bragt i Politiken den 20. juli 2015 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2764491/bor-du-ogsaa-i-en-opgang-hvor-din-gamle-nabo-mangler-mad/
Hjælp fattige pensionister med at få mad på bordet.
For nylig bragte Politiken ny viden på baggrund af en rapport fra Analyse & Tal om enlige forsørgere, som hver dag kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.
Men Danmarks usynlige fattigdom rammer desværre ikke kun de yngre generationer – blandt ældre eksisterer fænomenet desværre også.
Jeg vil ikke kloge mig på den tekniske definition af fattigdomsgrænsen, men blot konstatere følgende:
Ofte ser jeg på de sociale medier kommentarer til opslag om fx. donationer af god gratis overskudsmad til herberger og væresteder, at flere og flere enlige pensionister udtrykker mangel på mad.
Hvad enten det er et link til Folkekirkens Nødhjælps kommende sociale supermarked, indsamling af overskudsmad fra Roskilde Festival eller noget helt tredje, bemærker jeg de korte, men dog iøjnefaldende kommentarer fra fattige, danske, enlige ældre, som forsigtigt lufter, at ’det da kunne være dejligt, hvis også de kunne få lidt gratis mad’, eftersom de mangler mad i deres hverdag.
Jeg kender ikke til omfanget af problemet og ved ikke, hvor mange danske pensionister, der til dagligt mangler mad. Jeg konstaterer blot, at problemet åbenbart eksisterer herhjemme, i 2015 og lige midt i vores højtudviklede civilisation.
Det er hjerteskærende.
Intet menneske, som har arbejdet hele livet og bidraget til vores velfærdssamfund, skal stå og mangle mad, når vedkommende bliver gammel. Det må vi som samfund tage hånd om, både af politisk vej og på den rent medmenneskelige side.
Men hvordan hjælper vi så denne usynlige gruppe, de fattige ældre borgere i vores samfund? Af rapporten fra Analyse & Tal fremgår, at det for mange er skamfuldt at være fattig og bede om hjælp.
Og når jeg nu oplever nogle fattige pensionister på de sociale medier forsigtigt lufte, at de mangler mad på bordet, hvor mange findes der så ellers derude i Danmark, som ikke er på Facebook, som ikke beder om hjælp – men som mangler mad?
Bor der måske en ældre pensioneret enlig i din opgang, som mangler mad?
Politikere og den nye V-regering kan være med til at kortlægge og løse problemet, men vi almindelige borgere kan også gøre en forskel. Og her taler jeg ikke om luftige mode-begreber såsom ’cirkulær økonomi’ eller ’resiliens’, som jeg var med til at diskutere op og ned af stolper på Folkemødet i år. Nej, jeg taler om helt almindelig medmenneskelighed.
Vi danskere har vist vi kan udvikle os til kloge forbrugere, og eksempelvis er det danske madspild mindsket med 4,4 mia. kr. (25 %) i forhold til for fem år siden. Men naturligvis er der stadig plads til yderligere forbedring.
Sommeren er over os, og en beregning fra Landbrug & Fødevarer viser, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private danske haver, og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten, som svarer til en værdi på 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel, går til spilde.
Derudover har mange danske haveejere køkkenhaver, som måske ej heller bliver ’spist helt op’ hvert år. Og ikke at forglemme de over 50 mio. æg om året fra danske hobbyhønseejere, som i dag kan sælges eller foræres væk, efter at dette i 2013 blev lovliggjort for hobbyhønsehold på max. 30 høns. Bliver alle 50 mio. æg så også spist?
Med andre ord: Vi har i Danmark et eget og stort madoverskud, som vi sagtens kunne dele ud af.
En god dansk skik om sommeren er at stille en kurv med sit madoverskud (æbler, pærer, agurker eller andet hjemmegroet) ud foran sit sommerhus til fri afbenyttelse af de forbipasserende. Og tænk om man kunne kanalisere denne mad ud til netop de førnævnte ældre medborgere, der mangler mad – og ofte netop de vitaminer, der findes i frugt og grøntsager.
Ideen er nu i hvert fald kastet ud til Politikens læsere.
Tænk nu om man kan aktivere unge studerende, der alligevel i denne tid skal besøge forældrenes sommerhus. Forældrene indsamler madoverskud af frugt og grønt fra haven og giver ungerne maden med hjem. Derhjemme kan den unge så lige banke på hos den ældre enlige nabo, som så får lidt god og gratis madoverskud og gode vitaminer at stå imod med.
