bragt i Dansk Handelsblad den 29. maj 2015 -
http://www.dhblad.dk
Forestil dig, at du som butikschef, risikerer at betale en bøde på 560.000 kr., eller – værre endnu – havne i fængslet, blot fordi du ikke lige nåede at afskaffe dit supermarkeds madspild. Dette en en ny lov og virkelighed, som det franske parlament har vedtaget for nyligt.
Hele verdens presse havde ”de onde supermarkeder” i deres søgelys, da den nye franske lov trådte for nyligt i kraft: Fra nu af skal alle franske supermarkeder give deres usolgte overskudsfødevarer til enten velgørenhed eller udnytte dem til andre formål, for eks. dyrefoder. Hvis ikke, risikerer supermarkederne bøder og fængselsstraf. Inden juli 2016 skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer - ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 Euro (560.000 kr.) - og sågar fængselsstraffe.
Sociale medier eksploderede i et ramaskrig, for omsider ser det ud til, at man har fundet skurken – og løsningen – på verdens madspildsproblem. Hurra for madpolitiet! Lad os bare straffe supermarkeder – så er dette problem løst.
Eller er det?
Inden vores danske folketingsvalgs-ivrige politikere begynder at blive inspireret af deres franske kollegaer – og eksperimentere - bør man lige tage et dybere kig på hele problematikken.
Hjælpeorganisationer som ”skraldespande” for madspild
I Danmak har man ca. 6.000 hjemløse og socialt udsatte. De kan på ingen måder redde supermarkedernes ca. 163.000 tons årlige madspild. Den lille håndfuld hjælpeorganisationer, som i Danmark beskæftiger sig med at videreformidle god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte, vil drukne i mad og pludseligt risikerer de at blive til ”skraldespande” for detailhandlens madspild.
Hjælpeorganisationerne som for eks. Det Runde Bord og Landsorganisationen for udsatte kæmper i forvejen med at få skaffet midler til deres arbejde med at videreformilde overskudsmad til udsatte. Hvordan skulle disse organisationer pludseligt stå og håndtere ca. 163.000 tons overskudsmad, som skal formidles videre til socialt udsatte? Hvem skal betale for denne omfattende stykke logistik?
Det er heller ikke bare lige at videregive overskudsmad til udnyttelse til dyrefoder, for der er mange strenge regler for, hvad butikkerne må og ikke må give videre.
Og hvis man som supermarked risikerer bøder og fængselsstraffe for madspild og ikke kan få aftaget sit madspild, vil man så ikke blive tvunget ud i at bruge mindre fine metoder til at skaffe sig af med madspildet? Det er også en risiko.
Forebyggelse frem for symptombehandling
Allerede i flere medier og DR TV har jeg for nyligt tilkendegivet min holdning: Der bør sættes et større fokus på forebyggelse. For al den snak om hvad vi kan gøre med overskudsmaden er egentligt symptombehandling. Det mest ideelle ville være, hvis der ikke var al det madspild og overskudsmad til at starte med.
Når en detailkæde formår at sælge sine datovarer til nedsatte priser, er det godt for alle parter: maden undgår at havne i containeren, tjener detailkæden lidt penge og vi forbrugere kan købe gode datovarer til billige penge.
Noget, som praktiseres allerede med stor success hos mange detailkæder, bl.a. Coop, der lever op til vores fælles Madspilds Manifest, som Stop Spild Af Mad og Coop har igangsat i 2013.
Der vil naturligvis altid være en vis grad madspild, og dette kan videreformidles til hjælpeorganisationer, til dyrefoder eller måske til biogas. Men det allervigtigste er at forebygge og tage fat i roden af problemet – ikke tvangs-symptombehandle.
Forbrugere er de værste madspildere
Selvom at mediebilledet gang på gang giver os indtryk af, at supermarkeder er de allerstørste madsvin i Danmark, skal vi huske på at Miljøstyrelsens nyeste tal peger på os selv – forbrugere. Vi står nemlig for over 53% af Danmarks madspild, mens supermarkeder står for ca. 30%. Næsten det samme billede ses i andre lande i EU og den vestlige verden. Vil man med andre ord gøre en stor forskel for at mindske madspildet, skal man allerførst tage fat i forbrugere.
De nye franske regler er en del af et erklæret mål fra den franske regering om at halvere mængden af madaffald inden 2025.
Da jeg i Bruxelles i 2010 sammen med flere europæiske organisationer underskrev den internationale erklæring mod madspild ”Joint Declaration against Food Waste”, som blev afleveret til – og inspireret - EU og FN og netop havde til formål at forpligte EU og FN til reduktion af globalt madspild med mindst 50% inden år 2025, havde jeg ikke forventet, at madspild skulle straffes med fængsel.
