bragt i Dansk Handelsblad den 27. maj 2016 -
http://www.dhblad.dk
Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s nye bæredygtighedsmål Sustainable Development Goals – og herunder især delmål 12.3, at halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.
Ikke desto mindre er symptombehandling i alverdens afskygninger hvad vores opfindsomhed rækker til. Systematisk symptombehandling fremfor intelligent forebyggelse. Trist og uambitiøst.
Selv med de efterhånden mange og gratis madspildsforebyggende værktøjer, som man kan implementere i landets kantiner, hører man af og til fra kantinerne, at det er for besværligt og for tidskrævende at igangsætte selve omdannelsesprocessen til at forebygge spildet. Hvorimod at løsningen er mere ligetil, hurtigere og mere håndgribelig, hvis kan man omdanne kantinens madrester til biogas.
Når en lokal fødevarevirksomhed donerer overskudsmad, som den ikke kan få afsat, til det lokale asylcenter, skaber det langt større overskrifter i lokalavisen, end hvis virksomheden har optimeret sin produktion til i stedet helt at forhindre spildet.
Med andre ord fylder systematisk symptombehandling stedse mere i den grønne omstilling og skaber derved falske billeder af, hvorvidt problemerne er løst eller ej.
Husk at tage fat ved problemets rod
Hvor sympatisk og vigtigt det end er at en Brugsen giver overskudsgrønt til den lokale landmands husdyr, eller en producent formidler fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod.
Men det skaber gode overskrifter og gode billeder i det lokal TV og i lokalavisen. Og en masse sympati på de sociale medier, hvor glade folk roser initiativerne – for nu er madspildet, ifølge medieomtalen, stoppet.
Ja, måske er det stoppet på den korte bane. Men problemet er ikke løst ved roden. Der er stadig overproduktion og dermed spild.
Den systematiske symptombehandling er nærmest blevet en industri og dermed en sovepude for den grønne omstilling. For medierne og befolkningen vil helle se billeder af glade bespiste asylcentre end læse om de nyeste madspildsforebyggende værktøjer, som på lang sigt sparer fødevarevirksomheden for madspild til en værdi af en halv million kr.
Og diverse puljer og fonde kaster med glæde penge efter diverse grønne symptombehandlingsprojekter - men i mindre grad efter løsninger med langsigtet fokus.
Dermed være ikke sagt, at hverken biogas indsatsen skal mindskes, eller man skal holde op med at videreformidle god overskudsmad til udsatte. Det er fortsat vigtigt.
Men der mangler et større fokus på forebyggelse, når vi taler om den grønne omstilling. Det mener både John Wagner, Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd samt Niels Jensen, Adm. Direktør i DLF Dagligvareleverandørerne i deres offentlige ytringer på Twitter - senest Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked. Og jeg er helt enig med dem.
I virkeligheden skal alle de grønne initiativer og ildsjæle, mig selv inklusiv, arbejde på at gøre os selv overflødige. For når man adresserer problemet ved roden, vil man på lang sigt også udrydde problemet.
Større fokus på forebyggelse
Men måske er forebyggelse så vanskelig, fordi den ikke er håndgribelig og ikke genererer øjeblikkelige resultater. Og måske er det netop derfor, at de ovennævnte kantiner tøver med at implementere brug af gratis madspildsforebyggende værktøj. Fordi indsatsen og tiden, det kræver at omstille sig, føles tungere end de fremtidige gevinster ved at kunne spare mange tons madspild til en værdi at flere hundrede tusind kroner. Hvad der sker i fremtiden virker naturligt nok ganske uhåndgribeligt og diffust.
Men al omstilling og forandring er svær. Det kræver en stor indsats. Det kræver langsigtet fokus. Men resultaterne af selve omstillingen vil opveje den arbejdsindsats, det kræver at få omstillingen til at ske.
Hvis en landmand ender med at generere ny indtjening på at sælge sin produktion af ”skæve” rodfrugter fremfor at pløje dem ned i markerne, vil tiden og ressourcerne, han brugte på omstillingsprocessen give mening.
Hvis en stor kantine kan spare 1,2 mio. kr. på at mindske madspild og derved f.eks. får råd til at indføre flere økologiske råvarer, er investeringen i omstilling givet godt ud.
Den nyeste rapport, som AgroTech på Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen, viser, at storkøkkener kan spare penge ved at bruge 2. sorterings grøntsager - altså grøntsager, som normalt bliver kasseret hos industrien, fordi de for ser mindre pæne ud i overfladen og derfor ikke kan sælges til forbrugerne. Men professionelle storkøkkener kan sagtens anvende grøntsagerne og hjælper derved landmændene til at få solgt de grøntsager, som de tidligere ikke kunne komme af med. Her taler vi ikke kun om klog og grøn forebyggelse - men også om økonomisk vækst.
Men det kræver en kollektiv indsats og fælles forståelse, hvis klog forebyggelse skal erstatte kortsigtet symptombehandling. Og vi har alle et ansvar i den proces – både landbruget, producenter, detailhandlen, organisationer, medier og borgere må bidrage til, at det bliver forebyggelse, der skaber de langsigtede og vedvarende resultater indenfor det grønne områder.
