bragt i Dansk Handelsblad den 12. juni 2015 -
http://www.dhblad.dk
Vi i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som de sidste 7 år har været hovedkraften bag fokusset på madspild i Danmark, er naturligvis meget stolte. Reduktion af danskernes madspild med over 25% er et stort og håndgribeligt resultat af vores arbejde - både hundredevis af de frivillige, vores samarbejdspartnere, vores kollegaer og andre aktører i branchen, som er begyndt at mindske madspild.
Tænk, at vi sammen i løftet flok har sparet vores samfund 4,4 milliarder kroner - uden tvang og lovgivning - det er da et bedrift af dimensioner.
Når det så er sagt, så er det yderst vigtigt, at de penge, som danskerne sparer på at mindske madspild, skal de bruge på bedre kvalitet mad. Og dette er desværre ikke tilfældet, hvis man ser Landbrug & Fødevarers og vores fælles analyse: Danskerne vil hellere bruge penge på andet end fødevarer.
Danmark er dét land i EU, hvor folk bruger mindst penge på mad. P.t. bruger vi kun 9% af vores disponible husstandsindkomst på fødevarer. Hvorfor et det vigtigt at sætte fokus på madkvalitet og maddannelse blandt danskerne. For jo billigere maden er, desto nemmere har folk ved at smide maden ud.
Indtag af bedre kvalitet fødevarer vil også bidrage til større folkesundhed og færre hospitalsudgifter til det offentlige. Derfor hænger de ting sammen.
Jeg har 11 paneldebatter på Folkemødet i år, hvor jeg bl.a. netop skal diskutere hvordan vi kommer fra madspild til sundhed.
Der skal også nævnes, at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er ikke interesseret i, at hverken landbruget, industrien eller detailhandlen skal lide under, at danskerne er begyndt at smide mindre mad ud. For det går jo ud over deres omsætning.
Det er i vores interesse, at landbruget, industrien og detailhandlen kan tilpasse sig situationen og begynder at producere “klogere” - for eks. afsætte de usælgelige “skæve" frugt og grønt til catering og hospitaler, og at detailhandlen kan indføre køb-per-vægt på frugt og grønt (ligesom REMA 1000 og Irma har det).
Man kan også begynde at sætte større fokus på det voksende og købestærk segment, nemlig 1,5 mio. singler og enlige, som ikke har brug for store slagtilbud og store forpakninger.
Tænk, at vi sammen i løftet flok har sparet vores samfund 4,4 milliarder kroner - uden tvang og lovgivning - det er da et bedrift af dimensioner.
Når det så er sagt, så er det yderst vigtigt, at de penge, som danskerne sparer på at mindske madspild, skal de bruge på bedre kvalitet mad. Og dette er desværre ikke tilfældet, hvis man ser Landbrug & Fødevarers og vores fælles analyse: Danskerne vil hellere bruge penge på andet end fødevarer.
Danmark er dét land i EU, hvor folk bruger mindst penge på mad. P.t. bruger vi kun 9% af vores disponible husstandsindkomst på fødevarer. Hvorfor et det vigtigt at sætte fokus på madkvalitet og maddannelse blandt danskerne. For jo billigere maden er, desto nemmere har folk ved at smide maden ud.
Indtag af bedre kvalitet fødevarer vil også bidrage til større folkesundhed og færre hospitalsudgifter til det offentlige. Derfor hænger de ting sammen.
Jeg har 11 paneldebatter på Folkemødet i år, hvor jeg bl.a. netop skal diskutere hvordan vi kommer fra madspild til sundhed.
Der skal også nævnes, at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er ikke interesseret i, at hverken landbruget, industrien eller detailhandlen skal lide under, at danskerne er begyndt at smide mindre mad ud. For det går jo ud over deres omsætning.
Det er i vores interesse, at landbruget, industrien og detailhandlen kan tilpasse sig situationen og begynder at producere “klogere” - for eks. afsætte de usælgelige “skæve" frugt og grønt til catering og hospitaler, og at detailhandlen kan indføre køb-per-vægt på frugt og grønt (ligesom REMA 1000 og Irma har det).
Man kan også begynde at sætte større fokus på det voksende og købestærk segment, nemlig 1,5 mio. singler og enlige, som ikke har brug for store slagtilbud og store forpakninger.
