af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
offentliggjort på Kommunikationsforum den 15. februar 2008 - http://www.kommunikationsforum.dk/selina-juul/blog/man-skal-ikke-noget
Lige siden du har trådt ind i menneskes samfund for første gang er du blevet eksponeret for det følgende:
At du er grim.
At du er dum.
At du er magtløs.
At du aldrig bliver til noget.
Sådan er du og mange andre som dig er blevet opdraget af samfundet, medierne og vores egne medmennesker. Du er så vandt til den behandlig, at hvis nu nogen begynder at fortælle dig hvor smuk og dejlig du er, begynder du at tvivle og stille spørgsmål ved det med det samme.
Lige siden du er blevet født, er du blevet indoktrineret i frygt. At man skal være bange for Gud, at man skal være man er bange for at komme i Helvede, at man skal være bange at stikke hovedet for højt, at man skal være bange for at blive fattig, at man skal være bange for at være udenfor gruppen, at man skal være bange for at blive tyk, at man skal være bange for at blive forladt, at man skal være bange for at blive syg og dø, og så videre.
Men har du stoppet op og overvejet hvem er det nu den mystiske Man er og hvorfor skal dette mystiske Man diktere den måde du skal leve dit liv på? Var det ikke på tide at du tog en sludder med denne Man?
Kan det virkelig passe at du slet ikke har noget kontrol over dit liv og du vil lade det hele styre af de uskrevne regler som fortæller dig hvordan du skal være og tænke? Vil du virkelig frivilligt afgive kontrol over dit liv uden at skænke det en ekstra tanke?
Medierne vil have dig til at tro at det bedste man kan opnå i samfundet i dag er ved at være et Perfekt Menneske. De Perfekte Mennesker har styr på økonomien, de har et godt job, de er sunde og ser godt ud, de er super forældre, de kender de rigtige mennesker, kommer tilde rigtige fester og kan klare alle ting på én gang. Der er intet der ikke kan klares, fordi alle har så forrygende travlt at det nærmest er blevet en trend. Du er ikke ind i varmen i det moderne samfund hvis du ikke bare forsøger det mindste på at stræbe efter at blive et Perfekt Menneske - at kende de rigtige folk, at have en MySpace og Facebok profil, komme til de rigtige fester, og så videre.
De Perfekte Mennesker er i virkeligheden prototypen på det moderne individ, som er skabt for at få dig til at føle sig stresset, bagud, konkurrenceorienteret og til sidst: ked af det. Ked af det fordi uanset hvad du gør, kan du ikke leve op til det Perfekte Menneske, for der bliver altid flere og flere krav og stigen bliver stejlere og stejlere. Alle racer afsted, men ingen ved hvorfor. De eneste de ved at de har forrygende travlt. Man vil nødig risikere at gå glip af noget.
Men vi glemmer at det Perfekte Menneske findes ikke. Det er en ideal der er skabt af nutidens medier som puster til ilden og som skaber konkurrenceorienteret tilværelse for mennesker og stræben efter at være perfekt. Dette skaber et stort forbrug og forbrug skaber vækst i økonomien og vækst i økonomien gør bankmænderne og politikerne glade. Altsammen fordi du gerne vil leve op til en ideal, som ikke findes.
De Perfekte Menneskers Samfund er en illusion. Hvis man vil beskrive samfundet i dag, vil navnet Frygtens Samfund passe meget bedre. Der er mange i dag, som bygger sit liv på en overbevisning at man forventer at de er perfekte mennesker. De bygger hele deres tilværelse og deres verden på at de skal allesammen have en stor rolle i samfundets præstationsspil og opfylde alle samfundets kriterier for at være det moderne menneske. Og da de møder andre som har det på præcis det samme måde, fastlåser de både sig selv og hinanden i denne overbevisning ved et evigt konkurrenceløb.
Mennesker er så optaget af deres egen store rolle i samfundets præstationsspil, at de fastlåser sig i egen boble af egoet. Da der ikke er plads og tid til fordybelse og simple værdier, bliver energien brugt på et dyrke egoet, som alle er aktive bidragere til det – alle bidrager til den eksponeringssultne konkurrencekultur og dyrkelse af egoet fordi de føler at de er nødt til at leve op til de urealistiske krav og ergo konkurrere med hinanden.
Det er en anerkendt fakta i dag at børn, allerede fra en tidlig alder, vil hellere være kendte end at have det godt. Allerede fra en meget tidlig alder vil børn hellere bruge deres energi på at være smarte, rigtigt klædt på og på forkant med den nye teknologi, end på at være omsorgsfulde og kærlige overfor hinanden. For man skal jo nødig være udenfor.
Der har vi den mystiske Man igen. Han forfølger alle mennesker i alle samfundslag – vi kender jo ham allesammen rigtigt godt, endda så godt at vi lader ham styre vores liv uden at give ham en ekstra tanke. Vi vil hellere lade ham tage ansvaret for os – for hvem har overhovedet tid til at tage ansvarer i dag når alle alligevel har det så travlt me at stræbe efter den perfekte ideal.
Og det er lige præcis dér, hvor vi bidrager til styrkelsen af Frygtens Samfund – når vi slipper ansvaret og kontrollen for vores liv og lader os blive hevet ind i begivenhederne uden at stille spørgsmål til tilværelsen. Dette fænomen er dog ikke nyt, det har mennesker altid gjort i alle tider af historien.
Frygtens Samfund stortrives af dem, der ikke elsker sig selv. Kærlighed i dag er noget man ser på film eller læser om i en bog, men den rigtige, ægte kærlighed har man jo ikke tid til. Man kan bare finde en kæreste på Nettet, men det hele skal gå stærk og man når ikke at fordybe sig i mennesket, for udvalget er stort, og man skal nødig gå glip af noget.
Mennesker i dag tror at de elsker sig selv ved at dyrke deres ego og foregive sig i den materielle verden, og når de møder andre mennesker, der også er i fuld gang med at dyrke deres eget ego, opstår der konkurrence og dyrkelsen af egoet bliver hermed forstærket. Da børnene ser deres forældre dyrke egoet, begynder de at efterligne dem og hermed påvirke andre børn i det samme retning. Hermed bliver Frygtens Samfund fastlåst af alle parter – fordi allesammen har spændet ben for sig selv.
Hvor er vi så på vej hen? Det er jo os, der er i sidste ende skaber Frygtens Samfund - med vores tanker og handlinger. Og vores "man skal" tankegang.
Måske er det fordi vi er bange for at stikke hoveder udenfor Platos hule og se at i virkeligheden skal man ikke noget.
Men I skal ikke tage mine ord for noget. Jeg er bare en dum illustrator.