men kan du ikke tænke selv? Det nytter ikke at give andre skylden og skubbe aben videre. Ved at blive en klog og opmærksom forbruger tager du kontrol over dit forbrug. Og bliver belønnet med mere tid, livskvalitet og overskud i dit liv.
God tur gennem dagligvarernes forhindringsbane.
De fleste af os har ikke ubegrænsede midler til rådighed til forbrug. Hver gang vi bruger penge på noget, vi reelt ikke har brug for, må vi undvære noget andet, vi måske virkelig manglede.
Har du selv taget kontrol over dit forbrug, eller lader du andre trække dig rundt i manegen? Du bliver nemt lokket til at købe lige lidt mere, end du egentligt har brug for. Indkøbskurve bliver større og større, har sågar fået hjul, og er nemme at overfylde.
Farvestrålende mængdetilbud og spotvarer kalder på dig. Velduftende smagsprøver på din indkøbstur får din mund til at løbe i vand og resulterer i spontane med- og overkøb. Slik og chokolade frister ved kassen og vinder ofte over mange svage og lækkersultne sjæle. Nogle supermarkeder spekulerer ligefrem i at gøre udgangen svær at finde, hvilket også får dig til at bruge længere tid og flere penge i supermarkedet.
Jeg har talt med hele Danmarks nøjsomhedsdronning, Trine Baadsgaard, som er forfatter til bogen ’Nøjsom: hundredevis af genveje til bæredygtighed og luft i budgettet’. Om nogen er Trine Baadsgaard god til at se de mange fælder, vi forbrugere bliver udsat for under vores ugentlige indkøbsture.
Er der nogen, der peger en pistol mod dig og tvinger dig til at lægge de tre ekstra pakker flødeboller i indkøbskurven? Nej, vel? Trine Baadsgaards pointe er, at det er dig som forbruger, der har magten over dine indkøb, ikke omvendt.
Ofte når vi kommer hjem fra indkøbsturen og er skuffede over igen-igen at have brugt for mange penge og igen at have købt varer, vi ikke har brug for, skylder vi straks skylden på supermarkederne og deres snu lokkemidler, som fik os til at købe mere. For eks. viser statistikkerne, at ca. hver anden dansker gerne tager imod køb-tre-betal-for-to tilbuddet, også selvom personen reelt kun har brug for en.
Vi glemmer bare, at ved at skyde skylden på andre, frarøver vi os selv retten til selv at bestemme. ’Jamen, jeg blev lokket, den var billig, den duftede godt og havde en sjov farve,’… javel, men du bestemmer dog selv.
Supermarkederne skal få os til at købe mere, end vi har brug for, det er deres opgave, og de er gode til den. Space management, nudging, varens placering mm, midlerne er utallige. Men vores opgave er så at være de kloge forbrugere og ikke lade os friste til at købe ind til vores skraldespande. Og vel at mærke for vores egen pengepungs skyld, og ikke mindst for at mindske alle de mange spildte timer, vi bruger på indkøb til skraldespanden.
Når man retter pegefingeren mod andre, peger de tre resterende fingre på en selv. Det er f.eks. alt for nemt at give supermarkederne skylden for hele Danmarks madspild, når man ser butikkernes overfyldte affaldscontainere i TV, men vi skal også huske på, at vi forbrugere i denne sammenhæng er langt større madspildere. Noget, som jeg glæder mig til at diskutere på de mange paneldebatter på Folkemødet i år.
Trine Baadsgaard spørger i sin bog, hvad er din indkøbsturs LILO-faktor er. LILO er ifølge Trine Baadsgaard en forkortelse af ’Ligegyldigt L*rt’, altså alle de mange ting, vi bliver fristet af på indkøbsturen, køber og ender med aldrig at bruge.
Men i stedet for at give ’de onde supermarkeder’ skylden, skal vi hellere lære, hvordan vi som kloge forbrugere undgår de mange fælder. Og her kommer Trine Baadsgaard med et par tips.
Skriv en indkøbsseddel på forhånd. Så får du hjemmefra overblik over, hvad du reelt mangler og bliver mindre tilbøjelig til at lade dig friste af tilbud på varer, du ikke har brug for.
Undgå for så vidt muligt 3-for-1 eller lignende tilbud. Ofte har du ikke brug for det. Slå kun til, når det drejer sig om varer, du ved, du får brug for igen og igen. Er det varer, der har svært ved at holde sig, så put det i fryseren, så snart du kommer hjem og tag det op ved behov.
Kig på varen og overvej: Har jeg virkelig brug for denne vare? Og næste spørgsmål: Hvad har jeg i stedet lyst til at bruge mine penge på? Sæt et mål: en biograftur, en middag eller en teateraften. Så er det meget sjovere at ’undvære’ unødvendige ting.
Hvis du ikke tager kontrol over dit forbrug, vil andre gøre det. ’Vi tænker, før du handler’ …hmmm javel, men kan du ikke tænke selv? Det nytter ikke at give andre skylden og skubbe aben videre. Ved at blive en klog og opmærksom forbruger tager du kontrol over dit forbrug. Og bliver belønnet med mere tid, livskvalitet og overskud i dit liv.
God tur gennem dagligvarernes forhindringsbane.