Ikke desto mindre er symptombehandling i alverdens afskygninger hvad vores opfindsomhed rækker til. Systematisk symptombehandling fremfor intelligent forebyggelse. Trist og uambitiøst.
Selv med de efterhånden mange og gratis madspildsforebyggende værktøjer, som man kan implementere i landets kantiner, hører man af og til fra kantinerne, at det er for besværligt og for tidskrævende at igangsætte selve omdannelsesprocessen til at forebygge spildet. Hvorimod at løsningen er mere ligetil, hurtigere og mere håndgribelig, hvis kan man omdanne kantinens madrester til biogas.
Når en lokal fødevarevirksomhed donerer overskudsmad, som den ikke kan få afsat, til det lokale asylcenter, skaber det langt større overskrifter i lokalavisen, end hvis virksomheden har optimeret sin produktion til i stedet helt at forhindre spildet.
Med andre ord fylder systematisk symptombehandling stedse mere i den grønne omstilling og skaber derved falske billeder af, hvorvidt problemerne er løst eller ej.
Husk at tage fat ved problemets rod
Hvor sympatisk og vigtigt det end er at en Brugsen giver overskudsgrønt til den lokale landmands husdyr, eller en producent formidler fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod.
Men det skaber gode overskrifter og gode billeder i det lokal TV og i lokalavisen. Og en masse sympati på de sociale medier, hvor glade folk roser initiativerne – for nu er madspildet, ifølge medieomtalen, stoppet.
Ja, måske er det stoppet på den korte bane. Men problemet er ikke løst ved roden. Der er stadig overproduktion og dermed spild.
Den systematiske symptombehandling er nærmest blevet en industri og dermed en sovepude for den grønne omstilling. For medierne og befolkningen vil helle se billeder af glade bespiste asylcentre end læse om de nyeste madspildsforebyggende værktøjer, som på lang sigt sparer fødevarevirksomheden for madspild til en værdi af en halv million kr.
Og diverse puljer og fonde kaster med glæde penge efter diverse grønne symptombehandlingsprojekter - men i mindre grad efter løsninger med langsigtet fokus.
Dermed være ikke sagt, at hverken biogas indsatsen skal mindskes, eller man skal holde op med at videreformidle god overskudsmad til udsatte. Det er fortsat vigtigt.
Men der mangler et større fokus på forebyggelse, når vi taler om den grønne omstilling. Det mener både John Wagner, Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd samt Niels Jensen, Adm. Direktør i DLF Dagligvareleverandørerne i deres offentlige ytringer på Twitter - senest Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked. Og jeg er helt enig med dem.
I virkeligheden skal alle de grønne initiativer og ildsjæle, mig selv inklusiv, arbejde på at gøre os selv overflødige. For når man adresserer problemet ved roden, vil man på lang sigt også udrydde problemet.
Større fokus på forebyggelse
Men måske er forebyggelse så vanskelig, fordi den ikke er håndgribelig og ikke genererer øjeblikkelige resultater. Og måske er det netop derfor, at de ovennævnte kantiner tøver med at implementere brug af gratis madspildsforebyggende værktøj. Fordi indsatsen og tiden, det kræver at omstille sig, føles tungere end de fremtidige gevinster ved at kunne spare mange tons madspild til en værdi at flere hundrede tusind kroner. Hvad der sker i fremtiden virker naturligt nok ganske uhåndgribeligt og diffust.
Men al omstilling og forandring er svær. Det kræver en stor indsats. Det kræver langsigtet fokus. Men resultaterne af selve omstillingen vil opveje den arbejdsindsats, det kræver at få omstillingen til at ske.
Hvis en landmand ender med at generere ny indtjening på at sælge sin produktion af ”skæve” rodfrugter fremfor at pløje dem ned i markerne, vil tiden og ressourcerne, han brugte på omstillingsprocessen give mening.
Hvis en stor kantine kan spare 1,2 mio. kr. på at mindske madspild og derved f.eks. får råd til at indføre flere økologiske råvarer, er investeringen i omstilling givet godt ud.
Den nyeste rapport, som AgroTech på Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen, viser, at storkøkkener kan spare penge ved at bruge 2. sorterings grøntsager - altså grøntsager, som normalt bliver kasseret hos industrien, fordi de for ser mindre pæne ud i overfladen og derfor ikke kan sælges til forbrugerne. Men professionelle storkøkkener kan sagtens anvende grøntsagerne og hjælper derved landmændene til at få solgt de grøntsager, som de tidligere ikke kunne komme af med. Her taler vi ikke kun om klog og grøn forebyggelse - men også om økonomisk vækst.
Men det kræver en kollektiv indsats og fælles forståelse, hvis klog forebyggelse skal erstatte kortsigtet symptombehandling. Og vi har alle et ansvar i den proces – både landbruget, producenter, detailhandlen, organisationer, medier og borgere må bidrage til, at det bliver forebyggelse, der skaber de langsigtede og vedvarende resultater indenfor det grønne områder.