Minimering af madspild skal ikke ske via tvang, fængselsstraffe eller madpoliti – for det er et skråplan for kampen mod madspild.
Hele verdens presse havde ”de onde supermarkeder” i deres søgelys, da den nye franske lov trådte for nyligt i kraft: Fra nu af skal alle franske supermarkeder give deres usolgte overskudsfødevarer til enten velgørenhed eller udnytte dem til andre formål, for eks. dyrefoder. Hvis ikke, risikerer supermarkederne bøder og fængselsstraf. Inden juli 2016 skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer - ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 Euro (560.000 kr.) - og sågar fængselsstraffe.
Sociale medier eksploderede i et ramaskrig, for omsider ser det ud til, at man har fundet skurken – og løsningen – på verdens madspildsproblem. Hurra for madpolitiet! Lad os bare straffe supermarkeder – så er dette problem løst.
Eller er det?
Inden vores danske folketingsvalgs-ivrige politikere begynder at blive inspireret af deres franske kollegaer – og eksperimentere - bør man lige tage et dybere kig på hele problematikken.
Hjælpeorganisationer som ”skraldespande” for madspild
I Danmak har man ca. 6.000 hjemløse og socialt udsatte. De kan på ingen måder redde supermarkedernes ca. 163.000 tons årlige madspild. Den lille håndfuld hjælpeorganisationer, som i Danmark beskæftiger sig med at videreformidle god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte, vil drukne i mad og pludseligt risikerer de at blive til ”skraldespande” for detailhandlens madspild.
Hjælpeorganisationerne som for eks. Det Runde Bord og Landsorganisationen for udsatte kæmper i forvejen med at få skaffet midler til deres arbejde med at videreformilde overskudsmad til udsatte. Hvordan skulle disse organisationer pludseligt stå og håndtere ca. 163.000 tons overskudsmad, som skal formidles videre til socialt udsatte? Hvem skal betale for denne omfattende stykke logistik?
Det er heller ikke bare lige at videregive overskudsmad til udnyttelse til dyrefoder, for der er mange strenge regler for, hvad butikkerne må og ikke må give videre.
Og hvis man som supermarked risikerer bøder og fængselsstraffe for madspild og ikke kan få aftaget sit madspild, vil man så ikke blive tvunget ud i at bruge mindre fine metoder til at skaffe sig af med madspildet? Det er også en risiko.
Forebyggelse frem for symptombehandling
Allerede i flere medier og DR TV har jeg for nyligt tilkendegivet min holdning: Der bør sættes et større fokus på forebyggelse. For al den snak om hvad vi kan gøre med overskudsmaden er egentligt symptombehandling. Det mest ideelle ville være, hvis der ikke var al det madspild og overskudsmad til at starte med.
Når en detailkæde formår at sælge sine datovarer til nedsatte priser, er det godt for alle parter: maden undgår at havne i containeren, tjener detailkæden lidt penge og vi forbrugere kan købe gode datovarer til billige penge.
Noget, som praktiseres allerede med stor success hos mange detailkæder, bl.a. Coop, der lever op til vores fælles Madspilds Manifest, som Stop Spild Af Mad og Coop har igangsat i 2013.
Der vil naturligvis altid være en vis grad madspild, og dette kan videreformidles til hjælpeorganisationer, til dyrefoder eller måske til biogas. Men det allervigtigste er at forebygge og tage fat i roden af problemet – ikke tvangs-symptombehandle.
Forbrugere er de værste madspildere
Selvom at mediebilledet gang på gang giver os indtryk af, at supermarkeder er de allerstørste madsvin i Danmark, skal vi huske på at Miljøstyrelsens nyeste tal peger på os selv – forbrugere. Vi står nemlig for over 53% af Danmarks madspild, mens supermarkeder står for ca. 30%. Næsten det samme billede ses i andre lande i EU og den vestlige verden. Vil man med andre ord gøre en stor forskel for at mindske madspildet, skal man allerførst tage fat i forbrugere.
De nye franske regler er en del af et erklæret mål fra den franske regering om at halvere mængden af madaffald inden 2025.
Da jeg i Bruxelles i 2010 sammen med flere europæiske organisationer underskrev den internationale erklæring mod madspild ”Joint Declaration against Food Waste”, som blev afleveret til – og inspireret - EU og FN og netop havde til formål at forpligte EU og FN til reduktion af globalt madspild med mindst 50% inden år 2025, havde jeg ikke forventet, at madspild skulle straffes med fængsel.
Minimering af madspild skal ikke ske via tvang, fængselsstraffe eller madpoliti – for det er et skråplan for kampen mod madspild.