Og hvem ved, måske vi sågar som sidegevinst udviklede bedre naboskaber og fik nye venner.
For nylig bragte Politiken ny viden på baggrund af en rapport fra Analyse & Tal om enlige forsørgere, som hver dag kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.
Men Danmarks usynlige fattigdom rammer desværre ikke kun de yngre generationer – blandt ældre eksisterer fænomenet desværre også.
Jeg vil ikke kloge mig på den tekniske definition af fattigdomsgrænsen, men blot konstatere følgende:
Ofte ser jeg på de sociale medier kommentarer til opslag om fx. donationer af god gratis overskudsmad til herberger og væresteder, at flere og flere enlige pensionister udtrykker mangel på mad.
Hvad enten det er et link til Folkekirkens Nødhjælps kommende sociale supermarked, indsamling af overskudsmad fra Roskilde Festival eller noget helt tredje, bemærker jeg de korte, men dog iøjnefaldende kommentarer fra fattige, danske, enlige ældre, som forsigtigt lufter, at ’det da kunne være dejligt, hvis også de kunne få lidt gratis mad’, eftersom de mangler mad i deres hverdag.
Jeg kender ikke til omfanget af problemet og ved ikke, hvor mange danske pensionister, der til dagligt mangler mad. Jeg konstaterer blot, at problemet åbenbart eksisterer herhjemme, i 2015 og lige midt i vores højtudviklede civilisation.
Det er hjerteskærende.
Intet menneske, som har arbejdet hele livet og bidraget til vores velfærdssamfund, skal stå og mangle mad, når vedkommende bliver gammel. Det må vi som samfund tage hånd om, både af politisk vej og på den rent medmenneskelige side.
Men hvordan hjælper vi så denne usynlige gruppe, de fattige ældre borgere i vores samfund? Af rapporten fra Analyse & Tal fremgår, at det for mange er skamfuldt at være fattig og bede om hjælp.
Og når jeg nu oplever nogle fattige pensionister på de sociale medier forsigtigt lufte, at de mangler mad på bordet, hvor mange findes der så ellers derude i Danmark, som ikke er på Facebook, som ikke beder om hjælp – men som mangler mad?
Bor der måske en ældre pensioneret enlig i din opgang, som mangler mad?
Politikere og den nye V-regering kan være med til at kortlægge og løse problemet, men vi almindelige borgere kan også gøre en forskel. Og her taler jeg ikke om luftige mode-begreber såsom ’cirkulær økonomi’ eller ’resiliens’, som jeg var med til at diskutere op og ned af stolper på Folkemødet i år. Nej, jeg taler om helt almindelig medmenneskelighed.
Vi danskere har vist vi kan udvikle os til kloge forbrugere, og eksempelvis er det danske madspild mindsket med 4,4 mia. kr. (25 %) i forhold til for fem år siden. Men naturligvis er der stadig plads til yderligere forbedring.
Sommeren er over os, og en beregning fra Landbrug & Fødevarer viser, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private danske haver, og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten, som svarer til en værdi på 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel, går til spilde.
Derudover har mange danske haveejere køkkenhaver, som måske ej heller bliver ’spist helt op’ hvert år. Og ikke at forglemme de over 50 mio. æg om året fra danske hobbyhønseejere, som i dag kan sælges eller foræres væk, efter at dette i 2013 blev lovliggjort for hobbyhønsehold på max. 30 høns. Bliver alle 50 mio. æg så også spist?
Med andre ord: Vi har i Danmark et eget og stort madoverskud, som vi sagtens kunne dele ud af.
En god dansk skik om sommeren er at stille en kurv med sit madoverskud (æbler, pærer, agurker eller andet hjemmegroet) ud foran sit sommerhus til fri afbenyttelse af de forbipasserende. Og tænk om man kunne kanalisere denne mad ud til netop de førnævnte ældre medborgere, der mangler mad – og ofte netop de vitaminer, der findes i frugt og grøntsager.
Ideen er nu i hvert fald kastet ud til Politikens læsere.
Tænk nu om man kan aktivere unge studerende, der alligevel i denne tid skal besøge forældrenes sommerhus. Forældrene indsamler madoverskud af frugt og grønt fra haven og giver ungerne maden med hjem. Derhjemme kan den unge så lige banke på hos den ældre enlige nabo, som så får lidt god og gratis madoverskud og gode vitaminer at stå imod med.
Og hvem ved, måske vi sågar som sidegevinst udviklede bedre naboskaber og fik nye venner.
