af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad
bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 31. oktober 2025 -
Gennem mine 17 år i kampen mod madspild har flere medier spurgt mig om udnyttelsen af halloween-græskar - og jeg sagde gentagne gange til blandt andet Politiken og Kristeligt Dagblad, at det er en god idé at udnytte de spiselige græskar - men danskerne må jo naturligvis selv om det, for Stop Spild Af Mad skal ikke agere “madpoliti”. Vi skal ikke hygge os mindre - vi skal smide mindre ud.
Samme tema blev taget op i Avisen Danmark for nylig (den 15. oktober, red.), og pludselig blev det vinklet noget anderledes, og jeg blev fremstillet som én, der “vil droppe halloween” og én som “skælder ud", selvom jeg snakkede om de spiselige græskar. Jeg holder ellers meget af Avisen Danmark og har publiceret mange kronikker i avisen, senest en fælles kronik med Fødevareministeren (den 29. september, red.).
På Avisen Danmarks Facebookside kom der grove angreb, fordi folk i dag desværre kun læser overskrifter. Efterfølgende ændrede Avisen Danmark artiklernes overskrifter og fjernede de groveste kommentarer på deres Facebookside.
Lad mig slå fast: foreningen Stop Spild Af Mad - under protektion af H.K.H. Prinsesse Marie - handler ikke om formynderi. Stop Spild Af Mad-bevægelsen har i de seneste 17 år kommunikeret meget konstruktivt og løsningsorienteret.
Madkulturens nye undersøgelse viser, at hver 7. dansker i Region Sjælland springer måltider over på grund af stigende fødevarepriser. Problematikken bliver også afspejlet i Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal for overskudsmad, GratisMad.dk, som allerede opnået over 760.000 besøg.
Vi bliver kontaktet jævnligt af enlige mødre, mindrebemidlede pensionister og andre udsatte, som mangler mad - og det er hjerteskærende at se, hvor der samtidig bliver smidt samlet 881.062 tons mad ud årligt i Danmark.
Græskar er en dejlig spise. De nyeste tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at det samlede areal for græskardyrkningen i Danmark vokser og breder sig over 387 hektar - det svarer i runde tal til 542 fodboldbaner. Deres tal kan ikke afsløre, hvilke græskar der er spiselige eller ej. Avisen Danmark, flere aviser og mad-bloggere delte efterfølgende lækre madopskrifter med græskar - og organisationen Forenede MadBanker udloddede 1.000 kr. til det bedste foto og opskrift med græskar. Også størstedelen af Avisen Danmarks læsere i avisens egen undersøgelse (57 procent) er enige i, at der er andre måder at lave halloweenpynt på.
Folk har i dag desværre en ekstremt kort lunte på de sociale medier. Og det er i virkeligheden også, hvad sagen handler om.
Jeg har dog oplevet noget, som var meget værre end “Halloween Græskar Gate”. Gennem mine 17 år i kampen mod madspild og som offentlig person i medierne har jeg tidligere haft stalkere og endda modtaget dødstrusler, fordi jeg skriver om madspild. Blandt andet betyder det, at jeg i dag har en hemmelig adresse og jeg passer ekstremt godt på mit privatliv.
Egentlig er det jo fuldstændigt surrealistisk at tænke på, at blot fordi man opfordrer folk til at udnytte maden lidt bedre og til at spare penge, får man tilsendt dødstrusler som: “Du skal skydes” eller “Dit ansigt skal smadres ind i en mur”.
Had på sociale medier er desværre ikke noget nyt, og det ser man også i forbindelse med Kommunalvalget, hvor ifølge TV 2 den unge lokalpolitiker Casper Sørensen fra borgerlisten Østbroen i Randers for nylig fik hadefulde kommentarer som “Klaphat” og “Skydeskive”.
Især i disse krisetider skal vi stå sammen og bestræbe os på at skabe sammenhold i stedet for polarisering. Det er på tide at behandle hinanden ordentligt, sætte farten ned, læse mere end bare overskrifter - og huske, at der er mennesker, som har følelser, både foran og bag skærmen.
Hvis min kronik her udløser endnu en bølge hadefulde kommentarer, understreger det blot, hvorfor denne samtale er så nødvendig.
